Nordfyns Lærerkreds kritiserer besparelser:
- Børnene bliver de helt store tabere
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nordfyns Kommune skal spare ti millioner kroner på børneområdet. Men det kan få store konsekvenser for børnene, mener Nordfyns Lærerkreds.
Børnene kan blive de helt store tabere, når Nordfyns Kommune skal spare ti millioner kroner på børne- og ungeområdet. Det frygter Nordfyns Lærerkreds, som mener, at det er helt uundgåeligt, at der vil ske forringelser af kvaliteten i skoletilbuddet.
I sidste uge blev Børn- og Ungeudvalget i Nordfyns Kommune enig om, at der skal skæres på økonomien ved blandt andet besparelser på anbringelser, og at skolerne primært selv skal stå for udgifterne til de indsatser, der handler om børns modvilje mod at komme i skole - såkaldt skolevægring.
Nordfyns Lærerkreds er meget bekymret for besparelserne, da den mener, at skolernes økonomi allerede er presset til det yderste på grund af den økonomiske tildelingsmodel og det faldende børnetal.
Har fået nok efter besparelser for 10 millioner kroner: Nu klager borgere til ombudsmanden
En frivillig forening har nu klaget over Nordfyns Kommune til ombudsmanden. De mener, at sagsbehandlingen er for dårlig og har fået nok efter nye besparelser for 10 millioner kroner.
Sagsbehandlingen i Nordfyns Kommune i sager om børn og unge med handicap og særlige behov er langt fra tilfredsstillende.
Det mener i hvert fald Støttegruppe Nordfyn, der er en frivillig forening, som arbejder for at sikre livskvaliteten og rettighederne for nordfynske familier med børn og unge, der har særlige behov.
- Vi er slemt skuffet over de ting, der sker. Vi oplever, at der generelt bare fejl og mangler på området, siger Britt Skousen Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Støttegruppe Nordfyn.
- Det er en kamp at få hjælp. Vores medlemmmer er kede af det. Der er familier, hvor de sidder og græder.
Britt Skousen Andersen og de andre frivillige har længe været utilfreds med sagsbehandlingen på området fra Nordfyns Kommune. Men nu er det blevet for meget.
Støttegruppe Nordfyn har nemlig klaget over kommunens sagsbehandling til ombudsmanden.
- Vi har bedt ombudsmanden om at kigge kommunen efter. Vi vil have stærkere midler i brug, fortæller Britt Skousen Andersen.
Ombudsmanden
Folketingets Ombudsmand er en institution under Folketinget. Ombudsmandens arbejde er fastsat i ombudsmandsloven og er en del af kontrollen med den offentlige forvaltning.
Ombudsmandens hovedopgaver er:
- at behandle klager over offentlige myndigheder
- at tage initiativ til at undersøge en myndigheds forvaltning
- at føre tilsyn med steder, borgere der bor i kortere eller længere tid – for eksempel i fængsler, på døgninstitutioner og psykiatriske bofællesskaber med videre.
Ombudsmanden kan kritisere myndigheder.
Hvis Ombudsmanden kommer frem til, at en myndighed har begået fejl, kan Ombudsmanden kritisere myndigheden og henstille til, at en sag genoptages og afgørelsen eventuelt ændres.
Ombudsmanden kan ikke kræve, at myndighederne følger henstillingen. Det gør de dog i langt de fleste tilfælde.
Kilde: Folketinget
Skal spare 10 millioner kroner
Den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over for den frivillige forening, var, da politikerne i Børne- og ungeudvalget i Nordfyns Kommune den 5. april skulle finde besparelser for 10 millioner kroner.
Pengene blev blandt andet fundet ved besparelser på anbringelser, ved at kommunen selv skal løse flere forebyggende opgaver og at skolerne primært selv skal stå for udgifterne til de indsatser, der handler om børns modvilje mod at komme i skole - såkaldt skolevægring.
- Nu vil de spare på skolevægring, hvilket går ud over børnene, siger Britt Skousen Andersen.
Men kan du ikke forstå, at kommunen skal spare på visse områder for at få pengene til at passe?
- Så tag det fra nogle andre områder. Spar de steder, hvor der kan spares.
Det er bare ikke en mulighed ifølge Anne-Lise Sievers (SF), der er næstformand i Børne- og ungeudvalget.
- Jeg lover dig, at hvis vi kunne finde pengene et andet sted, så havde vi gjort det. Det her var simpelthen den eneste mulighed, vi kunne se, siger Anne-Lise Sievers.
- Vi forsøger at gøre det rigtige, men jeg har også forståelse for, at nogen ikke synes, det her er den rigtige prioritering.
Næstformanden i udvalget er dog overrasket over, at kommunen nu er meldt til ombudsmanden.
- Min største overraskelse var faktisk, at Anja Lund (formand for udvalget, red.) og jeg havde et dialogmøde med foreningen for en måneds tid siden, hvor de ikke gav udtryk for, at det var så slemt. Så det kom lidt bag på mig, forklarer Anne-Lise Sievers.
Hun understreger dog, at hun har forståelse for, at Støttegruppe Nordfyn nu har reageret, da de ikke kendte til besparelserne på 10 millioner kroner, da mødet blev afholdt.
- Nu kommer der endnu en besparelse, men skolerne er allerede skåret ind til benet rent økonomisk. Så det her rammer skolerne, men det er børnene, der bliver de helt store tabere, siger Jens Frederik Lykke Horsens, som er kredsformand for Nordfyns Lærerkreds.
Skolerne kan ikke løfte opgaven
En af de store besparelser kommer fra det såkaldte skolevægring, og det er et kritisk område at skære, mener formanden. Ifølge ham vil politikerne spare penge ved, at forældrene til børn med skolevægring ikke længere vil modtage tabt arbejdsfortjeneste.
Det skal nu være skolernes opgave at tilrettelægge et undervisningsforløb, som barnet med skoleværing kan nyde godt af.
- Når skolerne ikke tidligere har kunnet løfte opgaven, hvordan skulle de så kunne det nu? Det er en forudsætning, at der kommer flere ressourcer til med henblik på ansættelse af flere lærere med socialpædagogiske kompetencer, siger Jens Frederik Lykke Horsens.
Politisk ballade om nordfynske besparelser: Uenighed om genåbning af budgettet
Børne- og Ungeudvalget har besluttet, at der skal spares ti millioner kroner på børneområdet. Socialdemokrat taler for at genåbne budgettet, men Venstre siger nej.
Det er en besparelse baseret på en regnefejl, når Børne- og Ungeudvalget i Nordfyns Kommune skal finde ti millioner kroner på børneområdet, mener den nordfynske socialdemokrat Kasper Solberg.
Derfor synes han, at de nordfynske kommunalpolitikere bør overveje at genåbne budgettet for 2022. Han mener nemlig, at der er budgetteret forkert på børne- og ungeområdet fra begyndelsen, og at det er derfor, Børne- og Ungeudvalget nu bliver nødt til at finde de ti millioner kroner.
- Det her er besparelser, og derfor ville jeg allerhelst, at vi som kommunalbestyrelse kiggede på hele budgettet for at se, om der er andre muligheder. Der har været lavet en regnefejl for budgettet for 2022 i forhold til den reelle vurdering af prisen på anbringelser. Så lad os sikre os, at vi ikke laver den fejl en gang til, siger Kasper Solberg til TV2 Fyn.
Børne- og Ungeudvalget besluttede på et møde den 5. april, at pengene blandt andet skal findes ved besparelser på anbringelser, at kommunen selv skal løse flere forebyggende opgaver, og at skolerne primært selv skal stå for udgifterne til de indsatser, der handler om børns modvilje mod at komme i skole - såkaldt skolevægring.
Det har fået Støttegruppe Nordfyn til at sende en klage til ombudsmanden.
Borgmester afviser genåbning
Men en genåbning af budgettet ligger ikke lige for, mener Venstres borgmester, Morten Andersen. Han sidder ikke i Børne- og Ungeudvalget, men bakker op om beslutningen om de kommende besparelser inden for den budgetramme, der er afsat.
- Grundlæggende set laver vi budgettet en gang om året, og vi er så tidligt på året, at jeg er rimelig tryg ved de reduktioner, vi får lavet her, og at vi får rettet ind, siger Morten Andersen.
Han mener, at der skal gøres noget ved det merforbrug, der lige nu er udsigt til på børne- og ungeområdet i kommunen, og at der hverken er budgetramme eller serviceramme til ikke at rette ind.
- Vi har fuldt ud brugt servicerammen op, og det her merforbrug ser ud til at ville vare i de næste år. Så hvis vi ikke reducerer nu og her, ser det ud til bare at fortsætte. Vi står på mål for det serviceniveau, der er i kommunen og den lovgivning, der er. Det her handler ikke om at gå på kompromis med lovgivningen, siger Morten Andersen.
Venstre sidder på 12 ud af 25 mandater i Nordfyns Kommune.
Kommunen skal jo finde pengene. Skal skolerne ikke også bidrage til det?
- Jo, men skolerne har allerede bidraget rigeligt de seneste mange år.
I kommunen er der flere kritiske røster, som er bekymrede for de kommende besparelser på netop børne- og ungeområdet. Derfor luftede socialdemokraten Kasper Solberg over for TV 2 Fyn ideen om at genåbne hele budgettet for 2022. Han mener, at budgettet for netop børneområdet er baseret på forkerte tal.
En genåbning af budgettet bakker formanden for Nordfyns Lærerkreds op om.
- Hvis det er på grund af en regnefejl, er det jo endnu mere kritisk. Det er jo ikke en naturlov, at pengene skal findes på børneområdet, siger Jens Frederik Lykke Horsens.
Socialrådgivere har for travlt: Dropper møder om børns trivsel
I Nordfyns Kommune har den enkelte socialrådgiver over 40 sager på sit skrivebord. Derfor bliver der prioriteret i deres sager. Det er bekymrende, lyder det fra forening.
I Nordfyns Kommune er der ikke længere socialrådgivere til dialogmøder mellem forældre og institutioner.
I kommunens Børn- og Familieafdelingen ligger der nemlig over 40 sager på hver enkelt socialrådgivers skrivebord. Det betyder, at der må prioriteres i arbejdsopgaverne, fortæller direktør Karsten Poulsen.
- Opgavepresset er for stort til at løse de opgaver, som socialrådgiverne skal.
- Derfor har vi prioriteret, at de opgaver, som de kan gøre, men ikke skal gøre, er vi nødt til at skære ned på i en periode, siger børn- og ungedirektør i Nordfyns Kommune Karsten Poulsen.
Nordfyns Kommune har derfor besluttet, at socialrådgiveren ikke deltager i første dialogmøde, en skole eller daginstitution har, hvis der er bekymring om et barns trivsel.
Snak om den lille bekymring
Og det møder bekymring hos Dansk Socialrådgiverforening.
- Jeg er bestemt bekymret, for jeg oplever socialrådgiverne som en aktiv del af det forebyggende arbejde sammen med kollegerne i dagtilbud og skoler, siger regionsformand hos Dansk Socialrådgiverforening Region Syd Mie Vode Moll og fortsætter:
- Det er netop dialogen om den lille bekymring, der gør, at man måske løser den. Det tidligt forebyggende arbejde bør være i fokus i en hver forvaltning.
Nordfyns Kommune har tidligere været under luppen for flere sager, blandt andet lange sagsbehandlingstider.
Problemer kan overses
Ifølge Lea Strynø, der er privat socialrådgiver, kan man risikere at overse flere problemer hos barnet, hvis socialrådgiveren ikke er til stede til dialogmøderne.
- Man risikerer jo, at man for eksempel arbejder ud fra forskellige problematikker, fordi man måske ser tingene forskelligt, siger Lea Strynø.
Derfor bør socialrådgiverne deltage allerede ved dialogmødet mellem forældre og institution, lyder det fra Dansk Socialrådgiverforenings lokale formand.
- Jo tidligere, vi kommer ind med en indsats over for børn og unges mistrivsel, jo bedre. Det kan man både se i forhold til, hvad resultaterne skaber for det enkelte barn og ung, og på økonomien i sidste ende, siger Mie Vode Moll.
Giver det ikke så ikke god mening at prioritere socialrådgivere til de allertidligste møder, hvor man måske kan mane et problem til jorden?
- Vi er nødt til at sikre, at vi overholder loven i forhold til at kunne klare alle de andre opgaver. Vi gør alt det, som vi kan, med de mennesker, som vi har ansat lige nu, siger børn- og ungedirektør i kommunen Karsten Poulsen.
Nordfyns kommunalbestyrelse har bevilliget penge til tre nye socialrådgiverstillinger i Børn og Familie. Derudover leder man efter fire barselsvikariater til samme afdeling.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her