Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Middelfart bliver en del af det fynske turismesamarbejde Destination Fyn. Dermed bliver alle ti fynske kommuner forenet i samarbejdet.
Den fynske turismeklynge Destination Fyn får et nyt medlem. Middelfart Kommune, der indtil nu har været den eneste af de ti fynske kommuner, der ikke var med i samarbejdet, har søgt om optagelse.
Og det er en populær tilføjelse hos Kenneth Muhs, der er formand for Erhvervshus Fyn, som Destination Fyn hører under.
- Jeg hilser det velkomment. Det er en glædelig nyhed for Fyn, og for det samarbejde vi har om turisme på Fyn, siger han.
Sydfynske færgefolk :
- Vi skal nok klare en coronasommer
Dansk Erhverv foreslår gratis færgebilletter til at sætte forbruget igang. Det er dog ikke færgerne, der har hårdest brug for hjælpen.
Gratis færgefart i sommermånederne til de små sydfynske øer skal være med til at sætte gang i forbruget, når coronaudbruddet er ovre. Sådan lyder et af flere forslag fra Dansk Erhverv.
Men det er slet ikke sikkert, at det bliver nødvendigt i det sydfynske øhav.
- Det afhænger fuldstændigt af, hvilken sommer vi går i møde. Er der kommet gang i turistbranchen, er det muligt at forsamles på spisesteder eller her på færgen, eller bliver det en coronasommer, spørger Kim Mathiesen, der er chefskipper på færgen Faaborg III.
Forslaget fra Dansk Erhverv er, at ø-færgerne skal gøres gratis fra den 1. juni til den 31. august, både i 2020 og 2021. Derudover skal også Storebæltsbroen være gratis at krydse, så man øger turismen i hele landet.
Men hvis sommeren bliver nogenlunde som den plejer, og grænserne ovenikøbet forbliver lukkede, kommer den sydfynske færgedrift dog ikke til at være hårdest ramt, forklarer havnechef på Assens Havn.
- Danskerne bliver jo tvunget til at tage på ferie i Danmark, så med et forretningsmæssigt synspunkt kan man jo spørge, hvorfor man skal gøre noget gratis, der vil blive brugt alligevel, spørger havnechefen, der også er redder på Bågø-færgen.
Chancen for coronasommer
Selvom landet er ved at lukke op, er de to færgefolk også klar over, at det kan gå begge veje. Men selvom man forestiller sig det værste, er det stadig ikke sikkert, at det er færgerne, der har størst behov for hjælp.
- Så længe smitten er under udbredelse og vi stadig skal holde afstand, så kan vi jo ikke fylde 147 mennesker på den her færge, og så sige, at der skal være to meter mellem jer. Det kan ikke lade sig gøre, siger chefskipperen.
Chefskipperen er dog ikke sikker på, om det er coronasmitte, der kommer til at have størst betydning for danskerne, hvis de vil på sommerferie.
- I øjeblikket sejler vi med et maksimalt passagertal som er en tredjedel af det normale passagertal, og hvis corona stadig er en betydende faktor, så kan det godt være, at man kan gøre det gratis, men det, der styrer turisttilgangen til øerne og færgerne, det er vejret, siger han og fortsætter:
- Hvis ikke der kommer nogen som helst, vil det selvfølgeligt gå hårdt ud over øerne. Hvis det er det, der er scenariet, og man kan afhjælpe det, ved at gøre det gratis, jamen så er det en god ting.
Saltvandsindsprøjtning til økonomien
Selvom havnechefen og chefskipperen er skeptiske, er der begejstring at hente hos formanden for folketingets erhvervsudvalg, Lars Chr. Lilleholt (V). Han synes, at det er godt, at der kommer forslag til, hvordan man kan sætte gang i økonomien.
- Det var dyrt at lukke Danmark ned, og det bliver dyrt at lukke Danmark op igen, og for at den regning ikke bliver alt for stor, så er der simpelthen brug for at Danmark får en saltvandsindsprøjtning på den anden side af corona.
Havnechefen i Assens, Ole Knudsen, er heller ikke i tvivl, om, at der skal hjælpes. Han er bare ikke sikker på, at færgerne er dem, der har mest brug for hjælpen.
- Der nok er nogle mindre virksomheder der har mere brug for det end lige færgerne i sommerperioden, hvor vi normalt har rigeligt travlt, siger han.
Destination Fyn arbejder både med markedsføring af Fyn og med udvikling af arrangementer, der kan tiltrække turister.
Destinationsselskaber lægges sammen
Beslutningen kommer i kølvandet på, at regeringen og Kommunernes Landsforenings har aftalt, at kommunernes turismefremme skal bestå af 15-25 tværkommunale destinationsselskaber som Destination Fyn.
- Det er også et skift af strategi for os. Tidligere har vi arbejdet med at tiltrække nogle af de turister, som besøger Legoland. Det har vi gjort os nogle erfaringer med, og det har sådan set være udmærket, men vi er kommet frem til, at vi tror, vi kan få endnu mere ud af at samarbejde med de øvrige fynske kommuner om at fokusere på kystturisme, fortæller borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S).
Savner udenlandske turister: Fyn gør klar til ny type turist
Meldingen er denne samme i Faaborg, på Langeland og Nordfyn. De udenlandske turister er savnet, men Fyn skal gøre sig klar til danske turister.
Det er ingen hemmelighed, at den fynske turismebranche lider hårdt under coronakrisen, og det gode solrige påskevejr er ikke nok til at redde branchen.
Der er særligt én ting, der mangler fra de fynske turistattraktioner og de virksomheder, der skal leve af dem - og det er udenlandske turister.
- De seneste 18 år plejer vi at åbne hvert år skærtorsdag til påske. Det har vi gjort i 18 sæsoner. Det kunne vi bare ikke i år på grund af coronakrisen, siger Line Klivager, der er indehaver af Faaborg Røgeri.
Hun fortæller, at havnen i Faaborg på denne tid af året plejer at være fyldt af udenlandske turister, der kommer sejlende.
Ondt langt ind i hjertet
På Langeland er meldingen den samme. Sejlende tyskere, der kigger forbi og smider penge i butikker og på restauranter på Langeland, er hjemme, fordi grænserne er lukket.
Anne Mette Wandsøe, der er turist- og erhvervsdirektør på Langeland, fortæller, at påsken er den tid på året, hvor alt lige fra gallerier til restauranter for alvor åbner for turister på den sydfynske ø.
- Det gør ondt langt ind i hjertet, og jeg har det virkelig svært med, at påsken er blevet den, hvor vi rigtig kom til at føle det, siger Anne Mette Wandsøe.
Danskerne skal væk hjemmefra
På Nordfyn ser man lidt mere optimistisk på tingene på minigolfbanerne i Hasmark.
Der spilles fortsat med køller på Hasmark Grill & Minigolf i det fine påskevejr, men der kunne sagtens være flere kunder på banerne og på campingpladsen ved siden af.
- Selvfølgelig er der ikke så mange gæster, der plejer at være. Vi mangler belægning på campingpladsen, og vi mangler også vores udenlandske gæster, men folk skal stadig ud til vandet og gå en tur. De trænger til at komme en tur væk hjemmefra, og det kan vi godt mærke, og det er dejligt, siger direktør Michell Lind Schiødts fra Hasmark Grill & Minigolf.
Der er dog flere fynske turismevirksomheder, der skal mærke, at danskerne holder ferie og fritid inden for landets grænser i foråret og sommeren.
Destination Fyn: Vi skal gøre klar til danske turister
Derfor er Destination Fyn i gang med at minde danskerne om, at de gerne må bruge tiden og pengene de steder, hvor udenlandske turister i tidligere år har markeret sig.
- Vi arbejder i samarbejde med private og offentlige parter på at få en skarp kampagne på benene for Fyns turisme, så vi er klar til at tiltrække danske turister, når Danmark igen i løbet af sommeren åbner lidt igen, siger Rasmus Hessum Hansen, der er chef for Destination Fyn.
Hvor meget skal der åbnes, før man kan få en indtjening i turismebranchen?
- Man er nødt til at indstille sig på, at 2020 ikke bliver et normalt år, og vi når nok ikke op på normale forhold igen. Hvis restauranterne åbner, og der er mulighed for at forsamles i større grupper - 50 eller 100 mennesker - og hvis man kan begynde at bevæge sig rundt i samfundet igen, begynder nogle af forudsætningerne for at åbne for dansk turisme igen, siger Rasmus Hessum Hansen.
Genåbningen af samfundet starter langsomt efter påske, hvor nogle af de yngste elever starter i skole og daginstitutioner igen efter en måneds pause.
Årligt er der over 500.000 overnatninger i Middelfart Kommune, og turismebranchen udgør en vigtig del af erhvervet i kommunen.
- Det, Destination Fyn kan, matcher godt med vores ambitioner. Man har fokus på kystturisme, og det matcher med vores ambitioner for Lillebælt. Derudover passer arbejdsformen godt på den måde, at man sådan set både arbejder med markedsføring og produktudvikling af aktiviteter for turister. Vi er den største turismekommune på Fyn, så derfor er det vigtigt for os, at dem vi samarbejder med matcher vores ambitioner, og det gør Destination Fyn, siger borgmesteren.
En hel ø
Middelfart Kommune har tidligere samarbejdet med Destination Fyn om blandt andet Bike Island-projektet, der går ud på at markedsføre Fyn som cykel-ø, men nu bliver samarbejdet formaliseret.
- Fyn er omgivet af vand. Det er en naturlighed at få skabt et hele omkring Fyn. Turister kender ikke nødvendigvis til vores kommunegrænser, så det her giver os en endnu stærkere platform at markedsføre Fyn ud fra, og det er rigtig, rigtig positivt, siger Kenneth Muhs.
Middelfarts butikker går sammen: Shop på gågaden hjemme fra din sofa
Butikkerne i Middelfart er blandt andet gået sammen om en fælles webshop, så de lokale kan købe tøj på gågaden hjemme fra sofaen.
Der er ikke meget liv i butiksgaderne i Middelfart Kommune for tiden. Nogle forretninger har nemlig fået påbud om at lukke, mens andre har gjort det frivilligt.
“Vi tror på, at der er et liv efter den her krise”
Fælles for dem alle er dog, at der er markant færre kunder end normalt. Og det problem vil organisationen Brobygning Middelfart gerne hjælpe butikkerne med gennem et nyt initiativ, der blandt andet samler alle butikkerne i én fælles webshop.
- Det er forskelligt, hvordan butikkerne oplever det, men især vores tøjbutikker er hårdt ramt af det her, siger Mette Ahlmann Engleson, der er projektleder hos Brobygning Middelfart.
Fælles webshop
Organisationen Brobygning Middelfart lancerer derfor en ny kampagne, der blandt andet inkluderer en fælles webshop, hvor kommunens butikker kan sælge deres varer online.
“På den måde undgår vi, at de handler på for eksempel Zalando ellert Boozt, og pengene går i stedet til lokale forretninger”
- Butikkerne kan lægge billeder op af varer, så borgerne trygt og sikkert kan handle hjemmefra. På den måde undgår vi, at de handler på for eksempel Zalando ellert Boozt, og pengene går i stedet til lokale forretninger, siger Mette Ahlmann Engleson.
Og hele idéen bag initiativet er netop, at borgerne skal få øjnene op for de mange lokale muligheder. Planen er, at webshoppen går i luften indenfor en uge, når teknikken er faldet på plads.
- Gennem den her krise har man vænnet sig til at skulle handle online, og det vil man måske gerne blive ved med efter krisen. Nu kan man så også handle lokalt online, siger Lene Lawaetz, der er direktør for Brobygning Middelfart.
#IMiddelfart
Den fælles webshop er en del af et nyt og større initiativ, der går under navnet #IMiddelfart. Og det er et initiativ, der er kommet til som følge af den sitiuation, coronavirus har bragt samfundet i.
Udover den fælles webshop køber Brobygning Middelfart også gavekort for 100.000 kroner i de lokale butikker. Dermed får de butikkerne en indtægt med det samme.
Brobygning Middelfart
Bag organisationen Brobyging Middelfart står Middelfart Kommune, Middelfart Erhvervsråd, Middelfart Handel og VisitMiddelfart.
Gavekortene bliver udloddet i konkurrencer om, hvem der kan fortælle den bedste historie om Middelfart.
Og direktøren for den initiativtagende organisation er sikker på, at det kan være med til at redde det lokale handelseliv.
- Butikkerne og de små virksomheder i Middelfart Kommune er i knæ, og vi er nødt til at hjælpe dem. Men det er også nu, vi har mulighed for at få hele Middelfart med, fordi alle vil gerne være med til at hjælpe, siger Lene Lawaetz.
Der er et liv efter krisen
Middelfarts mange butikker har taget godt imod initiativet og ser det som en mulighed for at vise byens beboere, at de stadig er til stede, selvom de fysiske butikker er midlertidigt lukkede.
- Vi tror på, at der er et liv efter den her krise. Vi er lukket ned, fordi vi følger anvisnigerne, men det her er midlertidigt, og vi tror på, at vi kommer igen med fuld kraft, siger guldsmeden Bent Winther, som er én af de mange butiksejere i byen.
For guldsmeden handler det om at tydeliggøre det sammenhold, der er i byen, og det gør han blandt andet ved sammen med sine medarbejdere at vise sig i byen og hænge klistermærker op.
- Kunderne er ikke lige så loyale, som de var engang. Det hele er meget mere flyvsk i dag. Så dem, der er aktive, de bliver set, og dem, der sætter sig ned og venter på, at det hele går galt, de kan risikere at få ret, siger Bent Winther.
Virtuelle gågader
For at hjælpe odenseanske butikker med at holde skindet på næsen blev et lignende tiltag lanceret af Odense Kommune i sidste uge under navnet sammenomodense.dk.
Idéen med en såkaldt virtuel gågade er også her at hjælpe butikker og restauranter til at omstille sig til at drive forretning i en coronatid.
- Jeg håber, det her kan blive et stykke infrastruktur, hvor de kan komme i gang med at sælge deres varer. Måske til nogle nye kundegrupper og måske kan de oprindelige kundegrupper få varerne på en anden måde, sagde Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), om initiativet.
I Middelfart er de også overbeviste om, at deres nye webshop vil kunne redde butikker. Ikke mindst, fordi de tror på, at kunderne vil bakke op.
- Jeg er overbevist om, at borgerne vil støtte op om det her. I de lokale grupper på Facebook, er der allerede mange, der skriver: "Husk at handle lokalt", siger projektleder Mette Ahlmann Engleson.
Ifølge Johannes Lundsfryd Jensen giver det ny samarbejde også mulighed for at styrke fortællingen om det lokale farvand.
- Lillebælt som brand kan også blive styrket af det her. Det strækker sig jo fra Sydfyn. Fra Faaborg, over Assens og op til Middelfart. Det er et unikt farvand, som vi har arbejdet med i en længere periode i forhold til aktiviteter og branding, og nu kan vi få et endnu tættere samarbejde, siger han.
En mand afgik ved døden i en sammenstyrtningsulykke i Munkebjerg Park i Odense M fredag eftermiddag.
Manden, der er fra Fyn, arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., da en svalegang på fjerde sal kollapsede. Yderligere to ansatte kom lettere til skade.
Fyns Politi fik anmeldelsen klokken 13.43.
Arbejdsulykken er den tredje på blot to måneder, hvor en eller flere personer mister livet.
Fem døde
I november døde tre mænd, da taget på en silo styrtede sammen på Flemløse Biogas på Vestfyn.
I januar kunne TV 2 Fyn på baggrund af en aktindsigt afsløre, at arbejderne var nervøse for at fortsætte arbejdet, da de kunne se, at taget var nedbøjet med op mod tre centimeter.
En ingeniør fortalte dog, at det var sikkert at fortsætte. Ti minutter senere kollapsede taget.
I december omkom endnu en mand i en arbejdsulykke på en gård på Heldagergårdsvej i Svendborg. Fyns Politi oplyste til TV 2 Fyn, at det har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
TV 2 Fyn samler her trådene og giver dig et overblik over arbejdsulykken i Munkebjerg Park.
Hvem er den omkomne?
Fyns Politi har været yderst sparsomme med informationer om den afdøde. Ikke engang mandens alder ville det ud med, hvilket er ganske usædvanligt i dødsulykker.
- Det vil jeg ikke komme ind på, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn fredag aften.
Vi ved, at han er fra Fyn, og at han arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co.
Hvem er de øvrige tilskadekomne?
Også her ville Fyns Politi ikke afsløre meget. Vi ved, at personerne arbejder for samme tømrervirksomhed, og at de kom “meget let til skade”.
Er de pårørende underrettet?
Alle pårørende er underrettet, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Har der været flere involverede i ulykken?
Ikke flere personer kom til skade i forbindelse med sammenstyrtningen, men indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, oplyste til TV 2 Fyn fredag, at han og flere personer fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll og tømrervirksomheden Færch og Co. var til stede på selvsamme etage, da ulykken indtraf.
Hvor skete ulykken?
På adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M. En byggeproces, hvor en fjerde etage skulle tilføjes, var ved at blive afsluttet, da etagens svalegang kollapsede.
Hvordan kunne det ske?
Også her har Fyns Politi været sparsomme med informationer. Det skyldes mest af alt, at Fyns Politi og Beredskab Fyn endnu fredag aften er ved at klarlægge, hvad der kunne føre til svalegangens kollaps. Vi ved dog, at ulykken skete i forbindelse med byggeriarbejde på stedet.
Kan nogen stilles til ansvar for ulykken?
Det er endnu for tidligt at sige noget om. De kommende dages efterforskning vil gøre os klogere på, om der var tale om en byggeteknisk fejl, som kunne have været undgået, og om der derved kan placeres et helt eller delvist ansvar på en eller flere af aktørerne.
Genlæs liveblog: Mand afgået ved døden i tragisk arbejdsulykke
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.
Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede som tømrer
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
- Ikke sikker
Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M.
Her var arbejdere i gang med at opføre en fjerde etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.
Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.
I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.
Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Det er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.
- Jeg har brug for at komme hjem og kramme min familie, siger indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed.
Direktøren skulle fredag eftermiddag gennemgå otte nye lejemål. Da han befandt sig i lejlighed nummer tre, kollapsede den svalegang, som han blot få minutter forinden havde gået på.
- Vi går i chok. Vi fryser og går i panik. Vi har ingen ide om, hvad der sker. Det første, jeg tænker, er at åbne døren og springe ud, siger Frederik Barfoed, da TV 2 Fyn taler med ham blot få timer efter ulykken.
Påvirket og chokeret
Ifølge Frederik Barfoed befandt han sig blot to meter fra den kollapsede svalegang, da ulykken indtraf omkring klokken 13.30 fredag.
- Alle er bange. Vi har intet overblik, siger Frederik Barfoed, der stadig er “meget påvirket og chokeret”.
Sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll skulle han inspicere de otte nye lejligheder, som det var planen skulle udlejes 1. februar.
Ude på svalegangen arbejdede håndværkere.
- De andre er i lejlighederne ved siden af og ude på svalegangen, da ulykken indtræffer. Jeg har aldrig stået i en arbejdsulykke af den størrelse, siger Frederik Barfoed og tilføjer, at de fik at vide, at de ikke måtte forlade lejligheden på fjerde sal.
Mand mistede livet
Fredag aften skrev Fyns Politi i en pressemeddelelse, at en mand mistede livet, da svalegangen kollapsede. Yderligere to blev lettere såret.
- Det er jo egentlig ikke mig, det her skal dreje sig om, siger Frederik Barfoed med henvisning til den nu afdøde mand, som var fra Fyn.
Alle tre mænd arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., som stod for arbejdet på svalegangen, mens Rambøll både havde projekteret byggeriet og stod for byggeledelsen.
Det øvrige omstændigheder om ulykkens omfang er endnu uklare. Dem er Fyns Politi og Beredskab Fyn ved at klarlægge. Både politi og beredskab vil arbejde på ulykkesstedet “et stykke tid endnu”, oplyser Fyns Politi.
Fik krisehjælp
Efter kollapset opholdte Frederik Barfoed og en person fra Rambøll sig i lejligheden i et kvarter, oplyser direktøren og tilføjer, at de var usikre på, om det var sikkert at forlade stedet.
Pludselig fik de fik beskeden om, at de kunne forlade lejligheden fra den modsatte side.
- Mine ben ryster, siger Frederik Barfoed.
Hele etageejendommen blev evakueret fredag eftermiddag, og der blev oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé - ikke langt fra ulykkesstedet - hvor beboere og pårørende fik tilbudt krisehjælp.
Frederik Barfoed oplyser, at han indgik i kriseprogrammet.
Genlæs liveblog: Mand afgået ved døden i tragisk arbejdsulykke
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.
Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede som tømrer
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
- Ikke sikker
Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M.
Her var arbejdere i gang med at opføre en fjerde etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.
Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.
I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.
Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Det er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.
En mand fra Fyn er afgået ved døden, og to personer er kommet lettere til skade, efter en svalegang styrtede sammen under et byggeri i det Munkebjerg Park i Odense M.
Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse fredag aften. De pårørende er underrettet.
Fyns Politi og Beredskab Fyn har arbejdet på stedet, siden ulykken indtraf fredag eftermiddag. Anmeldelsen kom klokken 13.43.
- Jeg kan bekræfte, at vi har været ude ved en alvorlig hændelse. Vi skal danne os et overblik, sagde kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn umiddelbart efter ulykken.
TV 2 Fyn følger ulykken i vores liveblog nedenfor.
Svalegang styrtet sammen i boligblok
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Arbejdede som tømrer
Den nu afdøde mand arbejdede for tømrervirksomheden Færch og Co., ligesom de to lettere tilskadekomne gør det.
- Vi må med stor sorg meddele, at den omtalte medarbejder ved ulykken på byggepladsen Munkebjerg Park i Odense nu er afgået ved døden, skrev virksomheden i en intern mail til dens ansatte, som TV 2 har set.
Øvrige oplysninger om manden, herunder hans alder, fremgår ikke af pressemeddelelsen.
Fyns Politi vil ikke komme mandens alder nærmere. Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Sunniva Pedersen-Reng til TV 2 Fyn.
- Det vil jeg ikke komme ind på, siger hun.
I alt befandt syv af virksomhedens medarbejdere sig på byggepladsen under hændelsen.
- Ikke sikker
Sammenstyrtningen skete på en ejendommen på adressen Munkebjergvænget 13A i Odense M.
Her var arbejdere i gang med at opføre en fjerde etage. Det var i forbindelse med byggeprocessen, at ulykken indtraf.
Ifølge øjenvidnet Asge Nørregaard Andersen, der bor i ejendommen over for ulykkesstedet, afspærrede Fyns Politi et større område omkring ulykkesstedet.
- Det myldrer med redningsfolk derude. Der er i hvert fald over 20 mennesker, der arbejder på stedet lige nu. Det er chokerende og uventet, at noget så stort sker. Jeg føler mig ikke sikker, sagde han til TV 2 Fyn fredag eftermiddag.
Han oplyste videre, at to håndværkere med sikkerhedsudstyr hang i luften efter sammenstyrtningen.
Det er Barfoed Group, der ejer Munkebjerg Park, hvor ejendommen ligger. Indehaver af Barfoed Group og direktør, Frederik Barfoed, gik på selvsamme svalegang blot få minutter inden den kollapsede.
Beboere evakueret
I en pressemeddelelse skrev Fyns Politi, at myndighederne evakuerede alle beboere i ejendommen.
I den forbindelse blev der oprettet et evakueringscenter på Niels Bohrs Allé 210 i Odense M.
- Her kan beboere og pårørende opholde sig, indtil myndighederne har et overblik over ulykkens omfang, skrev Fyns Politi.
Evakueringscentret åbnede klokken 17 fredag, og der blev tilbudt krisehjælp i form af det psykosociale team til både beboere og pårørende. Det er nu lukket igen, oplyste Fyns Politi fredag aften.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger arbejdede Arbejdstilsynet ved ulykkesstedet efter ulykken.
kopieret!
442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.
Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.
- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.
Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.
Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.
Novo Nordisk-aktien steg fredag 7,1 procent på fondsbørsen i København.
Det skete i kølvandet på offentliggørelsen af lovende resultater for vægttabsmidlet amycretin.
Et studie har vist et vægttab på 22 procent efter 36 uger på den højeste dosis.
I de første timer efter offentliggørelse af studiet steg kursen med op til 14 procent, men ud på eftermiddagen faldt den til et lavere niveau.
Der er tale om et såkaldt fase 1b/2a-studie, og midlet er dermed et stykke fra at nå en eventuel godkendelse til at blive markedsført.
Stigningen på 7,1 procent svarer ifølge finansmediet Marketwire til en forøgelse af hele medicinalkoncernens børsværdi på 183 milliarder kroner.
Det er blevet kaldt "udemokratisk og forkert" og har efterladt nogle lokale politikere " chokerede ".
Et nyt lovforslag fra transportminister Thomas Danielsen (V) har i den seneste uge mødt skarp kritik fra lokale politikere her på Fyn - og rundt i landet.
For mens ministeren siger, at reglerne vil give kommunerne mere frihed til selv at bestemme over de lokale veje, så er opfattelsen helt omvendt rundt i kommunerne.
Nu svarer transportministeren på kritikken i et interview med TV 2 Fyn. Og han retter skytset tilbage på kommunerne.
- Jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser.
Flytter opgave fra politiet
I dag skal politiet indover, når kommuner vil søge om at lave trafikale ændringer på deres veje.
Men transportministeren vil fremover fjerne opgaven fra politiet for at mindske bureaukrati, lyder det.
I stedet indfører lovforslaget nogle faste regler på tværs af landet, som kommunerne får frit spil til at træffe beslutninger indenfor.
Kommuner har selv bedt om ændring
Selvom kommunerne nu retter kritik af lovforslaget, bunder udgangspunktet for ændringerne faktisk i et ønske fra kommunerne selv.
Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
Men de nye faste regler, som lovforslaget stiller op i stedet for, er ifølge fynske kritikere for rigide og for snævre.
De nye regler skal være baseret på, hvor mange biler der i døgnet kører på en given strækning. Grundlæggende giver de nye regler mere frihed, jo færre biler der kører på en strækning.
- Så kan man se, hvad kan lade sig gøre, og hvad kan ikke lade sig gøre. Og hvis man sikrer mobilitet og fremkommelighed, så kan stort set alt lade sig gøre, siger transportministeren (V).
Frihed inden for snævre rammer
Men ministerens partifælle lokalt i Assens langt fra lige så begejstret.
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by, siger borgmester Søren Steen Andersen(V).
Og han er ikke alene.
På Fyn giver seks ud af de ti kommuner rødt lys til de nye regler for indretning af veje og trafik.
- Vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer, lyder det fra Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune.
I Odense spænder lovforslaget ifølge et notat ben for den meget omtalte grønne mobilitetsplan.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget, har det lydt fra miljø- og klimarådmand i Odense Kommune, Tim Vermund (S).
S-borgmestre har sendt brev til Wammen
Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel(S) har ifølge Altinget sammen med S-borgmestre fra København, Frederiksberg, Aarhus og Aalborg sendt et brev til finansminister Nicolai Wammen(S), hvor de advarer om lovforslaget.
Finansministeriet har bekræftet henvendelsen over for TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn siger den fynske MF'er og næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen(S), at kritikken fra blandt andet Odense er fair.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Kritikken preller af
På Slotsholmen tager transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken med ro.
- Nu er det i høring, og det er klart, når i høringssvarene kommer ind, så er jeg jo altid påvirkelig, hvis der er noget, som ikke giver mening.
Han peger også på eksempler fra kommuner, der har troet, at de nye regler spænder ben for anlægsprojekter på vej. Men som man ifølge ministeren godt kan lave.
- Der er nogle misforståelser. Der tror jeg, at lige så snart man får sat sig ned og læst loven, så tror jeg også, man kan se, at det er rimelig fornuftigt det meste af det.
En række kommuner har allerede været ude med konkret kritik og har sendt notater ind (til ministeriet, red.). Ud fra det du har hørt frem til nu, er der så noget, der giver anledning til tanker om at ændre i lovforslaget?
- Nej.
Fynskvalgte Trine Bramsen(S) har i et interview med TV 2 Fyn sagt, at man som minister ikke skal være for dumstædig til at lytte efter, når kommunerne kommer med kritik. Hvad tænker du om det?
- Lovforslaget her er godkendt i den socialdemokratiske folketingsgruppe, så det har været bredt rundt. Det har været i høringer i ministerie og så videre. Og jeg kan høre, at kritikken i høj grad går på misforståelser. Så i første omgang vil jeg gå i dialog med kommunerne, så vi undgår misforståelserne.
Ordfører undrer sig over manglende vejkort
SF's transportordfører, Mads Olsen, har spurgt dig og ministeriet efter et kort over de veje, som bliver påvirket af de nye regler. Han undrer sig over, at I ikke har disse data omkring årsdøgnstrafik, som de nye regler baserer sig på, men kun har lavet beregninger for nogle af de større kommuner (København, Odense, Hillerød og Århus, red.). Har I gjort jeres forarbejde godt nok?
- Ja, det har vi. Og vi fik også helt ret i, at de kommuner som nu vil udfordre det på, om det nu også kan passe, det er jo dem, vi har kort på. Og så de øvrige kommuner, de er jo sådan set meget begejstrede, så jeg tror egentlig, at vi har forberedt kortene på på de rigtige steder, siger transportminister Thomas Danielsen (V).
Men er det godt forarbejde at fastsætte nogle kriterier ud fra årsdøgnstrafik uden at have et overblik over, hvordan det rundt i landet kommer til at påvirke reelt?
- Det er jo derfor, at vi netop meget nøje har kigget på, hvilke kriterier politiet arbejder ud fra i dag, og hvad er det for nogle erfaringer Vejdirektoratet har, og så lavet det her snit. Så vi er helt åbne og ærlige om det. Det her afspejler i virkeligheden måske også i meget høj grad, at kommunerne har jo åbenbart i meget ringe grad været bevidste om, hvad er det for nogle kriterier, som politiet kan give tilladelser ud fra.
Transportministeren er kaldt i samråd af SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om lovforslaget. Der er endnu ikke fastsat en dato.
Ida Holsts Skole i Svendborg er aktuel i ny dokumentar om Grønland.
Instruktør Ulla Søe har lavet dokumentaren “Min klasse i Grønland”, der følger en grønlandsk klasse og deres venskabsklasse på Ida Holsts Skole i Svendborg.
En rapport fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at danske børn ved for lidt om Grønland. Det er også en del af den debat, der er opstået i kølvandet på præsident Trumps udtalelser.
Torsdag var venskabsklassen til børnegallapremiere på dokumentaren.
Jakob Vestergaard, der aktuelt er cheftræner i tyske HB Ludwigsburg, har skrevet under på en treårig aftale med Odense Håndbold.
Det oplyser den fynske klub på sin hjemmeside.
Kontrakten er gældende fra sommeren 2025, hvor Vestergaard afløser Ole Gustav Gjekstad som cheftræner.
Sportsdirektør Trine Nielsen fortæller, at det har været en lang proces at finde en træner.
- Det er ikke, fordi det tog lang tid at finde frem til, at Jakob var den rette, men vi har tilladt os at give begge parter god tid og tage en masse gode samtaler undervejs, fortæller Trine Nielsen.
En kvinde på Bjerggårdsløkken i det nordøstlige Odense vågnede torsdag ved, at det ringede på døren to gange.
Kort tid efter hørte hun, det rumsterede og gik nedenunder. I samme øjeblik hoppede en indbrudstyv ud af vinduet med en Playstation i favnen og forsvandt ud i haven.
Det skriver Fyns Politi i seneste døgnrapport.
Indbruddet skete om formiddagen omkring klokken 11.
Vandcenter Syd har modtaget penge af Miljø- og Ligestillingsministeriet til deres projekt Holmehave Kildeplads. I alt 2,3 millioner kroner.
Et projekt, hvor ny skov og vådområder både beskytter grundvandet mod forurening og Odense Fjord mod kvælstof.
- Det, der kommer til at ske, er, at vi har erhvervet arealet, og så får vi sikret i fremtiden, at der på det areal hverken vil blive sprøjtet eller gødet, siger han.
Derudover vil der blive rejst skov på arealet i løbet af de næste år, som også bidrager til at beskytte grundvandet, men også at binde en masse CO2.
Holmehave-projektet laves i tæt samarbejde med Assens Kommune, organisationen Hedeselskabet og lodsejerne i området.
- Det er et decideret helvede.
Ordene kommer fra Pia Pedersen, der lider af kroniske smerter. Smerter, som hærger hendes krop dag og nat.
- I nat har jeg fået tre timers søvn, men ikke sammenlagt - for kroppen gør ondt.
Den 59-årige vestjyde har udviklet lidelsen fibromyalgi, der betyder, at hun har kronisk generaliserede smerter i kroppen. De er en konsekvens af hendes slid- og leddegigt.
Et overfølsomt centralnervesystem
Ifølge Gigtforeningen findes der over 200 gigtsygdomme. Og har man fået stillet en gigtdiagnose, oplever omkring halvdelen en form for kroniske smerter inden for de efterfølgende fem år - og hver femte udvikler kronisk generaliserede smerter som Pia Pedersen.
Fibromyalgien betyder, at hendes smerter forværres gennem centralnervesystemet, fordi det er overfølsomt. Derfor bliver hendes smertesignaler i kroppen markant forstærket.
- Det er over hele kroppen. Nogle gange kan jeg ikke engang gå. Og når mine hænder er rigtig øv, har jeg plastiktallerkener, jeg spiser af, fordi de ikke går i stykker.
Dengang hverdagen fungerede upåklageligt, var Pia Pedersen en aktiv kvinde. Både på arbejdsmarkedet som blandt andet ufaglært smed, syerske og rengøringsassistent - og socialt med hendes venner og familie i og omkring Esbjerg.
I dag er hun blevet tilkendt førtidspension. Og kalder de sociale arrangementer, kræver det en nærmest perfekt søvn natten inden. Og en krop, der tillader hende at være aktiv.
- Da min kæreste fyldte år, ville han invitere mig ud. Han havde bestilt bord, og han skulle komme og hente mig. Men så måtte jeg ringe til ham og sige, at han skulle glemme det. Så det blev til pomfritter og kylling herhjemme, fordi jeg ikke kunne bruge kniv og gaffel.
Hjælp patienter som Pia Pedersen via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
Et vigtigt signal
Pia Pedersen oplever, at fremmede folk på gaden eller i butikker kigger skævt til hende - nogle stikker hende endda direkte kommentarer.
- “Er hun fuld? Nu må hun sgu tage sig sammen”, har hun blandt andet fået at vide.
Derfor har hun et sæt handsker, der skal vise omverdenen, at hun har udfordringer, som gør, at hun tager tingene i sit eget tempo.
- Når folk ser, man har dem her på, så er de bedre forstående, hvis man taber tingene eller er langsom til at få tingene væk fra båndet, når de er kørt igennem.
Handskerne er en lille hjælpende hånd i en ellers udmattende hverdag. Men fibromyalgien bliver slemmere med årene, og i dag findes der ingen effektive behandlingsmetoder mod netop kroniske smerter.
- Altid bedre at forebygge end at behandle
Selv om man i dag ikke kan kurere patienter som Pia Pedersen, kan man forske i, hvorfor man som gigtpatient udvikler kroniske smerter som konsekvens af en gigtdiagnose. Det har læge på gigt- og bindevævsambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Philip Rask Lage-Hansen sat sig for.
- Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at man ender, hvor det ikke er sjovt at være - og hvor lang tid går der i øvrigt også?
Igennem 617 spørgsmål vil han skabe en personlighedsprofil hos gigtpatienter, og ved at følge deres sygdomsforløb håber han at finde ud af hvilke faktorer, der er afgørende for at udvikle kroniske smerter. Han håber derved at kunne forebygge, at andre patienter får en hverdag som Pia Pedersen.
- I samarbejde med en psykiater har vi udarbejdet et spørgeskema. Er der destruktive tanker, er der katastrofetanker, hvad betyder kosten?
Det er spørgsmål som dem, han vil have svar på fra op mod 1.000 deltagende gigtpatienter.
- Vores håb er, at det har rigtig stor og gennemgribende betydning, for det er altid bedre at forebygge end at behandle.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig SMS-takst at stemme på projekterne.
For Pia Pedersen i Esbjerg er de kroniske smerter blevet en del af hendes identitet. Hun kan ikke kureres for dem. Alligevel kan det være svært at dele virkeligheden med sine nærmeste.
Du har først lige fortalt dine veninder om, hvor syg du egentlig er. Hvorfor?
- Fordi jeg ikke vil have, at folk betragter en som hypokonder, for det er jeg ikke. Sygdommen skal ikke bestemme over mig. Det er mig, der skal bestemme over den.
Et lovforslag fra Transportministeriet har fået fynske politikere op af stolene. De vil ikke begrænses i retten til selv at bestemme, om lokale veje skal lukkes, ensrettes eller om hastigheden skal sænkes.
- Det er ikke sådan, at vi drysser ensretninger eller vejbump ud hvor som helst i kommunen. Vi går kritisk til værks, og der skal være saglige argumenter. Jeg synes, det er mærkeligt, hvis den slags fremover skal reguleres fra Christiansborg, siger Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).
Udgangspunktet for lovændringen var ellers et ønske fremsat af kommunerne selv. Ifølge KL ville kommunerne gerne undgå politiets indblanding, når de administrerer forholdene på lokale veje.
I ministerens lovforslag er politiet netop taget ud af ligningen som myndighed. Til gengæld er der føjet en række - ifølge de fynske borgmestre rigide - restriktioner ind for, hvornår kommunerne så selv kan bestemme over for eksempel hastighed, vejlukninger og vejbump.
Og det har altså fået de fynske politikere til at råbe højt. Også i Nyborg, hvor borgmester Kenneth Muhs (V) også tommelfingeren nedad.
- Vi kommer til at miste den kommunale selvbestemmelse. Jeg mener, at vi som lokale er de bedste til at indrette byrummet og bestemme hastighedsbegrænsninger i tæt samarbejde med vores borgere, siger Kenneth Muhs.
Med lovforslaget får kommunerne mere selvbestemmelse. Men inden for en relativt snæver ramme.
Skulle en kommune ønske at sætte farten ned på en strækning, så må det for eksempel kun ske, hvis færre end 4000 årsdøgnsbilister benytter vejen.
I Odense har det bragt hele mobilitetsplanen, som blandt andet skal reducere udledningen af CO2 med 100.000 tons inden 2030, i fare. I København frygter politikerne, at de bliver nødt til at rulle en større hastighedsnedsættelse tilbage.
Mere sagsbehandling
Men lovforslaget er altså ikke kun et problem i de store byer. Søren Steen Andersen (V), borgmester i Assens, kritiserer også lovforslaget:
- Det indskrænker vores bevægelsesfrihed i forhold til at disponere byen så klogt, som man kan komme afsted med. Vi ønsker frihedsgraden til at lægge kortene, som vi vil. Det er os, der har forstand på vores by.
Søren Kristensen, der er formand for teknik og miljø i Faaborg-Midtfyn Kommune er heller ikke imponeret.
- Vi har noteret os, at vi på den ene side får noget mere selvbestemmelse, fordi vi ikke længere skal have fat i politiet, når vi foretager ændringer. Men på den anden side inddrager forsalget jo enormt meget selvbestemmelse, fordi vi kommer til at skulle operere inden for meget snævre rammer. Netto får vi endnu mindre selvbestemmelse, end vi havde i forvejen, og det er vi ikke tilfredse med siger Søren Kristensen.
Han peger desuden på, at kommunerne får et øget behov for sagsbehandling. Der bliver også behov for kompetenceudvikling.
- Og det bliver vi ikke kompenseret for, siger Søren Kristensen.
Til TV 2 Fyn skriver transportminister Thomas Danielsen (V):
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet. Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende.
Lovforslaget fra Transportministeriet er i høring frem til 27. januar.
Opdatering
Det blæser fredag morgen, og over Storebæltsbroen er vinden så kraftig, at det ikke er tilladt at krydse bæltet med påhængskøretøjer under 750 kilo.
Det gælder i begge retninger.
Øvrige bilister kan køre over broen.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her