Smart teknologi: Lars pakker løg i tæt samarbejde med robot
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gyldensteen Gods tester samarbejdende robot, som kan reducere hvert driftstop med flere minutter. Og det kan altså mærkes på økonomien, når man hvert år sender små ni tons løg ud af porten.
Vi hører så ofte om robotterne, der kommer. Men mange af os har endnu til gode at få robotterne helt ind på livet.
“Du skal regne med, at vi i et normalt år pakker mellem seks og syv millioner net med løg. Så skal der ikke mange sparede sekunder til på hvert net, før det bliver en rigtig fin forretning.”
Men på Nordfyn er der et eksempel på, at robotterne for alvor er ved at ramme vores hverdag. På Gyldensteen Gods har de nemlig fået en robot, der er så klog, at man kan samarbejde med den.
Og det om noget så hverdagsagtigt som løg.
- Fordelen ved det her er, at hvis der for eksempel er en kasse, der kommer til at stå lidt skævt, så kan jeg gå ind og rette den uden at slukke robotten, fordi den stopper af sig selv, hvis jeg kommer for tæt på. Og når jeg går igen, så starter den igen af sig selv.
Sådan siger driftsleder Lars Fischer på Gyldensteen Gods' løgpakkeri, mens han står inde ved den robot, det hele handler om; den såkaldte Robostacker.
Robotten pakker kasser med løg på paller, men i modsætning til løgpakkeriets øvrige pakkerobotter er den ikke pakket ind i et bur. Man kan bare gå hen til den og blande sig i dens arbejde. Den er altså det, man på engelsk kalder en collaborative Robot - en samarbejdende robot.
Og det er altså smart, når man driver et løgpakkeri, fortæller ejer Frants Bernstorff-Gyldensteen.
- Vi jagter altid den sidste øre på omkostningssiden, og det kan den her robot være med til, siger han.
Betyder kortere driftstop
For robotten, der altså indtil videre blot er ved at blive testet her i godsets løgpakkeri, betyder meget kortere driftstop, hver gang for eksempel en kasse står forkert på pallen.
“Normalt holder vores maskiner stille i flere minutter, hver gang vi har et stop, fordi vi lige skal ind og rette noget. Sådan er det ikke med den her.”
- Normalt holder vores maskiner stille i flere minutter, hver gang vi har et stop, fordi vi lige skal ind og rette noget. Sådan er det ikke med den her, siger Lars Fischer.
Og når man pakker løg. Så tæller hvert minut altså.
- Du skal regne med, at vi i et normalt år pakker mellem seks og syv millioner net med løg. Så skal der ikke mange sparede sekunder til på hvert net, før det bliver en rigtig fin forretning, siger Frants Bernstorff-Gyldensteen.
Collaborative Robot
- En collaborative robot - forkortet cobot - er beregnet til at arbejde side om side med mennesker om en fælles opgave. På dansk kan man kalde den en samarbejdende robot.
- Det står i kontrast til andre robotter, som er designet til at arbejde alene med sin egen opgave i et afspærret område.
- Cobots er komplekse maskiner, som ud over at løse en given opgave er udstyret med sikkerhedssensorer og software, der skal sikre de mennesker, som arbejder omkring den.
- Der findes mange udgaver af den såkaldte cobot. Både Universal Robots' og MIRs robotter kan betegnes som cobotter.
Robot er resultat af robotklynge
Historien om Robostacker handler dog ikke bare om effektiviseringer på et nordfynsk løgpakkeri. Den er også et konkret eksempel på, hvordan virksomhederne i den fynske robotklynge kan have gavn af hinanden.
Pakkerobotten stopper, når man kommer i nærheden af den, fordi den er udstyret med den samme sensor, som den - i hvert fald i robotkredse - verdenskendte selvkørende robot MIR er udstyret med.
- Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken. Det, som andre har succes med skal vi jo lære af og sige: "Hvordan kan vi så udnytte det i vores situation."
Det fortæller Mogens Rosenvang, direktør i firmaet MRN A/S, der har opfundet den samarbejdende pakkerobot. Formanden for MRN A/S er nemlig Niels Juel Jacobsen, manden deropfandt MIR.
- Niels er jo dygtig og erfaren inden for det område her, og han er jo rigtig dygtig til at få ting til at virke i praksis, siger Mogens Rosenvang.
Robotter skal lære at tale ordentligt dansk på Fyn
Billetterne var revet væk til en aften med Dansk Sprognævn, der snart flytter til Bogense.
- Det er jo virkelig fantastisk at komme herover, siger Sabine Kirchmeier, der er direktør i Dansk Sprognævn.
Hun har stillet sig op foran en tætpakket sal i Frivilligcenter Nordfyn, hvor Fyens Stiftstidendes læsertiltag Café Stiften har sat direktøren i stævne.
Billetterne blev revet væk, og det vidner om stor interesse for sprognævnet som den nye spændende nabo i Bogense.
- Det er et nyt univers for os. For jeg har da hørt om sprognævnet, men jeg aner ikke, hvad de laver, siger Randi Brunholt fra Bogense, der er en af de fremmødte.
- I al almindelighed er Bogense-borgere meget venlige og imødekommende overfor fremmede, understreger Eva Poppen fra Bogense.
Og Hans Kristian Jakobsen fra Særslev er også klar til at byde sprogeksperterne velkommen.
- De er velkomne til at ringe til mig, hvis de har nogle problemer, så tager vi den derfra, griner han.
Opmærksomheden er kommet helt bag på direktør Sabine Kirchmeier.
- Da vi flyttede til Frederiksberg for fire år siden, var der ingen, der lagde mærke til os på nogen særlig måde. Og Frederiksberg Avis var først hos os, da de opdagede vi skulle flytte, fortæller hun til forsamlingen, der finder kontrasten morsom.
Sprognævnets flytning fra Frederiksberg til Bogense blev bekendtgjort som en del af statens udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen.
I starten lød der noget mere kritiske toner fra direktøren om flytteordren.
- Jeg er bange for, at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense, og jeg er meget spændt på at høre hvilke faglige vurderinger, der ligger til grund for beslutningen, sagde Sabine Kirchmeier i februar.
I mellemtiden er den bitre pille blevet slugt, og direktøren har tydeligvis valgt at få det bedste ud af situationen, der betyder at sprognævnet flytter ind i Bogenses tidligere varmecentral på Adelgade til januar. Otte af nævnets tolv medarbejdere fortsætter i jobbet, selvom det flytter til Fyn.
Odenses robotter skal tale dansk
Flytningen betyder, at nævnet kigger efter nye samarbejdspartnere, og ifølge direktøren er det meget nærliggende at rette kikkerten mod Odenses robotmiljø.
Sabine Kirchmeier fortæller, at hun tidligere samme dag har været til møde på Syddansk Universitet for at finde fodslag med samarbejdspartnere.
- Vi har jo en stor viden om, hvordan man taler ordentligt dansk, og den vil vi gerne dele med dem, der bygger robotter, siger Sabine Kirchmeier.
Et af nævnets kommende indsatsområder er sprogteknologi, for i disse år bliver vi mødt af en stadig stigende strøm af produkter, vi kan kontrollere med stemmestyring.
Til daglig taler du måske med Apples taleassistent Siri eller Googles tilsvarende Google Assistent. Men i fremtiden kan mængden af robotter eller anden teknologi, der kan styres med talens brug, stige kraftigt.
- Nye redskaber i for eksempel ældreplejen skal da tale dansk. Det skal jo ikke være sådan, at vi skal tale engelsk til maskinerne, understreger direktøren overfor forsamlingen.
Også på sprognævnets nye adresse i Bogense kan man risikere at møde den nyeste teknologi, der kommer på skolebænken.
- Der kan man måske støde på robotter, som vi forsøger at få til at tale ordentligt dansk.
Opbakning i Bogense
Udover snak om robotter og nye adresser, får gæsterne denne aften et hurtigt indblik i nævnets arbejde med den konstante overvågning og tilpasning af det danske sprog.
Og selvom direktøren ikke selv flytter folkeregisteradresse til Bogense, lader direktøren til at blive godkendt som en del af byens miljø.
- Meget spændende. Jeg håber, hun ville holde foredrag en gang om måneden. Så ville jeg komme hver gang, siger Eva Poppen fra Bogense.
Og Hans Kristian Jakobsen er enig.
- Jeg havde en god oplevelse. De er åbne overfor dialekter, så det kan være, vi kan få lært dem at skrive ged med kun to bogstaver (ge') i stedet for tre. Det er jo fråds, siger han med et grin.
Herunder kan du se tv-indslaget fra aftenmødet med sprognævnets direktør.
Og det samarbejde kommer altså nu det nordfynske Gyldensteen Gods til gode.
Pakkerobotten er stadig blot ved at blive testet. Det helt store fokus er sikkerheden. Men der er gode chancer for, at den får lov at blive, mener driftsleder Lars Fischer.
- Vi kunne godt forestille os, at vi satte en lignende robot over på vores andre pakkemaskiner.
Se hele indslaget
Minister reagerer på Kim Brixens død: - Hvor er det en trist nyhed
kopieret!
Lægefaglig direktør hos Odense Universitetshospital Kim Brixen døde pludseligt og uventet i hjemmet i lørdags.
Efterfølgende har kolleger mindes Kim Brixen som en “fantastisk kollega” og en helt igennem rar person.
Ovenstående kan økonomiminister Stephanie Lohse nikke genkendende til, og ligesom andre mindes hun Kim Brixen som en person, der spillede en stor rolle for udviklingen af sundhedsvæsenet i Region Syddanmark.
- Kim har haft kæmpestor betydning for OUH, SDU og Region Syddanmark og sat markante aftryk i forhold til forskning, nye teknologier, ny medicin og udvikling af sundhedsvæsenet. Alt sammen til gavn for patienterne, skriver hun i et opslag under nyheden om Kim Brixens død på TV 2 Fyns Facebook.
Kim Brixen har gennem de seneste ti år fungeret som lægelig direktør på OUH. Her har han blandt andet arbejdet sammen med Stephanie Lohse. Det samarbejde mindes hun også.
- Så var han bare en fornøjelse af være sammen med. Mange varme tanker først og fremmest til familien, men også til de mange kolleger og gode venner på OUH og i regionen, lyder det i opslaget.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Stephanie Lohse, men det har endnu ikke været muligt.
Odense Bulldogs sænket i målrig affære
kopieret!
Det var tæt på at lykkedes med et flot comeback, men det endte med en lang næse for det bedste fynske ishockey-mandskab, Odense Bulldogs.
De var en tur i Rungsted for at møde Seier-mandskabet, der til trods for en tidlig Odense-føring var foran 3-1 efter første periode.
Anden periode endte med samme cifre bare i omvendt favør, og på den måde startede tredje periode helt lige, 4-4.
Her trak Rungsted Seier det længste strå, da med en scoring tidligt og sent i perioden vand 6-5. Odense Bulldogs har dog stadig godt fat i toppen af Metal Ligaen, hvor de indtager en tredjeplads. De har dog to kampe i baghånden i forhold til Aalborg Pirates på andenpladsen - og kun to point op.
Ikke alle kan holde sig i ro - så stor er bøden, hvis du fyrer af for tidligt
kopieret!
I år er der nye regler for affyring af fyrværkeri. Nu gælder affyringsperioden først fra 31. december til og med 1. januar. Sidste år måtte man allerede skyde krudt af 27. december.
Hos Fyns Politi oplever de, at der er nogen, der har svært ved at holde sig inden for den lovlige periode.
- Men flertallet har dog forstået de nye regler, siger Søren Frederiksen, der er vicepolitiinspektør ved Fyns Politi.
Overholder man ikke de nye regler, kan man risikere en bøde på 2500 kroner.
Fynsk band fik trukket økonomisk støtte, men spiller videre
kopieret!
Et kort øjeblik er der stilhed.
- En, to tre…
Så rammer trommeslagerens trommestikker først gulvtammen og taktslaget efter lilletrommen, mens bassist, leadguitar og keyboard finder ind i nummerets rytme. Vi er i et øvelokale i Kansas City, et spillested i Odense fyldt med lokaler mangen til det, hvor bandet BALI netop er gået i gang med sangen “Free”.
- Jeg skrev den, fordi jeg stammer. Den handler om at være fri, selv om du har et handicap. Ja, jeg stammer, men jeg er jo også bare et menneske, slår guitarist og sangskriver Mikkel Bo Lolk Larsen fast, da den sidste tone har lydt i det rockede nummer.
Som flere af de andre har han været med i BALI i en årrække.
Det vil sige, at han også var med dengang orkesteret fik tilskud af Odense Kommune. Et tilskud der forsvandt for et par år siden. Dengang valgte grundlægger og musikpædagog Gerhard Pischinger at gå på pension. Men nu er han tilbage i BALI. For orkesteret vil stadig det samme - spille og give koncerter.
- Det var tænkt som et projekt, der skulle give unge med diagnoser en mulighed for at spille så tæt på professionelt som muligt. Vi har udgivet mange cd’er og spillet koncerter så langt væk som Japan. Det var en herlig tid. Nu er vi seks medlemmer samlet igen, for vi prøver at fortsætte, også selv om vi ikke har nogen økonomisk støtte, fortæller Gerhard Pischinger.
For at få råd til instrumenter og - på sigt - et eget øvelokale, arbejder BALI på at danne en forening. På den måde bliver det muligt at søge fonde om tilskud.
- Hvis det lykkes, kan vi komme mere ud at spille. Og det er det vi allerhelst vil, slår Gerhard Pischinger fast.
DMI udsender varsel - nytårsaften kan gå hen og blive en fuser
kopieret!
Der er dårlige nyheder til de fynboere, der glæder sig til at fyre krudt af nytårsaften.
DMI har mandag aften udsendt et varsel om kraftig regn, hvilket betyder, at DMI forventer, at der i perioden fra klokken 19 nytårsaften og til samme tidspunkt dagen efter kan falde mellem 30 og 50 millimeter regn.
Modsat et skybrudsvarsel, så er det ikke forventningen, at al regnen vil komme inden for 30 minutter. Der er snarere tale om langvarigt regnvejr.
Det centrale og sydlige Jylland samt Fyn ser ud til at få mest, skriver DMI, der samtidig minder om, at det vil blæse kraftigt fra sydvest, en overgang med vindstød lokalt op til hård eller stormende kuling.
Farlig trend stiger blandt unge - men Danmark har fortsat ingen aldersgrænse
kopieret!
En tur i solariet er for mange af de unge, som TV 2 Fyn mandag talte med, en del af forberedelsen til nytårsaften.
- Det giver noget selvtillid. Man synes, man er pænere, hvis man er brun, siger 21-årige Mia Vinter, der planlægger at tage forbi et solcenter inden nytår.
Men det er ikke uden risiko at lægge sig ind under rørene i et solarie.
Solariebrug øger risikoen for modermærkekræft med 20 procent. Men lægger du dig under den kraftige uv-stråling, før du fylder 35 år, øges risikoen for modermærkekræft med hele 60 procent, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.
Alligevel er Danmark ifølge Kræftens Bekæmpelse et af de eneste lande i Europa, der ikke har aldersbegrænsning på solariebrug.
- Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig
Så længe modermærkekræften ikke er at se, er det svært at forholde sig til den, mener flere unge.
- Det er svært at se konsekvenserne for sig, når det ikke er noget, man oplever, siger Mia Vinter, der lægger vejen forbi et solcenter tre gange om ugen.
Heller ikke 17-årige Anders Jensen overvejer risiciene ved at udsætte sin krop for kunstig uv-stråling en gang om ugen.
- Mine forældre tænker meget over det og siger det også til mig, men jeg tænker ikke så meget over det selv. Jeg håber selvfølgelig ikke, det rammer mig, siger han.
Og sådan er der flere, der tænker. Men i 2022 døde 275 danskere af modermærkekræft, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Samtidig viser en ny rapport, at flere unge er begyndt at bruge solarie i løbet af de seneste år.
Over halvdelen er under 18 år ved solariedebut
14 procent af de 15-25-årige har brugt solarium mindst én gang inden for det seneste år. Det er en stigning fra 10 procent i 2019 til 14 procent i 2023.
63 procent af de unge var under 18 år første gang, de gik i solarium, mens 9 procent var børn i alderen 9-13 år, da de havde debut under uv-strålerne.
Kilde: Unges solarievaner 2023
Ingen aldersgrænse for solariebrug
Og det kan der sættes en dæmper for, mener Kræftens Bekæmpelse.
Forskere bag Kræftens Bekæmpelse vurderer, at 1.942 danskere kunne have undgået modermærkekræft i 2045, hvis man havde indført aldersgrænsen på 18 år i 2014, hvor der blev fremsat et lovforslag for aldersbegrænsning på solariebrug.
- En aldersgrænse vil sende et klart signal om, at solariebrug ikke er for børn og medføre færre tilfælde af modermærkekræft i fremtiden. Erfaringer fra udlandet viser, at en 18-års aldersgrænse for solariebrug er et effektivt værktøj til at få færre unge til at gå i solarium, siger Christine Lind Tybring, der er specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.
Og netop alderen har betydning, fastslår specialkonsulenten.
- Så længe man stadig er under udvikling, har man hyppigere celledeling, og så kan påvirkninger som uv-strålinger i højere grad lave skader, end hvis man er ældre. Derudover så har man også bare flere år, hvor man kan udvikle kræft, jo yngre man er, når man starter med at få uv-stråling, siger Christine Lind Tybring.
Farligere end solens stråler
Uv-strålingen i et solarium svarer til et uv-indeks på 12. I Danmark kommer uv-indekset aldrig over 7.
Samtidig kommer der sol på hele kroppen, både forfra og bagfra, og som regel uden tøj på. Og så foregår det typisk i vintermånederne, hvor huden er meget bleg.
Danmark har en af de højeste forekomster af modermærkekræft i verden. Gennem de seneste 30 år er forekomsten af modermærkekræft steget markant.
Kilde: Christine Lind Tybring, Kræftens Bekæmpelse
Kræft i huden, Sundhedsstyrelsen
Opbakningen har aldrig været større
Tilslutningen til en aldersgrænse på 18 år har aldrig været højere, konkluderer Kræftens Bekæmpelse i en rapport. Hele 76 procent af de unge mener, at der skal være en aldersgrænse på 18 år for at gå i solarium i Danmark. Men spørger man de unge under 18 år i Odense, er der flere, som synes, at aldersgrænsen bør være lavere end 18 år.
- Jeg synes, det er en god idé, men det kommer an på, hvor man sætter grænsen. Jeg tænker, at fra 15 år og op kan man godt selv tage styringen over, hvad man laver, siger Emma Munch Littau, der går i 10. klasse.
17-årige Anders Jensen går også ind for en aldersgrænse, trods han fortsat gerne selv vil kunne gå i solarium en gang om ugen.
- Jeg kender nogle, der er meget yngre end mig, som gør det, så derfor ville det nok være en meget god idé med en aldersgrænse, siger han.
Udskældt fynbo vil være borgernes vagthund i byrådet - bare ikke for det parti, han er medlem af
Nils Skeby, der har været ansigtet på modstanden mod koncerterne på blandt andet Dyreskuepladsen i Odense, vil i byrådet til kommunalvalget i 2025.
Hvorfor?
De lydtætte mure i Odense Byråd skal brydes ned, og hvis man spørger manden selv, er han den helt rette til at gøre det.
- Jeg stiller op, så odenseanerne kan få en vaghund, der sikrer fri adgang til information fra byrådssalene, fortæller han til TV 2 Fyn.
Nils Skeby er i dag medlem af Liberal Alliance, men han stiller ikke op som kandidat for partiet.
Bryder med alliancen
I sommer blev Nils Skeby ellers godkendt som kandidat til byrådsvalget for Liberal Alliance, men på grund af et ultimatum fra spidskandidat, Araz Khan, omkring opbakning af den nye lokalplan, der skal sikre fremtidens kæmpekoncerter, har han trukket sig som kandidat for partiet.
I stedet for er han ved at skabe en borgerliste.
Dog er han forblevet medlem af Liberal Alliance.
- Jeg har da tænkt på at melde mig ud, men jeg deler fortsat mange af partiets værdier, siger han.
Og står det til ham, forbliver han medlem.
- Hvis partiet fortsat vil have mig, så bliver jeg, fortsætter Nils Skeby.
Odenseaneren, der tidligere har været kritisk over for borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand Søren Windell (K) fortæller dog, at det ellers er slut med alliancer.
- Hvis jeg skal være en vagthund, skal jeg kunne være kritisk overfor alt og alle, og derfor indgår jeg ikke i alliancer, siger han.
Drømmer om en borgerliste med fem til syv kandidater
Selvom der ikke skal indgås alliancer, håber han på at blive valgt ind med ligesindede.
- Jeg drømmer om, vi kan skabe en borgerliste med fem til syv kandidater.
Han er dog opmærksom på, at kampen bliver hård.
- Folk har en tilbøjelighed til at stemme på partifarven, så det bliver svært.
Alligevel håber Nils Skeby på, at borgerne kan se idéen i projektet.
- Vi stiller op, fordi vi tror på, det kan lade sig gøre at få os valgt ind.
Selv hvis det ikke skulle lykkes at få valgt det ønskede antal ind via borgerlisten, understreger Nils Skeby, at han stadig kan udføre det arbejde, han går til valg på.
- Skulle jeg blive valgt ind som ene mand, står jeg selvfølgelig udenfor politisk indflydelse. Men jeg vil gøre alt i min magt for at fortælle om det, der sker bag de lukkede døre, siger han afsluttende.
Har du styr på reglerne til nytår? Test din viden her
kopieret!
Hvordan var det nu lige med afstanden til nytårsraketten, var der også noget med stråtage og sikkerhed, og hvad gør man egentlig med en fuser?
Bulder og brag kommer til at fylde i nattehimmelen, når vi hopper ind i 2025.
Og med nytårsaften lige rundt om hjørnet, er det sidste chance for at få helt styr på regler og gode råd.
Derfor har vi på TV 2 Fyn sammensat en teoriprøve med 10 spørgsmål, så du kan komme sikkert ind i det nye år.
Spørgsmålene er baseret på oplysninger fra Dansk Erhverv, Sikkerhedsstyrelsen, Bolius, GF Forsikring og en artikel fra TV 2.
Læge udstilles med navn efter alvorlige fejl - overså tegn på kræft og depression
kopieret!
Styrelsen for Patientklager har offentliggjort navnet på en fynsk praktiserende læge, efter han gentagende gange har fået kritik.
Kritikpunkterne går blandt andet på, at lægen overså symptomer på kræft hos to patienter og ikke lavede en underretning på en patient, der havde tegn på depression.
I den ene sag blev en patient behandlet mod hæmorider, selvom vedkommende havde mere permanente gener, som burde have rejst en mistanke.
Patient klagede efter kræftdiagnose
Lægen, Torsten Rahbek Rudbæk, har blandt andet praktiseret hos Idrætsklinikken i Odense.
I den omtalte sag lyder kritikken, at Torsten Rahbek Rudbæk skulle have rejst mistanke om endetarmskræft og have henvist til et kræftpakkeforløb på denne mistanke.
Men det gjorde han ikke, og efterfølgende har patienten valgt at klage, da vedkommende fik konstateret endetarmskræft.
I en anden lignende sag kritiseres den fynske læge for ikke at agere på, hvad der kunne være symptomer på kræft.
Ingen underretning trods tegn på depression
I en tredje sag kritiseres Torsten Rahbek Rudbæk for ikke at have opfyldt sin underretningspligt i en sag om et barn, der muligvis havde behov for særlig støtte.
Gennem fem konsultationer i 2021 blev der rapporteret tegn på angst, depression og udtalelser om ikke at ville leve. Det fik dog ikke lægen til at lave en underretning.
Det er på trods af, læger har pligt til at handle ved mistanke, uanset om en anden sundhedsperson allerede har sendt en underretning.
Fuldt navn offentliggjort
Styrelsen for Patientklager begrunder selv, hvorfor de har valgt at offentliggøre navnet på den fynsk praktiserende læge.
- Afgørelsen vil blive offentliggjort, da det er tredje gang inden for de sidste 5 år, vi giver kritik til praktiserende læge Torsten Rahbek Rudbæk, skriver de på deres hjemmeside.
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra Torsten Rahbek Rudbæk. Han har dog ikke ønsket at kommentere sagen.
- Som læge har jeg tavshedspligt og må derfor ikke udtale mig om konkrete patientforløb, skriver han i et skriftligt svar.
Derfor holdt dronning Margrethes kronebil pludselig midt i gågaden
kopieret!
Folk i gågaden i Odense fik sig mandag et overraskende syn, hvis de befandt sig omkring Brandts Kunstmuseum ved middagstid.
For pludselig kom dronning Magrethes Bentley Bentayga Hybrid kørende op foran Brandts Kunstmuseum, og var man lidt heldig fik man også dronningen at se.
Hun var nemlig forbi museet på privat besøg.
Det oplyser museets direktør Stine Høholt, der fortæller, at dronning Magrethe kom for at se udstillingen Nål og Tråd, hvor det seneste portræt af dronning er udstillet.
- Dronning Magrethe viste meget stor interesse for emnet og værkerne, fortæller direktøren efterfølgende.
Udstillingen “dykker ned i håndarbejdets righoldige traditioner og kunstneriske nybrud.”
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her