Og samtidig forsøger Osvald Klokker Grønning at finde sin vej i livet og i sportens verden. En vej, der mest af alt handler om, at det skal være sjovt. Et regnskab, han fører med sig selv. Også i de hårde og tunge timer.

Derfor har han forladt familien og vennerne hjemme i den fynske hovedstad for at søge mod Norge. For at blive bedre i en sport, han aldrig havde dyrket, før coronaen kom. Og for at bryde monotonien i dagligdagens rytme, efter gymnasietiden var overstået.

- Det var sjovt at være på dansegulvet med vennerne. Men så nåede jeg et punkt, hvor jeg havde oplevet det. Det var på en måde det samme hver weekend. Det var der ikke meget variation over.

Var omkring OB

Egentlig var han fodboldspiller. Han var omkring OB. Men mistede motivationen ved de mange træninger, der ikke nødvendigvis blev omsat til spilletid.

I stedet fandt han glæden ved rulleski sammen med sin far. Han kom til et arrangement, hvor der var skiskydning med laserriffel og rulleski, og pludselig var han solgt. Til en sport, som han kun kendte perifært.

- Jeg havde set skiskydning på tv med min far og mor, og så havde de nogle venner, der var i Oberhof og se det live.

Det var vejen ind i en sport, som han nu satser fuldt og fast på.

Og det er en helt anden hverdag, der følger med den satsning. Og en helt anden hverdag, end hvis han havde fortsat på fodboldvejen.

Der er en verden til forskel på at forsøge at skyde sig ind i en verdenselite på ski og så være en del af et profileret fodboldmiljø, der måske ikke havde ført til Superligaen, men kunne være endt i en divisionsklub med kontrakt.

Først og fremmest handler det om økonomi. For Osvald Klokker Grønning er måske nok eliteidrætsmand, men der står ikke store sponsorer på spring, der vil investere i en ung mand, som forfølger sin drøm. Og lige nu er langt fra topresultaterne.

Derfor må han investere i sig selv. Med de lønkroner, han tjener på Hafjell. Dels ved at arbejde i toprestauranten på det norske skisportssted. Dels ved at arbejde i skiudlejningen.

Baldret og tidligt i seng

Og selvom der er en verden – ja, måske endda en galakse – til forskel på skiskydningsstjerner som Johannes Bø og Sebastian Samuelsson, som de danske vintersportsfans følger World Cup efter World Cup, og så en 21-årig odenseaner, der stadig er med for at lære en klasse eller to længere nede i systemet, så skal der lægges samme træningsmængde i det.

Men hvor Bø og Samuelsson skovler millioner ind i sponsorater og præmiepenge og kan hvile, når de er færdige med træningen, så skal Osvald Klokker Grønning tidligt op for at få lagt sine træningstimer, inden han skal møde på job.

- Når man har flere dage med træning først og så arbejde senere, så er jeg fuldstændig baldret efterfølgende. Så normalt sover jeg tidligt.

Det er her, elitesporten ikke lige frem foregår på et dansegulv. Det er her, det kan blive tungt. Også fordi den unge fynbo hele tiden skal være på forkant. Strukturere hver dag. Sætte den i skema. Og holde overblikket over, hvornår der er konkurrencer – som turen til Ridnaun – og hvordan det skal planlægges i forhold til arbejdsgiveren.

Det er også der, at det kan være lokkende at tage turen hjem til Odense. Hjem til vennerne. Eller følge dem med ud på rygsækrejser i Asien.

- Jeg tænker da, når det bliver træningstungt, hvorfor jeg ligger og kører rundt og bruger så mange timer, og det ikke altid giver så meget. Men så kommer konkurrencerne, når man får sin akkreditering og sit startnummer, og jeg oplever alle de her fede steder.

Drømmer om OL

Og så er der også det med målene. Det handler om mere end bare nuet. Der er også et langsigtet mål ude i horisonten.

- Der er drømmen om OL. Jeg ved, at det kommer til at være hårdt og kræve meget af mig, men det er formålet med at være her.

Men formålet er også så meget andet. På et mere personligt plan. At gå all-in på skiskydningen. Og ikke mindst at blive ved så længe, det er sjovt.

Og der er opbakning hjemmefra. Her er ingen forældre, der synes, at tiden var bedre givet ud på et universitet. På en uddannelse. Heller ikke selv om der er en begrænsning på alt – og livet som skiskytte er en usikker tilværelse.

- Jeg har ikke travlt med at studere. Jeg stresser ikke over det.

- Jeg har nok været heldige med mine forældre. Når de kan se, at jeg er glad, så synes de bare, jeg skal fortsætte. De er meget rolige på det punkt.

På den måde er elitesport på anden klasse måske ikke en dans på roser, men det kan være lykkebringende. Det er det for Osvald Klokker Grønning. Og for hans forældre.

Som hans mor sagde, da hun så et billede af sønnen taget under en konkurrence:

- Nøj, du ligner en, der synes, det er fedt.

Ifølge Dagbladet Information og Danwatch har de tre virksomheder tilsammen handlet med mindst 59 skibe, som mistænkes for at være en del af skyggeflåden, i 2024 i Skagen.

Det bygger de to medier på tal fra tjenesterne Kpler og MarineTraffic, hvor man kan overvåge skibe.

Den såkaldte skyggeflåde er skibe, som ofte har ukendt forsikring og ejerskab og bruges af Rusland til at omgå internationale sanktioner, fordi de ikke kan spores tilbage til Rusland.

Et eksempel er, at SDK Shipping ifølge de to medier, i mindst et tilfælde har serviceret skibet "Main", som tidligere var ejet af et rederi, der blev sanktioneret af Storbritannien.

SDK Shipping afviser at forholde sig til det konkrete skib, men oplyser til Danwatch og Dagbladet Information, at de ikke har kundeforhold til sanktionerede skibe eller virksomheder.

Diktator i vejen

Billedet var af den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein. Et billede han i 2014 havde lagt på Facebook med en arabisk tekst i retning af, at Gud måtte forbarme sig over ham.

- Jeg havde det meget fysisk og psykisk dårligt på det tidspunkt. Jeg boede på et asylcenter, efter jeg var flygtet fra Assad-regimet i Syrien. Og jeg kommer fra et meget lukket land, hvor vi ikke fik så meget at vide. Jeg vidste kun, at Saddam Hussein var en fjende af Iran, og Iran støttede Assad. Men det var ikke fordi, jeg kunne lide Saddam, siger Mohamad til DR.

Mohamad har af hensyn til sine børn og sin egen sikkerhed ikke ønsket at stå frem med fuldt navn, men hans identitet er DR’s redaktion bekendt.

Objektivt set lever han i dag op til kravene for et dansk statsborgerskab, og han var derfor overrasket over at blive kaldt til samtale i Folketinget.

- Jeg blev chokeret, da jeg fik invitationen. Men jeg tænkte også, at jeg ikke har noget at skjule, siger Mohamad til DR.

Mohamads samtale endte med at gå godt, og han glæder sig til nytår hvor loven om hans statsborgerskab træder i kraft.

Derefter er der blot et håndtryk med borgmesteren i kommunen på Fyn, hvor han bor, tilbage før han kan kalde sig dansk statsborger.

Flere ofre

Identitetsoplysningerne har gerningsmændene senere brugt til at true ofre til stilhed. Det formodes at flere har valgt at undlade en anmeldelse, og undladt at fortælle forældre om røveriet, af frygt for konsekvenserne lyder det.

- På baggrund af politiets efterforskning er det vores opfattelse, at der kan være flere forurettede, end de forurettede der har anmeldt. Fyns Politi har derfor sammen med Odense kommune udsendt et brev med opfordring til at anmelde, hvis man er blevet udsat for tyveri eller røverilignende forhold, siger Anders Furbo Therkelsen.

I brevet er der en klar opfordring til at anmelde kriminalitet, hvis man har været udsat for det, og et løfte om at politiet vil tage alle anmeldelser seriøst.

Frygt ej

Ifølge vicepolitiinspektøren, er der dog ingen grund til at frygte en større risiko for at blive berøvet i Odense.

- Det er ikke politiets opfattelse, at antallet af røverier generelt er stigende i Fyns Politikreds. Der er tale om en enkelt sag, med flere forhold, som er uden for normalbilledet. Fyns Politi kan oplyse, at der efter - at der er sket sigtelse i sagen - ikke er anmeldt tyverier og røverier med samme modus.  

Han understreger samtidig at brevet, trods alvoren, måske er blevet formuleret en smule dramatisk. Der er ingen grund til at tro, at noget lignende kommer til at ske i Odenses gader igen i nærmeste fremtid.

- Det er således heller ikke politiets opfattelse, at der er grund til bekymring i forhold til at tage i skole. Set i dette lys burde brevet til skolerne have været formuleret anderledes, siger han.

- Der var dog ikke noget tårn eller stort krater ned i havbunden, og vandet var kun cirka 80 centimeter dybt, når det var højvande, siger instruktør Mogens Hagedorn og holder sine hænder op.

Derfor måtte filmholdet tænke kreativt.

For hvordan laver man en scene, hvor Lasse (spillet af Albert Harson) skal dykke ned i et dybt, mørkt krater, når der er under en meter vand og slet ikke noget krater?

- Vi blev nødt til at grave en kasse ned i havbunden, hvor Lasse så kunne dykke ned og dermed forsvinde fra overfladen, fortæller Mogens Hagedorn.

Men så blev det lavvande.

- Så var der næsten ikke noget vand, så vi var nødt til at grave og grave mod vandet, som blev lavere og lavere, siger han.

I sidste øjeblik fik filmholdet lavet optagelsen, før kassen stak op over vandet.

- Men det er så godt klippet sammen, og der er lavet special effects, så det ligner, at han dykker ned i et dybt krater.

Specialist fra Harry Potter-film

'Tinkas juleeventyr' indeholder i flere scener mange computereffekter, eller VFX som det kaldes på filmsprog.

Til den opgave havde produktionsselskabet Cosmo hyret Thomas Dyg, som er specialist i VFX og blandt andet har arbejdet på de tre seneste Harry Potter-film og den Oscar-belønnede film 'Gravity'.

Her skulle han blandt andet skabe nissekongens slot, portalerne, Ensomhedens Tårn og krateret i vandet.

- Krateret er baseret på billeder af kratere i hele verden, som er smeltet sammen i julekalenderen. Hvis det skulle være helt realistisk, så burde hullet være mere utydeligt, men vi har lavet det, så det passer bedre til historien, fortæller han til TV 2.

En anden udfordring med dykkerscenen var igen kassen, som Albert Harson skulle kravle ned i.

På grund af den lave vandstand, kunne man se kassens hvide kanter, så i al hast måtte kassen have mere diskret sort tape på kanterne.

Lavpraktisk, men effektivt.

Derefter var der scenen under vandet, hvor man ser Lasse svømme nedefra krateret.

Den optagelse er lavet i en svømmehal.

- Det er faktisk en ret simpel optagelse. Der har jeg fjernet fliser, loftet og overfladen. Så har jeg lagt et billede af en grotte ovenpå, så det ligner, at han svømmer ned i en grotte. Til sidst har jeg tilføjet en masse af møg i vandet, så det ligner rigtig havvand, siger Thomas Dyg.