11. jun. 2018 kl. 6:30
Opdateret: 11. jun. 2018 kl. 9:23
Fyn

Færre ansatte skal løfte fynsk biogas til nye højder

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Mandag får Nature Energy besøg af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. I 2020 forventer Nature Energy at gå udenlands.

I sidste uge slog Nature Energy sit navn fast som ny stadionsponsor for OB, i dag kommer miljøminister Jakob Ellemann-Jensen på besøg hos Nature Energys anlæg på Midtfyn for at høre mere om biogas.

Og i denne uge vil det fynske biogasselskab lægge sponsornavn til Folkemødet på Bornholm, hvor man samler madaffald ind og omdanner det til gas.

Læs også: Odense Stadion får nyt navn
Gå tilbage Del
7. jun. 2018 kl. 11:00

Odense Stadion får nyt navn

Ole Holbech
/

Odense Boldklubs hjemmebane skifter igen navn. Fremover kan Odense Stadion kaldes Nature Energy Park.

Odense Stadion har fået ny hovedsponsor, og derfor skal der endnu en gang laves nye skilte til Odense Stadion, der for anden gang på knap to år skifter navn.

De enorme Ewii Park-bannere, der blev sat op den 23. oktober 2016 pilles ned og udskiftes.

Fremover vil Nature Energy lægge navn til byens stadion og Odense Boldklubs hjemmebane.

Ole Holbech
Nature Energy bliver ny hovedsponsor for OB.

OB beskriver den nye stadionsponsoraftale som en helt ny og innovativ måde at drive stadionsponsorat, der også skal gøre den samlede stadionoplevelse bedre for publikum.

Nature Energys stadionsponsorat træder i kraft 1. juli og løber foreløbig indtil sommeren 2021.

Stadionets sponsorer

Odense Stadion har siden 2005 haft tre sponsorer, da Odense Boldklub første gang solgte navnerettigheden til Fionia Bank.

Da banken fem år senere gik konkurs skiftede OB sponsor, og Fionia Park blev til Trefor Park. Energiselskabet Trefor skiftede i 2016 navn, og Odense Stadion blev til Ewii Park.

Nu er der igen ny sponsor og derfor nyt navn.

Mere end bare et navn

Det er dog ikke nok for Nature Energy bare at være en navn, der hænger over indgangen.

Direktør Ole Hvelplund vil nemlig bruge sponsoratet til at oplyse fynboerne om affaldssortering og grøn biogas.

Derfor vil resterne af fansenes stadionplatter blive genbrugt til biogas - overskuddet fra biogasproduktionen skal derefter tilbage til OBs fanklub, der skal bruge pengene til at øge stemningen på stadion.

- Hvis vi kan vænne danskerne til at betragte affaldssortering som en donation til en grønnere fremtid, er vi nået langt. På stadion er der så en ekstra gevinst, da vi ekstraordinært donerer værdien af biogassen til at gøre stadionoplevelsen endnu bedre, siger Ole Hvelplund.

Imens kendskabet til den fynske biogas stiger, skrumper antallet af medarbejdere hos Nature Energy imidlertid.

Siden amerikanske Davidson Kempner og Pioneer Point Partners købte den fynske naturgas af de fynske kommuner, er biogasdelen skrumpet til 50 medarbejdere på Ørbækvej.

50 medarbejdere er fortsat ansat på de syv biogasanlæg rundt om i landet.

20 medarbejdere er nu tilknyttet statens gasnet, Energinet.dk, og 30 ansatte Energi Fyn, der har overtaget den kommercielle gasdel.

De 20 medarbejdere hos Energinet har dog fået kontor på Ørbækvej, og de 30 er som nævnt flyttet til Energi Fyns Odense-adresse.

I løbet af de kommende år er det planen, at der skal udvides med yderligere biogasanlæg i Danmark, men det kan dog komme på tale at etablere nye anlæg i Europa eller USA, inden udbygningen i Danmark er tilendebragt.

Det kommer an på de nye ejere og de kommende års kortlægning af markedet.

- Vi forventer dog ikke at etablere os i udlandet før efter 2020, siger direktør Ole Hvelplund.

Grøn gas i rørene

Ole Hvelplund forventer, at en stadig større del af det danske biogasnet vil blive forsynet med grøn biogas de kommende år.

Læs også: Går i kamp mod underskud: Biogas-selskab bygger eget laboratorium
Gå tilbage Del
11. jun. 2018 kl. 5:52
Fyn

Går i kamp mod underskud: Biogas-selskab bygger eget laboratorium

Morten Grundholm

Den fynske biogasproducent NGF Nature Energy bokser fortsat med dårlig økonomi i at producere biogas. Derfor har selskabet netop etableret et "state of the art"-laboratorium. De vil være dygtigere til at producere biogas.

Hvis alt går som biogas-direktør Ole Hvelplund håber på, kommer fynske NGF Nature Energy til at spille en afgørende rolle i landbrugets globale kamp for at løse klimaudfordringen.

“Det handler om at blive bedre til at forstå, hvad der er inde i tønderne. Det er en af måderne for os at få drevet omkostningerne ned på.”

— Ole Hvelplund

- I modsætning til vindmøller handler biogas jo ikke blot om at producere noget energi. Vi løser også et af samfundets største affaldsproblemer, fordi vi recirkulerer nogle af de affaldsprodukter, der opstår ved fødevareproduktion, siger Ole Hvelplund.

Og det er der altså brug for. Fødevareproduktionen er nemlig én af verdens største klimasyndere.

Verdens 20 største kød- og mejerikoncerner udleder tilsammen flere drivhusgasser end hele Tyskland. Udledningerne stammer blandt andet fra den methan, der findes i køer og grises gylle.

Og netop den del af problemet kan virksomheder som NGF Nature Energy altså ifølge Ole Hvelplund afhjælpe.

For når man producerer biogas, så omdanner man methanholdig gylle, fødevareaffald og anden biologisk masse til biogas, der kan erstatte den fossile naturgas.

Restproduktet er et afgasset gylleprodukt, der blandt andet indeholder kvælstof, phosfor og kalium, som landmanden kan bruge til at gøde sin mark med.

Biogas er en underskudsforretning

Men Ole Hvelplund og og Nature Energy har et problem. Produktion af biogas kan nemlig ikke løbe rundt økonomisk.

Samlet set modtager danske biogasproducenter i år cirka 1,6 milliarder kroner i statstilskud.

- Vi er meget ydmyge over for, at vi får tilskud fra staten til at lave det her biogas, siger Ole Hvelplund.

For Nature Energy har den del af forretningen, der handler om produktion af biogas givet et samlet underskud på 100 millioner kroner siden 2013. Det er ganske enkelt for dyrt at producere biogas i forhold til, hvor meget energi, der kommer ud af omdannelsesprocessen.

- Derfor ved vi godt, at vi skal prøve at arbejde på at få bragt omkostningerne ned, og en af vejene til det er at forske, siger Ole Hvelplund.

Satsning: Eget laboratorium

Og det er netop, hvad Nature Energy nu har sat alle sejl ind på. Selskabet har investeret et anseeligt - men ikke offentliggjort - beløb i et laboratorium.

- Det handler om at blive bedre til at forstå, hvad der er inde i tønderne. Det er en af måderne for os at få drevet omkostningerne ned på, siger Ole Hvelplund.

“Det handler om at blive i stand til at genanvende vores affaldsstoffer i stedet for bare at brænde dem af.”

— Ole Hvelplund

Håbet er ikke bare at blive i stand til at producere biogassen billigere.

Det er også planen, at restproduktet - den afgassede gylle, som i dag sendes tilbage til landmanden, så han kan gøde sine marker med den - bliver bedre.

Med det nyeste udstyr arbejder Nature Energy på at blive i stand til at skille indholdsstoffer som phosphor og kalium i den afgassede fra hinanden.

På den måde vil selskabet måske engang i fremtiden blive i stand til at sammensætte en biologisk fremstillet kunstgødning. I dag produceres kunstgødning kemisk ved hjælp af naturgas. Det er en meget energitung proces.

- Hvis vi for eksempel kan separere phosphor, ville det betyde meget. Phosphor er et af de grundstoffer, man forventer der vil blive mangel på i verden. Så hvis vi kan tage det phosphor, der kommer ind via affald fra industrien, husholdninger og fra landbruget og sætte det i genanvendelse, så har det jo kæmpe værdi for samfundet, siger Ole Hvelplund.

- Det handler om at blive i stand til at genanvende vores affaldsstoffer i stedet for bare at brænde dem af.

Håbet er også, at man kan bringe omkostningerne ned på de kommende anlæg og få en bedre udnyttelse af gyllen. Det vil også gøre biogasanlæggene mindre afhængige af statslig støtte.

Selv om de nye ejere er kapitalfonde, frygter Ole Hvelplund ikke, at de vil fokusere på hurtige gevinster.

- Vores ejere håber på sigt at kunne skabe en succes som Vestas inden for biogas. Hos Nature Energy har vi en struktureret og industraliseret tilgang til udnyttelsen af biogas, som man ikke har andre steder i Europa. Desuden har vi et godt hjemmemarked, og så har vi vist, at vi har en sund virksomhed, der kan servicere den gæld, der er i selskabet. Det kan kapitalfonde godt lide. De hader ubehagelige overraskelser, siger Ole Hvelplund.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

21. dec. 2024 kl. 18:46

Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.

Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.

Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.

Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her