Ny Lillebæltsbro: Tre spor tilgængelige på store rejsedage

Vedligeholdelsesarbejdet på Den Ny Lillebæltsbro stoppes, så folk på vej på sommerferie generes mindst muligt.

På to af sommerferiens store rejsedage holder Vejdirektoratets entreprenører alle tre kørebaner fri for vedligeholdelsesarbejde på Den Ny Lillebæltsbro.

Det sker for ikke at forsinke trafikanter på vej på sommerferie.

Vejdirektoratet er i fuld gang med at renovere dele af stålkonstruktionerne på Den Ny Lillebæltsbro.

Den nedslidte overfladebehandling renses af, inden der påføres ny korrosionsbeskyttende overfladebehandling.

Nedsat hastighed over broen 

Arbejdet betyder, at den tunge vognbane i vestgående retning mod Jylland kan inddrages fra klokken 09.00 på hverdage og frem til klokken 06.30 den efterfølgende hverdag.
 
Den tunge vognbane vil dog ikke blive inddraget på to store rejsedage i sommerferien af hensyn til ferietrafikken.
 
Der vil fortsat være hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen fra Fyn mod Jylland, oplyser Vejdirektoratet.  
 

Fakta

 

Oversigt

    Oversigt