- Det er jo virkelig fantastisk at komme herover, siger Sabine Kirchmeier, der er direktør i Dansk Sprognævn.
Hun har stillet sig op foran en tætpakket sal i Frivilligcenter Nordfyn, hvor Fyens Stiftstidendes læsertiltag Café Stiften har sat direktøren i stævne.
Billetterne blev revet væk, og det vidner om stor interesse for sprognævnet som den nye spændende nabo i Bogense.
- Det er et nyt univers for os. For jeg har da hørt om sprognævnet, men jeg aner ikke, hvad de laver, siger Randi Brunholt fra Bogense, der er en af de fremmødte.
- I al almindelighed er Bogense-borgere meget venlige og imødekommende overfor fremmede, understreger Eva Poppen fra Bogense.
Og Hans Kristian Jakobsen fra Særslev er også klar til at byde sprogeksperterne velkommen.
- De er velkomne til at ringe til mig, hvis de har nogle problemer, så tager vi den derfra, griner han.
Opmærksomheden er kommet helt bag på direktør Sabine Kirchmeier.
- Da vi flyttede til Frederiksberg for fire år siden, var der ingen, der lagde mærke til os på nogen særlig måde. Og Frederiksberg Avis var først hos os, da de opdagede vi skulle flytte, fortæller hun til forsamlingen, der finder kontrasten morsom.
Sprognævnets flytning fra Frederiksberg til Bogense blev bekendtgjort som en del af statens udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen.
I starten lød der noget mere kritiske toner fra direktøren om flytteordren.
- Jeg er bange for, at det bliver en overordentlig vanskelig opgave at få et højt specialiseret forskningsmiljø som Sprognævnet til at fungere i Bogense, og jeg er meget spændt på at høre hvilke faglige vurderinger, der ligger til grund for beslutningen, sagde Sabine Kirchmeier i februar.
I mellemtiden er den bitre pille blevet slugt, og direktøren har tydeligvis valgt at få det bedste ud af situationen, der betyder at sprognævnet flytter ind i Bogenses tidligere varmecentral på Adelgade til januar. Otte af nævnets tolv medarbejdere fortsætter i jobbet, selvom det flytter til Fyn.
Odenses robotter skal tale dansk
Flytningen betyder, at nævnet kigger efter nye samarbejdspartnere, og ifølge direktøren er det meget nærliggende at rette kikkerten mod Odenses robotmiljø.
Sabine Kirchmeier fortæller, at hun tidligere samme dag har været til møde på Syddansk Universitet for at finde fodslag med samarbejdspartnere.
- Vi har jo en stor viden om, hvordan man taler ordentligt dansk, og den vil vi gerne dele med dem, der bygger robotter, siger Sabine Kirchmeier.
Et af nævnets kommende indsatsområder er sprogteknologi, for i disse år bliver vi mødt af en stadig stigende strøm af produkter, vi kan kontrollere med stemmestyring.
Til daglig taler du måske med Apples taleassistent Siri eller Googles tilsvarende Google Assistent. Men i fremtiden kan mængden af robotter eller anden teknologi, der kan styres med talens brug, stige kraftigt.
- Nye redskaber i for eksempel ældreplejen skal da tale dansk. Det skal jo ikke være sådan, at vi skal tale engelsk til maskinerne, understreger direktøren overfor forsamlingen.
Også på sprognævnets nye adresse i Bogense kan man risikere at møde den nyeste teknologi, der kommer på skolebænken.
- Der kan man måske støde på robotter, som vi forsøger at få til at tale ordentligt dansk.
Opbakning i Bogense
Udover snak om robotter og nye adresser, får gæsterne denne aften et hurtigt indblik i nævnets arbejde med den konstante overvågning og tilpasning af det danske sprog.
Og selvom direktøren ikke selv flytter folkeregisteradresse til Bogense, lader direktøren til at blive godkendt som en del af byens miljø.
- Meget spændende. Jeg håber, hun ville holde foredrag en gang om måneden. Så ville jeg komme hver gang, siger Eva Poppen fra Bogense.
Og Hans Kristian Jakobsen er enig.
- Jeg havde en god oplevelse. De er åbne overfor dialekter, så det kan være, vi kan få lært dem at skrive ged med kun to bogstaver (ge') i stedet for tre. Det er jo fråds, siger han med et grin.
Herunder kan du se tv-indslaget fra aftenmødet med sprognævnets direktør.