Eksplosionsagtig brand i stor kemikalie-virksomhed
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En kraftig brand har mandag formiddag ramt tagkonstruktionen over forbrændingen på Fortum - det tidligere Kommunekemi - i Nyborg. Ifølge politiet er der kontrol over branden.
Beredskab Fyn er sammen med Fyns Politi mandag formiddag rykket ud til en brand i Nyborg-virksomheden Fortum.
Fortum hed tidligere Kommunekemi og arbejder blandt andet med behandling af farligt affald.
- Redningsberedskabet har forholdsvis kontrol over det nu. Men det var en nærmest eksplosionsagtig brand, og vi er derude nu og har øjne på det, siger Lars Thede, der er vagtchef ved Fyns Politi.
Politi og beredskab modtog anmeldelse om branden klokken 10.38 og har ifølge vagtchefen endnu ikke overblik over årsagen til branden.
Ingen særlige forholdsregler
Vagtchef Lars Thede fortæller, at der ikke er grund til særforanstaltninger. Beboere nær ved virksomheden skal altså ikke evakueres eller tage andre forholdsregler.
- Det er selvfølgelig altid specielt med en virksomhedsbrand - især når det er en virksomhed, som indeholder mange stoffer og kemikalier, som vi skal være særligt agtpågivende med, siger Lars Thede.
Eftersøgning indstillet: 83-årig fundet i god behold
83-årige Jørgen Hinke, der har været forsvundet siden lørdag eftermiddag, er mandag morgen blevet fundet i god behold.
Den 83-årige faaborgenser Jørgen Hinke, der har været forsvundet siden lørdag, er mandag morgen fundet i god behold.
Det oplyser Fyns Politi.
Den efterlyste 83-årige Jørgen Hinke fra Fåborg er fundet i god behold her til morgen kort før kl. 09. Han bankede selv på en dør i det centrale Fåborg og bad om at låne et toilet. Han er ved godt mod og har det efter omstændighederne godt. Familien er underrettet. 1/2
— Fyns Politi (@FynsPoliti) April 1, 2019
Den 83-årige Jørgen Hinke forlod sit hjem lørdag eftermiddag, og allerede lørdag aften indledte politiet en større eftersøgning, hvor de blandt andet brugte hundepatruljer.
Søndag eftermiddag kom en stor gruppe på omkring 200 frivillige og hjalp med eftersøgningen.
Trods den intensive eftersøgning af den 83-årige mand lykkedes det ikke at finde ham, før han selv bankede på en dør i det centrale Faaborg og bad om at låne et toilet.
Ifølge politiet er han ved godt mod og har det efter omstændighederne godt.
Fyns Politi sender på det sociale medie Twitter en stor tak til de mange frivillige, der har hjulpet i eftersøgningen af den 83-årige kunstner.
Vagtchefen understreger, der ikke er alvorlig fare på færde for nyborgenserne i området.
- Folk kan tage det med ro, siger Lars Thede.
Branden er i virksomhedens tagkonstruktion over forbrændingen. Politiet modtog anmeldelsen klokken 10.38 og er fortsat på stedet sammen med brandvæsenet.
Ifølge Fortums egen hjemmeside har virksomheden 45 års erfaring i at fjerne farlige stoffer fra kompliceret og farligt affald.