I aften gør Kim Larsen comeback efter kræftsygdom - og han er i topform
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Kim Larsen vender torsdag aften tilbage til scenen efter godt et halvt års ufrivillig pause.
I december sidste år fik Kim Larsen konstateret prostatakræft og måtte aflyse hele vinterturneen. Torsdag aften spiller han sammen med sit band, Kjukken, comebackkoncert i Nyborg.
Og både Larsen og bandet glæder sig.
- Kim er i topform og synger utrolig godt, fortæller Jørn Jeppesen, der er både guitarist i bandet og impresario for Kim Larsen & Kjukken.
Han fortæller, at de har øvet hele juni i både øvelokalet og i deres såkaldte produktionsøver på Posten i Odense, hvor de har kunnet øve i lidt større omgivelser og på en rigtig scene.
- Vi har haft en rigtig god øveproces, og der er rigtig højt humør. Vi glæder os til at komme i gang, siger Jørn Jeppesen.
Forfærdelig vinter
Både han og ikke mindst Kim Larsen selv ser frem til at vende tilbage til scenen efter en vinter, der kom til at handle om alt andet end musik.
- Det har været forfærdeligt. Både at blive syg og måtte aflyse og så se, at det hele skrider. Det var en forfærdelig vinter, siger Jørn Jeppesen.
- Nu har det stået på aflysninger og sygdom, så nu bliver det godt at komme videre. Og når man laver det, vi laver, lever man jo af sin hobby, så det vil vi selvfølgelig meget gerne tilbage til, fortæller guitaristen.
Kim Larsen klar til sommerkoncerter
Det går så meget fremad med den sygemeldte skjald, Kim Larsen, at han melder sig klar til sommerens koncerter.
Ifølge impresario Jørn Jeppesen går det godt fremad med den sygemeldte Kim Larsen, og han følger rekreationsplanen fint, så han og Kjukken skal nok blive klar til sommerkoncerterne.
Deres første optræden i 2018 bliver på Den Grønne i Nyborg den 28. juni. Den 16. og 17. august kommer de i Den Fynske Landsby i Odense og den 24. august til Valdemar Slot.
Skanderborg Festival - Smukfest 2018 bliver deres eneste festivaloptræden i år.
Du kan se hele koncertprogrammet her.
Kim Larsen fik konstateret prostatakræft i december, og det medførte, at alle vinterkoncerter blev aflyst.
Han havde håbet at blive klar noget hurtigere; men da det gik op for ham, at det ville tage længere tid end som så, skrev han på Facebook:
- Jeg undskylder mange gange over for både publikum og arrangører. Jeg er ved at blive en gammel nar, og meget imod min vilje har jeg måttet indse, at jeg har brug for ekstra tid til at komme i spilleform igen. Men jeg regner bestemt med at være klar til sommer,
Det affødte en storm af indlæg fra fans, der ikke mente, han havde noget at undskylde for:
- Kongen af dansk musik skal ikke undskylde, han skal bare blive frisk, så vi endnu en gang kan nyde hans musik. God dag til alle, skrev Facebook-brugeren Johnny Reinert.
- Du skal bare slet ikke undskylde, hr. Larsen. I stedet bør vi faktisk takke dig! Takke dig for musikken, og for at du nu sætter alt ind på at blive rask, så vi atter kan skråle i kor med dig og bandet. Livet er laaaaangt, skrev Pia Nyborg Jensen og citerede den kendte Kim Larsen-sang ’Papirsklip’.
I alt kom der næsten 4,000 indlæg og mere end 1,300 delinger på Kim Larsen og Kjukkens Facebook-side.
I sit seneste indlæg på siden takker Kim Larsen sine fans for deres mange venlige hilsner.
Han forsikrer, at hovedpersonen Kim Larsen er fuldstændig fit for fight.
- Kim er jo den, folk kommer for at se. Han er i topform, og han har både kræfterne til det og ikke mindst stor fornøjelse af det. Han glæder sig til, at tingene kommer i gang igen, siger Jørn Jeppesen.
Stor turne venter
Kim Larsen & Kjukken skal spille 30 koncerter over de næste måneder i både Danmark, Norge og Sverige, så det kræver mange kræfter - og det har den 72-årige sanger også, forsikrer Jørn Jeppesen.
- Nu er det bare om at komme i gang igen og så tage en koncert ad gangen.
Torsdagens koncert spilles ved Nyborg Slot med start klokken 20. Koncerten er forlængst udsolgt.
Kim Larsens hustru taler for første gang: Han har det godt og skriver løs
Kim Larsens hustru fortæller, at han har det bedre og er i fuld gang med at skrive nye tekster. Han fik sidste år konstateret prostatakræft.
Kim Larsen er stadig i gang med sin behandling, men det går godt, og lægerne er optimistiske.
Sådan lyder det fra Kim Larsens hustru Liselotte Kløvborg til eb.dk torsdag aften på den røde løber i Tivolis Koncertsal til gallapremieren på "Midt om natten".
Hun fortæller, at hun var lige ved at sige, at Kim Larsen faktisk aldrig har haft det bedre end nu, men det ville have været en løgn.
– Han er frisk og sidder og skriver tekster på livet løs. Han er selvfølgelig derhjemme, og det har han været hele tiden bortset fra, da vi blev indlagt, forklarede Liselotte Kløvborg til eb.dk.
Sønnen Hjalmer, der ligesom sin far også er musiker, var også med torsdag aften. Han fortalte, at Kim Larsen er frisk og glad, og alle er ved godt mod.
Klar til sommermusik
I december fik Kim Larsen konstateret kræft i prostataen, og derfor aflyste Kim Larsen & Kjukken deres på det tidspunkt kommende vinterturné. Ifølge Kim Larsen på Facebook måtte han sande, at han ikke blev frisk så hurtigt som ønsket.
- Jeg undskylder mange gange overfor både publikum og arrangører. Jeg er ved at blive en gammel nar, og meget imod min vilje har jeg måttet indse, at jeg har brug for ekstra tid til at komme i spilleform igen. Men jeg regner bestemt med at være klar til sommer, skrev Kim Larsen på Facebook.
Og ganske rigtigt.
Den folkekære musiker har sin første optræden i 2018 på Den Grønne i Nyborg den 28. juni. Den 16. og 17. august kommer de i Den Fynske Landsby i Odense og den 24. august til Valdemar Slot.
Skanderborg Festival - Smukfest 2018 bliver deres eneste festivaloptræden i år.
Du kan se hele koncertprogrammet her.
- Du skal ikke undskylde
Kim Larsens undskyldning på Facebook affødte en storm af indlæg fra fans, der ikke mente, han havde noget at undskylde for:
- Kongen af dansk musik skal ikke undskylde, han skal bare blive frisk, så vi endnu en gang kan nyde hans musik. God dag til alle, skrev Facebook-brugeren Johnny Reinert.
- Du skal bare slet ikke undskylde, hr. Larsen. I stedet bør vi faktisk takke dig! Takke dig for musikken, og for at du nu sætter alt ind på at blive rask, så vi atter kan skråle i kor med dig og bandet. Livet er laaaaangt, skrev Pia Nyborg Jensen og citerede den kendte Kim Larsen-sang ’Papirsklip’.
I alt kom der næsten 4.000 indlæg og mere end 1.300 delinger på Kim Larsen og Kjukkens Facebook-side.
Og Kim Larsen takkede efterfølgende også sine fans på Facebook for deres mange venlige hilsner.