Nordfyn: Stormrådet erklærer stormflod på den fynske nordkyst
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Stormrådet har afgjort, at der onsdag har været stormflod på den fynske nordkyst på kyststrækningen fra Bogense til Kerteminde inklusive Odense Fjord.
Det er Stormrådet, der afgør, om der har været stormflod i Danmark.
Flere andre steder i Danmark har været ramt af forhøjede vandstande. Rådet oplyser, at det senere kan blive afgjort, at der har været stormflod andre steder.
Se billederne af stormfloden: Oversvømmelser rammer flere steder på Fyn
Lohals Havn. Her toppede vandstanden kl 08.30 med 135 cm over daglig vande.
Høj vandstand ved havnen i Assens klokken 12.45 onsdag.
Vejen til Helnæs blev oversvømmet og lukket for al trafik.
Vandstandsstigning i diget ved Sydstranden i Kerteminde.
Høj vandstand i Kerteminde
Høj vandstand i roklubben i Kerteminde
Vandstanden er steget så meget, at det ikke længere er muligt at sejle under broen.
Høj vandstand ved Lillestranden i Kerteminde onsdag formiddag.
Vandstanden stiger ved Sydstranden i Kerteminde
Dosseringen i Kerteminde er hårdt ramt af vandstandsstigninger.
Vandet ved roklubben i Kerteminde.
Vandstanden er steget så meget, at det ikke længere er muligt at sejle under broen.
Høj vandstand ved Lillestranden i Kerteminde.
Vandstanden i Assens onsdag klokken 12.45.
Der er ikke meget strand tilbage på Hasmark Strand på grund af stor vandstandsstigning.
Vandstigningen gav ingen problemer i Lohals, hvor den nordlige del af byen netop er klimasikret med nye diger.
Vandstigningen i Lohals toppede kl 8.30 med 135 centimeter over daglig vande.
Usædvanlig høj vandstand ved en af kanalerne ved Odins Bro i Odense.
Vandstanden er steget så meget ved Lillestranden i Kerteminde, at det nu går op langs murerne.
Vand på Tværgade i Kerteminde.
Den usædvanlige vandstandsstigning har også ramt Stige.
Vandstanden er steget i store dele af Kerteminde, blandt andet også her ved Odensevej.
Usædvanligt høje vandstande ved Helnæs.
Vandstanden er steget drastisk tæt ved Odins Bro i Odense.
Restaurent Rudolf Mathis er hårdt ramt af de høje vandstandsstigninger.
Høje vandstande ved Brunshuse i Haarby.
Historiske vandstandsstigninger i Bagenkop.
Huse står i vand i Bagenkop.
Hele onsdag er Fyn ramt af stormflod, og flere steder er der risiko for historisk store vandstandsstigninger.
Langt over halvanden meter vandstandsstigning rammer flere steder på Fyn onsdag.
I Seden Strand har de lokale målt vandstanden til at være steget med over 150 centimeter, og i store dele af Sydfyn forventer man senere onsdag historisk høje vandstigninger over 165 centimeter.
Det er især i Faaborg, Assens og i Det Sydfynske Øhav, at man forventer vandstandende vil stige usædvanligt meget.
Du kan sende dine billeder til TV 2/Fyn på tv2fyn.dk og på Facebook.
- Vandstandene har endnu ikke toppet i hele landet, så Stormrådet vil på baggrund af senere indhentede data vurdere, om der har været stormflod andre steder i landet, skriver Stormrådet.
Erklæringen for resten af landet forventes at være klar torsdag.
Er du ramt af skader som følge af stormflod, som Stormrådet har erklæret, så kan du anmelde skaden til det forsikringsselskab, hvor du har din brandforsikring senest den 3. marts 2019, oplyser rådet.
Fakta: Sådan defineres stormflod
Hvis Stormrådet vurderer, at der har været stormflod, kan boligejere søge erstatning for vandskader.
Vandstanden i de indre danske farvande stiger i løbet af tirsdag aften og onsdag morgen.
Den kan blive op mod 160 centimeter højere end normalt, og dermed advarer Danmarks Metrologiske Institut (DMI) om risiko for stormflod. Det kan du blive klogere på her:
* Det er Stormrådet, der afgør, om der har været stormflod i Danmark.
* Normalt dækker forsikringer på huse og ejendomme ikke skader som følge af stigende vandstand.
* Men hvis Stormrådet når frem til, at der har været stormflod, kan man søge erstatning fra den offentlige stormflodsordning.
* Stormflod er oversvømmelse som følge af en ekstrem høj vandstand i havet. Betingelsen for at erklære stormflod er, at den statistisk sker sjældnere end hvert 20. år.
* Stormrådet afgør, hvorvidt der har været stormflod i et område på et bestemt tidspunkt. Det sker i samarbejde med DMI og Kystdirektoratet.
* Stormrådet har ni medlemmer. Det består af en uafhængig formand samt repræsentanter for kommuner, ministerier, forsikringsselskaber og Forbrugerrådet.
* Der kan ikke ydes erstatning for stormflod ved skader sket i områder, der ikke er omfattet af Stormrådets afgørelse.
* Bor man i et område berørt af stormflod, har man to måneder til at anmelde skaderne.
Kilde: Stormrådet.