Dusør på 20.000 kr.: 22 kanoer stjålet fra aafarten
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
22 kanoer og tre trailere er stjålet fra Odense Aafarts vinteropmagasinering. Værdien er i omegnen af 400.000 kroner.
Kanoer til en værdi i omegnen af 400.000 kroner er stjålet fra Odense Aafart. Det oplyser Morten Skytte, som ejer Odense Aafart.
Han fortæller, at der er stjålet i alt 22 kanoer og tre trailere.
Tyveriet er sket det sted, hvor kanoerne var opmagasineret for vinteren, og de forsvandt i begyndelsen af marts og blev meldt stjålet til Fyns Politi for cirka tre uger siden.
- Jeg sidder med en mærkelig og ubehagelig fornemmelse. Jeg føler det som et overgreb. Det rammer hårdt min retsfølelse, siger Morten Skytte.
Fynske familier vil af med indlogerede ukrainere
650 ukrainere er kommet til Fyn, siden krigen begyndte, og flere af dem er privat indlogeret. Nu ønsker flere fynboer dog, at ukrainerne flytter ud igen.
Det begynder lige så stille at knage i de nye familiesammensætninger, hvor flygtende ukrainere er flyttet ind i private hjem.
For godt en måned siden ankom de første ukrainske flygtninge til fyn, og massevis af fynboer var hurtigt klar til at åbne deres hjem for de mænd, kvinder og børn, der var flygtet fra deres hjemland.
Siden da er omkring 650 ukrainerne kommet til Fyn.
Men det er dog mere end bare husly og hygge, når man åbner hjemmet for fremmede.
- Vi danskere var i starten drevet af at hjælpe, næstekærlighed og identifikation over for den skrækkelige katastrofe i Ukraine. Og der er noget skønt over næstekærlighed, men idealisme har det også med at lukke øjnene over for realiteterne, siger Louise Schwartz, afdelingschef ved Afdeling for Traume og Torturoverlevere i Odense i Psykiatrien i Region Syddanmark
Virkeligheden er nemlig, at alt fra spisetider, morgenrutiner og lån af bil er blandt de ting, der skal afstemmes, når man er værtsfamilie.
Fra privat til kommunal indkvartering
Odense, Ærø, Nordfyns og Faaborg-Midtfyn kommuner bekræfter overfor TV 2 Fyn, at de har modtaget henvendelser fra borgere, der ønsker hjælp til at få genhuset de ukrainere, de har boende.
Og det overrasker ikke Louise Schwartz. For det er en menneskelig reaktion, ligesom man kan blive træt af at have svigerfamilien boende.
- Vi bliver alle socialt mætte indimellem. Det bliver vi især, når vi bor med andre end ens familie. Når man så samtidig har sproglige og kulturelle vanskeligheder, kan det være svært at forventningsafstemme, og så kan man komme til at træde hinanden over tæerne, siger hun.
Kommunerne fortæller, at der virker til at være en tendens, hvor borgere, der har indkvarteret ukrainere privat, nu beder om hjælp.
- Vi har hørt fra værtsfamilier, at de synes, det er lidt anstrengende. Selvom det er gjort med deres gode hjerte, er det hårdt at have nogle boende i sit hjem hele tiden, siger Marianne Vitus, der er job- og voksenchef ved Ærø kommune.
Og det er ikke kun de danske værtsfamilier, der er presset af at leve op og ned af fremmede.
- Ukrainerne føler sig trængt og klemt, da det ikke er deres hjem, og de er gæster, fortæller Marianne Vitus.
De fynske kommuner, der har modtaget henvendelser fra borgere, har alle hjulpet med kommunal indkvartering.
Han har valgt indtil i dag, lørdag, at holde tyveriet hemmeligt for offentligheden, men har ladet tyveriet sive ud til kolleger over hele landet.
- Så de er så varme, at de kommer aldrig ud at sejle uden at blive opdaget.
- De er mærket med indhuggede bogstaver og telefonnummer, som ikke kan fjernes, fortæller Morten Skytte.
Han er dog overbevist om, at kanoerne befinder sig på Fyn.
- Det jeg kan sige er, at der er kommet nogle tip ind, og at vi føler os tæt på, at finde dem.
- Rygtet siger, at de på Fyn, så der sidder nogen, der ved, hvor de er henne, siger Morten Skytte, men vil ikke komme nærmere ind på, hvor meget han ved, og hvor langt politiets efterforskning er.
Ved middagstid lørdag efterlyste Morten Skytte de stjålne kanoer på Facebook. Her udlovede han samtidig enn dusør på 20.000 kroner til den, som kan hjælpe ham til at finde kanoerne.
140 års jubilæum
Odense Aafart åbnede sæsonen i sidste weekend, men måtte åbne 140 års jubilæet uden kanoer. Men nye kanoer er på vej.
- Vi har bestilt nye, så folk skal nok komme ud alt sejle, lover Morten Skytte.
Ifølge Morten Skytte var det eneste der forsvandt fra vinteropmaganiseringen aafartens 22 kanoer og de tre trailere.
- Det er bestillingsarbejde, konstaterer han.
De stjålne kanoner er af mærket Linder 525 og er af aluminium.
Et hurtigt opslag på internettet viser, at en Linder 525 rask væk koster 15.000 kroner.
Således er værdien af kanoerne alene i omegnen af 330.000 kroner. Dertil kommer de tre trailere, som hurtigt koster over 20.000 kroner stykket.
84-årige Karl arbejder stadig i børnehaven:
- Jeg kan se, børnene vokser, når vi laver noget sammen
84-årige Karl Jørgensen er en af Assens Kommunes 38 pedeller, som hjælper til på skoler, daginstitutioner og bygninger.
- Jeg kunne ikke ønske mig et bedre job.
Sådan siger 84-årige Karl Jørgensen, og giver betydningen af metaforen "det grå guld" en helt anden dimension.
Ikke nok med, at Karl Jørgensen er 84 år, har de tre timer, han ugentlig bruger som pedel i Børnenes Hus i Skalbjerg, en værdi, som kommer til udtryk gennem børnene.
- Børnene bliver så glade, når han kommer. Og de vil rigtig gerne hjælpe ham, fortæller Katrine Madsen, der har det daglige ansvar for det faglige i børnehuset på Skolevej.
For Karl Jørgensen er det helt naturligt at have noget at tage sig til i hverdagen.
- Jeg har været aktiv altid. Lige fra jeg var seks år, begyndte jeg at pløje med hest, fortæller Karl Jørgensen og tilføjer, at han er født landmandssøn.
Landbruget har været hans hobby hele livet, så det aktive liv har altid fyldt meget i Karl Jørgensens hverdag. Det der med at sætte sig ned og lade pensionisttilværelsen passere forbi, ligger ikke til ham.
- Der er ikke noget at lave, jo, konstaterer han.
I Børnenes Hus dukker Karl op og ordner udendørsarealerne, reparerer legetøj, lapper flade dæk og inspirerer børnene.
- Vi får lavet nogle praktiske opgaver, og fordi han kommer her jævnligt, behøver vi ikke altid at vente så længe.
- Det er rigtig fint, og så betyder det rigtig meget, kan jeg se, når han er her sammen med børnene, siger Katrine Madsen.
Den værdi har Karl Jørgensen også selv fundet i sine timer med børnene.
- Jeg har indtryk af, at det betyder meget for børnene, at jeg er her, og vi kan arbejde sammen og samtidig få en god snak om løst og fast, fortæller Karl Jørgensen.
Det eneste, der kan stoppe Karl Jørgensen for alvor, er dårligt vejr, fortæller han.
- Der er ingen grund til at gå herhen i øsende regnvejr. Der er jo dage nok, hvor det er tørvejr.
Når Karl ruller trillebøren med kost og skovl ud under åben himmel, er børnene på pletten for at hjælpe.
- Det er ikke altid, at vi bliver hurtigere færdige, når børnene hjælper. Men jeg kan se, at børnene vokser, når vi laver noget sammen.
- De får god motion, lærer at bruge deres hænder, og vi får en god snak, fortæller han.
Arbejdet i kommunalt regi er ikke nyt for Karl Jørgensen. Han blev ansat i Assens Kommune for 19 år siden, og hører nu til i kommunens ejendomsservice-afdeling sammen med 37 andre pedeller, som hjælper til på skoler, daginstitutioner og bygninger rundt om i Assens Kommune.
Og netop tilknytningen til arbejdsmarkedet er vigtig for Karl.
- Sammenværet med børnene, og det at være en del af et arbejdsfællesskab på denne måde, giver mig livskvalitet og mening med livet, så jeg kan slet ikke lade være, siger han og tilføjer:
- Jeg er en del af den bedste arbejdsplads, jeg kender. Vi hjælpes ad med at have det godt, og der er stor omsorg mellem voksne og børn, der er en fantastisk humor og altid kaffe på kanden.