På jagt efter plastik:
- Adr, den er helt vild ulækker
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
5.000 fynske børn samler plastik i denne uge som en del af et masseeksperiment. 4. klasse fra Langtved Friskole var også på jagt fra morgenstunden.
- Adr. Adr. Adr. Hvad fanden er det?
Marie Jensen fra 4. klasse kigger mistroisk på en fedtet og halvopløst brun ting, der ligger halvvejs begravet i jorden.
- Adr, den er helt vildt ulækker, siger hun og samler den op med det yderste af fingerspidserne.
Eleverne fra Langtved Friskole er på jagt efter plastik i naturen. Marie har sammen med to klassekammerater kæmpet sig ind i et stikkende buskads.
Fynsk forskning: Slimede vandmænd skal bekæmpe mikroplast i havene
Mikroplast i verdenshavene er en af verdens største forureningsproblemer. Fynske forskere undersøger lige nu om vandmænd kan være løsningen.
Du kender dem måske fra en vadetur langs strandkanten eller som en slimet overraskelse på en badetur i havet.
Gopler – også kendt som vandmænd eller brandmænd – findes overalt i verden.
De gennemsigtige havdyr har hverken hjerne eller hjerte og anses af både fiskere og strandgæster som en plage. Men noget peger på, at de gele-agtige dyr også kan have en gavnlig effekt.
En slimet opdagelse
Forskere på Syddansk Universitet undersøger lige nu gennem det internationale projekt ’Go Jelly’ fordelene ved vandmændene.
Når dyrene formerer sig eller bliver stressede, udsender de nemlig slim i havvandet omkring sig. En slim, der har vist sig at kunne binde mikroplast.
De mikroskopiske plastpartikler er blandt verdens største forureningsproblemer. Og den slimede opdagelse kan derfor have stort potentiale.
- Idéen er at opfange mikroplast med slimfiltrene, fjerne plasten fra slimet, genbruge slimet også genbruge plasten. Det er en stor mission, siger marinbiolog og koordinator på forskningsprojektet, Jamileh Javidpour.
Gennem projektet undersøges slim fra otte forskellige arter af gopler. Teorien er, at slimen aktivt kan bruges til at fjerne de små stykker plastik - for eksempel ved at blive inkluderet i filtre.
Mikroskopisk og overset
Ved Forskningsinstituttet Fjord og Bælt i Kerteminde er den udbredte forureningssynder også i fokus. I cirka hver tredje fisk, de undersøger, bliver der fundet mikroplast.
“Hvis vi kan løse problemet med mikroplast og nanopartikler ved hjælp af et billigt, biologisk baseret filter, hvorfor så ikke?”
Biolog og naturformidler Julie Møller Madsen forklarer, at de tidligere fundet havpattedyr med maverne fulde af plastik. Men den mikroskopiske slags har været mindre belyst.
- Lige præcis mikroplastik har man ikke kunnet se, så der har måske ikke været så meget opmærksomhed på det. Det er super fedt, at der er kommet det – og at der bliver forsket i nogle metoder, siger biolog og naturformidler Julie Møller Madsen.
HVAD ER MIKROPLAST?
- Mikroplast er defineret som alle plastikstykker, der er mindre end 5 millimeter (½ centimeter) i diameter
- De fleste stykker mikroplast er langt mindre end 1 millimeter og kan ikke ses med det blotte øje
- De måles typisk i mikrometer – som er en tusindedel af en millimeter – deraf navnet mikroplast
- Mikroplast kommer fra nedslidning af større plaststykker, såsom karklude, dæk, maling, fodtøj, kosmetik og tekstiler
Kilde: Miljøstyrelsen
En del af løsningen
Forskningsprojektet og de gele-lignende vandmænd er ikke det endegyldige svar på forureningsproblemerne i verdenshavene, lyder det fra Jamileh Javidpour. Alligevel håber hun, at de kan blive en del af løsningen.
- Hvis vi kan løse problemet med mikroplast og nanopartikler ved hjælp af et billigt, biologisk baseret filter, hvorfor så ikke? siger hun.
’Go Jelly’-projektet er financieret af midler fra et EU-program for forskning og innovation og kører indtil december 2021 ud.
Det er også fra budskadset, at hjælpen til opklaringen af den ulækre brune ting kommer.
- Det er en Underberg. Min morfar drikker dem, griner Emilia Wese.
Hvad sker der så?
- MarinePlastic står for analysen af elevernes indsendte prøver og den forskningsmæssige efterbehandling.
- Resultaterne vil blive registreret i Marine Litter Watch, der er en database udviklet af Det Europæiske Miljøagentur.
- Elevernes kortlægning kan således få betydning for kommende europæisk regulering og lovgivning på området.
Så mange miljøsvin
Langtved Friskole ved Nyborg er sammen med 138 andre skoler og gymnasier i Syddanmark med i et landsdækkende masseeksperiment, der skal undersøge forureningen med plastik i den danske natur.
“Så finder man ud af, hvor mange folk der er miljøsvin”
Det er også verdens første nationale videnskabelige kortlægning af plastforurening.
Og der er masser af plastik i området omkring friskolen.
- Jeg synes, det er fedt, at vi har fundet så meget, for så er der ikke så meget plastik tilbage her. Men det er også dårligt, for så finder man ud af, hvor mange folk der er miljøsvin, lyder det fra Marie Jensen.
Også Elias Bruselius har en opsang til fynboerne, efter han har været på plastikjagt.
- Det er sindssygt, at der kan være så meget. Vi skal tænke noget mere over, hvor vi smider skraldet. Det skal bare i skraldespanden, siger han.
Eleverne hjælper forskerne
Eleverne samler alt det plastikaffald ind, som de kan finde i nærområdet. Bagefter skal de sortere det. Og resultatet ryger videre til forskerne.
-Plastforurening i naturen er en af vor tids største miljømæssige udfordringer, siger Kristian Syberg, der er lektor i miljørisiko ved Roskilde Universitet og talsmand for MarinePlastic, der analyserer elevernes plastikprøver:
- Vi har behov for at få kortlagt omfanget af og effekterne af plastforurening. Derfor er det unikt, at vi nu får et kæmpestort dataset, der kan bidrage til ny videnskabelig forskning og dokumentation. Der er aldrig før indsamlet plast i så stor skala efter videnskabelig metode.
Hjælp forskerne, hvis du ser døde dyr
Døde sæler, marsvin og mallemukker kan hjælpe forskerne til at blive klogere på havmiljøet. Miljøstyrelsen beder fynboerne om hjælp til at indrapportere, når de ser et dødt dyr.
Sommeren er over os, omend temperaturerne måske ikke endnu skriger på en stranddag. Men Miljøstyrelsen kommer med en opfordring, der måske kan gøre en stranddag spændende alligevel. Særligt på Fyn er der stor sandsynlighed for at støde på et dødt marsvin på stranden.
Hvis vejret ikke er en anledning til at gå på stranden for tiden, kan det måske i stedet være at hjælpe forskerne med at skabe større viden om havmiljøet.
Miljøstyrelsen efterlyser døde dyr. Tager du på stranden, så kig efter døde sæler, marsvin eller mallemukker. De kan hjælpe forskerne til at forstå, hvad der sker i havet.
- Vi overvåger mallemukker, fordi de igennem deres føde kommer til at spise plastik. Vi analyserer maveindholdet for at finde ud af, hvor meget de har indtaget, siger havbiolog Nicolaj Lundberg Åskov.
- I havet overvåger vi også sæler og marsvin. Vi måler speklagsstykkelsen, der er en rigtig god indikator for deres ernæringsmæssige tilstand. Derfor vil vi gerne opfordre folk på strandene til at kontakte os eller Naturstyrelsen, forklarer han.
Døde dyr til gavn for forskning og miljø
Miljøstyrelsen overvåger den danske natur i samarbejde med Aarhus Universitet og et hollandsk universitet.
På Aarhus Universitet kigger de på spæklagstykkelsen hos sæler og marsvin. Den kan fortælle dem noget om, hvor god ernæring de får.
På det hollandske universitet analyserer de maveindholdet i mallemukker og kan på den måde se noget om, hvor meget plastik der er i havet.
Hjælp Miljøstyrelsen
Noter position eller adresse, tag et billede, og kontakt herefter nedenstående:
- For havpattedyr:
I hverdagene kontaktes Naturstyrelsen på tlf. 72 54 30 00.
I weekenderne kontaktes Line Kyhn fra Aarhus Universitet på tlf. 30 18 31 48.
For mallemukker:
John Pedersen kontaktes på tlf. 28 89 61 67 eller på mail: johnpip@skagennet.dk.
Mange marsvin omkring Fyn
På stranden i Nyborg ligger et marsvin, men marsvinet er placeret der af forsker og biolog Line Kyhn, så hun kan demonstrere, hvordan de måler spæklaget i dyr.
- Den er virkelig i god ernæringsmæssig tilstand, konstaterer Line Kyhn efter tre snit langs ryggen på marsvinet.
- Spæklagets tykkelse er en indikator, man kan bruge til at sige noget om havmiljøets tilstand, siger Line Kyhn.
Man bruger særligt marsvinene og sælerne fra de danske have, fordi de er toprovdyr. Via spæklaget kan man så vurdere, om dyrene får nok ernæring.
- Hvis de har det godt, så har hele deres fødekæde det godt. For at kunne sige noget om det statistisk, er vi derfor nødt til at have rigtig mange dyr, siger Line Kyhn.
Fynboer har ifølge Line Kyhn særlig stor chance for at finde et marsvin.
- Lige præcis rundt om Fyn lever der rigtig mange marsvin. Mange af dem dør også af den ene eller den anden årsag, så derfor vil der formentlig ligge mange rundt omkring på Fyn, siger Line Kyhn.
Hundelort i sækken
For Langtved Friskole er det helt naturligt at deltage i masseeksperimentet. Det har skolen altid gjort.
- Vi synes, det giver et godt indblik i naturvidenskab for børnene på tværs af aldre, fortæller Mette Møller, der er skoleleder og underviser på friskolen og fortsætter:
“Mette, jeg har fundet en hundelort”
- Jeg håber, de tager en stor viden om plastik med hjem, så de kan være den generation, der gør Danmark renere.
Og eleverne gør i hvert fald deres til at holde Langtved rent.
- Mette, jeg har fundet en hundelort, råber en dreng.
- Uh, det er ikke meningen, mit barn. Det er altså kun plastikaffald, der skal i sækken, griner Mette Møller.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted mellem 2018 og 2020. Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Når vi ser på sammenlignelige sager i både det offentlige og det private, har de ofte medført kritik – men ikke noget bødeforlæg. Derfor har vi svært ved at se en rød tråd i forhold til, hvad der giver kritik, og hvad der medfører bøde, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her