På rov i villaer: Indbrudstyv fra Nordfyn fængsles for adskillige indbrud
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En 46-årig mand fra Nordfyn blev torsdag idømt ti måneders fængsel for at have begået indbrud i flere villaer i Morud og Søndersø.
Torsdag blev en 46-årig mand fra Nordfyn dømt for at have begået tre indbrud i villaer forskellige steder på Nordfyn. Udover disse tre indbrud havde manden yderligere forsøgt sig et fjerde sted. Det oplyser Mia Friis Jensen, der er anklagerfuldmægtig hos anklagemyndigheden hos Fyns Politi.
Den 46-årige blev idømt ti måneders ubetinget fængsel ved Retten i Odense, hvor han blev fundet skyldig i de tre indbrud og det fjerde forsøg på indbrud. Manden erkendte sig skyldig i de to af de tre begåede indbrud, fortæller den anklagerfuldmægtige.
Indbruddene er begået i villaer i blandt andet Morud og Søndersø.
15-årig frarøvet sin knallert til fest - 16-årig anholdt i toget mod Odense
En dreng fra Ringe fik slag i ansigtet og stjålet sin knallert. Den blev fundet i toget mod Odense, hvor en 16-årig blev anholdt.
En 15-årig dreng fra Ringe fik frarøvet sin knallert, da han var til fest ved Ringe Hallen. Det oplyser Fyns Politi.
En 16-årig dreng slog den 15-årige i ansigtet med to lussinger og truede med flere, hvis han ikke udleverede sin knallert.
Episoden skete klokken 22.04 onsdag aften, og politiet fik anmeldelsen klokken 22.52, hvorefter der blev sendt to patruljevogne til festen.
Anholdt i toget mod Odense
Senere på aftenen fandt politiet en gruppe på fem unge mennesker på Ringe Station. De ventede på toget mod Odense.
Ifølge Fyns Politi blev knallerten senere fundet i toget og afleveret tilbage til den 15-årige dreng.
Den 16-årige dreng blev anholdt i toget mod Odense og kørt til afhøring på politigården. På grund af hans lave alder blev de sociale myndigheder og hans forældre underrettet, oplyser politiet.
Den 16-årige er sigtet i sagen, men blev løsladt efter afhøringen på politigården.
Stjal arvesmykker
Indbruddene fandt sted på forskellige dage i slutningen af november og frem til december. Her stjal manden hovedsageligt smykker fra de villaer, han brød ind i.
Mia Friis Jensen oplyser, at manden i retten forklarede, at han gik efter smykker, fordi han tænkte, at det var nemt at omsætte.
Værdien af de stjålne smykker er ikke gjort op. Men der er blandt andet tale om arvestykker. Derudover var smykker som brocher og øreringe blandt det, manden stjal fra hjemmene.
Manden, som er kendt af politiet, var alene om indbruddene.
Kørte over for rødt - og så væltede det frem med lovovertrædelser
En ung mand fra Odense blev stoppet af politiet midt om natten. Betjentene mistænker ham for at køre bil i påvirket tilstand. Desuden havde han hash på sig, kørte uden sele og over for rødt.
En 19-årig mand fra Odense blev natten til onsdag stoppet af Fyns Politi, da han kørte over for rødt lys i krydset ved Middelfartvej og Stadionvej .
Det oplyser vagtchef Ehm Christensen fra Fyns Politi.
Politiet mistænker den unge mand for at være påvirket af euforiserende stoffer, da han kørte rundt i Odense-bydelen Bolbro midt om natten.
Havde hash på sig
Betjentene bad derfor den 19-årige mand om at afgive en blodprøve. Der går 14 dage, før der kommer svar.
Derudover oplyser vagtchefen, at den 19-årige mand havde nogle få gram hash på sig, og så kørte han også uden sele.
Derfor kan odenseaneren se frem til en større bøde for de respektive lovovertrædelser. Det er uvist, præcis hvor stor bøden bliver, da det naturligvis afhænger af, om hans blodprøve bekræfter politiets mistanke om, at han kørte bil i påvirket tilstand.