7. sep. 2021 kl. 19:06
Ole Holbech
Ole Holbech
Visualisering: Living Development.
/

Middelfart Kommune politianmeldt: Anklages for at ødelægge levesteder for truede dyrearter

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Middelfart Kommune er blevet politianmeldt og anklages for at yde uoprettelig skade på leveområder for truede flagermus og arten spidssnudet frø.

Et udskældt byggeprojekt i udkanten af Strib tager nu en ny drejning. 

Byggeprojektet "Skovhaven” skal indeholde 135 boliger, som skal bestå af 38 rækkehuse, et fælleshus i fire etager og tre buede seksetagers højhuse i en højde af 24 meter.

Men ifølge tænketanken GeoHav bliver byggeriet på bekostning af flere truede dyrearter. Derfor har GeoHav tirsdag eftermiddag politianmeldt Middelfart Kommune.

- Det er et massivt indgreb som medfører uoprettelig skade. Og det kan vi ikke se igennem fingre med, siger Mikkel Martin, der er senior researcher hos GeoHav. 

Læs også: Naboer til letbanen klager efter første testkørsel:
  • Det var som et fly, der lettede
Gå tilbage Del
2. sep. 2021 kl. 17:41

Naboer til letbanen klager efter første testkørsel:
  • Det var som et fly, der lettede

Fotograf: Anders Høgh Redigering: Liv Østerstrand

Voldsom støj og vibrationer fra letbanen efter lørdagens testkørsel får flere naboer til at grue for støjniveauet, når letbanen begynder regulær kørsel.

John Hr. Hansen havde glædet sig til, at letbanen kom.

Derfor fik han noget af et chok, da letbanen lørdag aften blev testkørt lige nedenfor hans lejlighed i Kongensgade i det centrale Odense for første gang. Han og hans kone var netop kommet hjem fra en Magtens Korridorer-koncert, men de var langtfra forberedt på letbanestøjen hjemme på fjerde sal.

- Hvis jeg skal sammenlige lyden, så er det sådan noget, man oplever i en lufthavn, hvor der er et fly, der letter. Det er sådan en susen, der kommer, og så begynder det at ryste, og vi kan se på vores glas, at det, der er i, står og vibrerer, siger John Hr. Hansen.

Men det var ikke det eneste, fortsætter han: 

- Og vi kan se det på vores billeder, som står i vindueskarmen, at de begynder at rykke sig.

Voldsom oplevelse

Rystelserne og støjen under weekendens prøvekørsel af letbanen kom også bag på Amanda Lyster og Sidsel Linea Olsesen, der ligesom John Hr. Hansen bor på Kongensgade i første parket til letbanestrækningen.

- Det var virkelig, virkelig voldsomt, siger Amanda Lyster. 

Lejligheden er de to veninder og Amanda Lysters familie netop flyttet ind i, men nu er de begyndt at overveje fremtiden. 

“Det var som om, at hele huset var ved at falde sammen”

— Amanda Lyster, nabo til letbanestrækningen

- Vi kan jo ikke bo her, men samtidig har vi glædet os til at bo her. Vi har talt om, hvordan vi skal indrette det, siger Amanda Lyster. 

Men nu er det hele gået lidt i stå.

- Jeg var inde at læse om det, og jeg fik bare indtrykket af, at den ville være helt stille, faktisk så stille, at man ikke ville kunne høre den, hvis man kom gående. Det var bare overhovedet ikke vores oplevelse, siger Amanda Lyster.

Glæder sig over udvikling

Hverken Amanda Lyster, Sidsel Linea Olsen eller John Hr. Hansen har noget principielt imod letbanen. Tvært imod. 

- Vi troede egentlig, at vi var rigtig heldige, at letbanen kom til at køre her. Vi glædede os til at letbanen skulle komme, men da de prøvekørte den, var det, som om at hele huset var ved at falde sammen, siger Amanda Lyster.

Byens støj og lyde plejer heller ikke at genere John Hr. Hansen, men han er bange for, at det vil gå ud over psyken, hvis han skal leve med støjniveauet fra letbanen. 

- Jeg er ikke modstander af letbanen. Til gengæld glæder jeg mig over den transformation, som Odense er ved at gennemgå, og vi havde glædet os til, at letbanen kom, men vi havde bestemt ikke forventet, at det var med det her resultat, siger John Hr. Hansen. 

Særligt tilfælde

Ifølge Odense Letbane skal naboerne til letbanen dog ikke fortvivle.  

- Det var et meget særligt tilfælde i weekenden, og jeg kan ikke forestille mig, at det bliver i nærheden af det støjniveau efter nytår. Vi kørte med to tog parallelt, og de accelererede og bremsede hårdt for at teste systemerne, siger Thomas Gram Rasmussen, projektchef i Odense Letbane.

Derudover er skinnerne ikke blevet slebet endnu og har samtidig stået urørt i månedsvis. Derfor rumler det ekstra meget, når letbanetogene kører på dem.

- Jeg kan ikke udelukke, at der kommer mere af den slags støj i testperioden, men når først skinnerne bliver slebet, bliver det markant bedre. Skinner fungerer lidt omvendt i forhold til en landevej, for eksempel. Her larmer det mere, når asfalten bliver slidt, men når det er metal mod metal, er det omvendt, siger han. 

Der er tale om en række arter, der er kategoriseret som bilag IV-arter, som EU har udpeget som særligt sårbare og truede. De er derfor omfattet af en streng beskyttelse, som betyder, at man ikke må slå dem ihjel, ligesom der er forbud mod at forstyrre eller ødelægge deres yngle- og rasteområder.

Det er Middelfart Kommune, der har vedtaget en ny lokalplan, så der kan bygges på området. I den forbindelse har rådgivningsvirksomheden Sweco udarbejdet en rapport, hvor de har undersøgt, om der findes Bilag IV-arter i området. 

I rapporten lyder det blandt andet:

"Området er besigtiget under ideelle forhold, og alle relevante arter er eftersøgt. Der blev ikke fundet arter eller spor efter arter opført på habitatdirektivets bilag IV. Sammenholdt med anden data om de relevante arters udbredelse i nærområdet vurderes det, at området ikke er levested for en eller flere bilag-IV arter."

Men rapporten er ifølge Mikkel Martin mangelfuld.

- Den konkluderer, at der ikke er nogen bilag IV-arter på ejendommen - og det er simpelthen ikke rigtigt, fortæller han. 

Mikkel Martin, GeoHav
Mikkel Martin mener, der lever spidssnudet frø i området, hvor der skal bygges nye boliger. Middelfart Kommune mener, at den let kan forveksles med en anden frøart.

Han har selv gået en tur i området, hvor han har set flere bilag IV-arter, ligesom han selv og lokale borgere har kunnet billeddokumentere, at der findes flere arter på området. Det drejer sig blandt andet om arten spidssnudet frø, flagermus og guldsmede. 

Derfor krævede Mikkel Martin i fredags, at kommunen stopper arbejdet med det samme, og at GeoHav kan komme ind på området og undersøge det nærmere.

- Vi har stillet krav om at få adgang med uvildige biologer med det samme, men det har vi bare ikke fået lov til. Vi har gjort det samme i dag, siger Mikkel Martin.

Danske arter på er bilag IV-kategoriseret

39 danske dyrearter er i EU vurderet som særligt sårbare og truede.

Pattedyr:

- Alle arter af flagermus

- Hasselmus

- Birkemus

- Bæver

- Odder

- Ulv

- Marsvin

- Alle arter af hvaler


Hvirvelløse dyr:

- Bred vandkalv

- Lys skivevandkalv

- Eremit

- Sortplettet blåfugl

- Grøn mosaikguldsmed

- Stor kærguldsmed

- Grøn kølleguldsmed 

- Stor ildfugl

- Natlyssværmer

- Mnemosyne

- Herorandøje

- Tykskallet Malermusling


Fisk

- Snæbel


Padder

- Stor vandsalamander

- Klokkefrø

- Løgfrø

- Løvfrø

- Spidssnudet frø

- Springfrø

- Strandtudse

- Grønbroget tudse


Krybdyr

- Markfirben


Planter

- Enkelt månerude

- Vandranke

- Liden Najade

- Fruesko

- Mygblomst

- Gul Stenbræk

- Krybende sumpskærm


Kilde: Miljøministeriet

Kommune afviser

For at gøre plads til bygningerne har bygherren i løbet weekenden været i gang med at fælde træer. 

Men Middelfart Kommune har tirsdag afvist overfor Mikkel Martin at standse rydningsarbejdet. Kommunen begrunder det med, at rapporten ikke har givet anledning til at indstille rydningen. 

- Vi går nøje igennem sådan en rapport (rapporten fra Sweco, red.) for at se, om der er noget, vi vil stille spørgsmålstegn ved, siger Hanne Laursen, der er Natur- og Miljøchef i Middelfart Kommune, til TV 2 Fyn. 

I et mailsvar til Mikkel Martin fremgår det også, at frøen, som er fundet i området, sagtens kan være en anden art.

- Spidssnudet frø kan meget nemt forveksles med den butsnudede frø, som er mere almindelig. Der er ingen registreringer af spidssnudet frø i Middelfart Kommune. Fældningerne af bevoksningen foregår på den tørre del af grunden og ikke i den fugtige del, hvor frøer vil opholde sig. På denne baggrund finder kommunen ingen grund til at antage, at spidssnudet frø er truet af fældningerne, skriver kommunen til Mikkel Martin. 

Læs også: Brændt gummi er lovligt tilbage til Tietgenbyen:
  • Det er det, jeg lever for
Gå tilbage Del
4. sep. 2021 kl. 19:37

Brændt gummi er lovligt tilbage til Tietgenbyen:
  • Det er det, jeg lever for

Flemming Ellegaard
/

For første gang i knap to år var der lørdag lovligt gaderæs i Odense igen.

Lørdag var det igen tid til at trykke speederen i bund og køre gaderæs i Odense - helt lovligt.

Det var Racedays.dk, der stod for fartudfordringerne i Tietgentbyen, og deltagerne havde glædet sig til igen at fylde luften med lyden af hidsige motorer og lugten af afbrændt benzin og gummi.

En af dem var bilentusiasten og dragrace-køreren Andreas Dinesen. Han havde taget turen til Fyn fra Roskilde med sin specialbyggede og djævelsk hurtige dragracer.

- Det er fedt. Jeg er tæt på på at sige, at det er det, jeg lever for. Men nu har to børn derhjemme, så jeg bliver nok slået ihjel, hvis jeg siger det kun er det.

- Men det er tæt på.

201 meter på 6,1 sekunder

Som mange andre gaderacere har coronapandemien lukket ned for, at Andreas Dinesen har kunnet køre med tilskuere.

- Vi har kørt en lillebitte smule under coronaen uden tilskuere, men det er hundrede gange federe med tilskuere.

Og tilskuere var der i Tietgenbyen. Og de fik i det gode vejr blandt andet set Andreas Dinesen fyre sin spektakulære dragracer af og tilbagelægge en distance på 201 meter på 6,1 sekunder.

Lørdagens arrangement var det det første lovlige gaderæs i Odense i knap to år.

Næste løb på Stat-Ene-Vej i Odense foregår 25. september mellem klokken 15.00 og 21.00.

Derudover påpeges det, at flagermus kan ses mange steder uden at bo der, fordi de flyver rundt. Middelfart Kommune anser det for mere sandsynligt, at flagermusene lever i en ældre skov ved Billeshave Efterskole, som ligger i nærheden. 

- Vi har kigget meget fagligt på det og mener ikke, der er grundlag for at sige, at der er fundet bilag IV-arter derude, siger Hanne Laursen.

25. dec. 2024 kl. 8:15

Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud

LYT
Del
Link
kopieret!

Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.

Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.

B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.

- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.

Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul

25. dec. 2024 kl. 7:00

På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag

LYT
Del
Link
kopieret!

Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.

Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.

Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.

Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.

Første date

Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.

- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.

På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.

Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.

Foto: Privatfoto

Dig og mig

I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.

Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"

Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.

Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"

Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.

Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."

Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.

Vilde Jim og rolige Morten

Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.

Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:

- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.

Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.

Jim Lyngvild og Morten Paulsen har været sammen i 24 år. De er ikke bare i et parforhold. De er hinandens åndedrag.

Kærlighedsforbillede

Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.

- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.

25. dec. 2024 kl. 6:00
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.

Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.

I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.

Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.

24. dec. 2024 kl. 17:47
Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde

LYT
Del
Link
kopieret!

Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.

Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.

Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.

24. dec. 2024 kl. 16:37
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge

LYT
Del
Link
kopieret!

I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.

På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.

Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.

Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.

I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.

Odense-læger får unge med mistrivsel

De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.

En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.

I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.

Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.

Mange sygebesøg på bosteder

En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.

Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.

Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.

Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.

En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.

Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.

For langt til skadestuen

En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.

Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner

Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.

Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.

Vandladning og prostata

En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.

Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.

Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent

Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.

Ydelsestaksten var på 156 kroner.

Læs også: 107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
Gå tilbage Del
29. jun. 2024 kl. 6:00

107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring

William Lorentzen

40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.

107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.

Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.

På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.

107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.

Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.

Tre sager om efterbetaling

Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.

Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.

Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.

Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.

I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.

TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022. 

Hun er i dag ansat i Alles Lægehus. 

24. dec. 2024 kl. 15:36

Teenager fragtede bombe for rockersøn

LYT
Del
Link
kopieret!

En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.

Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.

Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.

Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.

24. dec. 2024 kl. 14:13
Fyn

Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser

LYT
Del
Link
kopieret!

For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.

Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.

Flest danske dumper

Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.

De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.

Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.

Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.

Banko hver anden gang på Fyn

På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.

Alle tilfælde inden for byggebranchen.

I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.

Strakspåbud på tidligere politistation

Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.

Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.

Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.

Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.

Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.

24. dec. 2024 kl. 13:07
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hver fjerde bryder med gammel juletradition

LYT
Del
Link
kopieret!

Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.

- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.

Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.

24. dec. 2024 kl. 11:58
GOG

Skaderamt klub skifter gammel kending ind

LYT
Del
Link
kopieret!

Emil La Cour måtte i oktober 2023 indstille karrieren efter to års kamp mod en kronisk og livstruende betændelsestilstand i tyktarmen, som han blev ramt af i efteråret 2021. Men fra januar vil han igen være at finde i truppen hos GOG.

Det meddeler klubben, da man har valgt at tage ham ind, for at hjælpe klubben, som på det seneste har været skaderamt.

- Vi er blevet ramt af skader, og for at være på den sikre side, har vi valgt at styrke os på positionen. Vi er utroligt glade for at byde Emil La Cour velkommen tilbage i GOG. Han er en ægte GOG-dreng, der kender kulturen og klubben indefra, og vi er rigtig glade for, at vi kunne få kabalen til at gå op, siger GOG's direktør Kasper Jørgensen.

- Føles fantastisk

Det er ikke kun GOG-direktøren der glæder sig til et samarbejde. Også hovedpersonen, der har spillet hele sin ungdom i klubben, ser frem til at trække i den gule trøje.

- Det føles fantastisk at skulle tilbage. Jeg har spillet i Faaborg det sidste halve år, jeg er i fin fysisk form, og alt føles godt. Jeg glæder mig virkelig meget til alt det, der venter – både på og udenfor banen. Jeg er jo en rigtig GOG-dreng, siger Emil La Cour.

Forrige år dedikerede Mathias Gidsel DM-triumfen til netop Emil La Cour, og sidste år kom han selv med på podiet. Han har altså været en stor del af klubben, trods sit alvorlige sygdomsforløb, som midlertidigt satte et punktum for elitesporten.

- Julen kom tidligt i år for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for. Jeg har savnet det hele helt vildt – på alle leder og kanter. Jeg har været nede for at se et par kampe som tilskuer, men det er bare ikke det samme som at være en del af holdet, siger han.

24. dec. 2024 kl. 10:18
Daniel Glad

Udlovede dusør - nu er Caspers rottweiler fundet død

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag den 16. december forsvandt rottweileren Luna, efter den havde været lukket ud i Caspers have på Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure.

Casper og familien har siden ledt efter hunden, og sågar udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, som kunne bringe familien sammen med den savnede hund.

Luna er nu fundet, men desværre ikke levende. En jæger havde set den i kanten af en mark.

Det er efter alt at dømme ikke et vådeskud som tog livet fra hunden. Nu skal det undersøges ved obduktion ved dyrelægen, hvad dødsårsagen var.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her