Rådmand klar til at sagsøge far og søn for millioner
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det vækker harme på rådhuset i Odense, at far og søn bag et omstridt krisecenter kan leve i luksus for penge, som skulle være gået til kvinder i krise.
Det var en fed forretning for dørmand Morten Lohmann Lauritzen og hans søn at drive det nu tvangslukkede krisecenter TimeOut Fyn.
En aktindsigt, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er i besiddelse af, viser nemlig at de tjente millioner af kroner, samtidig med at de begge kørte i milliondyre luksusbiler leaset gennem krisecentret.
Alt imens levede kvinder, som i forvejen var i krise under stærkt kritisable forhold, har flere af stedets tidligere beboere fortalt.
Og det huer ikke ligefrem beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholdt (V). Han mener at mere og mere peger på, at kommunen ikke har fået hvad den har betalt for, da den fra 2020 til 2023 udbetalte omtrent 7,5 millioner kroner til krisecentret.
Nu vil han undersøge om kommunen kan kræve pengene tilbage.
- Det ville være meget mærkeligt, hvis vi byggede en skole, og kun fik en halv skole opført, hvis vi så ikke kom efter den entreprenør. Og det må også gælde her, siger rådmanden.
Overvejer retssag
Hvis rådmandens forvaltning kommer frem til, at det juridisk er muligt at kræve hele eller dele af beløbet tilbage, vil rådmanden indlede et civilt søgsmål.
- hvis det viser sig, at der er nogen at komme efter og et selskab komme efter, så synes jeg sådan set, at når man ikke får leveret sin ydelse, så bør man jo rette et retsligt krav på, at det skal tilbagebetales, understreger han.
Rådmanden har fulgt TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes fælles afdækning af bostedsbossernes smarte finter og er med egne ord "forarget" over det, som er kommet frem.
Mie boede på tvangslukket krisecenter:
- Et fængsel havde været bedre
Mie endte på krisecentret TimeOut Fyn efter at være flygtet fra et voldeligt forhold. Opholdet mindede så meget om et fængsel, at hun i dag tror, hun ville have haft det bedre, hvis hun var blevet.
Mie føler, hun gik fra ét fangenskab til et andet, da hun tog sig mod til at flygte med sine to børn fra det, hun beskriver som et voldeligt forhold. Hun endte på krisecentret TimeOut Fyn.
Da hun denne forårsaften i 2023 ankom til krisecentret, var hendes første tanke, at det lignede et fængsel. Rundt om bygningen var et højt pigtrådshegn, og foran bygningens vinduer var der tremmer.
Det skulle vise sig, at det ikke kun lignede et fængsel, men også mindede om et.
Dette er Mies fortælling om hendes ophold på det nu tvangslukkede krisecenter TimeOut Fyn.
- Jeg tror, jeg havde fået en bedre behandling, hvis jeg havde været i et rigtigt fængsel. Jeg tror faktisk, det ville have hjulpet mig mere, fortæller hun.
Hun er delvist anonym, fordi hun stadig frygter for sin sikkerhed. Vi er bekendt med hendes fulde identitet.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har set dokumentation for hendes ophold på TimeOut Fyn, ligesom vi har været i kontakt med to andre kvinder fra krisecentret, der bekræfter Mies udlægning af forholdene på stedet.
Truet med udsmidning
Allerede kort efter ankomsten blev Mie bekendt med de stramme regler på krisecentret - og der var mange. Faktisk en hel bog fyldt med regler.
Kvinderne måtte ikke have nattøj på om dagen. De måtte heller ikke have tøj på, personalet kunne opfatte som ”for udfordrende”. De måtte ikke gå i køkkenet og tage mad, når de ville - så der var lås på køkkenskabene. De måtte ikke passe hinandens børn eller ”hygge sig for meget”, og flere af børnene kunne ikke få skoleundervisning.
- Der var ingen gode episoder i min tid på TimeOut, siger Mie.
Det værste var dog ifølge Mie, når hun og de andre kvinder blev truet med udsmidning, hvis ikke de overholdt reglerne.
- Jeg havde jo mine børn der, og det var voldsomt at forestille sig, at man kunne blive smidt ud fra den ene dag til den anden. Så man var jo nødt til at rette ind, siger hun.
Det endte dog med at være præcis det, der skete for Mie.
Hvorfor fortæller vi historien?
I serien "bostedsbossernes tag-selv-bord" undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
TimeOut Fyn i Søndersø:
Dyr aftale mellem far og søn: Stod til at tjene op mod 162 millioner på krisecenter
Isabella måtte tørre opkast og afføring op efter andre beboere på krisecenter
Halvnøgne kvinder overvåget døgnet rundt i Big Brother-villa
Den Lille Gård i Bogense:
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Mellemstoppet i Odense:
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
Politikere i Odense vil rydde op efter svigt på bosteder
Bostedsejeres boligfinte kaldes for lille pengemaskine
Rosa Eriksen peger på løsning - takstlofter
Tidligere ejer af krisecenter driver pikant overvågningsvirksomhed
Trods millionoverskud: Medarbejdere fik sløjfet løn under sygdom
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
To timers varsel
TimeOut Fyn blev lukket af Socialtilsyn Syd i oktober 2023, efter direktøren havde indgået en ti år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner skattekroner.
Først i december, efter massivt pres fra Fyens Stiftstidende, lukkede krisecentret, og kvinderne blev sat på gaden med to timers varsel.
- Jeg gik i panik. Jeg spurgte, hvad jeg skulle gøre, men der var ingen hjælp, siger Mie.
Hun måtte derfor pakke sine ting, og midt i et voldsomt snevejr skulle hun og hendes to børn flytte ud af TimeOut Fyn.
Adspurgt om, hvorfor hun blev boende frem til december, når hun ikke kunne lide at være på krisecentret, svarer hun, at det primært var af hensyn til hendes børn.
- Jeg har to små børn, og jeg syntes, det var ret voldsomt at udsætte dem for at skulle flytte ind på et nyt krisecenter, når det næste skridt var at finde en lejlighed, som vi kunne flytte ind i, fortæller hun.
Intet svar fra direktøren
Vi har forsøgt at foreholde den daværende krisecenterdirektør Morten Lohmann Lauritzen de kritikpunkter, Mie rejser.
Han er dog ikke vendt tilbage på vores mange henvendelser.
Heller ikke den daværende daglige leder er vendt tilbage på vores henvendelser.
Efter TimeOut Fyn blev tvangslukket, valgte direktøren og hans søn at starte ny virksomhed i samme selskab - nemlig det erotiske overvågningskoncept "Mansion Voyeur".
- Når der begynder at tegne sig et generelt billede af, hvordan det ser ud, så må jeg bare sige, at det virker jo til at man virkelig har svindlet med skatteborgernes penge.
Har råbt op i flere år
I Landsforeningen for Kvindekrisecentre (LOKK) er man glade for, at rådmanden i Odense er parat til at slæbe bagmændene i retten, hvis han kan finde et juridisk grundlag.
- De skattepenge, TimeOut Fyn har fået, var jo tiltænkt vigtige indsatser for voldsudsatte kvinder og børn, og ikke private krisecenterejeres egne lommer, siger direktør i LOKK, Laura Kirch Kirkegaard.
Landsforeningen mener man bør kigge lovgivningen for private krisecentre efter i sømmene, da det sjældent er muligt at stoppe de bagmænd, som ikke har til hensigt at hjælpe kvinderne, før der allerede er forsvundet store mængder skattepenge.
Halvnøgne kvinder overvåget døgnet rundt i Big Brother-villa
Kan man det ene øjeblik tjene penge på at huse voldsramte kvinder på et krisecenter - for det andet øjeblik at lukrere på at lade folk belure kvinder via overvågningskameraer i samme selskab? Finten er lovlig, men møder kritik fra kønsforsker og de kvinder, der har boet på krisecentret selv.
Kameraer der filmer kvinder, mens de går på toilettet, træner, går rundt i undertøj og bor under ét og samme tag - mens betalende kunder i den anden ende følger med minut for minut i et form for Big Brother-koncept.
En millionvilla lidt udenfor Kruså har de seneste måneder været hjemsted for et koncept, der involverer letpåklædte kvinder, overvågningskameraer og angiveligt millioner af kroner.
For efter det kuldsejlede kvindekrisecenter TimeOut Fyn blev tvangslukket af socialtilsynet sidste år, har den tidligere direktør Morten Lohmann Lauritzen kastet sig ud i et radikalt karriereskifte og byttet voldsramte kvinder og børn ud med halvnøgne porno- og instragrammodeller i sin forretningsmodel.
For TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kan nu afsløre, at Morten Lohmann Lauritzen kort efter krisecentret blev tvangslukket startede konceptet ”Mansion Voyeur” i samme selskab. Her har kunder mod betaling kunnet livestreame nøgne eller letpåklædte kvinder fra en luksusvilla i Kruså, hvor der i alle rum var installeret 24 timers videoovervågning.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har været i kontakt med to af de voldsramte kvinder, der tidligere har boet på TimeOut Fyn, der ønsker at være anonyme af hensyn til deres sikkerhed.
Begge kvinder mener, at det er foruroligende og ubehageligt, at Morten Lohmann Lauritzen efter lukningen af krisecentret har kastet sig over erotisk overvågning af kvinder.
- Jeg synes, det er decideret ulækkert, at det er den vej, de er gået. Det skriger til himlen, at de udnytter systemet og udnytter de svageste, lyder det fra én af kvinderne, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med.
Og spørger man kønsforsker, forfatter og antropolog Christian Groes, er det forståeligt, at det er den oplevelse, kvinderne sidder tilbage med:
- Jeg er meget forbløffet over, at en, der har været leder af et krisecenter, hvor der har været udsatte kvinder, vælger at starte noget op, der handler om at livestreame kvinder i forskellige erotiske situationer og tjene penge på det, og forsætter:
- I virkeligheden må det opleves som en stor hån for de kvinder, der har været på krisecentret, siger han.
Hvorfor fortæller vi historien?
Sammen undersøger TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende økonomien bag og forholdene på de fynske bosteder, der skal varetage omsorgen for udsatte unge og kriseramte forældre og børn.
Fem påbud fra Socialtilsyn til omstridt bosted: Manglende faglighed og rod i regnskaberne
19-årig beboer står frem om omsorgssvigt: Sendt alene i taxa efter alvorlig selvskade
Ejer af omstridt bosted hev over 1 million ud i løn: Vi har styr på tingene
Odense Kommune vil stoppe samarbejdet med bosted efter afsløringer
18-årig beboer død efter psykose – blev efterladt af personalet op til sin død
Psykiatrien udskrev psykotisk beboer: Tre dage senere var hun død
Efter 18-årig beboers dødsfald: Pedel passede på selvmordtruede unge
Omsorgssvigt, dødsfald og kritik fra tilsynet: Nu lukker bostedet Den Lille Gård
Bekymret mor: Odense Kommune har stadig min plejesøn anbragt på omstridt bosted
Odense Kommune kendte til svigt på bosted i månedsvis før dødsfald
Ung kvinde om omsorgssvigt på endnu et fynsk bosted: Jeg var blot til opbevaring
Ekspert målløs over overskud på over 6 millioner på omstridt bosted
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortsætter i de kommende uger afdækningen af de fynske bosteder og deres bagmænd. Har du nogle tips, vi skal undersøge, så send en mail til anhe@tv2fyn.dk eller theka@fyens.dk.
Lovligt at bruge krisecenterpenge på nøgenstreaming
Indtil oktober sidste år stod Morten Lohmann Lauritzen bag det udskældte krisecenter TimeOut Fyn.
Flere af de kvinder, som havde boet på krisecentret, stod sidste år frem og fortalte til Fyens Stiftstidende, at de havde været udsat for social kontrol, trusler om udsmidning og overvågning fra personalet. Blandt andet blev kvinderne sat til at gøre rent efter opkast og afføring fra en anden familie, efter de havde haft omgangssyge.
- Jeg havde følelsen af, at jeg lige så godt kunne have været gået tilbage til min voldsudøver, fortalte en af de voldsramte tidligere beboere til Fyens Stifstidende i den forbindelse.
Stedet blev tvangslukket af Socialtilsyn Syd da det stod klart, at Morten Lohmann Lauritzen havde indgået en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der beløb sig til op mod 162 millioner kroner.
Selskabet bag krisecentret blev dog aldrig opløst, og i februar i år skiftede TimeOut Fyn navn til Phoenix Partners, der altså står bag konceptet ”Mansion Voyeur”.
Det forløb vidner om, at der er tale om en direktør, der ser kvinder som en handelsvare, mener kønsforsker Christian Groes:
- Den her forretningsmand lader til ikke helt at have den store empati for de kvinder, som hans selskab tidligere har forsøgt at hjælpe. Det lader til, at der er et meget gammeldags kvindesyn om, at kvinder er nogen, man kan bruge - hvad enten det er til ens forretning på et krisecenter, eller det er til at lave en erotisk forretning, siger han til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.
Forbundet til anden omstridt bostedsboss
Inden Morten Lohmann Lauritzen kastede sig over krisecenter og pikant underholdning, prøvede han kræfter med en anden gruppe udsatte mennesker.
For sammen med den nu skandaleramte bostedsejer Peter Stausgaard stiftede Morten Lohmann Lauritzen det omstridte bosted Den Lille Gård tilbage i 2017.
Et bosted, Peter Stausgaard nu har valgt at lukke, efter tidligere medarbejdere og beboere stod frem og fortalte om omsorgssvigt af de selvskadende beboere, hvoraf en døde af en overdosis i juli i år, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne afsløre i august.
Peter Stausgaard var også medstifter af det omstridte krisecenter TimeOut Fyn, som blev tvangslukket i 2023.
Dog skiltes deres veje allerede i 2020, da Peter Stausgaard overtog driften og ejerskabet af Den Lille Gård, mens TimeOut Fyn overgik til Morten Lohmann Lauritzen.
I et opslag på Instagram har Mansion Voyeur selv skrevet, at "Mansion Voyeur er et projekt i den tocifrede millionklasse, hvor pengene er investeret innovativt i udvikling og luksus."
Og på den nu lukkede instagramprofil kan ses en video, hvor en kvinde kommer kørende op ad luksusvillaen i Kruså i en Mercedes S500 Cabriolet - samme type bil, som Morten Lohmann Lauritzen har leaset i krisecentret TimeOut Fyn.
Af tidligere årsrapporter fremgår det, at TimeOut Fyn har haft overskud alle årene. I 2021 havde de et overskud på 1,15 millioner efter skat og i 2022 havde de et overskud på knap 1,3 millioner efter skat og en egenkapital på knap 2.8 millioner.
Skulle der være et overskud fra driften af TimeOut Fyn ville direktøren helt lovligt kunne bruge dette til at starte konceptet "Mansion Voyeur".
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn ville gerne have undersøgt, hvorvidt der er et eventuelt overskud fra driften af TimeOut Fyn, som Phoenix Partners kan have brugt til at starte og drive Mansion Voyeur.
Men Phoenix Partners har ikke indsendt årsrapport for 2023, hvorfor det ikke er muligt at se, hvad TimeOut Fyn har haft i overskud og egenkapital sidste år.
Selskabet er nu under konkursbehandling.
Direktør som sunket i jorden
TV2 Fyn og Fyens Stiftstidende har forsøgt at kontakte direktør Morten Lohmann Lauritzen adskillige gange både på sms, mail og telefon for at foreholde ham kritikpunkterne. Herudover ville vi gerne have spurgt ind til, om der er blevet brugt penge fra krisecenterdriften til at drive Mansion Voyeur.
Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
Heller ikke kurator i konkursboet, Mark Søtrup, der er partner ved Ventus Advokater, har haft held med at få Morten Lohmann Lauritzen i tale, ligesom han mangler at få indblik i en række relevante oplysninger om selskabet og dets aktiver. Han ved blot, at selskabet har lejet sig ind på to adresser, hvoraf en af dem er luksusvillaen i Kruså.
- Og så ved jeg, at der har været leaset nogle biler, men jeg ved ikke, hvor de befinder sig henne, fortæller han.
Mark Søtrup fortæller, at Morten Lohmann Lauritzen heller ikke mødte i skifteretten i sidste uge, da sagen blev behandlet.
- På et tidspunkt kan jeg blive nødt til at konstatere, at jeg ikke finder noget her, og så vil jeg nok indstille til, at direktøren får en konkurskarantæne, siger Mark Søtrup.
- Det er noget, vi fra LOKK's side har arbejdet på i flere år nu. Det er muligt at drive et krisecenter på kommercielt basis, og selvom det er langt fra alle , som prøver at snyde sig til stor profit, så er det desværre stadigvæk ret nemt, hvis man har de hensigter.
- Det er klart, at sådan en sag her kan undergrave den tillid, som samfundet har til krisecentrenes arbejde generelt, siger LOKK-direktøren.
Laura Kirch Kirkegaard vil følge interesseret med i, om kommunen får held med at kræve pengene tilbage under den nuværende lovgivning.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende forsøger at få en kommentar fra Morten Lohmann Lauritzen.
Forsikringsselskab advarer forud for snevejr
kopieret!
Fredag morgen kan byde på snefyldte veje og temperaturer under frysepunktet. Det får forsikringsselskabet Topdanmark til at advare om risikoen for påkørsler bagfra og solouheld.
- Vi ved af erfaring, at disse uheld forekommer oftere, når der er snevejr og minusgrader. Med udsigt til snebyger natten til fredag opfordrer vi derfor bilister til at være særligt opmærksomme i morgentrafikken fredag, så de ikke kommer galt afsted, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
- Som bilist skal man huske på, at bremselængden øges i glatføre, ligesom man accelerer langsommere. Sænk derfor farten og hold ekstra god afstand. Og har man ikke vinterdæk på, bør man overveje at lade bilen stå.
Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud
kopieret!
Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.
Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.
- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her