Klager over kommune til ombudsmanden:
- Jeg har hverken kræfter eller overskud til at være der for mit syge barn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Forældre i Nordfyns Kommune er i oprør efter Børne- og ungeudvalget skal finde besparelser for ti millioner kroner.
Marianne Jensens 14-årige datter Julie har diagnosen social angst og er stort set ikke i skole.
Skolevægring, kaldes det. Og netop på det område har politikerne i Børne- og ungeudvalget i Nordfyns Kommune valgt at finde ti millioner kroner i besparelser.
Besparelserne skal komme i hus ved, at kommunen selv løser flere forebyggende opgaver, og ved at skolerne primært selv skal stå for udgifterne til de indsatser, der handler om børns skolevægring.
9. april?
- Det siger mig ikke det store
Datoen den 9. april udviskes i de yngre generationer. Historiker mener, vi bør bør vide, at der var soldater fra Fyn, der sloges ved den dansk-tyske grænse.
For mange er den 9. april en helt specielt dag. Flaget går på halv indtil middag, og dagen er fyldt med historie, som er et mørkt kapitel i Danmarkshistorien.
Det var nemlig på den dato, tyskerne for 82 år siden invaderede Danmark, og for alvor trak danskerne ind i 2. verdenskrig.
Men for mange passerer den 9. april som, hvilken som helst anden dato.
For mens flaget ved blandt andet Fyns Militærhistoriske Museum på Odense Kaserne endnu en gang blev sat på halvt, så smuttede livet rask videre i blandt andet gågaden i Odense.
- For mig er det bare en fridag. En lørdag. Jeg tænker ikke rigtig over det, siger Patrick Poulsen, da TV 2 Fyn møder ham og kammeraten Robert Uraha på den pulserende gågade.
- Jeg var ikke lige født på det tidspunkt. Det siger mig ikke det store, tilføjer Robert Uraha.
Begge er unge og således endnu en generation, hvor selve datoen bliver mere utydelig, mens året 1940 formentlig med tiden vil stå alene tilbage.
Patrick Poulsen og Robert Uraha er ikke alene om, at de historiske detaljer om besættelsen hører ældre generationer til.
Således er Karen Kofoed Pinholt og Søren Daugaard Nielsen heller ikke helt skarpe på datoen.
- Det er den dag vi blev befriet, siger Søren Daugaard Nielsen, men retter kvikt:
- Nej, det er det ikke. Er det det? Shit, jeg kan ikke huske det ...
Han erkender, at datoen ikke betyder det store for ham.
- Jeg er en anden generation. Jeg har ikke det store tankemylder over det.
Heller ikke Karen Kofoed Pinholt har tænkt over datoen, men synes, at det er godt, at dagen mindes.
- Det er godt, at huske historien og hvad man kommer fra, siger hun, mens Søren Daugaard Nielsen tilføjer:
- Det er specielt vigtigt, når der foregår det, der foregår i Europa (Ruslands invasion af Ukraine, red.), at man mindes om, hvad der er på spil.
Historiker: De gjorde en forskel
Til gengæld er Claus Skaarenborg ikke i tvivl om, hvad der skete 9. april 1940.
Han er nemlig militærhistorisk konsulent og bestyrelsesmedlem i Fyns Militærhistoriske Museum, og er aldersmæssigt også tættere på begivenheden.
Han mener, at man som fynbo bør vide, at der var soldater fra 6. regiment på Fyn, der gjorde en indsats for Danmark på denne dato for 82 år siden.
- Og som faldt for Danmark. De gjorde en forskel. De tog kampen op mod overmagten, siger Claus Skaarenborg.
- Det er også det vi ser i Ukraine, hvor Ukraine ikke bare lægger sig ned og siger; "vi overgiver os".
- Det var sådan set det, som de danske soldater prøvede dengang, det var at sige; "vi forsvarer vores land".
Det nazistiske Tysklands besættelse af Danmark var et overraskelsesangreb.
Der opstod få kampe ved den dansk-tyske grænse, hvor der døde 11 danske soldater og tre grænsevagter.
I alt døde 16 danskere under invasionen, mens 21 blev sårede.
Den danske regering kunne hurtigt se, at Danmark ikke havde en chance mod den store tyske hær, og kapitulerede efter få timer.
Det kan betyde, at der vil blive sparet på tabt arbejdsfortjeneste, og det vil i så fald ramme Marianne Jensen og dermed hendes datters trivsel.
- Hvis jeg mister min tabte arbejdsfortjeneste, jamen ... Det kan jeg slet ikke gennemskue.
- Jeg har hverken kræfter eller overskud til at passe et arbejde samtidig med, at jeg skal være der 24/7 for mit syge barn, siger Marianne Jensen.
Den frivillige forening Støttegruppe Nordfyn har klaget over Nordfyns Kommune til ombudsmanden. De mener, at sagsbehandlingen er for dårlig og har fået nok efter de nye besparelser for ti millioner kroner.
- Vi har bedt ombudsmanden om at kigge kommunen efter. Vi vil have stærkere midler i brug, siger Britt Skousen Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Støttegruppe Nordfyn.
Passer datteren på fuld tid
Familien har flyttet Julie til en privatskole i Ringe. Skolen er specialiseret i børn som Julie, og der er kun 42 elever. I Julies klasse er der ni elever.
- Men bare det, at de i nogle timer skal være blandet med de andre klasser, gør, at hun ikke kan deltage, og så må jeg holde hende hjemme, fortæller Marianne Jensen, som kører Julie fra hjemmet på Nordfyn til Ringe og bliver ved skolen, så Julie kan være tryg.
I maj sidste år søgte Marianne om tabt arbejdsfortjeneste, for at stoppe på sit arbejde, så hun kunne passe sin datter på fuld tid.
Nu hun nervøs for, hvad fremtiden bringer.
- Jeg var så lang tid om at få tabt arbejdsfortjeneste, og det var simpelthen en sten, der faldt fra mit hjerte, da det endelig gik igennem, fordi jeg igen kunne begynde at trække vejret.
Dusør på 20.000 kr.: 22 kanoer stjålet fra aafarten
22 kanoer og tre trailere er stjålet fra Odense Aafarts vinteropmagasinering. Værdien er i omegnen af 400.000 kroner.
Kanoer til en værdi i omegnen af 400.000 kroner er stjålet fra Odense Aafart. Det oplyser Morten Skytte, som ejer Odense Aafart.
Han fortæller, at der er stjålet i alt 22 kanoer og tre trailere.
Tyveriet er sket det sted, hvor kanoerne var opmagasineret for vinteren, og de forsvandt i begyndelsen af marts og blev meldt stjålet til Fyns Politi for cirka tre uger siden.
- Jeg sidder med en mærkelig og ubehagelig fornemmelse. Jeg føler det som et overgreb. Det rammer hårdt min retsfølelse, siger Morten Skytte.
Han har valgt indtil i dag, lørdag, at holde tyveriet hemmeligt for offentligheden, men har ladet tyveriet sive ud til kolleger over hele landet.
- Så de er så varme, at de kommer aldrig ud at sejle uden at blive opdaget.
- De er mærket med indhuggede bogstaver og telefonnummer, som ikke kan fjernes, fortæller Morten Skytte.
Han er dog overbevist om, at kanoerne befinder sig på Fyn.
- Det jeg kan sige er, at der er kommet nogle tip ind, og at vi føler os tæt på, at finde dem.
- Rygtet siger, at de på Fyn, så der sidder nogen, der ved, hvor de er henne, siger Morten Skytte, men vil ikke komme nærmere ind på, hvor meget han ved, og hvor langt politiets efterforskning er.
Ved middagstid lørdag efterlyste Morten Skytte de stjålne kanoer på Facebook. Her udlovede han samtidig enn dusør på 20.000 kroner til den, som kan hjælpe ham til at finde kanoerne.
140 års jubilæum
Odense Aafart åbnede sæsonen i sidste weekend, men måtte åbne 140 års jubilæet uden kanoer. Men nye kanoer er på vej.
- Vi har bestilt nye, så folk skal nok komme ud alt sejle, lover Morten Skytte.
Ifølge Morten Skytte var det eneste der forsvandt fra vinteropmaganiseringen aafartens 22 kanoer og de tre trailere.
- Det er bestillingsarbejde, konstaterer han.
De stjålne kanoner er af mærket Linder 525 og er af aluminium.
Et hurtigt opslag på internettet viser, at en Linder 525 rask væk koster 15.000 kroner.
Således er værdien af kanoerne alene i omegnen af 330.000 kroner. Dertil kommer de tre trailere, som hurtigt koster over 20.000 kroner stykket.
Men tabt arbejdsfortjeneste står altså til at blive sparet væk i fremtiden. Og det vil ramme Marianne Jensen og Julie. Marianne Jensen er nemlig i den gruppe af forældre til børn med skolevægring. Altså børn, der sjældent eller aldrig kommer i skole.
- Så hvis jeg mister min tabt arbejdsfortjeneste ... Det kan jeg slet ikke gennemskue. Fordi jeg har hverken kræfter eller overskud til, at være der for mit syge barn, siger Marianne Jensen.
Marianne Jensen forklarer, at Julie ikke kan være sammen med folk hun ikke kender.
- Hun kan ikke være sammen med den tætte familie, og det sværeste er faktisk jævnaldrende, altså unge på hendes egen alder, forklarer Marianne Jensen og tilføjer, at Julie kan få panikanfald, hvis der sker noget, eller hvis hun føler der er for mange mennesker omkring hende.
- Det er jo klart, at det spiller meget ind i skole-delen, når man lider af social angst.
Med klagen til ombudsmanden håber Støttegruppe Nordfyn, at man vil kigge kommunen efter i sømmene.
84-årige Karl arbejder stadig i børnehaven:
- Jeg kan se, børnene vokser, når vi laver noget sammen
84-årige Karl Jørgensen er en af Assens Kommunes 38 pedeller, som hjælper til på skoler, daginstitutioner og bygninger.
- Jeg kunne ikke ønske mig et bedre job.
Sådan siger 84-årige Karl Jørgensen, og giver betydningen af metaforen "det grå guld" en helt anden dimension.
Ikke nok med, at Karl Jørgensen er 84 år, har de tre timer, han ugentlig bruger som pedel i Børnenes Hus i Skalbjerg, en værdi, som kommer til udtryk gennem børnene.
- Børnene bliver så glade, når han kommer. Og de vil rigtig gerne hjælpe ham, fortæller Katrine Madsen, der har det daglige ansvar for det faglige i børnehuset på Skolevej.
For Karl Jørgensen er det helt naturligt at have noget at tage sig til i hverdagen.
- Jeg har været aktiv altid. Lige fra jeg var seks år, begyndte jeg at pløje med hest, fortæller Karl Jørgensen og tilføjer, at han er født landmandssøn.
Landbruget har været hans hobby hele livet, så det aktive liv har altid fyldt meget i Karl Jørgensens hverdag. Det der med at sætte sig ned og lade pensionisttilværelsen passere forbi, ligger ikke til ham.
- Der er ikke noget at lave, jo, konstaterer han.
I Børnenes Hus dukker Karl op og ordner udendørsarealerne, reparerer legetøj, lapper flade dæk og inspirerer børnene.
- Vi får lavet nogle praktiske opgaver, og fordi han kommer her jævnligt, behøver vi ikke altid at vente så længe.
- Det er rigtig fint, og så betyder det rigtig meget, kan jeg se, når han er her sammen med børnene, siger Katrine Madsen.
Den værdi har Karl Jørgensen også selv fundet i sine timer med børnene.
- Jeg har indtryk af, at det betyder meget for børnene, at jeg er her, og vi kan arbejde sammen og samtidig få en god snak om løst og fast, fortæller Karl Jørgensen.
Det eneste, der kan stoppe Karl Jørgensen for alvor, er dårligt vejr, fortæller han.
- Der er ingen grund til at gå herhen i øsende regnvejr. Der er jo dage nok, hvor det er tørvejr.
Når Karl ruller trillebøren med kost og skovl ud under åben himmel, er børnene på pletten for at hjælpe.
- Det er ikke altid, at vi bliver hurtigere færdige, når børnene hjælper. Men jeg kan se, at børnene vokser, når vi laver noget sammen.
- De får god motion, lærer at bruge deres hænder, og vi får en god snak, fortæller han.
Arbejdet i kommunalt regi er ikke nyt for Karl Jørgensen. Han blev ansat i Assens Kommune for 19 år siden, og hører nu til i kommunens ejendomsservice-afdeling sammen med 37 andre pedeller, som hjælper til på skoler, daginstitutioner og bygninger rundt om i Assens Kommune.
Og netop tilknytningen til arbejdsmarkedet er vigtig for Karl.
- Sammenværet med børnene, og det at være en del af et arbejdsfællesskab på denne måde, giver mig livskvalitet og mening med livet, så jeg kan slet ikke lade være, siger han og tilføjer:
- Jeg er en del af den bedste arbejdsplads, jeg kender. Vi hjælpes ad med at have det godt, og der er stor omsorg mellem voksne og børn, der er en fantastisk humor og altid kaffe på kanden.