10. apr. 2019 kl. 16:40

Hvor går grænsen?: Dorthe vækker trætte skoleelever i Nyborg

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Nyborg Kommune bruger hvert år 120.000 kroner på, at en kommunal medarbejder vækker skolebørn, som har svært ved at møde til tiden.

Klokken er 6.33 og Dorthe Gammelholm er ved at skrive dagens første SMS-besked til en af de otte elever, som netop nu er under hendes vinger, og som hun skal sørge for møder i skole til tiden.

- Det kan både være familier, hvor der er mindre børn, hvor forældrene måske har et problem med at sove eller har en diagnose, der gør, at det kan være svært at styre tingene om morgenen, så de kommer afsted til tiden. Eller det kan være familier med teenagere, hvor forældrene er på arbejde, forklarer Dorthe Gammelholm.

Op lille Hans

Nyborg Kommune indførte projektet "Op lille Hans" for ni år siden. Der bliver brugt 10 timer om ugen til projektet i 40 uger om året, og det er en billig løsning, mener Dorthe Gammelholm.

Hvor går grænsen?

I denne uge spørger TV 2/Fyn, hvor grænsen går for, hvad det offentlige skal hjælpe med.

Onsdag aften kan du se de to folketingspolitikere Erik Christensen (S) og Carsten Bach (Liberal Alliance) debattere, hvor grænsen går for, hvor meget det offentlige skal hjælpe med at vække skoleelever.

- I det samfund vi lever i i dag, hvor vi hjælper mange steder, så er det her en billig løsning på et rimeligt stort problem.
Men er det ikke med til at passivisere folk?
- Nej, det er bare et spørgsmål om at lære nogle ting.

Det er de enkelte skoler, der indstiller elever med højt ulovligt fravær til morgenvækning. Derefter tager Dorthe Gammelholm fat i den unge og familien og laver de praktiske aftaler.

Læs også: Forureningssag i Nyborg: Miljøminister bør gribe ind
Gå tilbage Del
1. apr. 2019 kl. 13:02

Forureningssag i Nyborg: Miljøminister bør gribe ind

SF i Nyborg ønsker lovgivningen strammet, så der ryddes op inden nybyggeri.

SF i Nyborg går nu til miljøminister Jakob Ellemann for at fremskynde oprýdningen på den såkaldte Lynfrosten-grund, hvor SF sammen med Venstre og Dansk Folkeparti vil have opført et detailhandelscenter til større butikker.

Partierne har netop vedtaget en lokalplan, der efter en høring skal give mulighed for nybyggeriet.

- Arbejdet med lokalplanen for området udstiller på alle måder, hvor utilstrækkelig lovgivningen er på området. Det er meget vanskeligt for lokalbefolkningen at forstå, hvorfor der ikke er lovkrav om, at kortlagte jordforureninger skal renses op, før der bygges nyt, skriver SF til ministeren.

- Reelt bliver vi som kommune sat skakmat, fordi der er store begrænsninger for, hvad der kan bygges på forurenede grunde. Det bliver særlig grotesk, når der som i Nyborg står en investor klar til at bygge på grunden, og vi ikke i den forbindelse har mulighed for at fremskynde en oprensning, skriver de lokale SF'ere.

Lørdag kunne TV 2/Fyn på baggrund af en aktindsigt fortælle, at boringer i området foretaget af Dansk Miljø Rådgivning viser, at forureningen er massiv.

SF skriver i brevet, at oprensningen vil koste i omegnen af 100 mio. kr.

Med de ressourcer, der er afsat til jordforureninger, er det ikke urealistisk, at der kan gå 10-20 år før en oprensning kommer på tale, hedder det i brevet

- Forureningen bidrager til en stærk stigmatisering af området – i øvrigt et område, hvor over en halv mio. mennesker hvert år kører af motorvejen for at tanke benzin og spise på fastfood-restauranterne med udsigt til Storebæltsvej 10. Det er desuden netop her målområdet for Tour de France skal være i 2021.

- I SF-Nyborg vil vi derfor gerne opfordre dig som minister til at sikre, at vi kan få renset op, inden der skal bygges nyt. Samtidig er det vores holdning, at du som miljøminister bør sikre, at det bliver et lovkrav, at forureninger skal oprenses, før der bygges nyt, hedder det i henvendelsen.

- Vi gør det i en periode. Det kan være to måneder, det kan være tre måneder, eller det kan også for nogle være et halvt år. Hvor efter vi så trapper ud af det med nogle SMS'er til sidst, når det kører, siger Dorthe Gammelholm.

I de ni år som Dorthe Gammelholm har været morgenvækker, er det kun to familier, der har takket nej til den kommunale morgenvækning.

Morgenvækning koster 120.000 om året

Den kommunale morgenvækning koster Nyborg Kommune 120.000 kroner om året. Der er ingen andre fynske kommuner, der har permanente morgenvækkerordninger. I de øvrige kommuner er der midlertidige løsninger, når skoleelever har for højt ulovligt fravær.

- Jeg tænker, at man løser et problem, som kan blive meget dyrt på den lange bane. Hvis ikke ungerne kommer ud med to-taller eller fire-taller som gør, at de kan komme videre i en ungdomsuddannelse, så bliver de dyre for samfundet, siger Dorthe Gammelholm

“Jeg tænker, at man løser et problem, som kan blive meget dyrt på den lange bane.”

— Dorthe Gammelholm, morgenvækker, Nyborg Kommune.

Hvis ikke ungerne kommer ud med to-taller eller fire-taller som gør, at de kan komme videre i en ungdomsuddannelse, så bliver de dyre for samfundet, siger Dorthe Gammelholm.

Der er flere niveauer af morgenvækning. Dorthe Gammelholm vækker trætte skoleelever med SMS, telefonopkald eller ved at tage ud og banke på døren og få den unge ud af sengen.

- Jeg tænker ikke, at jeg tager ansvar fra nogen. Jeg tænker, at jeg forsøger at lære dem at tage ansvar, fordi det er jo også et spørgsmål om at give dem nogle ideer og råd omkring, hvordan det er, at man skal gøre for, at det lykkes for dem at komme op om morgenen, siger Dorthe Gammelholm.

Se reportagen med den kommunale morgenvækker i Nyborg.
23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her