Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Middelfart bliver en del af det fynske turismesamarbejde Destination Fyn. Dermed bliver alle ti fynske kommuner forenet i samarbejdet.
Den fynske turismeklynge Destination Fyn får et nyt medlem. Middelfart Kommune, der indtil nu har været den eneste af de ti fynske kommuner, der ikke var med i samarbejdet, har søgt om optagelse.
Og det er en populær tilføjelse hos Kenneth Muhs, der er formand for Erhvervshus Fyn, som Destination Fyn hører under.
- Jeg hilser det velkomment. Det er en glædelig nyhed for Fyn, og for det samarbejde vi har om turisme på Fyn, siger han.
Sydfynske færgefolk :
- Vi skal nok klare en coronasommer
Dansk Erhverv foreslår gratis færgebilletter til at sætte forbruget igang. Det er dog ikke færgerne, der har hårdest brug for hjælpen.
Gratis færgefart i sommermånederne til de små sydfynske øer skal være med til at sætte gang i forbruget, når coronaudbruddet er ovre. Sådan lyder et af flere forslag fra Dansk Erhverv.
Men det er slet ikke sikkert, at det bliver nødvendigt i det sydfynske øhav.
- Det afhænger fuldstændigt af, hvilken sommer vi går i møde. Er der kommet gang i turistbranchen, er det muligt at forsamles på spisesteder eller her på færgen, eller bliver det en coronasommer, spørger Kim Mathiesen, der er chefskipper på færgen Faaborg III.
Forslaget fra Dansk Erhverv er, at ø-færgerne skal gøres gratis fra den 1. juni til den 31. august, både i 2020 og 2021. Derudover skal også Storebæltsbroen være gratis at krydse, så man øger turismen i hele landet.
Men hvis sommeren bliver nogenlunde som den plejer, og grænserne ovenikøbet forbliver lukkede, kommer den sydfynske færgedrift dog ikke til at være hårdest ramt, forklarer havnechef på Assens Havn.
- Danskerne bliver jo tvunget til at tage på ferie i Danmark, så med et forretningsmæssigt synspunkt kan man jo spørge, hvorfor man skal gøre noget gratis, der vil blive brugt alligevel, spørger havnechefen, der også er redder på Bågø-færgen.
Chancen for coronasommer
Selvom landet er ved at lukke op, er de to færgefolk også klar over, at det kan gå begge veje. Men selvom man forestiller sig det værste, er det stadig ikke sikkert, at det er færgerne, der har størst behov for hjælp.
- Så længe smitten er under udbredelse og vi stadig skal holde afstand, så kan vi jo ikke fylde 147 mennesker på den her færge, og så sige, at der skal være to meter mellem jer. Det kan ikke lade sig gøre, siger chefskipperen.
Chefskipperen er dog ikke sikker på, om det er coronasmitte, der kommer til at have størst betydning for danskerne, hvis de vil på sommerferie.
- I øjeblikket sejler vi med et maksimalt passagertal som er en tredjedel af det normale passagertal, og hvis corona stadig er en betydende faktor, så kan det godt være, at man kan gøre det gratis, men det, der styrer turisttilgangen til øerne og færgerne, det er vejret, siger han og fortsætter:
- Hvis ikke der kommer nogen som helst, vil det selvfølgeligt gå hårdt ud over øerne. Hvis det er det, der er scenariet, og man kan afhjælpe det, ved at gøre det gratis, jamen så er det en god ting.
Saltvandsindsprøjtning til økonomien
Selvom havnechefen og chefskipperen er skeptiske, er der begejstring at hente hos formanden for folketingets erhvervsudvalg, Lars Chr. Lilleholt (V). Han synes, at det er godt, at der kommer forslag til, hvordan man kan sætte gang i økonomien.
- Det var dyrt at lukke Danmark ned, og det bliver dyrt at lukke Danmark op igen, og for at den regning ikke bliver alt for stor, så er der simpelthen brug for at Danmark får en saltvandsindsprøjtning på den anden side af corona.
Havnechefen i Assens, Ole Knudsen, er heller ikke i tvivl, om, at der skal hjælpes. Han er bare ikke sikker på, at færgerne er dem, der har mest brug for hjælpen.
- Der nok er nogle mindre virksomheder der har mere brug for det end lige færgerne i sommerperioden, hvor vi normalt har rigeligt travlt, siger han.
Destination Fyn arbejder både med markedsføring af Fyn og med udvikling af arrangementer, der kan tiltrække turister.
Destinationsselskaber lægges sammen
Beslutningen kommer i kølvandet på, at regeringen og Kommunernes Landsforenings har aftalt, at kommunernes turismefremme skal bestå af 15-25 tværkommunale destinationsselskaber som Destination Fyn.
- Det er også et skift af strategi for os. Tidligere har vi arbejdet med at tiltrække nogle af de turister, som besøger Legoland. Det har vi gjort os nogle erfaringer med, og det har sådan set være udmærket, men vi er kommet frem til, at vi tror, vi kan få endnu mere ud af at samarbejde med de øvrige fynske kommuner om at fokusere på kystturisme, fortæller borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S).
Savner udenlandske turister: Fyn gør klar til ny type turist
Meldingen er denne samme i Faaborg, på Langeland og Nordfyn. De udenlandske turister er savnet, men Fyn skal gøre sig klar til danske turister.
Det er ingen hemmelighed, at den fynske turismebranche lider hårdt under coronakrisen, og det gode solrige påskevejr er ikke nok til at redde branchen.
Der er særligt én ting, der mangler fra de fynske turistattraktioner og de virksomheder, der skal leve af dem - og det er udenlandske turister.
- De seneste 18 år plejer vi at åbne hvert år skærtorsdag til påske. Det har vi gjort i 18 sæsoner. Det kunne vi bare ikke i år på grund af coronakrisen, siger Line Klivager, der er indehaver af Faaborg Røgeri.
Hun fortæller, at havnen i Faaborg på denne tid af året plejer at være fyldt af udenlandske turister, der kommer sejlende.
Ondt langt ind i hjertet
På Langeland er meldingen den samme. Sejlende tyskere, der kigger forbi og smider penge i butikker og på restauranter på Langeland, er hjemme, fordi grænserne er lukket.
Anne Mette Wandsøe, der er turist- og erhvervsdirektør på Langeland, fortæller, at påsken er den tid på året, hvor alt lige fra gallerier til restauranter for alvor åbner for turister på den sydfynske ø.
- Det gør ondt langt ind i hjertet, og jeg har det virkelig svært med, at påsken er blevet den, hvor vi rigtig kom til at føle det, siger Anne Mette Wandsøe.
Danskerne skal væk hjemmefra
På Nordfyn ser man lidt mere optimistisk på tingene på minigolfbanerne i Hasmark.
Der spilles fortsat med køller på Hasmark Grill & Minigolf i det fine påskevejr, men der kunne sagtens være flere kunder på banerne og på campingpladsen ved siden af.
- Selvfølgelig er der ikke så mange gæster, der plejer at være. Vi mangler belægning på campingpladsen, og vi mangler også vores udenlandske gæster, men folk skal stadig ud til vandet og gå en tur. De trænger til at komme en tur væk hjemmefra, og det kan vi godt mærke, og det er dejligt, siger direktør Michell Lind Schiødts fra Hasmark Grill & Minigolf.
Der er dog flere fynske turismevirksomheder, der skal mærke, at danskerne holder ferie og fritid inden for landets grænser i foråret og sommeren.
Destination Fyn: Vi skal gøre klar til danske turister
Derfor er Destination Fyn i gang med at minde danskerne om, at de gerne må bruge tiden og pengene de steder, hvor udenlandske turister i tidligere år har markeret sig.
- Vi arbejder i samarbejde med private og offentlige parter på at få en skarp kampagne på benene for Fyns turisme, så vi er klar til at tiltrække danske turister, når Danmark igen i løbet af sommeren åbner lidt igen, siger Rasmus Hessum Hansen, der er chef for Destination Fyn.
Hvor meget skal der åbnes, før man kan få en indtjening i turismebranchen?
- Man er nødt til at indstille sig på, at 2020 ikke bliver et normalt år, og vi når nok ikke op på normale forhold igen. Hvis restauranterne åbner, og der er mulighed for at forsamles i større grupper - 50 eller 100 mennesker - og hvis man kan begynde at bevæge sig rundt i samfundet igen, begynder nogle af forudsætningerne for at åbne for dansk turisme igen, siger Rasmus Hessum Hansen.
Genåbningen af samfundet starter langsomt efter påske, hvor nogle af de yngste elever starter i skole og daginstitutioner igen efter en måneds pause.
Årligt er der over 500.000 overnatninger i Middelfart Kommune, og turismebranchen udgør en vigtig del af erhvervet i kommunen.
- Det, Destination Fyn kan, matcher godt med vores ambitioner. Man har fokus på kystturisme, og det matcher med vores ambitioner for Lillebælt. Derudover passer arbejdsformen godt på den måde, at man sådan set både arbejder med markedsføring og produktudvikling af aktiviteter for turister. Vi er den største turismekommune på Fyn, så derfor er det vigtigt for os, at dem vi samarbejder med matcher vores ambitioner, og det gør Destination Fyn, siger borgmesteren.
En hel ø
Middelfart Kommune har tidligere samarbejdet med Destination Fyn om blandt andet Bike Island-projektet, der går ud på at markedsføre Fyn som cykel-ø, men nu bliver samarbejdet formaliseret.
- Fyn er omgivet af vand. Det er en naturlighed at få skabt et hele omkring Fyn. Turister kender ikke nødvendigvis til vores kommunegrænser, så det her giver os en endnu stærkere platform at markedsføre Fyn ud fra, og det er rigtig, rigtig positivt, siger Kenneth Muhs.
Middelfarts butikker går sammen: Shop på gågaden hjemme fra din sofa
Butikkerne i Middelfart er blandt andet gået sammen om en fælles webshop, så de lokale kan købe tøj på gågaden hjemme fra sofaen.
Der er ikke meget liv i butiksgaderne i Middelfart Kommune for tiden. Nogle forretninger har nemlig fået påbud om at lukke, mens andre har gjort det frivilligt.
“Vi tror på, at der er et liv efter den her krise”
Fælles for dem alle er dog, at der er markant færre kunder end normalt. Og det problem vil organisationen Brobygning Middelfart gerne hjælpe butikkerne med gennem et nyt initiativ, der blandt andet samler alle butikkerne i én fælles webshop.
- Det er forskelligt, hvordan butikkerne oplever det, men især vores tøjbutikker er hårdt ramt af det her, siger Mette Ahlmann Engleson, der er projektleder hos Brobygning Middelfart.
Fælles webshop
Organisationen Brobygning Middelfart lancerer derfor en ny kampagne, der blandt andet inkluderer en fælles webshop, hvor kommunens butikker kan sælge deres varer online.
“På den måde undgår vi, at de handler på for eksempel Zalando ellert Boozt, og pengene går i stedet til lokale forretninger”
- Butikkerne kan lægge billeder op af varer, så borgerne trygt og sikkert kan handle hjemmefra. På den måde undgår vi, at de handler på for eksempel Zalando ellert Boozt, og pengene går i stedet til lokale forretninger, siger Mette Ahlmann Engleson.
Og hele idéen bag initiativet er netop, at borgerne skal få øjnene op for de mange lokale muligheder. Planen er, at webshoppen går i luften indenfor en uge, når teknikken er faldet på plads.
- Gennem den her krise har man vænnet sig til at skulle handle online, og det vil man måske gerne blive ved med efter krisen. Nu kan man så også handle lokalt online, siger Lene Lawaetz, der er direktør for Brobygning Middelfart.
#IMiddelfart
Den fælles webshop er en del af et nyt og større initiativ, der går under navnet #IMiddelfart. Og det er et initiativ, der er kommet til som følge af den sitiuation, coronavirus har bragt samfundet i.
Udover den fælles webshop køber Brobygning Middelfart også gavekort for 100.000 kroner i de lokale butikker. Dermed får de butikkerne en indtægt med det samme.
Brobygning Middelfart
Bag organisationen Brobyging Middelfart står Middelfart Kommune, Middelfart Erhvervsråd, Middelfart Handel og VisitMiddelfart.
Gavekortene bliver udloddet i konkurrencer om, hvem der kan fortælle den bedste historie om Middelfart.
Og direktøren for den initiativtagende organisation er sikker på, at det kan være med til at redde det lokale handelseliv.
- Butikkerne og de små virksomheder i Middelfart Kommune er i knæ, og vi er nødt til at hjælpe dem. Men det er også nu, vi har mulighed for at få hele Middelfart med, fordi alle vil gerne være med til at hjælpe, siger Lene Lawaetz.
Der er et liv efter krisen
Middelfarts mange butikker har taget godt imod initiativet og ser det som en mulighed for at vise byens beboere, at de stadig er til stede, selvom de fysiske butikker er midlertidigt lukkede.
- Vi tror på, at der er et liv efter den her krise. Vi er lukket ned, fordi vi følger anvisnigerne, men det her er midlertidigt, og vi tror på, at vi kommer igen med fuld kraft, siger guldsmeden Bent Winther, som er én af de mange butiksejere i byen.
For guldsmeden handler det om at tydeliggøre det sammenhold, der er i byen, og det gør han blandt andet ved sammen med sine medarbejdere at vise sig i byen og hænge klistermærker op.
- Kunderne er ikke lige så loyale, som de var engang. Det hele er meget mere flyvsk i dag. Så dem, der er aktive, de bliver set, og dem, der sætter sig ned og venter på, at det hele går galt, de kan risikere at få ret, siger Bent Winther.
Virtuelle gågader
For at hjælpe odenseanske butikker med at holde skindet på næsen blev et lignende tiltag lanceret af Odense Kommune i sidste uge under navnet sammenomodense.dk.
Idéen med en såkaldt virtuel gågade er også her at hjælpe butikker og restauranter til at omstille sig til at drive forretning i en coronatid.
- Jeg håber, det her kan blive et stykke infrastruktur, hvor de kan komme i gang med at sælge deres varer. Måske til nogle nye kundegrupper og måske kan de oprindelige kundegrupper få varerne på en anden måde, sagde Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), om initiativet.
I Middelfart er de også overbeviste om, at deres nye webshop vil kunne redde butikker. Ikke mindst, fordi de tror på, at kunderne vil bakke op.
- Jeg er overbevist om, at borgerne vil støtte op om det her. I de lokale grupper på Facebook, er der allerede mange, der skriver: "Husk at handle lokalt", siger projektleder Mette Ahlmann Engleson.
Ifølge Johannes Lundsfryd Jensen giver det ny samarbejde også mulighed for at styrke fortællingen om det lokale farvand.
- Lillebælt som brand kan også blive styrket af det her. Det strækker sig jo fra Sydfyn. Fra Faaborg, over Assens og op til Middelfart. Det er et unikt farvand, som vi har arbejdet med i en længere periode i forhold til aktiviteter og branding, og nu kan vi få et endnu tættere samarbejde, siger han.
Da hun vågnede op fra narkosen på OUH, startede rutsjebaneturen for Gitte Krupsdahl.
Inden hun så sit barn, kom der en overlæge ind på fødestuen, og læste, hvad der svarede til et A4-ark af diagnosetræk for hendes nyfødte dreng.
Men der var noget, som ikke gav mening.
- Han så så lille og fin ud, og lignede jo slet ikke det, som lægen havde beskrevet. Jeg beder faktisk om at blive kørt væk igen, for jeg troede, de havde kørt mig hen til det forkerte barn, siger Gitte Krupsdahl.
Men det havde de ikke.
Det var hendes lille Willie.
Liv eller død
Willie Krupsdahl fra Middelfart er født med diagnosen CHARGE.
En bred diagnose, der blandt andet kan medføre dårligt syn og hørelse, svækkede organer og retarderet vækst.
Willie var især udfordret af et blødt luftrør, og af at hans spiserør og mavesæk ikke hang sammen ved fødslen.
Det resulterede i en operation, da han var blot 20 timer gammel – derefter gik der syv døgn før, at Gitte Krupsdahl fik lov til at holde sit lille barn for første gang.
Da han var seks måneder gammel, blev de udskrevet fra OUH for første gang.
De første to år af hans liv levede familien isoleret i deres hjem uden gæster – hans egen storebror var nægtet adgang til Willies værelse grundet Willies dårlige immunforsvar.
Selv den lokale brugsforening gik med til, at Gitte Krupsdahl handlede 30 minutter før, at de åbnede.
Hun tog ingen chancer.
- Det var skrækkelige år, fordi alt hele tiden var sat på spidsen. Vi skulle hele tiden tage stilling til behandlinger og måske forberede os på at tage afsked. Det hele handlede om liv eller død, siger Gitte Krupsdahl.
Hvad er CHARGE?
CHARGE syndromet opstår i den tidlige fosterudvikling og påvirker mange organsystemer.
Navnet kommer fra de første bogstaver i de engelske betegnelser for de hyppigste sygdomstegn:
C – Colobom (spalte i øjets regnbue- eller nethinde)
H – Hjertemisdannelser
A – koanal Atresi (manglende passage mellem næse og svælg)
R – Retarderet (forsinket) vækst og/eller udvikling
G – underudviklede Genitalier (kønsdele)
E – misdannede ører (Ears) og nedsat hørelse
De fleste børn med CHARGE har også andre problemer i forskelligt antal og omfang, bl.a. lammelse af ansigtsnerve, ganespalte, misdannelse af spiserør eller forbindelse mellem spiserør og luftrør
Årsagen til CHARGE er som regel en nyopstået mutation i CHD7-genet.
Skønnet til 1 per 8.500 levendefødsler.
Der fødes omkring 5 børn med CHARGE om året i Danmark.
Kilde: Sundhed.dk
Ustyrlig appetit på livet
Willie Krupsdahl er i dag 13 år gammel – fyldt med livsglæde, gåpåmod, og så elsker han YouTube og sociale medier.
Det er på trods af, at han har over 30 operationer og 50 gange i fuld narkose på sit CV.
Han lever med en trangstomi, han er tilkoblet en respirator, når han sidder stille eller sover, og så er der en hjælper tilknyttet 24 timer i døgnet.
Til trods for, at han stadig er udsat, så skal der mere end en dum diagnose til at stoppe Willie.
- Han har imponeret mig gang på gang ved at modbevise, hvad der er blevet sagt. Han har en stædighed, der gør, at han kommer langt. Han har på mirakuløs vis snydt døden op til flere gange, og hans udvikling har trodset manges forventninger. Det er kun Willie, der sætter grænsen for, hvor langt han kan nå, siger Gitte Krupsdahl.
Fredagens dødsulykke i Munkebjerg Park er kulminationen på en lang periode med problemer for beboerne.
Sådan lyder det fra Diana Klos, som har boet i sin lejlighed på Munkebjergvænget 5F i tre måneder.
- Jeg har haft problemer med vandskader. Der løber vand fra min emhætte. De kommer godt nok og laver det, men de vil ikke erstatte mine møbler, som er blevet våde. De henviser bare til min indboforsikring og smider bare problemet videre og taget slet ikke ansvar for det, siger hun.
Hun tilføjer, at hun også har revner i vægge og gener på grund af larm fra byggeriet.
Oplevelserne er identiske med flere af de beretninger, TV 2 Fyn har fået fra andre beboere i Munkebjerg Park.
- Generelt oplever vi mange skader på de forskellige lejligheder. Vandskader, nogle har fået boret hul igennem loftet, der er en masse støj og ikke så meget hensyn, lyder det fra beboeren Mia Pedersen.
Et andet sted i Munkebjerg Park bor Ann Dorthe Henningsen. Hun kan sagtens genkende historierne om særligt støj fra byggeriet.
- Jeg kan sidde i min stue og hverken høre fjernsynet eller telefonen. Der er også en masse ubehagelige nedfald fra fjerde sal. Og rigtig meget vand, fortæller beboeren.
Ejendomskonge afviser
Frederik Barfoed, direktør hos ejendomsselskabet Barfoed Group, er blevet foreholdt kritikken fra beboerne.
- Alle skader er registreret, og det ved beboerne også, siger han og tilføjer:
- Alt er i skønneste orden, og de fejl, der måtte være, vil blive udbedret.
Direktøren fortæller også, at alle beboerne har fået besked om, at de er opmærksomme på fejl og skader. En af dem er Diana Klos, men da TV 2 Fyn besøger hende dagen efter ulykken, løber der vand ned fra emhætten.
- Alt er jo ikke i skønneste orden. Det er tydeligt, at det ikke er det, siger hun.
Ulykken fredag eftermiddag, hvor en fynbo afgik ved døden, gjorde kun bekymringerne større hos beboerne. De frygter, at en lignende hændelse kan ske i den bygning, de bor i.
- Vi har også en ny svalegang på min blok, og det er samme procedure, går jeg ud fra. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, forklarer Mia Pedersen.
Diana Klos oplyser, at hun ikke længere har lyst til at bo i Munkebjerg Park:
- Jeg synes, det er så uhyggeligt. Jeg føler mig overhovedet ikke tryg her. Jeg opsiger mit lejemål allerede fra på mandag.
Beboerrepræsentation på vej
Diana Klos, Ann Dorthe Henningsen og Mia Pedersen er ikke de eneste, der oplever problemer.
Flere lejere har siden slutningen af 2024 været i kontakt med Danske Lejere for at få etableret en beboerrepræsentation. En beboerrepræsentation består af repræsentanter, som bliver valgt blandt lejerne i ejendommen. Det er dem, der skal varetage lejernes interesser over for udlejer.
Der har længe været aftalt et besøg den 25. januar med direktøren fra Danske Lejere. Derfor er det også helt tilfældigt, at det er dagen efter den tragiske ulykke.
- Der har været vandskader, og der har også været brand. Nogle af beboerne har været udsat for, at de måtte genhuses, siger Jørgen Dyrholm, der er direktør for Danske Lejere.
Han anslår, at Danske Lejere er i kontakt med cirka halvdelen af beboerne i de 188 lejemål i den del af Munkebjerg Park, der kaldes “Ved Søen”.
Beboerne har i længere tid forsøgt at komme i kontakt med Barfoed Group om de problemer, der forekommer. Det er netop en af grundene til, at de har taget fat i Danske Lejere.
Jørgen Dyrholm har en forventning om, at Danske Lejere kommer i dialog med Barfoed Group om de forhold, beboerne i Munkebjerg Park oplever.
Søndag vil begynde med skyet vejr og enkelte regnbyger i løbet af formiddagen.
Hen ad eftermiddagen klarer det op, og solen vil også titte frem.
Temperaturerne vil være mellem en og fem grader. Det oplyser DMI.
Sidste år blev DM i issvømning skudt i gang for første gang i Faaborg. Det blev en kæmpe succes.
I weekenden er stævnet tilbage, og i år er det en endnu større succes. Næsten 400 er tilmeldt.
- Sidste år syntes vi, at der kom vildt mange. I år er vi blevet over dobbelt så mange, siger stævnechef Rico Busk. Det glæder ham, at så mange har lyst til at svømme i det iskolde hav i Faaborg.
Og deltagerne synes også, at det er sjovt.
- At man som ny og ikke så erfaren svømmer, kan få lov til at svømme mod de meget dygtige issvømmere, det er helt fantastisk, siger Nanna Svendsen, som er issvømmer.
Rico Busk er helt sikker på, at DM i issvømning vender tilbage til Faaborg igen næste år.
Middagsindkøbet forløb i ro og mag lørdag omkring middagstid. Men pludselig blev Føtex Faaborg omdannet til en scene for Faaborg Gospel. Koret brød spontant ud i sang i en såkaldt flashmob.
- Det var skideskægt. Det må jeg sige. Det var virkelig sjovt at se folks ansigter, fortæller formanden for Faaborg Gospel Inge Damgaard.
Koret blev af varehuschef Didde Lauvring spurgt, om de ville bryde ud i sang.
- Det var egentlig bare et spørgsmål om at lave et eller andet ekstra som en oplevelse for kunderne. Det er ikke noget, man forventer, når man tager ned for at købe ind. Så det handlede egentlig bare om at skabe godt humør, siger varehuschefen.
Hvad er en flashmob?
En flashmob er et fænomen, der opstod omkring 2003 i USA, hvorfra det bredte sig internationalt. En flashmob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.
Oftest kender deltagerne ikke hinanden på forhånd, da aktiviteten og stedet er aftalt over internettet eller mobiltelefonen. En væsentlig sideeffekt af en vellykket flashmob består i, at den optages og lægges ud på internettet, fx på YouTube, hvor den kan inspirere til efterligning.
Kilde: lex.dk
Byggearbejdere fortsætter arbejdet på ulykkesstedet lørdag, hvor en svalegang i Munkebjerg Park i Odense M kollapsede fredag eftermiddag.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at de skal sikre bygningen.
- De ting, der er faldet ned, skal helt ned på jorden – dels for at sikre, at der ikke falder mere ned, men også for at kunne undersøge det nærmere, siger Sten Nyland, der er vagtchef hos Fyns Politi.
Mia Pedersen sad og kiggede ud af sit vindue fredag eftermiddag, da svalegangen på nabobygningen kollapsede.
- Jeg er ekstremt chokeret. Jeg kan godt se, det er meget alvorligt, fortæller Mia Pedersen om sine tanker, da hændelsen fandt sted.
Hun er bare en af de beboere, som dagen derpå stadig er dybt rystede og chokerede. Ann Dorthe Henningsen var lige kommet hjem fra en tur i Bilka, da hun så, hvad der var sket.
- Jeg blev simpelthen så rystet, siger hun.
En mand er omkommet i ulykken, mens to yderligere er kommet let til skade.
Politiet og Beredskab Fyn er i gang med undersøgelser i Munkebjerg Park. De kan ikke sige noget om, hvordan det kunne gå til.
Dødsfaldet i Munkebjerg Park fredag eftermiddag var det femte af slagsen på byggepladser siden november.
- Det er virkelig forfærdeligt. Man tænker, at nu må det snart stoppe. Vi har været hårdt ramt på Fyn. Det er vanvittigt, siger Torben Knudsen, formand for 3F Bygningsarbejderne Fyn.
I november omkom tre bygningsarbejdere i Flemløse, og i december afgik en mand ved døden i Svendborg.
- Tempoet er generelt vanvittigt højt på byggepladser efterhånden. Jeg synes ikke altid, håndværkerne bliver taget alvorligt, når der bliver sagt noget. Og nogle håndværkere skal være bedre til at sige fra og stoppe arbejdet, hvis der er tvivl. Der har måske været sådan en tarzankultur, siger Torben Knudsen.
Entreprenørvirksomheden Færch & Co. er i dyb sorg over tabet af deres kollega, der omkom i en arbejdsulykke fredag ved Munkebjerg Park i Odense M, hvor en svalegang kollapsede.
Direktør Martin Lampe siger til TV 2 Fyn, at de vil udtale sig senere, men nu vil give familien ro.
I en besked skriver han:
- Vi er dybt berørte og chokerede over den tragiske ulykke, der har kostet vores kollega livet. Det er med tungt hjerte, at vi har mistet en værdifuld medarbejder, og vores tanker går til den efterladte familie i denne ufattelige sorg.
Virksomheden arbejder sammen med myndighederne for at forstå og forebygge fremtidige ulykker. I ulykken omkom én, og to blev tilskadekomne.
Fredag rundede blodtapningscenteret på Stærmosegårdsvej en helt særlig milepæl.
Her kunne de fejre plasmatapning nummer 150.000, og det blev markeret med flag og brunsviger.
Blodbanken har ligget på Stæremosegårdsvej siden 2020, hvor den blev flyttet fra Odense Universitetshospital - blandt andet for at få plads til endnu flere tapninger.
Elizabeth Hanmann, der er bioanalytiker på OUH, understreger, at der er plads til flere donorer, men hun er samtidig meget glad for den nye rekord.
- Vi er stolte over, at vores donorer kommer så ofte, siger hun.
Fredag eftermiddag bristede en svalegang i Munkebjerg Park, hvor en konstruktionsmedarbejder afgik ved døden.
Den tragiske ulykke har udelukkende noget at gøre med konstruktionen.
- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slår Frederik Barfoed fast.
Men så nemt kan det ikke slås fast for formanden hos 3F Bygningsarbejderne Fyn, Torben Knudsen:
- Når vi ikke ved, hvad er er sket, er det svært at udtale sig. Det er en jo en konstruktion, ja, men det er også en form for sikkerhed. Noget er der gået galt, men det er så tragisk. Jeg vil ikke udtale mig om, hvad der er gået galt, for vi ved intet. Men noget er ikke orden, siger han.
Sikker i sin sag
Sammen med sin søster driver Frederik Barfoed ejendomsselskabet Barfoed Group, som ejer bygningerne i Munkebjerg Park.
Hvordan kan du være sikker på, at der ikke har været fejl i sikkerheden?
- Det er, fordi Arbejdstilsynet ofte er på pladsen og store byggepladser. Og jeg ved alt om afskærmning og håndtering af sådan noget. Så det er ikke et spørgsmål om en mand, der falder ud over en afskærmning. Det er en konstruktion, der brister, siger Frederik Barfoed.
Beboerne på 3. sal, hvor ulykken fandt sted, skal fortsat genhuses, indtil undersøgelserne på stedet er afsluttet. Det drejer sig om cirka 30 lejligheder.
- Jeg har behov for bare at gå derude i dag sammen med mine medarbejdere og passe på os selv og sørge for, at myndighederne finder frem til den fejl, der måtte være, siger Frederik Barfoed.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Arbejdstilsynet om de igangværende undersøgelser. Men de har ikke ønsket at udtale sig.
442 episoder på fire år - cirka tre om ugen - med gods på det danske skinnenet, der ikke er håndteret korrekt, er meget bekymrende.
Sådan lyder det fra transportminister Thomas Danielsen efter TV 2 Fyns oplysninger om løse presenninger, låseproblemer, forskubbede godscontainere og døre i godsvogne, der ikke er lukket.
Forlanger redegørelse
Tallene kommer fra Trafikstyrelsen, som Thomas Danielsen nu vil bede om en redegørelse.
- Det er meget bekymrende, at vi ser den her type hændelser med banegods. Sikkerhedskravene for banegods er strammet kraftigt op de seneste år. Nu har jeg bedt om, at få en redegørelse fra Trafikstyrelsen om baggrunden for de her tal, og på den baggrund må vi se, om der er brug for yderligere tiltag, siger thomas Danielsen.
Han oplyser, at der arbejdes for en stramning af fælles europæiske regler.
- Det vil selvfølgelig være den bedste løsning, men vi har i Danmark tidligere gået enegang og det vil jeg ikke afvise at gøre igen. Jeg vil også gentage, at branchen har ansvaret for, at alle sikkerhedskrav bliver fulgt på hver eneste godstog, der sendes afsted, siger transportministeren.
Mistede forlovede i Storebæltsulykken - nu reagerer han på opsigtsvækkende nyt
442. Så mange gange blev godstransport håndteret forkert fra 2020 og frem til 2024. Det svarer til, at det er sket cirka hver tredje dag.
Det bekymrer Lasse Pedersen, der mistede sin forlovede til Storebæltsulykken i 2019, hvor et passagertog kørte ind i en godsvogn, der netop ikke havde været ordentligt fastspændt.
- Det er jo et cowboymarked ude på de jernbaner, siger han efter de nye tilfælde.
Efter ulykken i 2019 undersøgte Lasse Pedersen loven, og han fandt ud af, at der ikke er hjemmel til at straffe, hvis godstransportører taber gods fra toget.
Han mener, at Trafikstyrelsen er nødt til at lave grundigere tilsyn, så transportvirksomhederne kan stramme op.
I dag kommentere Dansk Jernbaneforbunds formand Preben S. Pedersen og Peter Kanstrup, fællestillidsrepræsentant for DSB lokomotivførere også tallene.
- Noget tyder på, at der trænges til en opstramning, siger Peter Kanstrup, mens Preben S. Pedersen er meget forbavset over tallene og nu vil imødese en redegørelse fra Trafikstyrelsen.
En hver tredje dag: Så mange farlige godstransporter er blevet indberettet siden storebæltsulykken
Det er ikke mere end godt to uger siden, at en faretruende løs godscontainer ved Ullerslev på Østfyn blev opdaget, inden godstoget nåede ud over Storebæltsbroen og bragte minder frem om den tragiske togulykke samme sted, der i 2019 kostede otte mennesker livet.
Nu viser en aktindsigt til TV 2 Fyn fra Trafikstyrelsen, at der er masser af godstransporter, der ikke er håndteret forsvarligt på danske skinner.
I årene 2020-2023 har der været indberettet i alt 442 episoder – svarende til en situation cirka hver tredje dag.
Det er situationer, som Trafikstyrelsen betegner som ”ikke korrekt transporteret gods”.
Åbne godsdøre
Alene i 2023 blev der registreret 108 episoder, som personale og virksomhederne selv havde indberettet.
Året før var tallet 138.
Tallene for 2024 er endnu ikke opgjort.
Tallene afslører, at der blandt andet er låseproblemer, problemer med forskubbet gods, åbentstående døre og løse presenninger.
I perioden 2020-2023 blev der indberettet i alt 2.072 godshændelser, og godt hver femte faldt under kategorien ”ikke korrekt transporteret gods”.
Godshændelserne med ikke fastgjort gods udgør kun en lille del af indberetningerne om hændelser på jernbanen.
Om det konkrete tal vurderes som højt eller lavt, vil Trafikstyrelsen ikke vurdere, men gør opmærksom på, at et højt antal indberetninger også er udtryk for en sund indberetningskultur, mens et lavt antal omvendt kan være udtryk for at ikke alt bliver indberettet
Baneformand rystet
Hos Dansk Jernbaneforbund udtalte forbundsformand Preben S. Pedersen umiddelbart efter situationen i Ullerslev, at det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som han repræsenterer.
- Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, sagde Preben S. Pedersen.
Trafikstyrelsen oplyser, at styrelsen i perioden 2020-2024 gennemførte 60 tilsyn med godsvirksomheder, hvoraf 21 inspektioner har fokuseret på godstransport.
Transportør har ansvaret
Kontorchef Laura Meyer Harrison fra Trafikstyrelsen oplyser, at det altid er jernbanevirksomheden, der har ansvaret for, at sikkerheden er i orden, mens Trafikstyrelsens rolle er at føre tilsyn med, at virksomhederne løfter dette ansvar gennem deres egne sikkerhedsledelsessystemer.
- En stor del af Trafikstyrelsens tilsyn handler derfor om at gennemgå virksomhedernes sikkerhedsledelsessystemer og følge op på eventuelle tidligere hændelser med fokus på, hvordan virksomheden har sikret sig mod, at tilsvarende hændelser kan undgås i fremtiden. Trafikstyrelsen gennemfører desuden inspektioner hos jernbanevirksomhederne. Det sker blandt andet på baggrund af en bestemt type hændelser, der kan påvirke jernbanesikkerheden, siger hun til TV 2 Fyn.
TV 2 Fyn har forsøgt at få Dansk Jernbaneforbunds formand til at kommentere de nye tal fra Trafikstyrelsen, men han er ikke vendt tilbage.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her