Robotter skal lære at tale ordentligt dansk på Fyn
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Billetterne var revet væk til en aften med Dansk Sprognævn, der snart flytter til Bogense.
- Det er jo virkelig fantastisk at komme herover, siger Sabine Kirchmeier, der er direktør i Dansk Sprognævn.
Hun har stillet sig op foran en tætpakket sal i Frivilligcenter Nordfyn, hvor Fyens Stiftstidendes læsertiltag Café Stiften har sat direktøren i stævne.
Billetterne blev revet væk, og det vidner om stor interesse for sprognævnet som den nye spændende nabo i Bogense.
- Det er et nyt univers for os. For jeg har da hørt om sprognævnet, men jeg aner ikke, hvad de laver, siger Randi Brunholt fra Bogense, der er en af de fremmødte.
- I al almindelighed er Bogense-borgere meget venlige og imødekommende overfor fremmede, understreger Eva Poppen fra Bogense.
Og Hans Kristian Jakobsen fra Særslev er også klar til at byde sprogeksperterne velkommen.
- De er velkomne til at ringe til mig, hvis de har nogle problemer, så tager vi den derfra, griner han.
Opmærksomheden er kommet helt bag på direktør Sabine Kirchmeier.
- Da vi flyttede til Frederiksberg for fire år siden, var der ingen, der lagde mærke til os på nogen særlig måde. Og Frederiksberg Avis var først hos os, da de opdagede vi skulle flytte, fortæller hun til forsamlingen, der finder kontrasten morsom.
Sprognævnets flytning fra Frederiksberg til Bogense blev bekendtgjort som en del af statens udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen.
I starten lød der noget mere kritiske toner fra direktøren om flytteordren.
Sprognævn: Uforståelig flytning til Bogense
Dansk Sprognævn kan ikke se meningen i, at nævnet og de 15 medarbejdere skal flytte fra Frederiksberg til Bogense. Nævnets direktør er forundret og mener, at flytningen er problematisk og vanskelig.
Som led i regeringens omrokeringer af statslige arbejdspladser, blev det onsdag offentliggjort, at Sprognævnet og de 15 medarbejdere skal flytte til Bogense. Den beslutning forstår direktøren for Sprognævnet ikke.
“- Jeg er bange for at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense”
- Selvom jeg godt forstår intentionen med flytningen, har jeg svært ved at se den dybere mening i at flytte en institution som Dansk Sprognævn så langt væk fra de videnskabelige miljøer vi samarbejder med, skriver Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier i en pressemeddelelse.
Ifølge Sabine Kirchmeier, så er Sprognævnet afhængig af samarbejde med danske, nordiske og internationale forskningsmiljøer og en lang række uddannelsesinstitutioner.
- Jeg er bange for, at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense, og jeg er meget spændt på at høre hvilke faglige vurderinger, der ligger til grund for beslutningen, siger Sabine Kirchmeier.
Direktøren argumenterer endvidere med, at "Bogense har cirka 4000 indbyggere og ligger cirka 2,5 times kørsel fra København, hvor nævnet har haft til huse siden 1955. Der er cirka halvanden time med offentlig transport til den nærmeste videnskabelige institution, Syddansk Universitet i Odense".
- Jeg kan se at man ved flytningen af andre institutioner har taget hensyn til synergieffekter og relationer til andre institutioner, og jeg er meget forundret over, at der ikke er sket noget tilsvarende i vores tilfælde, skriver direktøren.
Hun mener også, at det er et kæmpe problem for afdelingen for dansk tegnsprog, at Bogense ikke har et tegnsprogsmiljø, som medarbejderne kan samarbejde med.
Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen. Endvidere giver Sprognævnet råd og oplysning om dansk tegnsprog.
- Jeg er bange for, at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense, og jeg er meget spændt på at høre hvilke faglige vurderinger, der ligger til grund for beslutningen, sagde Sabine Kirchmeier i februar.
I mellemtiden er den bitre pille blevet slugt, og direktøren har tydeligvis valgt at få det bedste ud af situationen, der betyder at sprognævnet flytter ind i Bogenses tidligere varmecentral på Adelgade til januar. Otte af nævnets tolv medarbejdere fortsætter i jobbet, selvom det flytter til Fyn.
Trods massiv kritik af flytning: Hovedparten af Dansk Sprognævn flytter med
Otte ud af tolv medarbejdere vil fortsat arbejde i Dansk Sprognævn, når nævnet til april 2019 flytter fra Frederiksberg til Bogense.
Dagen, hvor Dansk Sprognævn skal flytte til Bogense, nærmer sig. Og indtil videre ser det ud som om, at otte medarbejdere flytter med - i hvert fald når det kommer til arbejdet.
I januar blev det en realitet, at Dansk Sprognævn skal flytte fra Frederiksberg til Bogense i 2019.
Da det kom frem skulle alle medarbejderne så beslutte sig for, om de ville rykke teltpælene op og flytte med til Fyn.
Dansk Sprognævn
Sprognævnet er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet.
Nævnet har til opgave at følge sprogets udvikling, at give råd og oplysning om dansk sprog og sprogbrug og at udgive Retskrivningsordbogen.
Endvidere giver Sprognævnet råd og oplysning om dansk tegnsprog.
Sprognævnets direktør Sabine Kirchmeier lagde ikke skjul på, at hun ikke synes, at det var den mest optimale placering til nævnet og dermed også nævnets medarbejdere.
Hun gav udtryk for, at det kunne gå hen og blive svært at få et højt specialiseret forskningsmiljø til at fungere i den nordfynske købstad, blandt andet fordi der er for langt til de vidensinstitutioner, sprognævnet normalt samarbejder med.
Også Dansk Magisterforening og Ingeniørforeningen har været ude og advare mod, at der i forbindelse med flytningerne vil ske et enormt tab af viden og kompetencer.
“Det er et foreløbigt tal”
Tirsdag har Sabine Kirchmeier fortalt til TV 2/Fyn, at otte medarbejdere har givet udtryk for, at de fra 2019 stadig vil være at finde på sprognævnets medarbejderliste. Mange af dem vil dog ikke flytte til det fynske. Men i stedet vil de pendle fra deres bopæl til sprognævnets nye placering.
Sprognævnet har på nuværende tidspunkt 12 ansatte. Det betyder, at der endnu er fire medarbejdere, der ikke er med på flytningen fra Frederiksberg til Bogense.
- Det er et foreløbigt tal, slår direktøren dog fast.
Nogle flytter ind, mens andre flytter ud
Når Dansk Sprognævn flytter ind, betyder det samtidig, at andre må flytte ud.
Dansk Sprognævn får i starten af 2019 fynsk base i Udviklingspark Nord, der ejes af Nordfyns Kommune, og det kommer til at betyde, at kommunen skal finde nye adresser til Radio Nordfyn, Seniornet Nordfyn og Frivilligcenter Nordfyn.
- Jeg har netop i går (mandag, red.) været i Bogense for at vende de sidste detaljer omkring byggeriet med Nordfyns Kommune. Den bygning som vi skal bo i, beliggende på Adelgade 119 B, står nu tom, og håndværkerne er gået i gang med ombygningen, fortæller Sabine Kirchmeier til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Vi forventer at kunne flytte ind den 1. april 2019.
Odenses robotter skal tale dansk
Flytningen betyder, at nævnet kigger efter nye samarbejdspartnere, og ifølge direktøren er det meget nærliggende at rette kikkerten mod Odenses robotmiljø.
Sabine Kirchmeier fortæller, at hun tidligere samme dag har været til møde på Syddansk Universitet for at finde fodslag med samarbejdspartnere.
- Vi har jo en stor viden om, hvordan man taler ordentligt dansk, og den vil vi gerne dele med dem, der bygger robotter, siger Sabine Kirchmeier.
Et af nævnets kommende indsatsområder er sprogteknologi, for i disse år bliver vi mødt af en stadig stigende strøm af produkter, vi kan kontrollere med stemmestyring.
Til daglig taler du måske med Apples taleassistent Siri eller Googles tilsvarende Google Assistent. Men i fremtiden kan mængden af robotter eller anden teknologi, der kan styres med talens brug, stige kraftigt.
- Nye redskaber i for eksempel ældreplejen skal da tale dansk. Det skal jo ikke være sådan, at vi skal tale engelsk til maskinerne, understreger direktøren overfor forsamlingen.
Også på sprognævnets nye adresse i Bogense kan man risikere at møde den nyeste teknologi, der kommer på skolebænken.
- Der kan man måske støde på robotter, som vi forsøger at få til at tale ordentligt dansk.
Opbakning i Bogense
Udover snak om robotter og nye adresser, får gæsterne denne aften et hurtigt indblik i nævnets arbejde med den konstante overvågning og tilpasning af det danske sprog.
Og selvom direktøren ikke selv flytter folkeregisteradresse til Bogense, lader direktøren til at blive godkendt som en del af byens miljø.
- Meget spændende. Jeg håber, hun ville holde foredrag en gang om måneden. Så ville jeg komme hver gang, siger Eva Poppen fra Bogense.
Og Hans Kristian Jakobsen er enig.
- Jeg havde en god oplevelse. De er åbne overfor dialekter, så det kan være, vi kan få lært dem at skrive ged med kun to bogstaver (ge') i stedet for tre. Det er jo fråds, siger han med et grin.
Herunder kan du se tv-indslaget fra aftenmødet med sprognævnets direktør.
Forsikringsselskab advarer forud for snevejr
kopieret!
Fredag morgen kan byde på snefyldte veje og temperaturer under frysepunktet. Det får forsikringsselskabet Topdanmark til at advare om risikoen for påkørsler bagfra og solouheld.
- Vi ved af erfaring, at disse uheld forekommer oftere, når der er snevejr og minusgrader. Med udsigt til snebyger natten til fredag opfordrer vi derfor bilister til at være særligt opmærksomme i morgentrafikken fredag, så de ikke kommer galt afsted, siger Rasmus Ruby-Johansen, skadedirektør i Topdanmark.
- Som bilist skal man huske på, at bremselængden øges i glatføre, ligesom man accelerer langsommere. Sænk derfor farten og hold ekstra god afstand. Og har man ikke vinterdæk på, bør man overveje at lade bilen stå.
Fynsk transportvirksomhed lander millionoverskud
kopieret!
Schou-Danielsen Logistik A/S fra Odense er på seks år gået fra et overskud på 81.000 kroner til i det seneste regnskabsår at tjene 7,9 millioner kroner. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
For ti år siden fusionerede transport- og logistikvirksomhederne Peter Danielsen Transport og stykgodsafdelingen i Poul Schou, og blev til SDL.
Virksomheden peger på, at transportbranchen kræver omstillingsparathed for at skabe overskud.
- Det er ikke nok for os at være dygtigst til at levere varer, vi skal også kunne tilpasse os, så vi altid er på forkant med udviklingen, udtaler Direktør Martin Danielsen, der allerede nu har en forventning om vækst i samme størrelsesorden i næste regnskabsår.
Raser efter nytårsknald: - Hent jeres affald
kopieret!
De fleste tilbragte nok den 1. januar på sofaen.
Men ikke Maria Heidi Dahl.
I regn og blæst bevægede hun sig uden for - for at samle andres nytårsaffald sammen.
- Som jeg skrev inde på Facebook, så synes jeg jo, det er genialt tænkt, at man kan køre et sted hen og fyre alt sin krudt af og lade affaldet stå, til at nogle andre måske rydder det op, siger hun.
Batterier, der før stod efterladt på vejen, er nu rykket ind til siden. Og så har hun i et Facebook-opslag opfordret de ansvarlige for affyringen til at komme tilbage og få det fjernet.
Jule-oprydning kan samle store beløb ind
kopieret!
Igen i år har fodbolddrengene fra boldklubben Marienlysts U-13 hold samlet juletræer ind.
Og det er blevet til hele 9.500 kroner på fem dage.
Pengene går til stævner, tøj og fodboldture - og det er altså sidstnævnte, der vækker størst motivation.
- Det er vigtigt at kunne komme på udlandsture, så vi kan se, hvordan det er dér og få inspiration, siger Jivara Suleiman.
For hvert juletræ, de henter og afleverer på genbrugspladsen, tjener holdet 50 kroner. Og trods små udfordringer undervejs - en saks, der driller, og grene, der er frosne, er arbejdet det hele værd, mener Sebastian Miticpuljiet.
- Jeg synes, det er rigtig hyggeligt, og det betyder meget at kunne komme på udlandsture, siger han.
Efter dødsulykke: Ulovligt fyrværkeri er ikke til at forudsige, siger fyrværker
kopieret!
Røgen havde knap nok lagt sig efter nytårsaften, da debatten om fyrværkeri skal gøres ulovligt, genantændte på de sociale medier.
Kommentarsporene delte sig i to, mens tømmermændene dampede af.
Anledningen til diskussionen var den nyhed, mange danskere var stået op til. 2025 var nemlig kun seks minutter gammelt, da fyrværkeri eksploderede i hovedet på en 24-årig mand. Han døde kort efter ankomsten til OUH.
Ulykken skete på Nyborgvej i Odense og noterede sig som endnu én i en ellers generelt faldende tendens. Hen over årene er færre efterhånden kommet galt af sted med fyrværkeri.
I 2019 kom 228 til skade, i år kom 210 til skade, viser opgørelser fra Ulykkesanalysegruppen på OUH.
- Det er et lavt tal, men det skal være endnu bedre. Det skal helst være nul, siger fyrværker Claus Oldenbjerg - eller Krudttossen, som hans fyrværkeriforretning hedder.
Erik Blodøkse
Her et par dage inde i januar snurrer diskokuglen stadig i hans butik på landevejen mellem Bellinge og Verninge sydvest for Odense. Mellem sjove hatte, bordbomber og serpentiner står attrapper af små, store og kæmpestore raketter, bomberør og batterier.
Claus Oldenbjerg er ved at lukke ned for denne gang, men han har indvilliget i at gå en runde for at vise, hvad for noget fyrværkeri der kan være farligt.
- Men der er ikke noget lovligt og godkendt fyrværkeri, der er farligt, hvis man håndterer det rigtigt, siger han.
- Jeg går selv på jagt, og hvis jeg render rundt med mit jagtgevær hen over skulderen med bønder i, pissefuld og skyder lidt til højre og venstre, vil der nok også ske ulykker.
Derfor mener Claus Oldenbjerg, at man skal læse den medfølgende beskrivelse af fyrværkeriet, man skal stå i god afstand, man skal have en ædru person til at tænde det, og så skal man altid have sikkerhedsbriller på udenfor.
- Også selvom du bare skal ud at tisse i hækken. Der kan komme en raket farende, og så har du mistet synet, som han siger.
24-årig død i fyrværkeriulykke i Odense
En ung mand fra Odense er død efter en fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet. Det var virkelig voldsomt, siger overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, til TV 2.
Torben Jakobsen, der er vagtchef ved Fyns Politi, fortæller til Ritzau, at den unge mand blev 24 år.
Politiet har tidligere oplyst, at episoden skete kort efter midnat – nærmere bestemt klokken 00.06.
En anden person kom også til skade
Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
De pårørende er underrettet.
De foreløbige undersøgelser tyder ifølge vagtchef Torben Jakobsen på, at manden har antændt noget fyrværkeri, som er eksploderet tæt på hans ansigt.
- Hvad der er blevet affyret - om det er lovligt eller ulovligt - kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Torben Jakobsen til Ritzau.
Han fortæller, at der var flere mennesker i området, og at en anden person kom lettere til skade ved ulykken.
Politiet vil nu undersøge ulykken nærmere.
- Det er jo en tragisk ulykke, men derfor forsøger vi stadig at få afklaret de nærmere omstændigheder i løbet af formiddagen, siger vagtchefen.
Nede i hjørnet af forretningen hænger raketterne. Claus Oldenbjerg viser pinden på den ene af dem. Den er tyk, og holder han fat i enden, buer pinden ikke.
- Sådan her skal det være. Den er stabil, siger han og viser nogle andre raketter med en tyndere pind.
- Den her er lige til den tynde side, hvis du spørger mig.
Claus Oldenbjerg går videre over til batterierne. En stor, sort kasse til lige knap 1000 kroner står på en hylde. Det er en ”Erik Blodøkse” og den har 74 skud i sig. Han tager fat i den, trykker på den og viser, at den her ikke vælter så nemt.
- Men når man går ned i pris, går man ned i kvalitet. Stod det til mig, skulle vi ikke sælge billige batterier. Så skulle folk købe få enheder af kvalitetsfyrværkeri. Men folk vil ikke betale for kvaliteten, siger Claus Oldenbjerg.
Nemt at skaffe ulovligt fyrværkeri
Hvad der præcist skete på Nyborgvej i Odense klokken 00.06 nytårsnat – og hvorfor det skete -, er Fyns Politi stadig i gang med at undersøge.
Overlæge på OUH Morten Schultz Larsen sagde onsdag morgen til TV 2, at man formodede, at den 24-årige mand havde antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Men politiet er stadig sparsomme med oplysninger og kan endnu ikke fortælle, om det var lovligt eller ulovligt, der eksploderede.
Beboere rystede efter voldsom fyrværkeriulykke
Beboerne i området omkring Nyborgvej, hvor en 24-årig mand nytårsnat mistede livet i en fyrværkeriulykke, er rystede.
- Det er skræmmende tæt på. Jeg er selv 23 år. Det er en forfærdelig skæbne, at en 24-årig mand er død. Det er fuldstændig forfærdeligt, siger Louise Ejlsborg, der bor i den opgang, hvor den pågældende nytårsfest blev afholdt.
Louise Ejlsborg var ikke hjemme, da ulykken foran hendes opgang skete, men hun har brugt nytårsdag på at tørre blod væk i opgangen.
Ulykken skete, da noget fyrværkeri eksploderede i hovedet på den 24-årige.
TV 2 Fyn har talt med flere beboere, der var til stede på Nyborgvej ved midnatstid. I timevis var der ambulance og politi til stede.
Claus Oldenbjerg er dog klar over, hvor nemt det er at skaffe sig ulovligt fyrværkeri. Han har ikke selv prøvet, men han hører, hvordan det sælges på sociale medier, og hvordan man bare skal ringe til de rigtige, og så kan det blive leveret kort tid efter.
Hvis man kunne lukke mere effektivt ned for det, ville det have en effekt på de alvorlige ulykker der trods alt stadig sker. Han foreslår også, at forældre skal holde bedre øje med deres børn i december, og at fyrværkere som ham i højere grad kommer ud på skolerne og underviser i håndteringen af fyrværkeri.
- Står du først med noget ulovligt fyrværkeri, aner du ikke, hvad der sker, når du sætter ild til det, siger Claus Oldenbjerg.
Fynske sygehuse har behandlet flere alvorlige fyrværkeriskader
kopieret!
Odense Universitetshospital har i Odense og Svendborg behandlet omkring 20 fyrværkeriskader dette nytår, hvoraf syv til otte har været alvorlige, oplyser overlæge og professor Jens Lauritsen på Ortopædkirurgisk, OUH.
I hele Region Syddanmark er 57 personer blevet behandlet for fyrværkeriskader. Det er det højeste antal i hele landet, og en stigning i forhold til sidste år, hvor 51 blev behandlet.
Også på landsplan er der sket en lille stigning.
- Den mest alvorlige ulykke vi har haft, er den tragiske ulykke hvor en 24-årig mand mistede livet, siger Jens Lauritsen.
I regionen var der flest ulykker med batterier, raketter og indendørsfyrværkeri. Primært mænd er kommet til skade.
Politiet opgiver eftersøgning af 70-årige Poul
kopieret!
Siden 27. december har politiet ledt efter 70-årige Poul Frank Andersen, efter han den 26. december forlod sin bopæl i Årslev.
Eftersøgningen indstilles nu, efter politihunde, helikopter og droner har ledt i et større område omkring den 70-åriges bopæl.
Fyns Politi har løbende fået henvendelser fra befolkningen, som alle er blevet fulgt op. Men disse har heller ikke givet noget resultat, oplyser politikredsen.
- Der har været tale om en grundig eftersøgning, men vi må indse, at vores muligheder er ved at være udtømte. Hundene har ikke fået fært og dronerne har ikke kunnet se noget. Vi er nu på syvende døgn, siden Poul Frank Andersen forlod sin bopæl, og uden nye konkrete tips eller spor har vi udtømt vores muligheder, siger politikommissær Lars Sønderskov Kristensen fra Fyns Politi.
Hvis man har oplysninger om Poul Frank Andersens opholdssted – eller hvis man har set ham - bedes man ringe til Fyns Politi på telefon 114.
Poul Frank Andersen beskrives som en mand på 70 år med hvidt hår og gråt fuldskæg, iført sort eller grå kedeldragt.
Knivdrama i supermarked - kan du genkende denne mand?
kopieret!
- Det er et røveri, hænderne op. Giv mig pengene, råbte en ung mand under et væbnet røveri i Rema 1000 på Jernbanevej i Nørre Aaby.
Røveriet fandt sted den 29. december 2024 klokken 20.23, hvor den maskerede gerningsmand henvendte sig ved kassen.
Fyns Politi har tidligere udsendt et signalement, og nu deler politikredsen også billeder af manden, som står bag røveriet. Kender du manden, eller kender du til oplysninger der kan bringe politiet nærmere en opklaring, kan du ringe 114.
Gerningsmanden beskrives som en mand på 18-25 år, 180-185 centimeter høj og med spinket kropsbygning. Mandens hudfarve er lys og han talte dansk. Manden var iført en sort jakke med et hvidt mærke på venstre skulder og et mindre hvidt logo på venstre bryst.
Desuden var han iklædt en mørk hættetrøje under jakken, mellemblå jeans og mørke kondisko.
Han var maskeret med tørklæde eller halsedisse til op over næsen og havde hætten trukket over hovedet, samt iført mørke handsker. Gerningsmanden var bevæbnet med kniv og undløbet med de stjålne kontanter i en blå Rema 1000-pose.
Fyns Politi oplyser i øvrigt, at der er sikret DNA-spor på gerningsstedet, som politiet venter analysesvar på.
Leder efter flere spor
På overvågning fra gerningsstedet ses manden løbe alene i vestlig retning ad Svinget efter røveriet.
Vidner har kontaktet politiet og forklaret, at de har set en mand svarende til gerningsmanden løbe ad Østergade i vestlig retning og på Kongsgaardsvej i sydlig retning mod rundkørslen ved Idrætsvej, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Politiet er interesseret i at høre fra borgere der enten har set eller hørt noget i relation til røveriet.
Politiet vil høre fra dig hvis:
Du har set noget ved butikken eller på den beskrevne strækning den 29. december omkring gerningstidspunktet klokken 20.20-20.40.
Du bor langs den nævnte strækning og har videoovervågning i din indkørsel eller i din bil som måske har optagelser fra gerningstidspunktet
Du kan genkende – eller mener at kunne genkende - gerningspersonen ud fra overvågningsbillederne og signalement
Du har hørt nogle tale om nogen eller noget, som kunne have relation til røveriet
Nu bliver det dyrere at tanke din bil
kopieret!
Når ejerne af Fyns 223.631 benzin- og dieselbiler i de private husholdninger næste gang skal have fyldt tanken, bliver det til en væsentlig højere pris end før årsskiftet.
For ved årsskiftet er afgifterne på både benzin og diesel steget, hvilket har medvirket til, at en liter diesel onsdag formiddag er steget til sit højeste niveau i 10 måneder.
Ifølge energiselskabet OK er listeprisen for diesel dermed oppe på 14,62 kroner per liter.
Listepriserne ligger generelt 1,2 kroner over den pris, som står på pumpen ved de ubemandede tankstationer, hvilket i praksis betyder, at diesel onsdag kan købes fra 13,42 kroner per liter.
Det er den højeste pris siden midten af februar måned sidste år, og cirka en krone mere end gennemsnitsprisen for diesel i 2024.
For benzin er afgiftsstigningen mindre.
Her er prisen onsdag steget til lige over 14 kroner ude på tankstationerne, hvilket bringer prisen lige op over gennemsnitsprisen for benzin i 2024.
Benzin- og dieselbiler hitter
Ifølge FDM er det blandt andet en skatteaftale fra 2009, som igen i 2025 gør det dyrere at tanke bilen.
Alt imens benzin- og dieselpriserne stiger, forbliver det såkaldte befordringsfradrag uændret. Det har Skatterådet besluttet.
Befordringsfradraget er en skatterabat til pendlere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.
DSB har tidligere oplyst, at priserne for pendlere, der rejser mere end tre zoner, ikke vil opleve prisstigninger, når taksterne ændres den 19. januar 2025.
I over 100 år har familien båret den, men nu er unikt arvestykke forsvundet
Mere end 100 år af Malene Nichola Grods' familiehistorie er forsvundet.
Der er tale om en dåbskjole, der gennem tiden er båret af seks generationer.
- Vi flyttede for et år siden, og jeg er bange for, dåbskjolen har gemt sig blandt noget andet tøj, som er røget til genbrug, forklarer Malene Nichola Grods til TV 2 Fyn.
Nu håber hun på, at nogen kan hjælpe hende på vej til at få den tilbage i familiens besiddelse, så fremtidige generationer kan bære den.
Landsdækkende eftersøgning
Malene Nichola Grods skrev en efterlysning på Facebook den 29. december 2024, og siden da er hendes opslag blevet delt mere end 1.200 gange.
- Det betyder meget, at så mange har hjulpet til i eftersøgningen, men desværre har ingen set kjolen, forklarer hun.
Samtidig har Røde Kors-butikker på tværs af Danmark ledt i deres butikker, men indtil videre uden held.
Dåb og bryllup til februar
Der krydses fingre for, at dåbskjolen vender hjem snart. For om få uger skal Malene Nichola Grods’ yngste søn døbes.
Den 1. februar for at være nøjagtig.
Og ikke nok med det, så skal hun også selv giftes den samme dag.
- Det ville jo være den perfekte bryllupsgave, hvis kjolen dukkede op til den dag, der betyder så meget for min familie, afslutter hun.
Har du set kjolen, er du velkommen til at kontakte Malene Nichola Grods via telefonnummeret: 42 30 47 06