Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
På seks måneder har Nyborg Fængsel fået 16 påbud om de psykiske arbejdsforhold. Alligevel mener institutionschefen, at Nyborg Fængsel har styr på det.
Vold som en del af hverdagen. Og utrygge ansatte, der går på kompromis med deres arbejdsopgaver. Det er forhold, Katrine Andresen kan nikke genkendende til.
- I starten følte jeg mig mere rustet til det, og jeg følte, at vi var personale nok. Sådan var det ikke til sidst.
“Det kan have den konsekvens, at der er mere personale, der forlader arbejdspladsen, og så bliver det virkelig en negativ spiral”
Katrine Andresen bliver alvorlig, når vi taler om hendes tid i Nyborg Fængsel. I 13 år arbejdede hun som fængselsbetjent og værkmester i fængslet, men i juli 2018 fik hun nok.
- Det var en arbejdsplads, som føltes som en synkende skude, siger hun.
Vold og utrygge ansatte er bare nogle af de ting, man kan læse i de 16 påbud, Nyborg Fængsel har fået fra Arbejdstilsynet.
Store konsekvenser
I 2019 var der 39 voldsepisoder i Nyborg Fængsel, og i Arbejdstilsynets rapporter fremgår det, at de ansatte ikke føler, at der er tid til at tale om de konflikter, der kan opstå. Det kan påvirke arbejdsmiljøet for de ansatte, mener Linda Kjær Minke, som er lektor i kriminologi på Syddansk Universitet.
- Det kan have den konsekvens, at der er mere personale, der forlader arbejdspladsen, og så bliver det virkelig en negativ spiral, siger hun.
TV 2/Fyn har i flere måneder efterspurgt at komme ind i fængslet og se de forhold, der beskrives i rapporterne. Det har dog kun været muligt at tale med Henrik Marker, der er institutionschef i Nyborg Fængsel. Han understreger, at enhver form for vold og trusler mod ansatte er uacceptabelt.
For mange indsatte og for få senge: Nyborg Fængsel skal have ekstra pladser
De danske fængsler er fyldt til randen med indsatte. Så fyldte, at der faktisk er en belægning på 101 procent, hvilket nu kræver ekstra pladser i blandt andet Nyborg Fængsel.
Der er trængsel i landets fængsler. Siden januar 2019 har det nemlig været for mange indsatte til cellerne, og belægningsprocenten har været 101. Det er den højeste belægning i over 20 år.
- Den er meget alvorlig. Vi har et ganske højt belæg, og desværre ser det kun ud til at blive værre resten af året og ind i næste år. Så det er absolut en kritisk situation, siger Bo Yde Sørensen, der er forbundsformand i Fængselsforbundet.
Antallet af indsatte er steget fra cirka 3400 i 2015 til 4000, og det presser fængslernes mure. Derfor vil man nu lave ekstra pladser i flere fængsler, heriblandt Nyborg Fængsel.
Stor udfordring
Det har ikke været muligt at åbne nye celler i takt med det øgede antal indsatte, da der er mangel på fængselsbetjente.
- Vi har brugt alle pladser i forvejen og har over 100 procents belægning. Det betyder, lidt karikeret sagt, at vi har de indsatte siddende i kosteskabet og sovende på bordtennisborde rundt omkring. Der er simpelthen ikke plads til flere fanger nu, siger Bo Yde Sørensen.
Og det har været en stor udfordring at rekruttere medarbejdere til fængslerne, også det i Nyborg.
- Det er en meget alvorlig opgave, for i øjeblikket kan vi simpelthen ikke skaffe de fængselsbetjente, vi skal bruge til at drive kriminalforsorgen i særdeleshed på Fyn og Sjælland. Og så er overbelægning noget af det, der historisk set slider allermest på personalet i et fængsel, understreger Bo Yde Sørensen.
Når der ikke er nok fængselsbetjente, er der heller ikke tid nok til de indsatte, og det giver et hårdt arbejdsmiljø. På den måde får de indsatte, ifølge Bo Yde Sørensen, nemlig ikke noget forhold til betjentene, så det er lettere for dem at have en voldelig adfærd.
Bliver ved med at stige
Kriminalforsorgen forventer at åbne 200 nye pladser frem mod næste sommer, da det gennemsnitlige belæg forventes at stige med knap 100 indsatte til næste år. Der vil altså være over 4000 indsatte på landsplan. Derfor er de ekstra pladser nødvendige for at holde belægningsprocenten under 100 procent.
- Vi har et højt belæg i øjeblikket, og det ser ud til at fortsætte. Derfor kigger vi også på, hvor vi kan åbne nye pladser næste år, men det er ikke bare ligetil, da det kræver personale. Vi er i ledelsen meget opmærksomme på udfordringerne – særligt i forhold til arbejdsmiljøet og vores fleksibilitet. Her er der to muligheder, der begge kan være problematiske: Enten får vi en høj belægningsprocent, eller også får vi underbemandede afdelinger med alle de negative konsekvenser, som det har. Men vi gør, hvad vi kan for at få det til at fungere, og medarbejderne rundt om på vores matrikler gør et kæmpe stykke arbejde hver dag, skriver Anne Marie Heckscher, der er områdedirektør for Kriminalforsorgen, til TV 2/Fyn.
Nyborg Fængsel er et af tre fængsler, hvor man planlægger at udvide. Lige nu er der 140 fængselsbetjente til 312 indsatte. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre at huse flere indsatte i fængslet.
- Alt kan lade sig gøre, og vi skal jo løfte den opgave, som samfundet pålægger os. Der er bare nogle store udfordringer. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan sørge for, at der ikke er endnu flere, der stopper i jobbet, siger Bo Yde Sørensen.
- Vi tager det alvorligt, og vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå det. Gennem de senere år har der været et fald i vold mod personalet, så udviklingen har været positiv, siger Henrik Marker.
Men de ansatte føler sig stadigvæk ikke trygge ved at gå på arbejde. Er der ikke lang vej igen?
- Langt de fleste dage i fængslet er rolige, og så er der nogle episoder med indsatte, som er udadreagerende, men det er personalet uddannet til og trænet til.
Så de skal kunne håndtere de tilfælde?
- Ingen skal udsættes for vold og trusler på deres arbejde.
Vi kan ikke være det bekendt
Ifølge formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, har problemerne i Nyborg Fængsel stået på længe, og han synes ikke, fængslet kan være arbejdsforholdene bekendt - hverken over for de indsatte eller ansatte.
Overfald, spark i ansigtet og psykisk vold: Nyborg Fængsel får tre strakspåbud fra Arbejdstilsynet
Nyborg Fængsel har på få måneder fået flere strakspåbud af Arbejdstilsynet. Det sker samtidig med, at der er flere indsatte, end fængslet har plads til.
Tre gange inden for blot fire måneder har Arbejdstilsynet udstedt et strakspåbud til Nyborg Fængsel.
Strakspåbuddene kommer i forlængelse af, at TV 2/Fyn flere gange har fortalt om massive problemer i fængslet, der blandt andet har alt for få ansatte fængselsbetjente til alt for mange indsatte. I perioder har belægningsprocenten været på over 100, altså flere indsatte end der overhovedet er plads til.
Oven i det har Nyborg Fængsel i løbet af bare fire måneder fået hele tre strakspåbud af Arbejdstilsynet på grund af arbejdsforhold, der ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige – blandt andet fordi fængselsbetjentene ofte må arbejde alene.
“.. hvor man har ligget i fuldstændig hjælpeløs tilstand og må forsøge på at få tilkaldt hjælp, efter man eksempelvis er blevet sparket gentagne gange i ansigtet og andre ting. Og det kan vi simpelthen ikke leve med.”
Det viser en aktindsigt i afgørelserne fra Arbejdstilsynet.
- Det er et kæmpe problem. For du står fuldstændig alene – uden rygdækning. Både i forhold til det psykiske pres, men også i forhold til overfaldssituationer. Det er meget utrygt at være alene som fængselsbetjent, siger Bo Yde Sørensen, der er formand for fængselsbetjentenes fagforbund, Fængselsforbundet, og tidligere selv har været ansat som fængselsbetjent i Nyborg Fængsel i 14 år.
Fængselspersonalet må i en række tilfælde både arbejde alene og uden mulighed for at komme direkte i kontakt med kollegaer, hvis det er nødvendigt.
Arbejdstilsynet peger i de tre afgørelser blandt andet på faren ved alenearbejde under ledsaget udgang, og når de indsatte er på sygeafdelingen.
”Virksomheden påbydes at alenearbejde, med indsatte på sygeafdelingen, uden auditiv eller visuel kontakt tilrettelægges således, at risiko for vold imødegås. Kan faren ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene. I skal efterkomme påbuddet straks”, skriver Arbejdstilsynet i en af de tre afgørelser.
- Vi ser meget alvorligt på de her sager, i særdeleshed omkring alenearbejde. Det er noget, vi har haft fokus på i årevis i Kriminalforsorgen. Og jeg har faktisk så sent som for 14 dage siden peget på det over for den øverste ledelse i Kriminalforsorgen. Vi er nødt til at se på det her alenearbejde, siger Bo Yde Sørensen,
De tre strakspåbud til Nyborg Fængsel er udstedt i henholdsvis marts, april og juni i år.
65 episoder med vold og trusler
De seneste år er flere fængselsbetjente i Nyborg Fængsel også blevet overfaldet af indsatte. Senest i juli hvor en ansat blev overfaldet med slag og spark.
Institutionschef Henrik Marker fra Nyborg Fængsel erkender, at der har været flere episoder. I de første otte måneder af 2019 har der samlet set været 65 episoder med vold og trusler mod ansatte i fængslet.
Ifølge ham er det ikke opgjort, hvor mange af de 65 tilfælde der baserer sig på episoder, hvor personalet har stået alene i den givne situation.
Henrik Marker fortæller, at det altid bygger på en konkret vurdering, når personalet arbejder alene.
- I de tilfælde, hvor vi har fængselsbetjente, der går alene på en afdeling, der er det altid efter en helt konkret sikkerhedsvurdering, som vi har lavet på forhånd, og som vi jævnligt evaluerer. Så det er noget, vi har taget stilling til på forhånd. Og lige præcis sikkerhedsvurderinger og risikovurderinger er det, vi er allerbedst til. det er en af vores kerneopgaver.
Men alligevel får I et strakspåbud fra Arbejdstilsynet?
- Ja. Arbejdstilsynets vurdering og vores syn på vores sikkerhedsvurderinger har ikke været helt ens. Så der pågår også noget skriftligt korrespondance mellem os og Arbejdstilsynet. Og så har vi iværksat nogle yderligere tiltag, for eksempel øget kameraovervågning, yderligere skriftlige instrukser til personalet og tættere ledelsesopfølgning, siger Henrik Marker.
(Artiklen fortsætter under videoen)
De tiltag giver Fængselsforbundet og Bo Yde Sørensen ikke meget for. Det er ikke godt nok, mener forbundsformanden.
- Nej. Og det er jo heller ikke Arbejdstilsynets holdning, at kameraer og radioer løser problemet med alenearbejde. Man skal være to, og man skal være i øjenkontakt med hinanden, før der ikke er tale om alenearbejde. Du får ikke en større tryghed, fordi du har en radio eller en telefon i bæltet. Du skal have en kollega omkring dig, siger Bo Yde Sørensen.
Spark i ansigtet
Formanden for Fængselsforbundet fortæller, at der har været flere ’rigtig grimme overfald’ på personalet i Nyborg Fængsel - også hvor personalet har været alene.
- Og hvor man har ligget i fuldstændig hjælpeløs tilstand og må forsøge på at få tilkaldt hjælp, efter man eksempelvis er blevet sparket gentagne gange i ansigtet og andre ting. Og det kan vi simpelthen ikke leve med. Der skal være en vilje til at gøre noget ved det, og det er altså ikke en ekstra radio eller et kamera, siger forbundsformanden.
Han understreger, at fængselspersonalet arbejder med farlige mennesker, som samfundet ikke ønsker at have gående på fri fod.
- Man er altså nødt til at have nogle vilkår, så vi kan være trygge i det arbejde, vi skal udføre med dem, siger Bo Yde Sørensen.
“I Nyborg sørger vi for, at der ikke er nogen, der løber over ringmuren, og at der er en i hver celle om aftenen, når vi låser døren. Men det er også det.”
- Vi har ikke mandskab til at drive forretningen. I Nyborg sørger vi for, at der ikke er nogen, der løber over ringmuren, og at der er en i hver celle om aftenen, når vi låser døren. Men det er også det, siger Bo Yde Sørensen.
Han mener desuden, at der skal store ændringer til for at forbedre forholdene i fængslet.
- Vi bliver nødt til at få det bedste ud af den tid, de er her. Vi må prøve at få nogle bedre mennesker ud af det, så de ikke går ud og fortsætter deres kriminelle løbebane, siger Bo Yde Sørensen.
Spørger man Henrik Marker, er svaret et andet.
- Jeg tror helt sikkert, at vi er på vej i den rigtige retning, siger han.
“Til sidst arbejdede vi ikke med mennesker, men med sagsnumre.”
For Katrine Andresen er det ikke udelukket at vende tilbage til Nyborg Fængsel, hvis tiden en dag er der til at dyrke de relationer, der i første omgang gjorde, at hun valgte at uddanne sig til fængselsbetjent.
- Vi kom alle sammen derind, fordi vi gerne ville arbejde med mennesker. Men til sidst blev det ikke at arbejde med mennesker. Det blev at arbejde med sagsnumre, siger hun.
