Barske vidnesbyrd bag påbud til børnehus - børn må trøste de voksne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Arbejdsmiljøet i det integrerede dagtilbud Skovbrynets Børnehus i Nyborg er i så ringe forfatning, at der er risiko for, at arbejdet kan skade børnene og de ansatte. Men kommunen har ingen sanktionsmuligheder, da der er tale om et privat dagtilbud.
Da Emilie Kristensen en tirsdag i juli i år kørte hjem fra sit arbejde som pædagog i den private institution Skovbrynets Børnehus var hun med egne ord på sammenbruddets rand.
Hun var i gang med sin anden uge i jobbet, da hun var nødt til at kaste bilen ind til siden.
- Jeg når lige at holde ind, og så kan jeg bare ikke holde tårerne tilbage. Jeg kan mærke, at jeg ikke kan klare at være der mere, og jeg bryder fuldstændig sammen.
Efter knap halvanden uge i jobbet var hun slidt op. Hun havde set kollegaer blive overfuset og udstillet, børn blive slæbt over legepladsen af lederen og et kuet personale. Hun så børn blive afleveret et sted, hvor arbejdsmiljøet ikke er, som det burde være. Et sted, hvor børn spørger de voksne, om de er okay, når de er blevet overfuset af lederen.
Gennem aktindsigter og vidnesbyrd fra nuværende og tidligere ansatte kan TV 2 Fyn fortælle om et børnehus, hvor pædagoger "dagligt til ugentligt" overfuses, udstilles og krænkes foran børn og kollegaer af institutionens leder Ulla Nielsen, der samtidig ejer og er bestyrelsesmedlem i den private daginstitution Skovbrynets Børnehus.
Men ifølge Arbejdstilsynet står det så skidt til med arbejdsmiljøet, at lederens krænkende handlinger øger de ansattes risiko for at få stress, angst, depression, hjertekarsygdomme samt i nogle tilfælde at udvikle posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Af samme årsag er der 21. november udstedt et påbud til daginstitutionen.
I påbuddet fremgår det blandt andet, at ansatte har oplyst til Arbejdstilsynet, at lederen kan komme stormende ind på stuen og afbryde ansatte, mens de arbejder med børnene, bruger sine observationer af ansattes arbejde til at udstille enkelte ansatte på personalemøder, og at nogle ansatte har symptomer på helbredsforringelser.
Men det er ikke kun de ansatte i Skovbrynets Børnehus, der bliver påvirket af det dårlige arbejdsmiljø. Det fortæller Unni Lind, der er docent på Københavns Professionsskole og ekspert i arbejdsmiljø i daginstitutioner.
- Helt overordnet har det den konsekvens, at de ansatte, der skal levere det pædagogiske arbejde, er utrygge og presset. Det går ud over nærværet og det overskud, de skal have over for børnene, siger hun og uddyber:
- Min forskning viser, at børn forsøger at få dagligdagen til at fungere, men det bliver et problem, hvis børnene skal tage vare på, om de voksne har det godt eller ej. Det er ikke deres opgave.
Her er medarbejdernes beretninger til Arbejdstilsynet
Ansatte oplyste, at de krænkende handlinger aktuelt forekommer fra dagligt til ugentligt, og har stået på over længere tid og mere end et år tilbage. Arbejdstilsynet forholder sig i påbuddet til de eksempler der går maksimalt et år tilbage.
Ansatte oplyste, at lederen af Skovbrynets Børnehus i nogle situationer kan have en adfærd og kommunikationsform, som ansatte oplever som krænkende, som skaber utryghed, kan være nedværdigende, overfusende eller sårende.
Ansatte oplyste, at de kan opleve at lederen kommer stormende ind på stuen og afbryder ansatte, mens de arbejder med børnene for at afkræve forklaring på noget, som lederen er blevet opmærksom på og mener er forkert. Det kan fx handle om ansattes håndtering af konkrete arbejdsopgaver, herunder fx at ansatte på en stue har bedt andre ansatte om hjælp til at løse kerneopgaven.
Ansatte oplyste, at de i den forbindelse oplever en hård tone, og kan føle at de bliver skældt ud/overfuset foran kollegaer og børnene, hvilket opleves meget ubehageligt.
Ansatte oplyste, at der har været tilfælde, hvor børn efterfølgende har spurgt ansatte om de var okay, hvilket yderligere giver de ansatte dårlig samvittighed over for børnene.
Ansatte oplyste, at lederen også kan tale til ansatte i en nedladende tone, foran kollegaer og børn. Fx havde en ansat bedt om hjælp i en situation, hvor flere børn var kede af det. Hertil havde lederen udtrykt manglende forståelse for behovet for hjælp, og sagt til den ansatte ”jeg ved ikke, hvorfor du ikke kan tage dig af flere børn på samme tid".
Ansatte oplyste, at det også kan forekomme, at lederen bruger sine observationer af ansattes arbejde til at udstille enkelte ansatte på personalemøder, hvis lederen ikke mener, at ansatte har udført arbejdet tilfredsstillende.
Ansatte oplyste, at det også kan opleves ubehageligt at være vidne til at kollegaer bliver irettesat, eller udstillet foran børn eller kollegaer.
Ansatte oplyste, at nogle ansatte ikke har mod til at sige fra, mens andre opsøger lederen efterfølgende. Nogle ansatte oplyste, at når de foreholder lederen deres oplevelser, kan de på tomandshånd blive mødt med mere forståelse og dialog, og kan kortvarigt efterfølgende opleve en forbedring i lederens adfærd, men at det ikke fastholdes.
Andre ansatte oplyste, at når ansatte forsøger at konfrontere lederen med deres oplevelser, så ender de med at gå derfra med en oplevelse af, at de selv er problemet, og at de ikke er noget værd, fx fordi lederen har udtalt ”Du kan ikke problematisere min personlighed”, ”Hvad hvis jeg bare siger op, så er der ingen institution. Der er i hvert fald ingen, der vil have jer, når I ikke kan finde ud af at kommunikere”, ”Det er jer, der skal arbejde med arbejdsmiljøet. Det kan ikke blive godt, hvis I ikke kan finde ud af det”, ”Du er ikke god til …, se på ”kollega”, det er han/hun god til”.
Ansatte oplyste i den forbindelse, at de oplever, at der er forskel på, hvordan de bliver mødt af lederen, og at lederen favoriserer nogle ansatte, mens andre i højere grad er udsat for kritik.
Ansatte oplyste, at de oplever at være i en udsat position, hvis de går ind i faglige drøftelser eller udtrykker sig undrende om praksis. De oplever at blive lukket ned i en hård tone, før de får mulighed for at tale ud. De oplyste, at nogle ansatte afholder sig fra at bringe faglige betragtninger op i plenum, fordi de forventer at blive mødt med en hård tone, og udstillet foran kollegaer hvis de gør det. Vi fik oplyst, at bølgerne gik højt på det sidste personalemøde, og at lederen havde kaldt en ansat for en "dramaqueen", hvilket flere ansatte fandt grænseoverskridende at være vidne til.
Ansatte oplyste, at kulturen generelt er præget af utryghed. De oplyste, at det kan være utrygt at gå til lederen med udfordringer i arbejdet, fx vedr. planlægning. Nogle ansatte går til lederen, og efterfølgende skal andre ansatte forsvare og redegøre for, at der er et problem.
Ansatte oplyste, at de kan opleve det, som at man risikerer at "smide kollegaer under bussen", hvis man henvender sig til lederen.
Ansatte oplyste, at der generelt er uklarheder omkring arbejdsgange og ansvarsområder, og at det fra ledelsen er italesat, at der er strategisk selvledelse, men at det ikke er klart for ansatte, hvad der menes med det.
Ansatte oplyste, at de krænkende handlinger fra lederen ofte opstår i situationer, hvor ansatte har gjort noget, som lederen efterfølgende ikke er enig i.
Lederen oplyste, at hun har en direkte kommunikationsform, og at der har været sammenstød med ansatte, bl.a. over faglige uenigheder, men genkender ikke, at det har karakter af krænkende handlinger mod ansatte.
Lederen anerkender, at noget går galt i kommunikationen i virksomheden, men har primært en oplevelse af, at det er de ansatte imellem, der kan opstå konflikter og uenigheder.
Ansatte oplyste, at de ikke er bekendt med, at virksomheden har retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger.
Lederen oplyste i tillæg hertil, at der ikke er retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende handlinger, og at lederen ikke vil gå ind i "fnidder og snakken i krogene", men har bedt de ansatte arbejde med det.
Lederen oplyste, at der ifølge hende er samlet op på de sammenstød, der har været mellem lederen og ansatte, og at hun øver sig på ikke at sige tingene så direkte.
Ansatte og ledelse oplyste, at der løbende er fokus på samarbejde og kommunikation. Bl.a. drøftes samarbejde og kommunikation på ugentlige teammøder, hvor lederen deltager, og næstkommende pædagogiske dag er også afsat med fokus på kommunikation.
Ansatte oplyste at det er et vedvarende fokus, men at det ikke udmønter sig i konkrete retningslinjer, eller ændrer på forekomsten af de krænkende handlinger fra lederen. Lederen oplyste, at det er aftalt, at man går til sin kollega frem for at snakke i krogene, hvis der opstår en konflikt eller uenighed mellem kollegaer.
Lederen fremviste ved det afsluttende møde et skriftligt materiale vedr. samarbejde, som hun havde udleveret til de ansatte. Lederen oplyste vedr. begrebet strategisk selvledelse, at det er de ansatte selv, der planlægger og tilrettelægger det daglige arbejde. Herunder laver vagtplan, pauseplan, planlægger hverdagen med aktiviteter, faglig retning mv.
Lederen oplyste, at hun ikke blander sig i det daglige arbejde, men har en høj grad af tillid til de ansatte.
Lederen oplyste, at hun derimod forventer at de ansatte tager fat i hende, hvis der er udfordringer eller sker fejl.
Ansatte oplyste om flere episoder, hvor ansatte efter at have følt sig overfuset eller udstillet af lederen. Nogle ansatte oplyste om symptomer på helbredsforringelser.
Ansatte oplyste, at de har kendskab til at flere tidligere kollegaer har forladt arbejdspladsen grundet krænkende handlinger fra lederen.
Kommunen kan ikke handle på dårligt arbejdsmiljø
På landsplan findes der i alt 405 private daginstitutioner som Skovbrynets Børnehus. Her har lige knap 15.000 børn deres daglige gang.
Nyborg Kommune betaler et tilskud til børnehuset per barn, men da der er tale om et privat dagtilbud, har kommunen ikke nogen arbejdsgiverpligt, som tilfældet er med de kommunale og selvejende dagtilbud, forklarer Lars Kofoed, der er chef for Børn og Skole i kommunen.
Kommunen har udelukkende mulighed for at handle, hvis det pædagogiske tilsyn giver anledning hertil. Men de har ingen mulighed for at handle på et dårligt arbejdsmiljø i en privat institution, siger han.
- Man skal være klar over at private dagtilbud er en privat virksomhed. Vi har rigtig mange opgaver som kommune, men en af de opgaver, vi ikke har, er at gå ind i sager om arbejdsmiljø i private virksomheder.
Og det er problem mener flere af de eksperter, som TV 2 Fyn har talt med. De peger især på, at det pædagogiske tilsyn ikke kobler medarbejdernes arbejdsmiljø sammen med børnenes trivsel.
Den holdning deler medlem Trine Bramsen (S), der er medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Hun fortæller, at udvalget aktuelt kigger på de generelle rammer for de forskellige typer af daginstitutioner.
Foreholdt Arbejdstilsynets påbud til Skovbrynets Børnehus fortæller hun, at hun vil drøfte sagen med de andre medlemmer af udvalget med henblik på at rette loven til, så der laves en samkøring mellem arbejdstilsynsrapporter og pædagogiske tilsyn:
- Det her understreger, at der er behov for at se på det pædagogiske tilsyn på en anden måde. I mine øjne skal der selvfølgelig reageres, hvis der er så dårligt et arbejdsmiljø, at det kan gå ud over børnene, siger hun til TV 2 Fyn.
Hvad er et privat dagtilbud?
En privat institution er et dagtilbud, der ikke administreres af kommunen.
Et sådan kan oprettes i en kommune, hvis dennes opfyldelseskriterier er opfyldt. Kriterierne udarbejdes af kommunerne selv, og de kan derfor variere.
Modsat de kommunale og selvejende dagtilbud, så er private dagtilbud en selvstændig virksomhed med en ejer, de i nogle tilfælde kan trække profit ud af dagtilbuddet. Selskabet har ikke en driftsoverenskomst med kommunen.
Bestyrelsen i en privat daginstitution er institutionens øverste myndighed og ligeledes arbejdsgiveren. Det giver både ansættelses – og fyringskompetence i forhold til leder og medarbejdere samt det økonomiske ansvar.
Institutionsbestyrelsen kan bestå af ejeren, og i vedtægten kan det fremgå, hvorvidt der skal sidde andre repræsentanter fra for eksempel forældrebestyrelsen eller personalegruppen, og hvilke kompetencer disse skal have.
Et privat dagtilbud er ikke en del af den kommunale pladsanvisning, og får derfor ikke visiteret børn til institutionen, som de kommunale og selvejende får. Den private daginstitution fører selv sin egen venteliste, ligesom de selv fastsætter regler og kriterier for optagelse i institutionen ud fra gældende lovgivning.
Man kan få tilskud til pasning af barn i et privat dagtilbud. Tilskuddet udbetales direkte til institutionen, der modregner beløbet i deres opkrævninger, inden de sender regningen til forældrene. Tilskuddet til den private institution udregnes på lige fod med udregningen af tilskud til et kommunalt dagtilbud.
Et privat dagtilbud er underlagt det pædagogiske tilsyn, ligesom tilfældet er med selvejende og kommunale dagtilbud. Kommune får dog ikke besked, hvis andre myndigheder udsteder påbud til en privat institution, og kommunen har eller ikke nogen sanktionsmuligheder over for private dagtilbud ud over det pædagogiske tilsyn.
Prisen for pasning i private dagtilbud kan frit fastsættes forældrebetalingen, fordi forældrene selv vælger, om deres børn skal optages i den private institution eller ej.
Overværede overfusning af kollegaer
Emilie Kristensen blev i sommer ansat i Skovbrynets Børnehus som pædagog i en stilling til 30 timer om ugen. Der skulle kun to dage, før hun blev vidne til en af lederens overfusninger.
- Jeg fortalte lederen, at jeg havde fået 40 i stedet for 30 timer den kommende uge. Det mente hun ikke var hendes ansvar, fordi mine kollegaer havde lavet vagtplanen. Jeg fik stukket vagtplanen i hånden, og så gik lederen med mig ud på legepladsen, hvor børnene legede rundt omkring. Lederen bad mig fortælle mine tre kollegaer, hvad jeg lige havde sagt til hende.
“Vikaren så helt forkert ud i hovedet. Og hun var ikke ny, hun havde været der længe, men blev rystet over den reprimande”
- Jeg når ikke rigtigt at sige så meget mere end det, og så tager lederen over og skælder dem ud over vagtplanen. Hun overfuser dem i en sådan grad, at jeg følte, jeg skulle sige undskyld til dem bagefter. Havde man gået forbi børnehaven ude foran hegnet, havde man kunne høre lederen råbe. Det eskalerede så hurtigt, at jeg blev blæst bagover, og det kom helt bag på mig.
Men det var ikke den eneste episode, Emilie nåede at være vidne til i de ni dage, hun var på arbejdede.
- Der var også en episode med en vikar, som ungerne var helt vilde med. Vores leder mente ikke, at det var supersmart, at vikaren bar for meget på børnene. Men i stedet for at lederen trak vikaren til side og fortalte det, stod lederen i døren og råbte gennem lokalet, mens børnene sad og spiste, at vikaren skulle lade være med at bære på børnene, fordi ellers ville institutionen få problemer, hvis der kom tilsyn.
- Og det var ikke i en høflig tone. Vikaren så helt forkert ud i hovedet. Og hun var ikke ny, hun havde været der længe, men blev rystet over den reprimande.
Derfor nævner vi navnet på lederen
TV 2 Fyn har valgt at bringe navnet på lederen, da hun har valgt at udtale om sagen, og da hun ikke bare er leder for børnehuset men også ejer institutionen.
Leder og ejer fredes trods manglende forbedringer
I Skovbrynets Børnehus er det bestyrelsen, der har arbejdsgiveransvaret. En bestyrelse som lederen Ulla Nielsen selv er en del af. Her har lederen, sammen med to andre bestyrelsesmedlemmer, ansvaret for at sikre, at de ansatte ikke risikerer at blive syge af at gå på arbejde.
Jess Aagaard er bestyrelsesformand for Skovbrynets Børnehus. Han fortæller til TV 2 Fyn, at han tager Arbejdstilsynets påbud til efterretning.
Han afviser dog, at påbuddet bør få konsekvenser for den nuværende leder og ejer af Skovbrynets Børnehus:
- Vi mener stadig, der er begrundet tro på, at hun og medarbejder sammen kan fortsætte med at have en god arbejdsplads, siger han.
“Vi har hentet professionel hjælp ind til at sikre, at vi gør tingene rigtigt, ligesom bestyrelsen aktivt er gået ind i sagen, så vi hjælper ledelsen med at få bragt det her på plads.”
I Arbejdstilsynets påbud noteres det, at trods lederens løbende fokus på samarbejde og kommunikation, og at lederen øver sig på ikke at sige tingene så direkte, så har det ikke udmøntet sig i konkrete retningslinjer eller ændret på forekomsten af de krænkende handlinger fra lederen.
Selvom det ikke er lykkedes lederen at rette op på det dårlige arbejdsmiljø, så rokker det ikke ved bestyrelsesformand Jess Aagaards tiltro til hende:
- Vi har hentet professionel hjælp ind til at sikre, at vi gør tingene rigtigt, ligesom bestyrelsen aktivt er gået ind i sagen, så vi hjælper ledelsen med at få bragt det her på plads. Det giver os et system til at opfange de her hændelser, og derfor har vi tillid til, at hun med de rette arbejdsværktøjer finder ud af det, siger han.
Forbedringer skal ske hurtigt
TV 2 Fyn ville gerne have interviewet Ulla Nielsen om de anklager, der rettes mod hende.
Hun ønsker ikke at stille op, men fortæller i et skriftligt svar, at hun ikke mener, hun selv udøver krænkende adfærd.
Ulla Nielsen oplyser, at det ikke er tilladt, at voksne overfuser hinanden i børns nærvær, at der er en rigtig god stemning i Skovbrynets Børnehus, og at hun ikke kan genkende Arbejdstilsynets fremstilling af sagen.
Den forklaring har hun også givet til Arbejdstilsynet, der i sidste ende har valgt ikke at tillægge Ulla Nielsens forklaring afgørende betydning og i stedet udstedt et påbud til institutionen.
Leder Ulla Nielsens udlægning bekymrer Unni Lind, der kalder det problematisk, hvis man som leder fratager sine medarbejderne deres oplevelser af at blive krænket.
- Når man får et påbud af Arbejdstilsynet, så er det jo fordi, der ikke er tale om en enkeltsag, men flere ting der tegner et billede af en arbejdsplads, der har nogle udfordringer, siger hun og uddyber:
- Og det er klart, at det ikke nødvendigvis er befordrende, at lederen ikke tænker, at vedkommende må reagere på det og måske endda søge hjælp hos de pædagogiske konsulenter i kommunen for at skabe en institution, hvor både personale og børn trives.
Skovbrynets Børnehus har nu frem til 1. juni 2024 til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres, så krænkende handlinger ikke forringer ansattes sikkerhed eller sundhed på kort eller lang sigt. Derudover skal børnehuset også oplyse, hvordan påbuddet er efterkommet.
Ifølge Unni Lind er der meget arbejde at tage fat i for lederen af Skovbrynets Børnehus, og selvom hun vurderer, at der er tale om en længerevarende proces, så skal der hurtigst muligt ske tegn på forbedringer i arbejdsmiljøet.
- Hvis ikke der er et ønske og en vilje til at sætte gang i den proces, så ville jeg som forælder og som ansat bekymre mig over, om der kommer til at ske nogle ændringer.
Aldrig oplevet noget lignende
Emilie Kristensen endte med at trække stikket fra Skovbrynets Børnehus efter bare ni arbejdsdage.
Hun var kørt over, tom for energi og uden tro på at arbejdsmiljøet i institutionen ville blive bedre igen. Resten af juli måned havde hun planlagt ferie, og da først opsigelsen var sendt, bredte der sig en ny følelse i kroppen:
- Lettet. Virkelig, virkelig, virkelig lettet over, at jeg ikke skulle tilbage. Jeg havde nogle få dage tilbage efter ferie, men jeg vidste godt, at jeg ikke turde møde op af frygt for repressalier fra lederen.
Ulla Nielsen bad efterfølgende Emilie om en skriftlig begrundelse for Emilies opsigelse. Det fik Emilie til at sende en lang mail, hvor hun forklarede, at lederen "kvalte" sine medarbejdere.
Hvordan kan du sige alt det her, når du kun har været der i 14 dage?
- For det første skal sommerferien være en rar periode med mange voksne til få børn, hvor man kan lave en masse ting, man normalt ikke kan. Det skal ikke være brandslukning. Og det var det.
“Ingen er tjent med, at der er et sted, der så usundt som lige præcis denne institution”
- Der var ingen planlægning, og i min anden uge fik de voksne i børnehaven ingen pauser. Der var ingen kommunikation mellem vuggestuen og børnehaven til at fordele hænderne.
Kunne du ikke have været med til at ændre kulturen ved at blive der?
- Jo, på bekostning af mit eget helbred. Jeg kunne jo se på mine kollegaer, at deres gnist var blevet slukket. De kæmpede med næb og kløer for at få hverdagen til at hænge sammen.
Har du oplevet noget lignende andre steder, du har arbejdet?
- Aldrig. Jeg har været i syv-otte forskellige institutioner, hvis vi tager min studietid med.
Emilie Kristensen har efter sin opsigelse kontaktet både Nyborg Kommune og Arbejdstilsynet for at gøre dem opmærksomme på flere forhold herunder arbejdsmiljøet i Skovbrynets Børnehus.
TV 2 Fyn har set dokumentation for, at Nyborg Kommune har modtaget og besvaret Emilie Kristensens henvendelse. Arbejdstilsynet tog på tilsynsbesøg få måneder efter Emilies henvendelse.
Det har taget tid, men Emilie Kristensen er efter nogle måneder, hvor oplevelsen har siddet dybt i hende, på vej videre. Det er lykkedes hende at hanke op i sig selv, efter hun har følt, at der blev sat spørgsmålstegn ved hendes faglige stolthed, når hun ikke kunne være i institutionen længere, end tilfældet var.
Hvad håber du, der kommer ud af, at du stiller dig frem og fortæller om dine oplevelser?
- Jeg håber, at der kan komme en ordentlig institution ud af det. Jeg håber, der er nogen, der rent faktisk kan løfte arbejdsmiljøet og hjælper. Om det er en ny ledelse, ved jeg ikke, men jeg ved bare, at ingen er tjent med, at der er et sted, der så usundt som lige præcis denne institution, slutter hun.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset i heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skrifteligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementet i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
Jan arbejdede på værftet, da enorm kran kollapsede - tog cyklen hjem i fuld orkan
De fleste, der levede 3. december 1999, husker præcis, hvor de var, og hvad de lavede, da århundredets orkan ramte landet. Orkanen dræbte syv mennesker og kvæstede over 800. Den ødelagde også utallige genstande - blandt andet Lindøvæftets portalkran.
På den skæbnesvangre dag var Jan Lillesø på arbejde i Lindøværftets fabrikshaller.
Det var allerede stormende, da han mødte ind på arbejde, og mange blev sendt hjem, da vinduer i hallerne blæste ind. Jan Lillesø arbejdede dog i et område, som ikke var så kraftigt berørt af stormen.
- Vi gik rundt indendørs og arbejdede med høreværn på, men når vi engang imellem gik ud og trak luft, kunne vi godt mærke, at stormen blev værre og værre, fortæller han.
Troede, det var en joke
Det blev mørkt, og Jan Lillesø fortsatte arbejdet med høreværn på. Udenfor udspillede der sig samtidig et drama, som han aldrig så ved selvsyn, selvom han opholdt sig tæt på.
En 114 meter høj portalkran med en kampvægt på 3500 ton overgav sig til et vindstød på cirka 50 meter i sekundet og kollapsede henover et enormt containerskib, som var ved at blive bygget. En begivenhed, som senere fik enorme konsekvenser for værftets ansatte.
Uvidende gik Jan Lillesø til kaffepause, da døren til pauselokalet pludselig blev banket ind.
- Der stod en formand i døren, som sagde, at vi skulle gå hjem. Han sagde, at portalkranen var væltet, men vi troede, det var en joke. Vi havde jo lige set den, forklarer han.
Men det var ramme alvor, skulle Jan Lillesø snart forstå, så han pakkede sine ting og bevægede sig mod værftets port gennem hallerne, så han ikke skulle ud i det vilde vejr.
- Dørene klappede helt vildt, og vinden hylede i kranerne udenfor. Da vi kom op til porten, var der en voldsom aktivitet. Samtidig med, at vi forlod værftet, kunne vi se, at nogle af de høje herrer i firmaet mødte ind.
Jan Lillesø blev aldrig bange i situationen, men under cykelturen hjem fra arbejde gik alvoren op for ham.
- Jeg fik kontakt til min kone og mine børn, der var i svømmehallen. Dem fik jeg mine forældre til at hente, for de skulle ikke opleve den cykeltur hjem, som jeg lige havde haft.
Måtte hjemsende tusinder
Portalkranens kollaps satte i praksis værftets vigtigste produktionslinje ud af drift, og 2200 medarbejdere blev hjemsendt.
Den væltede kran udrettede store skader for 200 millioner kroner, og en ny kran var først på plads i foråret 2001, hvor der igen var nogenlunde normale tilstande på værftet.
Selvom den nye portalkran skulle kunne holde til vindstød af 70 meter i sekundet, var den allerede gal igen i 2008, da den nye kran rullede ukontrolleret af sporet efter et kraftigt vindstød og beskadigede to tårnkraner.
Axelsen kommer med hovent svar i vredesudbrud mod forbund
Tirsdag kom det frem, at Viktor Axelsen ikke stiller op i sæsonfinalerne i Kina på grund af en skade i sin venstre fod.
Nu raser den fynske badmintonstjerne mod det internationale badmintonforbund BWF, der kræver dokumentation for skaden, så Axelsen kan undgå en bøde.
- Jeg har ved flere lejligheder forsøgt at sende dokumentation, når jeg har været syg eller skadet, og hver gang får jeg en bøde alligevel, indleder stjernen sit opslag på X.
- BWF siger offentligt, at de bekymrer sig om spillernes helbred, men gør I det, når det kommer til stykket? Send mig bare bøden, tordner Axelsen videre.
I turneringen Denmark Open i oktober trak Axelsen sig, efter han kastede op under en kamp.
I aften lyser Storebæltsbroen op i særlig farve - her er årsagen
Fra tirsdag aften vil rejsende over Storebælt opleve, at pylonerne lyser grønt. Årsagen skal findes i, at det i dag er International Handicapdag.
- Over 500.000 danskere lever med et fysisk eller mentalt handicap. I dag markeres International Handicapdag, hvor målet er at fremme forståelsen og nedbryde de barrierer, som mange oplever i hverdagen, skriver Sund & Bælt på X.
Det er ikke første gang, at Storebæltsbroen lyser op i en god sags tjeneste. I november lyste pylonerne blåt for at sætte fokus på diabetikere, og i september var det World Heart Day, som Hjerteforeningen står bag, der blev markeret med rødt lys.
Den grønne farve vil kunne ses fra mørkets frembrud og frem til midnat.
Ekspert vurderer: Er Tinderbox reelt i fare?
Bliver der Tinderbox næste år?
Det er det helt store spørgsmål i disse dage, hvor politikere, erhvervsdrivende og musikelskere holder vejret for at se, om festivalen i Odense, der hvert år har 50.000 besøgende, ulovligt har fået tilladelse til koncerterne i juni.
TV 2 Fyn har bedt Jøren Ullits, der er lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, om at kigge på lokalplanen for området. Den er fra 1992.
- Nej, der har ikke været lovhjemmel til det. Kommunen skal have ændret grundlaget for, hvad arealet kan bruges til. Man kan ikke bare give en tilladelse til en begivenhed, hvis det strider mod lokalplanen. Koncerterne er for omfattende, især den type koncert. Så kommunen skal få vedtaget en ny lokalplan, hvis arealet fremover skal bruges til koncerter, siger Jøren Ullits.
Lokalplan fra 1992 nævner ikke koncerter
I området, hvor festivalen afvikles, må der ifølge lokalplanen fra 1992 “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Den nævner intet om koncerter. Den 32 år gamle lokalplan blev lavet, da der dengang blev bygget en ny golfbane tæt ved Tusindårsskoven og altså 23 år inden musikken spillede til Tinderbox første gang i 2015.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Det er Michael Nielsen, som er bestyrelsesmedlem for Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager. Det er fortsat uvist.
Bekymrede unge frygter Tinderbox-aflysning: - Megatrist
- Det ville være megatrist.
Sådan siger 23-årige Amalie Huus, der har været på Tinderbox flere gange, om udsigten til, at musikfestivalen risikerer at lukke.
Det er Michael Nielsen, som er bestyrelsesmedlem i Dyrskuepladsens Naboer, der som privatperson vil have undersøgt, om festivalen i Odense er lovlig.
- Det synes jeg ikke er særligt fedt. Jeg har været til Tinderbox i rigtig mange år, og jeg vil rigtig gerne med næste år, siger 23-årige Sophie Jespersen, der studerer på UCL.
- Det vil ødelægge noget af sommeren. Det er et af de store højdepunkter, siger Michella Chanel Bøg Skovsager, der går i 2. g på Tietgenskolen i Odense.
Spørgsmålet er, om naboerne til Tusindårsskoven kan få medhold i deres klagesager.
Ulovlige kæmpekoncerter
Det er fortsat uvist.
Men Dyrskuepladsens Naboer har netop fået medhold i en klagesag, der har resulteret i, at flere store koncerter afholdt på Dyrskuepladsen har været ulovlige.
Nu vil Michael Nielsen have undersøgt, om også Tinderbox i Tusindårsskoven har været afholdt på et ulovligt grundlag.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er kommunen i gang med at ændre plangrundlaget, i håb om at Tinderbox og kæmpekoncerter på Dyrskuepladsen kan fortsætte i fremtiden.
Unge studerende: Det er ikke fair
TV 2 Fyn har spurgt en række odenseanere, hvad de siger til, at der er en risiko for, at det kan være slut med Tinderbox i Tusindårsskoven, som tiltrækker 50.000 gæster i juni.
Alle er enige om, at Tinderbox er kommet for at blive.
- Det er ikke fair, at det skal gå ud over så mange mennesker. Der er flere, der tager til Tinderbox, end der er naboer, det går ud over, men jeg kan godt se, det ikke er sjovt for naboerne, at det skal larme så meget, siger Nikolai Valentin, der går på Tietgenskolen i Odense.
En underskriftindsamling er blevet startet i håb om at bevare koncerter på Dyrskuepladsen og i Tusindårsskoven. Indtil videre har over 4.200 mennesker skrevet under.
Netop blandt de unge er der stor ærgrelse over, hvad en sommer uden Tinderbox vil betyde som odenseaner.
- Der er meget samvær i at tage til koncerterne. Der ligger meget i forfesterne og det at ses med efterskoleveninder og venner, man ikke har set i lang tid. Dem møder man derude, siger Clara Mortensen, der går i 2. g på Tietgenskolen.
Er du bekymret for din Tinderbox-billet?
- Ja. Jeg har brugt så mange penge på den. Det er ærgerligt. Vi er mange unge, der samles samme sted, siger Katrine Amalie Kaufmann, der også går i 2. g.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
TV 2 Fyn har spurgt Tinderbox, om det kan mærkes på billetsalget, at en nabo til festivalen vil have den lukket. Det har Tinderbox ikke ønsket at svare på.
Den nye lokalplan kommer i høring i januar, hvor blandt andre naboernes modstand mod festivalen vil blive taget i betragtning. I forbindelse med den nye lokalplan vil der også blive lavet en miljøvurdering og målt støjgener.
Tror du, at Tinderbox afvikles næste år?
- Ja, det har jeg svært for at se for mig, at det ikke er udfaldet. Det kræver dog blandt andet, at kommunen får lavet et udkast til en ny lokalplan og en miljøvurdering, men kommunen har en stor interesse i at sætte mange kræfter ind for, at det kan lade sig gøre, siger Jøren Ullits.
Meget skal gå galt
Så selv om det skulle vise sig, at Tinderbox har været afholdt ulovligt, skal meget gå galt, før næste års festival ender med at blive aflyst - også selv om naboerne klager over den nye lokalplan.
- Hvis de mener, det ikke må foregå, kan de klage til Planklagenævnet, men klagen suspenderer ikke noget. Hvis de klager, betyder det ikke, at kommunen ikke må bruge arealet på den pågældende måde, mens sagen bliver behandlet, bare fordi der er tvivl om, det er lovligt eller ej. Planklagenævnet når ikke at behandle en eventuel klage over den nye lokalplan inden sommeren 2025, siger Jøren Ullits.
Tinderbox afvikles efter planen næste gang fra 26. til 28. juni 2025.
Tinderbox har ikke ønsket at kommentere festivalens fremtid.
Se den vilde video: I dag er det 25 år siden, at orkan væltede kæmpe kran
Tagene blæste af, togene blev aflyst, broerne lukkede, og kranen på Lindøværftet væltede på grund af den historisk voldsomme “Decemberorkanen” 3. december 1999.
I dag er det 25 år siden.
Alligevel kan de fleste fynboer tydeligt huske, hvor de befandt sig, imens orkanen rasede.
Som den bevægede sig gennem Danmark, efterlod den skader for omkring 13 milliarder kroner og kvæstede 800 mennesker. På landsplan kostede den syv personer livet.
Voldsomste orkan
Flere fynboer oplevede også, at strømmen gik i deres byer.
Det skete også på TV 2 Fyn, der kort før den regionale nyhedsudsendelse var uden strøm. Årsagen var overrevne elledninger.
Orkanen var en af de voldsomste og mest omfattende i nyere dansk vejrhistorie.
Cyklist ramt af varevogn i voldsom ulykke
Der er sket en alvorlig færdselsulykke på Tåsinge. Det oplyser Fyns Politi.
- Klokken ni i morges på Vornæsvej på Tåsinge er der en bilist, der rammer en cyklist. Cyklisten er en ældre mand, som er svært tilskadekommen, siger Mads Boel, der er kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi.
Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen og har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
- Der er indtil videre ikke nogen sigtede i sagen, siger Mads Boel.
Billeder fra stedet viser, at varevognens forrude er blevet smadret. Cyklen ligger på vejen lige foran bilen.
Ulykken er sket på en landevej, hvor man må køre 80 kilometer i timen.
Gitta skulle betale sine naboers skat - nu slipper alle for at betale
Gitta Ravn og naboerne på Guldrankevej slipper for at betale ejendomsskat for andet halvår af 2023.
Tirsdag var Gitta Ravn, der var blevet opkrævet skatter for ikke bare sin egen ejendom, men også sine 14 naboers, kaldt til møde på borgmester Peter Rahbæk Juels (S) kontor.
Ud derfra kom hun med et brev om eftergivelse. Nu slipper både hun og naboerne for at betale ejendomsskat.
Synes du, det er retfærdigt, at du og dine naboer slipper for at betale?
- Det er i hvert fald retfærdigt, at jeg som borger ikke skal betale ejendomsskat for andre borgere. Jeg syntes, det mest retfærdige havde været, at man havde bibeholdt den fordeling, hvor Odense Kommune havde opkrævet ejendomsskat for hver enkelt husstand, siger Gitta Ravn.
Aldrig oplevet noget lignende
Odense Kommune har tidligere forsøgt at hjælpe Gitta Ravn og naboerne, men blev underkendt af skattemyndighederne.
- Hele forløbet har været grotesk, konstaterer hun.
Samme holdning deler Peter Rahbæk Juel.
- Vi er glade for, at der endelig kan ske retfærdighed i den her sag, som jo er helt absurd. Det har været et forløb, jeg tror vil gå over i historien, siger Peter Rahbæk Juel.
Er det retfærdigt, at skatteborgerne i Odense skal betale nu?
- Den her sag er helt uden for nummer, jeg har aldrig oplevet lignende. Der var ikke andre løsninger, så set i det lys, synes jeg, det er ret og rimeligt. Jeg tror, alle skatteborgere kan se, at det er en helt urimelig situation, Gitta har været igennem, fortæller borgmesteren.
Den eftergivne gæld beløber sig i 56.000 kroner.
På under to timer blev fire knaldet for euforiserende stoffer
Først var der én, så én mere og til sidst yderligere to, der mandag aften blev sigtet efter loven om euforiserende stoffer.
Klokken 17.02 blev en 50-årig mand fra Odense standset på Sandhusvej og sigtet for at have kørt bil, mens han var påvirket af stoffer.
Klokken 18.35 blev en 32-årig mand sigtet på Banegårdspladsen. Det fremgår ikke af døgnrapporten under hvilke omstændigheder, manden blev sigtet.
Bare syv minutter senere blev yderligere to mænd på begge 30 år sigtet på Østre Stationsvej.
Det fremgår ikke, hvilke stoffer mændene var påvirket eller i besiddelse af.
Axelsen trækker sig fra sæsonfinalerne
Viktor Axelsen kommer ikke til at stille op til sæsonfinalerne i Hangzhou i Kina.
Den dobbelte OL-vinder meddeler på sin Instagram, at han trækker sig fra turneringen på grund af en skade i sin venstre fod.
- Jeg er desværre ikke i stand til at stille op i World Tour Finals i december. Jeg kæmper med en skade i min fod, hvilket giver mig en del problemer, og jeg er blevet opfordret til at få styr på det med det samme for ikke at få længerevarende problemer.
- Jeg er meget ked af ikke at skulle spille i Hangzhou. At have vundet turneringen fem gange og ikke kunne spille en af mine yndlingsturneringer er en hård pille at sluge, skriver Axelsen.
Viktor Axelsen spillede senest den 23. november, hvor det blev til et nederlag til Anders Antonsen ved China Masters.
Fokus på comeback
Axelsen har vundet turneringen de seneste tre år, men det bliver altså ikke til fire år til træk.
Badmintonstjernen skriver i opslaget, at han nu vil fokusere fuldt ud på at blive sin skade kvit.
- Min førsteprioritet er at blive 100 procent rask, før jeg kommer til at spille igen. Mange tak for supporten. Det betyder meget for mig, afslutter han.
Det betyder samtidig, at Viktor Axelsen kan se tilbage på 2024 og resultaterne, hvor han kan se tilbage på tre store sejre.
Den største er naturligvis OL i Paris, men det blev også til triumfer i Hong Kong Masters og Malaysia Masters.
Mistede begge nummerplader ved Rosengårdcentret
Det er sjældent, man taber begge nummerplader på én gang.
Men enten er det, hvad der skete mandag aften ved Rosengårdcentrets parkeringsplads, eller også er nummerpladerne blevet stjålet, mens bilen holdt parkeret.
Da bilejeren parkerede på parkeringspladsen, havde bilen med al sandsynlighed nummerplader monteret både foran og bag bilen. Da forurettede efterfølgende kom ud til sin bil, var begge plader væk.
Anmeldelsen kom klokken 18.
Ville pante sæk med dåser - så blev politiet tilkaldt
Politiet blev tilkaldt, da en 46-årig mand mandag formiddag forsøgte at pante i Coop 365 på Vesterbro i Odense.
Manden fiskede flasker og dåser op af en officielt udseende pose, caféer og butikker bruger til at opbevare pant. Posen blev genkendt, og politiet tilkaldt.
- Det er en form for pose, pant bliver puttet i og klargjort til afhentning. Den er formentlig blevet stjålet i nærområdet, fortæller Fyns Politis kommunikationsmedarbejder Mads Boel.
Posen var ifølge døgnrapporten lukket med strips, forretninger gør brug af.
Manden oplyste til politiet, at han havde fundet posen liggende på jorden.
Han er sigtet for tyveri.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her