Overtrådte coronaregler: Østfynsk ærtekonge får påbud
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Arbejdstilsynet har givet tre påbud til landets største ærteavler, Greenpeas Entreprise på Østfyn.
Den fynske ærteavler-virksomhed Greenpeas Enterprise med adresse på Eskemosevej i Ørbæk på Østfyn har overtrådt de danske corona-regler.
Det viser en aktindsigt til TV 2/Fyn.
Visitationszone forlænget: 17 knive fundet i Vollsmose
Politiet forlænger visitationszonen og den skærpede strafzone i Vollsmose. Indtil nu har politiet blandt andet fundet 17 knive, 13 pebersprayer, ammunition, fire boldtræ og et baseballbat.
Visitationszonen og den skærpede strafzone i Vollsmose er blevet forlænget med med to uger. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Det sker på baggrund af en stadig aktiv konflikt mellem to kriminelle grupperinger i området.
- At forlænge den skærpede strafzone og visitationszone forebygger kriminelle handlinger i området, og det lægger samtidig et tydeligt pres på de kriminelle grupperinger, siger politidirektør Arne Gram.
Både visitationszonen og strafzonen stod i første omgang til at udløbe torsdag klokken 15. Med forlængelsen løber begge zoner nu til den 13. august.
Visitationszonen blev oprettet den 18. juni 2020 efter skud blev affyret ved Fyrreparken i Vollsmose. Ingen kom i forbindelse med den episode til skade.
En uge efter, den 25. juni 2020, oprettede politiet den skærpede strafzone i forbindelse med endnu en skudepisode.
Denne gang kostede skuddene en 31-årig mand livet. Manden har ifølge politiet ikke noget med de to stridende grupperinger at gøre.
Ved samme episode blev en anden 31-årig mand, med tilhørsforhold til grupperingerne, også ramt og såret af skud.
353 visitationer og 35 sigtelser
Politiet kan i visitationszoner uden nogen konkret mistanke kropsvisitere alle inden for området.
I den skærpede strafzone kan straffen for visse former for kriminalitet begået i zonen stige med op til det dobbelte i forhold til gældende regler.
Politiet har siden zonen indførelse den 18. juni foretaget 353 visitationer.
Det har ført til 35 sigtelser om blandt andet besiddelse af kniv på et offentlig sted og kørsel uden kørekort.
I zonen har politiet blandt andet fundet 17 knive, 13 pebersprayer, ammunition, fire boldtræ og et baseballbat.
Under et tilsyn 16. juni registrerede Arbejdstilsynet, at plukkerne rørte de samme spande og bakker uden på noget tidspunkt at bruge håndsprit.
Samtidig overtrådte plukkerne kravene om afstand og handlede i Nyborgs butikker med fare for at bære smitte til de øvrige plukkere.
I Arbejdstilsynets afgørelse fra 22. juni kan man desuden læse, at virksomheden ved samme tilsyn blev pålagt at opsætte flere toiletter til plukkerne.
De 104 plukkere havde kun to toiletter stillet til rådighed. Ifølge reglerne skal der være mindst syv toiletter.
Endelig bemærkede tilsynet, at den østfynske virksomhed havde glemt at anmelde en arbejdsulykke.
Arbejdstilsynet overvejer i øjeblikket, om man ud over påbuddet skal give en bøde og melde sagerne til politiet.
Ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside har Greenpeas Entreprise efterkommet påbuddene.
Greenpeas Entreprise ejes af Peter Skov Johansen og leverer friske ærter til danske supermarkeder.
Peter Skov Johansen har tidligere fået bøder for overtrædelse af overenskomsten og har skullet efterbetale løn til plukkere.
Bod på 50.000 kroner til ærteavler
Landets største ærteavler, Peter Skov Johansen fra Østfyn,skal få mere styr på timeregnskabet for sine plukkere. Men 3F måtte droppe lønsager.
Det er højsæson for ærteplukning, men landets største ærteavler, Peter Skov Johansen fra Østfyn, skal få bedre styr på afregningen af sine udenlandske plukkere.
Det står klar efter, at den østfynske ærteavler har måttet betale en bod på 50.000 kroner for overtrædelse af overenskomsten.
Sidste år protesterede flere af plukkerne over deres lønforhold hos 3F, og efterfølgende viste det sig, at Peter Skov Johansen ikke havde ført timeregnskab for sine ansatte.
De er aflønnet på akkord, men det er ikke muligt at udregne en timeløn uden et timeregnskab, og dermed kan det ikke slås fast, om Peter Skov Johansen overholder overenskomsten.
Ifølge overenskomsten skal akkordtaksten fastsættes, så en plukker ved et normalt arbejdstempo kan oppebære en løn, der svarer til mindstelønnen.
Sagen er nu forligt mellem Peter Skov Johansens brancheforening GLS-A og 3F.
De plukkere, der havde bedt 3F om at se på deres aflønning, fik dog ikke noget ekstra i lønningsposen.
Ifølge faglig sekretær hos 3F Østfyn, Andreas Jensen, kræver det dokumentaion i form af en ført dagbog.
- Det er ikke nok efterfølgende at lave et regneark eller en opgørelse over, hvor meget man har arbejdet, siger Andreas Jensen.
Det er langt fra første gang, at 3F og Peter Skov Johansen har krydset klinger. I 2013 fik den østfynske avler en bod på 150.000 kroner for brud på overenskomsten.
Desuden har den østfynske avler både sidste år og i år fået påbud af Arbejdstilsynet for at forbedre arbejdsforholdene for sine plukkere.
Gal igen med arbejdsmiljøet for østfynske ærteplukkere
Landets største ærteavler, Peter Skov Johansen, har fået et strakspåbud om at forbedre forholdene for udenlandske plukkere. Det er ikke første gang.
Landets største ærteavler, Peter Skov Johansen fra Østfyn, er blevet påbudt at forbedre arbejdsforholdene for sine udenlandske plukkere.
Plukkerne står med alt for meget med bøjet ryg og i dårlige arbejdsstillinger, når de skal tømme deres ærtespande, sortere ærterne og veje dem.
Det sker på europapaller i 15-20 centimeters højde.
Påbuddet blev givet for godt en uge siden, da Arbejdstilsynet besøgte en mark ved Kerteminde, hvor 200 plukkere var i gang med ærtehøsten.
Det er ikke første gang, Arbejdstilsynet påtaler, at arbejsforholdene ikke lever op til arbejdsmiljøloven hos Greenpease Enterprise, som Peter Skov Johansens selskab hedder.
Sidste år påtalte Arbejdstilsynet, at plukkerne ikke brugte knæbeskyttere.
Dem havde Peter Skov Johansen ellers indkøbt, men plukkerne skulle købe dem af ham.
I forbindelse med Arbejdstilsynets - i øvrigt varslede - besøg hos den østfynske avler - blev Peter Skov Johansen også påbudt at sørge for ordentlige arbejdsforhold på virksomhedens pakkeri i det tidligere Nyborg Lynfrost.
Da Arbejdstilsynet var på besøg, stod ansatte på fire europapaller og fodrede pakkemaskinen med ærter fra 14 kilo tunge bakker.
Det ville Arbejdstilsynet ikke acceptere.
Den samme medarbejder stod dengang en hel dag og løftede 28-56 kasser i timen.
Senest den 18. juli skal Peter Skov Johansen oplyse om, hvorvidt han har efterkommet det seneste påbud.