Mor og datter ramt af bil - fireårig pige i kritisk tilstand
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
To personer er blevet kørt på Odense Universitetshospital efter påkørsel på Vestergade i Nyborg.
En fireårig pige er i kritisk tilstand efter at være blevet ramt af en bil på Vestergade i Nyborg.
Pigen og hendes mor blev ramt af en bil, da de var på vej over et fodgængerfelt, fortæller Fyns Politis vagtchef Steen Nyland.
Føreren af personbilen, en midaldrende kvinde, overså af uvisse årsager moren og barnet.
Både mor og datter blev kørt til Odense Universitetshospital efter ulykken.
- Barnet har skader, der gør, at hun er i kritisk tilstand, siger vagtchef ved Fyns Politi Sten Nyland.
Bilisten er sigtet, hvilket er normalt ved en påkørsel. Hun er ikke tilbageholdt.
Ulykken blev anmeldt klokken 17.40.
Alvorlig arbejdsulykke i Odense - Person svært tilskadekommen
Fyns Politi er tilstede på Læssøegade på grund af en faldulykke i forbindelse med bygningsarbejde.
Tre patruljer fra Fyns Politi er kaldt til Læssøegade, hvor en alvorlig arbejdsulykke har fundet sted i forbindelse med bygningsarbejde. En person har været involveret i en faldulykke.
En svært tilskadekommende er kørt på hospitalet, og pårørende er underrettet. Vagtchef Henrik Strauss vil ikke oplyse yderligere om patientens skader eller tilhørsforhold til bygningsarbejdet på Læssøegade.
- Vi er tilstede og har en alvorlig arbejdsulykke, siger han.
Arbejdstilsynet tilstede
Vagtchefen fortalte TV 2 Fyn omkring klokken 15.50, at tre patruljer inklusiv en indsatsleder var kørt ud på stedet. En times tid senere, kan han fortælle, at Fyns Politi sammen med Arbejdstilsynet nu er i gang med at klarlægge hændelsesforløbet på ulykkesstedet. Vidner til ulykken bliver blandt andet afhørt.
Da området omkring Læssøegade er trafikeret, bad vagtchefen i første omgang bilister om at holde afstand og i bedste fald finde alternative ruter. Vagtchefen oplyser nu, at trafikken omkring ulykkesstedet ikke længere er påvirket.
Fyns Politi og Arbejdstilsynet er færdig på stedet. En politirapport og Arbejdstilsynets fund bliver herefter sammenlignet for at finde ud af, om arbejdsmiljøloven er blevet overholdt, oplyser vagtchef Henrik Strauss.
Artiklen er opdateret klokken 17.16 og igen klokken 20.41 med yderligere oplysninger fra vagtchef Henrik Strauss.
Bilinspektør tilkaldt
Politiet har snakket med føreren af bilen, som ramte fodgængerne.
- Vi har talt med bilisten, siger Steen Nyland, der ikke vil komme med nærmere detaljer om ulykken på nuværende tidspunkt.
Politiet har tilkaldt en bilinspektør, som undersøger alvorlige ulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.