Her boomer bookinger, men hoteldirektør er ikke tilfreds
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Turisme-sommeren var fin på Fyn med omkring fire millioner overnatninger. Særligt Airbnb, der er en privat boligudlejningsportal, oplevede stor fremgang.
Nyborg Kommune tog det højeste spring med en vækst på 32 procent.
Det vækker bekymring hos Jan Grimstrup Larsen, der er direktør på Hotel Nyborg Strand. Han ser ikke noget problem i privatudlejning, men har mistanke om, at Airbnb også bliver udnyttet til erhverv - og da vil det ikke være fair konkurrence, mener han.
- Jeg håber, at man får stoppet erhvervsudlejning gennem Airbnb. Det kan man kun gøre ved at lave et regelværk på lige linje med os.