Borgmester vil kystsikre med DSB's penge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venstre Nyborg vil have staten til at købe og overlade størstedelen af de resterende DSB-arealer i Nyborg, der udlagt til boliger og lade kommunen udvikle et rekreativt område på arealet.
Det sker i kølvandet på diskussionen om kystsikring af havneområder, som TV 2 Fyn og TV 2 har omtalt de seneste dage.
- I disse år hvor vi oplever at vandet stiger, ikke mindst havvandet, er det værd at tænke over hvor vi bygger og ikke mindst hvor tæt på vandet. I Nyborg er de gamle DSB-arealer, udlagt til boligudvikling, og Nyborg Kommune har etableret en By-park på en del af området.Vi vil stadigvæk komme til at bygge i områder, hvor der er fare for vandstigning i fremtiden, men her er en oplagt mulighed for at udtage areal med et samlet boligareal på 25.000 kvadratmeter, siger Nyborgs borgmester Kenneth Muhs, der i denne sammenhæng taler på Venstres vegne.
- Derfor vil vi nu tage en snak med de øvrige partier i Nyborg Byråd samt rette henvendelse til ministeren for at invitere ham på et besøg i Nyborg til en snak om mulighederne for om staten kunne være en del af en samlet løsning i form af erhvervelse af arealet hvorefter Nyborg Kommune kunne udvikle størstedelen af området til rekreative formål i stedet for boliger, siger han