Derfor burde debatten om salg af energiselskab være offentlig
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der burde være mere offentlighed omkring salget af naturgasselskabet NGF Nature Energy. Det fastslår professor på SDU.
Energiselskabet NGF Nature Energy, det tidligere Naturgas Fyn, burde have opdelt diskussion om et muligt salg i en åben og lukket del og inkluderet resten af fynboerne i beslutningen.
Eksperter: Fynsk energisalg kan blive ny Dong-sag
Eksperter kritiserer nu i skarpe vendinger, at de fynske kommuner forsøger at holde salget af NGF Nature Energy hemmeligt. Hvis der ikke er noget at skjule, hvorfor så ikke tage en åben debat, spørger en økonom.
Opdateret 13.50 med kommentar fra direktør i NGF Nature Energy, Ole Hvelplund
- Der er jo ingen transparens i den her sag. Vi risikerer at stå med en ny Dong-sag, hvis NGF Nature Energy ikke åbner. Det, tror jeg ikke, nogen er interesseret i. Der er mange, som føler, at staten og dermed os alle sammen blev snydt af Goldman Sachs i en proces, der ikke var særlig gennemsigtig, fortæller Per Hansen, der er investeringsøkonon hos Nordnet.
Hans vurdering kommer efter, at TV 2/Fyn tirsdag kunne afsløre, at de fynske kommuner under stort hemmelighedskræmmeri tilsyneladende er ved at sælge NGF Nature Energi - det tidligere Naturgas Fyn - til den engelske kapitalfond Pioneer Point Partners.
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger vil NGF Nature Energy, der er ejet af de fynske kommuner, sælge selskabets kommercielle del til kapitalfonden.
Det vil selskabets bestyrelsesformand, Jens Otto Dalhøj, dog ikke bekræfte, ligesom salget er på kommunalbestyrelsernes lukkede møder.
- Var der offentlighed omkring de her ting, ville der komme mange forstyrrelser i den demokratiske proces. Det er ganske almindelig praksis, at sådan noget er et lukket punkt, fortalte han.
Offentlig debat
Den forklaring er flere eksperter dog uenig i.
- Når jeg hører om det her, så må jeg spørge mig selv: "Hvis NGF Nature Energy ikke har noget at skjule, hvorfor er den her proces så lukket? Er økonomien i virkeligheden dårligere, end vi har fået at vide? Eller er der noget andet galt"? De kan da bare åbne op, siger Per Hansen.
Mediejurist Oluf Jørgensen fortæller ligesom investeringsøkonomen, at et eventuelt salg af NGF Nature Energy skal være mere åbent for offentligheden. Han mener, NGF Nature Energy har begået en fejl i den konkrete sag.
- Det er jo en offentligt ejet virksomhed, og det er naturligvis vigtigt ud fra demokratiske hensyn, at der kan være en offentlig debat om, hvorvidt en offentligt ejet virksomhed skal udbydes til salg. Det skal man kunne diskutere offentligt, siger Oluf Jørgensen, der er offentlighedsrådgiver og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
TV 2/Fyn har været i kontakt med energiselskabets direktør, Ole Hvelplund. Han mener ikke, at eksperterne kan sammenligne salget med Dong-sagen.
- Det her ligner slet ikke en Dong-sag. Langtfra. Det er helt normalt, at når vi forhandler, er det i fortrolighed mellem parterne. Jeg har svært ved at se, hvordan vi på nuværende tidspunkt i processen kan være mere åbne, fortæller han.
Bliver NGF Nature snydt?
Ender de fynske kommuner med at sælge det kommunalt ejede NGF Nature Energy, tjener de samlet 335 millioner kroner. Seks ud af otte kommunalbestyrelser skal stemme ja, før salget til Pioneer Point Partners kan blive en realitet.
Per Hansen frygter dog, at NGF Nature Energy bliver snydt.
- Når en udenlandsk kapitalfond pludselig interesserer sig så specifikt for et lille dansk selskab som NGF Nature Energy, ville jeg være meget forsigtig. Kapitalfonde er specialiseret i at tjene penge ud af ikke særlig meget. De er uhyggeligt dygtige til det. Så bare det, at de er interesserede ville sige mig, at det, selskabet er sat til salg for, er alt for lidt, fortæller Per Hansen.
Den 21. december stemmer den sidste kommunalbestyrelse om salget. Først dér ved vi, hvordan de øvrige kommuner har stemt.
Det mener i hvert fald flere eksperter i offentlig forvaltning og investering, blandt andre Kurt Klaudi Klausen, der er professor på Syddansk Universitet.
- I betragtning af, at det er så store og vigtige samfundsmæssige områder, hvad angår forsyning, er det jo tankevækkende, at man ikke har haft en mere omfattende offentlig debat, siger han til TV 2/Fyn.
NGF Nature Energy har gjort det rigtige i at holde det konkrete købsforslag bag lukkede døre. Dog skulle beslutningen om, hvorvidt energiselskabet overhovedet skulle sælges og under hvilke forudsætninger, debatteres offentligt.
Nu tør de: Fynske politikere står frem i sag om fynsk energisalg
Flere byrådsmedlemmer bryder nu tavsheden om salget af fynsk energiselskab NGF Nature Energy. Enhedslistens Brian Skov er imod salget. DF's Jens Munk føler sig ført bag lyset og kalder sagen grotesk.
Det kommunalt ejede NGF Nature Energy, det tidligere Naturgas Fyn, kan skifte ejer. Den britiske kapitalfond Pioneer Point Partners har nemlig tilbudt sig som køber.
Det erfarer TV 2/Fyn, der har set et udkast til aftalen.
Ifølge oplysninger vil NGF Nature Energy, der er ejet af otte fynske kommuner, sælge selskabets kommercielle del til kapitalfonden.
Netop i disse dage skal de fynske kommunalbestyrelser tage stilling til salget.
Meget tyder på et ja, for sammenlagt er der udsigt til en fortjeneste på 335 millioner kroner, der kan lune i kommunekasserne.
Modstanden står frem
Indtil nu har ingen kommunalbestyrelsesmedlemmer villet eller turde udtale sig omkring sagen.
Blandt andet rådmand i Odense Jane Jegind (V) ville ikke komme med en kommentar onsdag:
- Det er et lukket punkt, lød det fra hende til TV 2/Fyn.
Men Enhedslistens Brian Skov, der også sidder i Odenses byråd, tør godt stå frem.
- Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad folk vil udtale sig om, og hvad folk ikke vil udtale sig om. Jeg kan bare sige, at fra Enhedslistens side er vores holdning fuldstændig klar: Vi går imod brandudsalg af vores fælles energimæssige infrastruktur, siger Brian Skov og fortsætter:
- Vi synes, den skal under demokratisk kontrol. Vi synes, den skal være forbrugerejet. Det er rigtigt vigtigt i forhold til at sikre forbrugerne de billigste priser og i forhold til at sikre, at vi kan omstille til mere vedvarende energiformer så hurtigt som muligt.
NGF Nature Energy sender varme ud i rørene i 35.000 fynske hustande og distribuerer årligt cirka 200 millioner kubikmeter naturgas.
Det er særligt biogasdelen og den kommercielle del, Pioneer Point Partners er interesseret i. Nature Energy sælger samtidig også ledningsnettet, gassen strømmer igennem. Det købes ifølge aftalen af statens Energinet.
-En grotesk sag
Et byrådsmedlem i Svendborg og bestyrelsesmedlem i NGF Nature Energy står torsdag morgen også frem:
- Det er simpelthen ikke en god idé at sælge så meget af NGF til udlandet. Vi risikerer, at de flytter det hele til udlandet, siger Dansk Folkepartis Jens Munk til TV 2/Fyn.
- Jeg synes, vi skal fastholde beslutningen om, at byrådene kun sælger de 49 procent. Vi har jo fået muligheden for at sælge gasledningerne til staten og dermed øge kapitaltilføringen ad den vej.
Jens Munk mener, at borgmestrene i de fynske kommuner er gået over hovedet på byrådenes andre medlemmer i beslutningen om salget af NGF Nature Energy.
- Borgmestrene har været med til at beslutte det her - ikke os andre. Vi har faktisk slet ikke stemt om at sælge mere, end de først besluttede 49 procent, siger han.
Han fik besked på, at han ikke måtte udtale sig om sagen, men han tør godt nu.
- Den her sag er grotesk, og jeg føler mig ført bag lyset, siger han til TV 2/Fyn torsdag morgen og fortsætter:
- Jens Otto Dalhøj (NGF Nature Energys bestyrelsesformand, red.) sagde til mig, at jeg slet ikke måtte udtale mig. Det lyttede jeg til, men nu vil jeg gerne stå frem.
De otte fynske ejerkommuner skal tage stilling til salget før udgangen af året.
Derfor mener Kurt Klaudi Klausen, at NGF Nature Energy bør gøre forløbet om.
- Man burde måske overveje at spørge sig selv, om man kan stoppe op et øjeblik og nå at gøre det forfra, siger han.
Ved at starte forfra forventer professoren, at det vil skabe en bedre forståelse blandt fynboerne om, hvorfor man ønsker at sælge NGF Nature Energy videre og til hvilken aftale.
Det er ifølge TV 2/Fyns oplysninger den britiske kapitalfond Pioneer Point Partners, der er interesseret i at købe den kommercielle del af energiselskabet. Den materielle del ønsker statens Energinet at overtage.
Lykkedes salget til briterne, vil de otte fynske ejerkommuner formentlig tjene samlet 335 millioner kroner.