Nu skal hele Europa spise fynsk sild
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tenax Sild i Nyborg skal snart levere sild til Lidl-butikker i hele Europa.
Tenax Sild i Nyborg skal inden længe lære hele Europa at spise sild.
Til trods for ferie- og coronatid er sildefabrikken Tenax snart i fulde omdrejninger igen. Den fynske virksomhed, der slutter sommerferien på mandag, har nemlig vundet en ordre hos Lidl.
Sildefabrikken skal med den nye ordre levere 220.000 bøtter og en halv million glas sild til Lidl-butikker i 17 lande.
“Vi kommer ud over det, vi normalt kalder rugbrødsgrænsen; altså der, hvor man spiser rugbrød, er der, hvor man spiser sild.”
- Det er ret spændende for os, og vi er meget glade for den her ordre. Vi kommer ud over det, vi normalt kalder rugbrødsgrænsen; altså der, hvor man spiser rugbrød, er der, hvor man spiser sild, fortæller Anette Ladefoged, der er administrerende direktør i Tenax Sild.
Coronakrisen flytter fynske virksomheder
Fynske forskere har undersøgt, hvor innovative danske virksomheder blev, da coronapandemien ramte Danmark. Flere virksomheder har flyttet sig fra en produktion til en anden.
“Det har været med til at få åbnet op for vores tanker om, hvad er det ellers vi kan tilbyde?”
Fynske virksomheder har været opfindsomme under coronakrisen.
Virksomhederne har set, at deres eksisterende produkter med få ændringer kunne rettes mod helt andre anvendelser.
- Ved at de har gjort en lille smule ved dem, har de kunnet bruges i sundhedssystemet i stedet, forklarer Mette Præst Knudsen.
Sammen med sin kollega Lykke Margot Ricard har Mette Præst Knudsen analyseret, hvordan 200 danske virksomheder har brugt corona-krisen til at omstille produktionen.
På Fyn har blandt andet Nyborg Destilleri forvandlet whisky og gin til håndsprit.
Og hos Steffca i Nyborg havde ledelsen allerede udpeget de medarbejdere, der skulle sendes hjem, da man fik en lys idé og aflyste hjemsendelserne.
- Vi har solgt godt 300.000 visirer alt i alt, fortæller eksportchef hos Steffca Mikkel Steffensen.
Steffca er i fuld sving med at forsyne hele Københavns Lufthavn med plastikvisirer.
- Og så har vi en forhåbning om, at flyselskaberne måske også vil benytte dem, tilføjer eksportchefen.
Hos kollegerne hos Standdesign i Nyborg blev man hårdt ramt, da coronapandemien lukkede for alle messer. Virksomheden lever normalt af at producere udstyr til messer.
- Vi tog en snak med vores medarbejdere, og sagde: "lad os også tænke på, hvad hvis nu det hele lukker ned? Hvad kan vi så tilbyde til vores kunder", fortæller administrerende direktør hos Standdesign, André Minier.
Efter at have fordøjet chokket kastede firmaet sig over afskærmning og fandt kunder hos blandt andet virksomheder og skoler.
- Steder hvor man har haft brug for at holde en klar afstand, siger André Minier.
Forskere glæder sig til at se fremad
Ifølge de to forskere bag undersøgelsen er det ikke alle forretningsidéer, der umiddelbart har været overskudsforretninger.
De fynske forskeres analyse viser dog, at 45 opfindelser eller omstillinger har været succeser og umiddelbart levede op til de krævede standarder.
- Det er temmeligt fantastisk, synes vi. Så vi glæder os til at se fremad og se, hvor mange af de her produkter, der rent faktisk bliver på markedet, og som de begynder at tjene penge på, siger Mette Præst Knudsen.
Pengene var dog ikke det første, man tænkte på hos Steffca, da man begyndte at producere visirer.
- Vi startede fordi, vi så slap for at sende folk hjem, og samtidig kunne vi hjælpe med et problem, som var i samfundet, siger Mikkel Steffensen.
Hos Standdesign har man også kastet sig over havemøbler, men André Minier forventer ikke at virksomheden kommer til at leve af hverken havemøbler eller afskærmninger.
- Men det har været med til at få åbnet for vores tanker om, hvad vi ellers kan tilbyde, og hvad er det af andre ting, som vi bare skal blive bedre til, siger André Minier.
De fynske forskeres videnskabelige artikel er afleveret til bedømmelse i et internationalt fagmedie, og de håber, at den bringes sammen med andre internationale forskningsresultater i september-udgaven.
Ordren har lunet under corona-krisen. Op til sommerferien havde Tenax mistet ti procent af sin omsætning, og Tenax-medarbejderne var på fordeling.
- Vi har en pæn stor afsætning til det, vi kalder foodservice market; altså hoteller, restauranter og kantiner. I og med at medarbejder har været sendt hjem, og restauranter og hoteller har været lukket, så er det klart, at vi også har tabt omsætning, siger Anette Ladefoged.
Til gengæld har der været godt gang i afsætningen til detailhandlen, tilføjer hun.
- Der er blevet solgt rigtig mange sild og fiskefrikadeller. Mange har været hjemme og arbejde og lavet frokost hjemme, og heldigvis har de købt sild og fiskefrikadeller.
Danmarks største sildefabrik
Tenax er den største sildevirksomhed i Danmark.
Sidste år havde virksomheden et overskud før skat på otte millioner kroner, men selskabets formue – eller egenkapital – var på 90 millioner kroner.
I 2015 købte den nyborgensiske familievirksomhed konkurrenten Lykkeberg, og for to år siden fusionerede man med Launis fra Nordjylland.
Nyborgs sildegigant trækker endnu en fisk i land
Nyborg-virksomheden Tenax Sild overtager endnu en virksomhed.
Tenax Sild i Nyborg overtager Ålbæk-virksomheden Launis og bliver dermed landets største virksomhed inden for sildeforædling og fiskefrikadeller.
Det skriver Fødevare Watch.
I forbindelse med overtagelsen får Launis 20 procent af aktierne i Tenax Sild, mens Tenax Sild til gengæld med virkning fra 1. maj har overtaget aktiviteterne sild, fiskefrikadeller, kaviar og paté fra Launis.
Samtidig fortsætter Launis med aktiviteterne rejer og røgvarer.
- Vi har været i dialog et stykke tid, og jeg synes på mange måder, at vi er to familievirksomheder med nogle traditioner, som vi glæder os til at videreføre sammen. Det bliver en virksomhed med en stor produktion, siger bestyrelsesformand i Tenax Sild, Michael Pedersen, til Fødevare Watch.
De økonomiske detaljer i forbindelse med handlen er ikke offentliggjort.
Ny mand i bestyrelsen
Gert Nielsen, der er medejer og administrende direktør i Launis, indtræder i bestyrelsen hos Tenax Sild.
For få år siden overtog Tenax Sild Lykkeberg fra Holbæk og samlede alle aktiviteter i Nyborg.
Michael Pedersen, der er hovedaktionær i Tenax Sild, er søn af stifteren Jørgen Pedersen, og har drevet virksomheden siden 2005.
Foruden Launis er Industriel Udvikling mindretalsaktionær i Nyborg-virksomheden.
Tenax Sild har netop afleveret sit 2017-regnskab til selskabsstyrelsen.
Ifølge regnskabet gav virksomheden et overskud før skat på 4,6 millioner sidste år, og egenkapitalen er nu på knap 60 millioner kroner.
Der er 65 medarbejdere omregnet til heltidsansatte.
- I Nyborg producerer vi sild, men i Aalbæk producerer vi både fiskefrikadeller og sild, så der er produktionen lidt større, siger Anette Ladefoged.
Selv om markedet op til sommerferien har været præget af corona-mathed, drømmer Tenax om at øge eksporten fra 15 til 20 procent, og så arbejdes der ihærdigt på at få de unge til at spise sild.
Anette Ladefoged finder en af deres nye sildevarianter med jordbær og champagne frem fra lageret.
“Vi tror på, at nogle af de lidt mere skæve varianter er der, hvor vi kan fange de unge.”
- Den har vi lavet på baggrund af, at vi gerne vil have flere unge menensker til at spise sild. Vi tror på, at nogle af de lidt mere skæve varianter er der, hvor vi kan fange de unge.
Fokus på miljø
En klar miljøprofil er et af de tiltag, der skal få salget i vejret.
Diskoteker er klar til genåbning - vil registrere gæsterne
En stor aktør i dansk natteliv forventer snart at åbne igen. En genåbning af nattelivet bekymrer dog overlæge.
“Vi kan samle hele styrken og åbne alle vores forretninger i Danmark inden for 48 timer”
Siden store dele af Danmark lukkede i marts, har det ikke været muligt at tage på diskotek og feste til efter midnat.
Det kan ændre sig i forbindelse med næste fase af genåbningen, som står til at finde sted i starten af august.
Hos Rekom Group, der driver syv barer og natklubber på Fyn og flere end 90 barer og natklubber i Danmark, forbereder man sig allerede på snart at kunne have åbent som normalt igen.
I øjeblikket må barer og værtshuse have åbent til klokken 24.
Fakta
Rekom Group driver følgende syv barer og natklubber på Fyn:
Heidi's Bier Bar på Klosterplads i Svendborg.
I Odense er det Rabalder Bar og Butchers i Overgade, Aya Club på Klingenberg, LA Tequila Bar i Vintapperstræde, The Australien Bar i Brandts Passage og Heidi's Bier Bar i Vestergade.
- Hvis det meget lave smittetryk, vi har i Danmark, fortsætter med at være så lavt, så har vi da en forventning om, at vi også kan begynde at få gang i vores forretninger igen i starten eller i midten af august, siger Adam Falbert, administrerende direktør i Rekom Group.
Planerne for det danske natteliv var en del af den politiske aftale, der blev lavet i maj. Her var det planen, at diskoteker og natklubber kunne få lov til at genåbne som en del af fase 4, der står til at begynde i starten af august.
Endnu har myndighederne ikke meldt ud, om diskoteker og barer i august kommer til at kunne have åbent efter midnat.
Men bliver det tilfældet, så er Rekom Group klar til hurtigt at reagere på det.
- Alle vores ansatte i Danmark har været sendt hjem med fuld løn, og de har sådan set kunnet holde sig klar i startboksen hele tiden.
- Lige nu er situationen den, at vi kan samle hele styrken og åbne alle vores forretninger i Danmark inden for 48 timer.
- Så når vi får et startfløjt fra myndighedernes side, så kan vi åbne for alvor inden for to døgn, fortæller Adam Falbert.
Hvis nattelivet får lov til at genåbne i august, kan det imidlertid også give grund til lidt bekymring. Det vurderer Thomas Benfield, overlæge og professor ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital.
Han begrunder bekymringen med, at man i nattelivet ofte står tæt sammen, og at hvis bare én person er smittet på et diskotek, så kan personen hurtigt nå at smitte 20-30 andre.
I stedet for at åbne nattelivet på én gang foreslår overlægen en genåbning over flere trin.
- Først kunne man forlænge barernes åbningstider og se, hvordan det går. Påvirker det ikke smittetallet, så kan man overveje at genåbne diskotekerne, siger Thomas Benfield.
Hos Rekom Group, der under coronakrisen har haft cirka 2.000 medarbejdere sendt hjem, har man siden april set på, hvordan man kan mindske risikoen for smittespredning rundt om på barerne og diskotekerne.
Ifølge direktøren kommer man til at indføre en række tiltag i forhold til hygiejne, kontaktløs betaling og registrering af gæsterne, når de kommer ind på et af stederne.
- Vi har en hel masse ting, vi kommer til at implementere. Flere af tingene har vi faktisk besluttet at gøre permanente i fremtiden, siger Adam Falbert.
Tirsdag viste tal fra Statens Serum Institut, at i alt 18 personer er indlagt på de danske hospitaler med coronavirus.
Siden starten af juli har 20 eller færre personer været indlagt med corona i Danmark.
- Alle vores råvarer er det, der hedder MSC-certificeret. Altså bæredygtigt fiskeri. Det er også et krav fra detailhandlen. De ønsker kun bæredygtige varer, fortæller Anette Ladefoged.
Der tænkes også i nye baner, hvad angår plastikristen i toppen af sildeglasset, der bruges til at holde fileerne nede i lagen.
- I øjeblikket tester vi, om vi kan undvære plastikristen i glasset. Det betyder ret meget plastisk, når vi årligt producerer 12 millioner glas sild.
Ud over ordren hos Lidl er Tenax i øjeblikket tæt på at få endnu en stor europæisk ordre i hus.
- Vi har været så heldige, at på baggrund af det her, er der også kommet forespørgsler fra andre kæder om, om vi kan lave fiskefrikadeller til eksportmarkedet, slutter Anette Ladefoged.
Se de vilde billeder af Odense før og nu - men er udviklingen noget særligt?
kopieret!
Før lå der en grøn græsmark. Nu ligger der et højhus og en station.
Før var der træer og buske. Nu er der et helt nyt boligområde.
Før lå der en firsporet færdselsåre. Nu er vejen helt væk.
Odense har forandret sig drastisk, især i de seneste 10-15 år.
På billederne kan du skubbe markøren for at se, hvor meget byen har forandret sig.
Gartnerbyen
Professor: Derfor har Odense ændret sig så meget
Årsagen er ifølge professor i arkitektur og fysisk planlægning Claus Bech-Danielsen fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet i København det samme, som man kender fra andre større byer.
- De større danske byer har alle sammen udviklet sig drastisk. De centrale byer er blevet mere attraktive at bo i, og derfor har de vokseværk. De vil gøre sig attraktive som boligbyer og ikke som handelsbyer som tidligere, siger Claus Bech-Danielsen.
- Omlægningen af Thomas B. Thriges Gade er et af de bedste eksempler på bymidteomlægning. Det er et opgør med efterkrigstiden, hvor man gjorde meget for, at bilerne kunne komme igennem byen. Det handlede mere om trafikplanlægning i en effektiv by end et rart sted at bo og være, forklarer han.
På billederne kan man både se, hvordan bymidten har transformeret sig, og hvordan byen har udvidet sig.
Odense Banegård Center
Generel udvikling som andre byer
Med omlægningen af Thomas B. Thriges Gade har Odense et spydspidsprojekt, mener Claus Bech-Danielsen, men omvendt skiller Odense sig ikke ekstraordinært ud fra andre storbyer, og den har faktisk haltet efter i forhold til andre byer - eksempelvis Aarhus - på nogle områder.
- Når man kommer ned til havnen, er Odense først nu ved at komme i gang. I Odense er udviklingen ikke gået stærkere, men der er tale om generel tendens i større byer, siger Claus Bech-Danielsen.
Syddansk Universitet
Professoren mener, at det er en god ting, at de større danske byer udvikler sig hen mod centralt placerede boligområder frem for tung biltrafik. I de kommende år fortsætter transformationen blandt andet i Vollsmose og på havnen, og her er det ifølge professoren vigtigt, at byen prioriterer de udsatte områder, der kan have det svært.
Se fynboernes egne billeder: Fem sprogfejl på ét skilt
Fynboerne har sendt deres egne eksempler på sprogfejl i det fynske. Se, om du kan spotte fejlene - svaret får du under de enkelte billeder.
Det vrimler med sprogfejl i det fynske.
I løbet af den seneste uges tid har TV 2/Fyn sat fokus på sprogfejl i det offentlige rum. De opstår på alt fra vejskilte og elevatorer til nyhedsartikler og i indkøbscentre.
Tirsdag kunne du på tv2fyn.dk se fire eksempler på sprogfejl i det fynske, og i den forbindelse opfordrede vi fynboerne til at sende deres egne billeder ind.
Du kan se nogle af fynboernes egne billeder herunder:
Eksempel 1: Fem fejl på ét skilt
I Dalumcentret i Odense kunne du i et supermarked for noget tid siden finde dette skilt.
Der er ikke færre end fem fejl på skiltet. Ordet “minikaktus” i overskriften skal skrives i ét, “I” skal skrives med småt, og så er der ingen grund til at bruge udråbstegn - medmindre det er blevet råbt af Jan Gintberg. I den anden tekst er “uden” og “fingre” stavet forkert. Tæller man "skjul" med som en fejl ("skjuler"), er der seks.
Eksempel 2: Fynske bynavne
I Kongens Have så alle bannerne sådan ud, fortæller Louise Møller Madsen. Billedet er taget 6. juli.
- Det er simpelthen for pinligt, siger hun.
Svendborg mangler et d.
Eksempel 3: Fynsk udtale
Endnu en gang mangler der et d. Denne gang er det i ordet “nudler”. Det er skrevet, ligesom det udtales på fynsk. Billedet er taget for noget tid siden i Asperup.
Eksempel 4: Hvem piller træet ved?
På dansk bruger man - i modsætning til engelsk - sammensatte navneord, og dette eksempel viser hvorfor.
Eksempel 5: Skal man virkelig vande legeområdet?
Endnu et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt med sammensatte navneord. Skiltet står i Munke Mose i Odense.
- Odense har landets klart største almene boligområde. Der er en kæmpe udvikling i gang, og der er det vigtigt, at de prioriterer Vollsmose. De skal passe på at tage pusten ud af, hvad der foregår i Vollsmose, siger Claus Bech-Danielsen.
Her peger han blandt andet på, at hvis man bygger flere boliger ved havnen, kan det være svært at gøre Vollsmose attraktiv for potentielle lejere og investorer.
Thomas B. Thriges Gade
Ved Hans Jørgen Stræde
I 2008 gik det for alvor i gang
Det var et enigt byråd i Odense, der i 2008 besluttede, at Thomas B. Thriges Gade skulle lukkes.
De ældste billeder i denne artikel er fra 2009, lige inden de største byforandringer gik i gang.
Letbanen blev vedtaget i 2011, og byggeriet gik i gang i 2014. Otte år senere stod den klar - to år forsinket.
Der skal pruttes til Fyns største loppe- og kræmmermarked
kopieret!
Altså om prisen. For på et kræmmermarked hører det sig til, at man ikke betaler den pris, der står på det lille stykke pap på varen. Det mener i hvert fald Ulrik Schnoor, der søndag havde vovet pelsen og var taget på kræmmermarked i Odense Kongrescenter.
- Skal man finde et eller andet, så skal der også pruttes lidt, det er jo en kunst i sig selv, siger han.
Både lørdag og søndag har der været rigtig mange mennesker forbi markedet, som har fået stor interesse. Det mærker Bjarne Johansen, der har en retrobutik i Assens, og har taget nogle af varerne med til sin stand.
- Det er gået fint, man skal ikke klage. Folk interesserer sig både for keramikken, skiltene og gamle dåser, siger han.
Tine frygtede iværksætter-livet: Se, om det lykkes at imponere Løvens Hule-ikon
kopieret!
Tine Elisiussen tager en dyb indånding. Kirkesalen på slottet Koldinghus er fyldt.
Én af de fem ved dommerbordet er tidligere minister Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. En anden er iværksætter-ikonet Jesper Buch, kendt for at vise tænder i DR-programmet Løvens Hule.
-Jeg synes ikke, det er det fedeste i hele verden at skulle stille mig op på en scene og fortælle om virksomheden. Omvendt synes jeg, det er fedt at kaste mig ud i ting, som jeg ikke nødvendigvis føler mig megakomfortabel i, fortæller Tine Elisiussen, der har øvet sin salgstale til hudløshed.
På fire minutter skal den 28-årige iværksætter forsøge at imponere dommerne ved konkurrencen Fynske Bank Startup Lab. Et scenarie hun bestemt ikke havde set for sig for bare få år siden.
- Lød farligt
Nej, faktisk lå det ikke i kortene, at Tine Elisiussen fra Odense overhovedet skulle stifte sin virksomhed, Nordic Phantoms.
Men som studerende havde hun udviklet en særlig træningsdukke med indre blødninger til læger og kirurger. Den faldt i god jord hos en overlæge fra Odense Universitetshospital, som gentagne gange opfordrede den unge ingeniør til at forsøge at gøre det til en forretning.
- Min allerførste reaktion var jo: ”Nej, jeg skal ikke”. Det lød lidt farligt og ude på dybt vand. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe det an, så det havde jeg ikke lyst til, husker Tine Elisiussen.
Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv
Det sprøjter ud med blod.
Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.
Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.
Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.
Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.
Havde aldrig set noget lignende
Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.
Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.
Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.
- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.
Kan redde liv
Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.
Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.
- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.
Store drømme
I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. Dukken, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal, bliver brugt som en del af uddannelsen af kommende kirurger.
Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.
- Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.
“Rædselsfuldt” at netværke
Selv da Tine Elisiussen efter mange og nøje overvejelser valgte springe ud som iværksætter, følte hun sig stadig ikke helt på hjemmebane.
- Bare dét at tage til et netværksmøde, syntes jeg, ville være rædselsfuldt dengang. For så skulle jeg stå og smalltalke med fremmede mennesker, og det havde jeg virkelig ikke lyst til, husker Tine Elisiussen, der af Dansk Erhverv sidste år blev udråbt som en af de ‘25 kvindelige iværksættere, du bør kende’.
Noget at blære sig med
Hen over de seneste tre år har Tine Elisiussen alligevel overvundet sig selv, og sammen med sin forretningspartner har hun været til talrige arrangementer for at promovere Nordic Phantoms.
At netværke er blevet en del af hverdagen, ligesom dét at deltage i iværksætterkonkurrencer ligesom den på Koldinghus.
Her er det nemlig ikke bare pengepræmierne, der lokker - men også det blåstempel, der følger med en førsteplads.
- I den her verden er det vigtigt, at kunne vise ‘traction’. Det er de ting, man har opnået med sin virksomhed, og som man kan blære sig med, når man sidder over for en mulig investor, fortæller Tine Elisiussen.
Hemmeligt “Paradise”-trick
Tilbage i den fyldte sal ved Fynske Bank Startup Lab er Tine Elisiussen klar til at gå på scenen. Hænderne har hun samlet foran kroppen, og diskret presser hun sin tommeltot ned i det bløde punkt mellem modsatte hånds tommel- og pegefinger.
Det er et lille, beroligende trick, hun har lært på en iværksætterworkshop, og som hun har døbt ‘Paradise-hænderne’. Hun synes, det ligner den måde, som en reality-tv-værter gestikulerer på.
- Jeg ville ønske, at jeg var sådan én, der bare kunne buldre igennem og sige ”det gør vi bare – hvad er det værste, der kan ske”. Men hvis nogen spørger, om jeg for eksempel vil holde et oplæg, er min aller-allerførste tanke stadig “nej”, siger Tine Elisiussen, inden hun tilføjer:
- Men nu stopper jeg faktisk op, og siger til mig selv: ”Det kan du godt. Og du ved, at hvis du gør det, så har du det bare megagodt bagefter”.
Se om det lykkes Tine Elisiussen at imponere Jesper Buch og resten af dommerpanelet i TV 2 Fyns miniserie i to afsnit. Du finder begge afsnit her:
Her er vinderne af årets Musical Awards
kopieret!
Lørdag blev der afholdt Musical Awards på Odense Teater. Et årligt awardshow med henblik på at hylde de frivillige amatører, der hvert år arbejder for at skabe musicals på Fyn.
Årets forestilling: Hair
Årets kvindelige hovedrolle: Laura Stærke (Atlantis)
Årets mandlige hovedrolle: Rasmus Mansachs (My Fair Lady)
Årets kvindelige birolle: Signe Andersen (Ronja Røverdatter)
Årets mandlige birolle: Jan Larsen (Atlantis)
Årets kvindelige ensemblerolle: Silje Ida Amalie Andersen (Flashdance)
Årets mandlige ensemblerolle: Gustav Sejr (My Fair Lady)
Årets musikalske oplevelse: Flashdance
Årets koreografiske oplevelse: Hair
Årets kostumer: Ronja Røverdatter
Årets scenografi: Hair
Regeringspartier vil holde magtfulde udlændinge ude af valgkamp
kopieret!
Der bør ses på valgloven i Danmark, så magtfulde udlændinge ikke kan blande sig. Det mener både Moderaterne og Venstre.
Udmeldingen kommer, efter at milliardæren Elon Musk på det seneste har haft en stigende interesse i europæisk politik. Udenrigsordfører for Moderaterne Henrik Frandsen indrømmer til TV 2, at det ikke kan forhindres, at en som Elon Musk prøver at blande sig i dansk indenrigspolitik.
- Men jeg synes også, at vi skal have set på valgloven i Danmark, og om vi kan acceptere udenlandske bidrag til danske valgkampe. Det mener vi ikke, at vi skal accepterer, siger han til TV 2.
Gruppeformand i Venstre, fynskvalgte Lars Christian Lilleholt er enig i, at der skal kigges på valgloven.
Risiko for glatte veje søndag morgen
kopieret!
Der er risiko for glatte veje på stort set hele Fyn søndag morgen, hvor vejtemperaturen er under frysepunktet flere steder. Det viser DMI og Vejdirektoratets kortoversigter.
Særligt på Nord- og Midtfyn viser Vejdirektoratets kort, at risikoen for glatføre er stor.
Søndagen byder på smukt men koldt vejr
kopieret!
Kun i nogle timer midt på dagen kommer temperaturen over frysepunktet denne søndag. Til gengæld vil vinden aftage gradvist i løbet af dagen, så det kommer til at føles mindre og mindre koldt.
Dagen bliver solrig, så der er rig mulighed for en spadseretur eller andre udendørs aktiviteter, men vælg alligevel den varme jakke og eventuelt hue og handsker, når du skal ud.
Hele dagen igennem er der risiko for glatte veje, så det er anbefalelsesværdigt at tage sig i agt, hvis man skal ud og køre - især hvis bilen ikke har vinterdæk.
Livredder-aspiranter kæmpede for drømmejobbet
kopieret!
Lørdag var der optagelsesprøve til jobbet som kystlivredder ved Trygfonden. Snart skal de kommende livreddere på danske strande nemlig starte deres uddannelse.
Aspiranterne skulle blandt andet svømme 400 meter på tid, og så var der også dyknings- og bjærgningsøvelser der skulle bestås for blive sommerens kystlivreddere.
En af dem der havde taget turen til Odense er Lukas Erik Jeppesen fra Fredericia. De fleste af dem som tager til optagelsesprøve er studerende - ligesom Lukas.
Det er nemlig et særdeles velegnet job til de lange sommerferier, mens det for mange ikke længere hænger sammen med fuldtidsjobs og familie.
Med tårnhøj promille efterlod mand en sti af ødelæggelse
kopieret!
Onsdag skal Retten i Odense tage stilling til en sag der involverer spiritus, en køretur der gik galt og en bitter nabostrid.
Sagens første forhold drejer sig om køreturen den 27. marts 2021, hvor den 53-årige tiltalte mand kørte en tur først på aftenen i Odense.
På Søhusvej mistede han herredømmet over sin bil, hvor han klokken cirka 18.45 påkørte to lygtepæle, en postkasse, en brandhane og en parkeret bil.
Den 53-årige fik taget en alkometertest og en blodprøve skulle senere vise en promille på 3,36. Altså noget over de tilladte 0,5.
Buske og træer
Lovovertrædelsen blev dog begået blot fire dage før den såkaldte lov om vanvidsbilisme trådte i kraft, så han beholder med nød og næppe sin bil, der ellers ville være blevet konfiskeret.
Stien af ødelæggelse stopper dog ikke her. Lidt over et år senere udspiller sagens andet forhold sig nemlig, hvor en nabo har anklaget manden for at fælde mindst fem træer og beskære tre buske samt 20 meter fælles hæk ned til ti centimeters højde, fremgår det af et anklageskrift som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Alt dette skete uden ejerens tilladelse, og der skete ødelæggelser som kostede 74.867 kroner i genetablering.
Det blev ikke sidste gang manden stiftede bekendtskab med politiet.
I sagens tredje forhold er der endnu et forhold om spritkørsel. Denne gang med en lavere promille, nemlig 0,82. Men manden havde ikke længere et kørekort, da han blev stoppet i februar 2023 i Odense.
Sagen ventes afgjort på blot 45 minutter ved Retten i Odense den 15. februar. Anklagemyndigheden lægger i anklageskriftet op til en fængselsstraf, en bøde og en ubetinget frakendelse af kørekortet. Desuden vil der blive krævet erstatning for de ødelagte træer og buske.
Bil i brand på Svendborgmotorvejen
kopieret!
Der udbrød brand i en bil på Svendborgmotorvejen, meddeler Vejdirektoratets trafikinfo.
Den brændende bil holder mellem afkørslerne Svendborg N og Kirkeby i retning mod Odense.
Da der er slukningsarbejde i gang på stedet opfordres bilister til at nedsætte hastigheden og generelt være opmærksomme, når de kører i området.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne på stedet.
Mand sendt direkte bag tremmer efter indbrud i Bogense
kopieret!
En mand fra Kosovo har lørdag fået en straksdom ved Retten i Odense, efter han fredag aften blev taget på fersk gerning i at lave et indbrud i Bogense. Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.
Manden fik et år og fire måneders fængsel. Ikke kun for indbruddet, men også fordi han i forvejen er udvist af Danmark, men alligevel opholdt sig her. Dermed blev det særligt dyrt for ham at blive taget med fingrene i kagedåsen.
Manden blev sendt direkte til afsoning af dommeren, så han kan altså se frem til at ruske tremmer et stykke tid endnu.
Folkekært festlokale sat til salg som byggegrund
kopieret!
Gennem årtier har Avlsgården i Nyborg dannet rammer om private fester, men i 2022 stod det klart at praksissen med at udleje kommunale lokaler til private fester er ulovlig.
Nu ser det ud til at det folkekære hus skal rives helt ned. I et udbud fra Nyborg Kommune står der nemlig, at grunden hvorpå huset står sættes i udbud til et boligprojekt. Kommunen regner selv med at skulle have 4,5 millioner for 13.305 kvadratmeter.
For at aflægge et bud på grunden skal man medsende en skitse af, hvad man vil bruge grunden til.
Budrunden løber frem til 10. marts 2025 klokken 12, fremgår det.
DR fjerner program efter kritik fra Langeland
kopieret!
DR har lørdag fjernet hele programserien Røverkøb i Provinsen fra mediets platform DR TV, efter et par på Langeland som medvirkede i afsnit seks rettede kritik af produktionen i Avisen Danmark og Fyns Amts Avis.
- Vi er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit 6 'En kunstnerbolig på Langeland'. Derfor har vi midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene program eller har et større omfang, fremgår det på DR TV, hvor der også henvises til DR’s etiske retningslinjer.
Parret Kamilla Herskind og Jonas Balsløv fortæller Fyns Amtsavis og Avisen Danmark, at det i programmet ligner, at produktionen finder huset på Langeland, som de ender med at købe. Det er dog løgn, siger de.
- Det er direkte løgn, at de har fundet huset til os. Og vi er kede af, at det bliver portrætteret sådan. Vi havde en kamp for at finde huset og sætte det hele i stand, og det var på et hængende hår, at vi overhovedet fik det. Produktionen havde lovet os, at de ville fortælle historien som den var, siger de.
TV 2 Fyn spurgt DR hvordan de forholder sig til kritikken.
- Formålet med serien ’Røverkøb i provinsen’ er at vise de mange muligheder, der er for at finde en drømmebolig rundt omkring i landet og den efterfølgende proces med at gøre drømmen til virkelighed. Vi er blevet bekendt med, at der er en fejl i afsnit seks ’En kunstnerbolig på Langeland’. Derfor har vi midlertidigt afpubliceret hele serien for at afdække om sagen er isoleret til det ene afsnit eller har et større omfang, siger programchef Anne Galichs.