Mundbind i offentlig transport: Frejs ønske blev opfyldt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Talsmand for Nyborg Pendlerklub er glad for, at det nu er blevet obligatorisk at have mundbind på i offentlig transport.
I mange måneder har Frej Jensen, der er talsmand for Nyborg Pendlerklub, håbet, at mundbind blev et krav for at få et lift med offentlig transport.
- Man tager jo ikke mundbind på for at beskytte sig selv, men for at beskytte andre.
Fynbus:
- Alle passagerer er troppet op med mundbind
De fleste husker mundbind i bus, tog og taxi, beretter trafikselskaber. Enkelte glemmer det ved stationerne.
Mund og næse skal være dækket med et mundbind eller visir, hvis man fra lørdag bevæger sig ud i den offentlige transport.
Og det går rigtig godt med at følge kravet. Det er meldingen fra forskellige trafikselskaber lørdag formiddag.
Hos Fynbus har der ikke været en eneste passager i busserne, der er troppet op uden mundbind.
- Det er rigtig positivt, at danskerne lytter til de krav, der bliver stillet, siger kommunikationschef Martin Krogh.
Har folk ikke har mundbind på, er det planen, at kontrollører i busselskabet forsøger at løse det med dialog. Altså ved ganske enkelt at gøre dem opmærksomme på, at de skal bruge mundbind i den kollektive transport lørdag.
Deler mundbind ud
Det har været nødvendigt at gøre en enkelt eller to gange hos trafikselskabet Sydtrafik.
- Vi deler ikke mundbind ud, men lige i de første dage har vores kontrollører et ekstra med i lommen, så de, der har glemt et, er blevet hjulpet på vej, siger afdelingschef ved Sydtrafik Jette Lauridsen.
Hun oplever, at der er god stemning blandt kontrollører, chauffører og passagerer, der alle har taget reglerne til sig.
Kravet gælder også i taxaer
I sidste uge meldte regeringen og sundhedsmyndigheder ud, at det fra lørdag er et krav at have mundbind eller visir på i den offentlige transport over hele landet. Det gælder, uanset hvornår på døgnet man rejser.
Kravet gælder også i taxaer, men lørdag morgen har Dantaxi, der også kører på Fyn, modtaget opkald fra flere kunder, som har været i tvivl om, hvorvidt det var korrekt.
- Der har været rigtig mange spørgsmål, når folk har ringet og bestilt en taxa, men folk tager godt imod det, siger kommunikationschef Rasmus Krochin.
- De meldinger, vi har fået fra chaufførerne er, at det hele er forløbet i god ro og orden, siger han.
Også taxachauffører skal bruge mundbind, og chaufførerne har et lille lager af mundbind liggende. Derfor har det også været muligt for de kunder, som måtte have glemt et mundbind, at købe et i bilen.
Kræver tilvænning
Generelt er meldingen fra flere trafikselskaber, at det går rigtig godt med at bruge mundbind, men at kunderne lige skal vænne sig til det.
DSB's informationschef, Tony Bispeskov, oplever, at ni ud af ti husker mundbind til togturen.
- Det kræver lidt tilvænning, og det er ikke alle, der har fanget, at det allerede gælder, fra man går ind på banegården, stationen eller perronen, siger han.
Kravet om mundbind gælder som udgangspunkt indtil udgangen af oktober. Det er dog muligt, at det bliver enten forkortet eller forlænget.
- Det vil løbende blive vurderet, og borgerne vil blive orienteret om det, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).
Lørdag er hans ønske gået i opfyldelse. Nu skal alle, der benytter sig af bus, tog, færge, taxa og metro iføre sig enten mundbind eller visir, når de bliver transporteret fra A til B.
- Det er noget, jeg som pendlerrepræsentant er rigtig glad for. Vi opnår nu den sikkerhed, som vi kan, ved at der er pladsreservationskrav og mundbind, fortæller han.
Det blå mundbind
Det samme er de passagerer, der lørdag ventede på toget på Nyborg Station.
- Det er okay. Vi er nødt til at gøre noget allesammen. Jeg arbejder på en skole med 650 elever, hvor vi har masser af restriktioner, så selvfølgelig skulle det også komme til offentlig transport, siger Lasse Rasmussen.
Bente Hansen skal til København og ligesom mange af de andre på stationen, er hun iført det karakteriske blå engangsmundbind.
- Jeg synes, det er udemærket. Så længe smitten ikke er væk, kommer vi alt for tæt på hinanden, så derfor er det udemærket.
Ønsker det udbredt
Siden april har Frej Jensen været fortaler for, at brugen af mundbind blev mere end bare en anbefaling. Han håber, at krav om mundbind vil brede sig til andre situationer i det offentlige rum.
- Jeg har et mundbind, men jeg tager det først på i morgen
Lørdag går det løs med lovkravet om brug af mundbind i den offentlige transport, og dagen før var det ifølge en stikprøve fra TV 2 Fyn langt fra alle, der har taget mundbindene til sig endnu.
Fra lørdag bør alle toge, busser og perroner være fuld af blå eller hvide mundbind, når den nye lov om brug af mundbind i offentligt transport træder i kraft.
Men fredag – dagen før loven bliver gyldig – er det ikke mange, der bærer de blå bind på Odense Banegård.
- Jeg har et mundbind, men jeg tager det først på i morgen, siger Faizan Qurishi og viser stolt sin genanvendelige maske fra Silvan frem.
- Jeg har nogle mundbind liggende derhjemme, men jeg vil først bruge dem, når det bliver lovpligtigt, siger studerende Sissel Roya Madsen.
- Det er jo først fra i morgen, så jeg har det ikke på i dag. Jeg skal lige op og finde nogle mundbind i byen, siger pensionist Elin Christensen.
For dyrt, ikke et krav og ikke så lækkert
En stikprøve på 100 personer lavet af TV 2 Fyn viste, at 19 personer bar mundbind på Odense Banegård. Blandt de adspurgte uden mundbind er der forskellige grunde til ikke at bære det.
- Jeg er på SU og skal selv betale for det, så er det mange penge i længden, når man skal skifte hele tiden, siger studerende Sissel Roya Madsen.
- Jeg synes ikke, det er så lækkert at have på. Og så havde jeg heller ikke nogen, siger Elin Christensen.
Faizan Querishi læner sig mere op ad, at det først er et lovkrav fra lørdag.
- Sundhedsmyndigherne har jo først gjort det obligatorisk fra i morgen. Så hvis de ikke har gjort det til et krav fra nu, så må risikoen ikke være så stor. Så der følger jeg deres anbefaling, siger Faizan Qurishi.
Han har for to måneder siden købt et genanvendeligt mundbind i Silvan og synes egentlig, det er en god idé.
- Vi skal holde smitten nede, så jeg synes, det er rigtig godt. Det burde jo nok have været indført noget før, siger han og lægger mundbindet ned i tasken igen.
Bortvisning eller bøde i busserne
Men det er alligevel en god idé at bære mundbind fra lørdag, hvor det er et lovkrav. Man kan blive bortvist eller afvist i bussen og i værste fald få en bøde.
- Man kan blive bortvist fra transportmidlet, hvis man ikke har det på, og man kan få en bøde for ikke at følge anvisningerne, siger direktør for FynBus Carsten Hyldborg.
Direktøren oplyser dog, at det kan blive svært at holde styr på, om alle overholder kravet, da det er kontrollørernes opgave at kontrollere det.
- Hverken politiet eller vi kan garantere, at borgerne 100 procent overholder reglerne. Det må komme an på en prøve. Hvis vi bliver udfordret af det, så må vi i sidste ende ansætte flere kontrollører, siger han.
- Det gør ingen forskel, om jeg sidder i et tog eller står i et supermarked. Det er den samme type kontakt, vi har. Jeg synes, man bør have mundbind på, når man er i kontakt med andre - det kan være i toget, i supermarkedet eller på museum, forklarer Frej Jensen.
Generelt har fynboerne været gode til at opfylde kravet om mundbind her på førstedagen. DSB melder, at ni ud af ti passagerer husker mundbindet, mens Fynbus endnu ikke har måttet afvise passagerer på grund af manglende mundbind.