Rolf Sørensen om fynsk Tour-udfordring:
- Man kan tabe mere tid på Storebæltsbroen end på en hård bjergetape
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tour de France-rytterne frygter allerede turen over Storebæltsbroen, og det med rette, mener cykelekspert Rolf Sørensen.
Næste år ræser Tour de France-rytterne over Storebæltsbroen på tourens anden etape, og den 17 kilometer lange strækning over bæltet bekymrer allerede flere ryttere.
- De er bange for vinden. Det er der ingen tvivl om. De frygter den, og de frygter den allerede nu, siger TV 2 Sports cykelekspert Rolf Sørensen til TV 2 Fyn.
Spar på elregningen: I dette tidsrum skal du undgå at bruge vaskemaskinen
Mellem klokken 17 og 20 er det dyrere at bruge el-artikler i huset, fordi der er større belastning på elnettet. Men der er steder, man kan spare på elforbruget.
Opdatering
Artiklen er opdateret med de nyeste tal. Artiklen blev første gang bragt den 13. oktober.
Mellem 17 og 20 er det en god idé at lade vaskemaskinen stå og mobiltelefonen være trukket ud af stikket.
For der er forskel på elprisen på forskellige tidspunkter af dagen, og fra oktober til marts er det dyrest at forbruge el i tidsrummet fra 17 til 20.
Det skriver Energi Fyn i en pressemeddelelse.
Og elpriserne er gået fra historisk lave til historisk høje.
I løbet af efteråret er elpriserne nemlig steget, og december tegner til at blive den dyreste måned nogensinde, hvis man kigger på strømregningen.
I følge tal fra Dansk Energi koster én kilowatt-time i øjeblikket godt halvanden krone, mens den på samme tidspunkt sidste år lå mellem 25 og 40 øre.
Drop unødvendig strøm
At prisen stiger i vinterhalvåret skyldes, at vi befinder os mere indenfor, vi oftere tænder lyset, og skruer mere op for varmen.
Netselskaberne har indført tidsdifferentierede tariffer, som betyder at den pris, man betaler for at få transporteret strøm, varierer afhængigt af, hvornår på døgnet strømmen skal bruges. Og når elnettet er ekstra belastet, som den vil være mellem 17 og 20, vil det altså være dyrere at få el-artiklerne i hjemmet til at virke.
Prisen er dog lavere på alle andre tidspunkter af døgnet, ligesom det er i sommerhalvåret.
Det er muligt selv at skrue på ting for at flytte elforbruget væk fra det dyreste tidsrum.
Hold musen over ikonerne for at se, hvordan du kan spare.
1. Vask tøj på miljøvenlig vis
Hvis du halverer vasketemperaturen fra for eksempel 60 grader til 30 grader, kan du spare 55 procent af strømmen. Dertil koster det cirka seks kroner, hver gang tøjet bliver tørret i en A-mærket tørretumbler, og derfor er det en god idé at bruge tørresnoren, når det er muligt.
Desuden anbefales det at vælge kortere vaskeprogrammer.
2. Indstil radiatoren
Den ideelle rumtemperatur er 21 grader, og det kan variere fra bolig til bolig, hvad termostaten skal stå på for at opnå den temperatur. Den skal helst ikke stå på mere end 3,5.
Det er en god idé at have en ensartet temperatur i alle rum, for selvom man lukker døren til et køligt rum, vil der stadig trænge kold luft derfra til de tilstødende rum, hvilket får radiatorerne til at arbejde hårdere.
3. Vær opmærksom på standby-forbrug
Sluk for de el-artikler, der ikke er i brug. Det kan være at slukke spillekonsoller, fjernsyn og så videre. En familie bruger i gennemsnit 400 kilowatt om året på standby-el, hvilket svarer til 800 kroner årligt.
4. Hav styr på energiforbruget i køkkenet
Der er masser at tage fat på i køkkenet.
Ved at udnyttet ovnens for- og eftervarme, kan man spare op til 25 procent af elforbruget. Derfor skal du ikke tænde ovnen, før maden bliver sat ind.
Husk låget på gryden, når der bliver lavet mad på komfuret, for uden låg bliver der brugt tre gange så meget strøm. Og lad være med at bruge mere end tre deciliter vand, når der skal koges kartofler og en halv deciliter vand, når der koges æg. Der kan nemlig spares 30 procent af strømmen med mindre vand, da det så tager kortere tid for gryden at komme i kog.
Optø frostvarer i køleskabet, da varerne så giver kulde til køleskabet, der vil bruge mindre strøm. Og hav desuden et øje på køleskabstemperaturen generelt. For hver grad, man sænker temperaturen, stiger forbruget med fem procent.
5. Tænk over udluftning
Ved at lufte ud med gennemtræk to til tre gange om dagen i fem til ti minutter, frem for at åbne et enkelt vindue. Det vil nemlig afkøle vægge og andre overflader, hvilket krævet mere tid og energi at få temperaturen op igen.
6. Sluk lyset
Husk at slukke lyset i rum, der ikke er i brug. Man kan for eksempel udnævne en "lyseslukker" i familien.
Det er derudover en god idé at skifte til LED-lys. Selvom pærerne er dyrere at skaffe, så har de længere levetid og har et langt lavere energiforbrug.
Ifølge sparenergi.dk vil en almindelig glødepærekæde koste 80 kroner i elforbrug, hvis den er tændt i 24 timer i seks uger, mens en LED-kæde vil koste 11 kroner.
- Skulle der være rigtig hård sidevind, risikerer de altså at tabe tid, og man kan tabe mere tid på sådan en dag, end man kan på en hård bjergetape, lyder det.
Tour-vinder frygter broen
Torsdag blev den officielle Tour de France-rute offentliggjort i Paris, og den forsvarende dobbelte Tour de France-vinder, Tadej Pogacar, lagde ikke skjul på, at han både frygter og glæder sig til etapen over broen.
- Anden og tredje etape er ret skræmmende med en bro og mulighed for sidevind. Jeg er spændt. Jeg kommer til at blive bange, hvis vi kommer til broen, og jeg ikke er i position. Så vil jeg nok føle skrækken. Men hvis jeg er i front, får jeg adrenalin og spænding i kroppen, siger Tadej Pogacar til TV 2 Sport.
Alligevel håber den danske cykelekspert på blæsevejr.
Anders And på ikonisk skattejagt på Fyn: Thomas sikrede sig et eksemplar
34-årige Thomas Berg Petersen har været fan af Anders And, siden han var barn. Torsdag hentede han en særudgave af Anders And-bladet, som foregår på Fyn.
Thomas Berg Petersen har set frem til torsdag den 14. oktober af en speciel årsag.
For da udkom nemlig en særudgave af "Anders And og Co." - eller Anders And-bladet, som det har heddet blandt danskere i årtier.
- Det er et specielt Anders And-blad, hvor historien foregår på Fyn. Jeg synes, at det er spændende, at det er Disney sammen med Fyn og Odense, siger 34-årige Thomas Berg Petersen.
Thomas var hurtigt til at bestille bladet, da Føtex på Vesterbro i Odense for tre uger siden lagde et opslag ud på Facebook, hvor det var muligt at forudbestille bladet.
Torsdag hentede Thomas Berg Petersen sit blad og på forhånd var det eneste, han vidste om historien, at der var noget om H.C. Andersen.
- Jeg ved, at det er noget med H.C. Andersen og hans hus, men jeg er spændt på, hvad der ellers også er med, sagde Thomas på vej ind for at hente sit Anders And-blad.
Til ære for TV 2 Fyn åbnede han straks sit blad.
- Jeg synes, det ser rigtig spændende ud. Der er både H.C. Andersens Hus og Egeskov Slot.
- Det er gode illustrationer. Jeg synes, det ligner meget godt Odense by, konstaterer Thomas Berg Petersen.
Anders And er ikonisk
Det var således en glad Thomas Berg Petersen, som ikke kun er glad for Anders And, men også for sin by Odense.
- Jeg synes, det er fedt. Anders And-bladet er jo ikonisk, og har eksisteret i 70 år efterhånden, så bare det, at de kommer til Danmark og Odense, synes jeg er fedt.
Fakta
Anders And & Co. er det første blad i Danmark udelukkende med tegneserier med Walt Disneys figurer.
I Sverige blev bladet lanceret som henholdsvis Kalle Anka og Donald Duck i 1948, men på grund af papirmangel i Danmark efter krigen, måtte danskerne vente til marts 1949.
Bladet startede som månedsblad, blev et fjortendagesblad i 1956 og i 1959 et ugeblad. Det blev udgivet af Gutenberghus, senere Egmont, der under dette navn stadig udgiver bladet.
Kilde: Wikipedia
Thomas Berg Petersen har været Disney-fan, siden han var en lille dreng, og har siddet trofast foran tv-skærmen og set Disney-show.
- Jeg kunne faktisk bedst lide de små film med Anders And og Mickey Mouse, fortæller han og erkender, at dagens særudgave med titlen ”Danmarks Skjulte Skatte” faktisk er det første Anders And-blad, han har købt.
- Jeg er stor Odense-fan, hvis man kan være det, og da jeg så, der kom et Anders And-blad, der handler om Odense og Fyn, tænkte jeg; at det første Anders And-blad, jeg skal købe, skal være det her, siger Thomas Berg Petersen med det nyudpakkede blad i næverne.
Oplaget øget kraftigt
Det er fjerde gang, der laves en historie om familien fra Andeby under titlen ”Danmarks Skjulte Skatte”, og Svend Skytte, chefredaktør på Anders And & Co., fortæller til TV 2 Fyn, at de foregående tre udgivelser har været yderst populære.
- Vi har lavet dobbelt så stort oplag som normalt. De første par gange, hvor vi lavede lokale historier, der foregik i Jylland, kom salgstallene bag på os. Der blev udsolgt, og vi måtte trykke ekstraoplag. Denne gang har vi sikret os, siger Svend Skytte.
- Vi håber på en flot sommerdag med masser af vind, for så bliver det et spændende cykelløb at se på, siger Rolf Sørensen.
Tour de France 2022 begynder i København 1. juli.
Kvinde død efter brand i rækkehus
kopieret!
En 76-årig kvinde er søndag aften død, efter en brand brød ud i hendes hjem på Kirkendrupmarken i det nordvestlige Odense.
Det oplyser Milan Holck, vagtchef ved Fyns Politi.
- Vi fik anmeldelsen klokken 19.57, og ved ankomst kunne man konstatere at den 76-årige var omkommet i branden, siger han.
Politiet har færdiggjort de indledende undersøgelser på stedet, og vil fortsætte med en brandundersøgelse mandag morgen. Undersøgelsen foretages ifølge vagtchefen altid, når man ikke er helt sikre på årsagen til en brand.
- Det tyder lige nu mere på, at dødsfaldet er sket i forbindelse med en ulykke, end at der ligger noget kriminelt bag. Jeg vil dog ikke konkludere på noget, før vi har resultatet af undersøgelsen, siger vagtchefen.
Kun kvinden var på adressen, da redningsmandskab kom frem. Politiet har underrettet kvindens pårørende om det tragiske dødsfald.
Flere centimeter sne på vej - det skal du være opmærksom på mandag morgen
kopieret!
Der vil falde sne i hele Danmark i løbet af søndag aften og ud på mandag morgen.
Det oplyser Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau.
Sneen vil særligt falde i Nordjylland. Her ventes mellem 10 og 15 centimeter sne, mens der i resten af landet ventes mellem 2 og 10 centimeter.
- Nedbøren starter som sne, men vil gå over i slud og regn relativt hurtigt. I Nordjylland er der koldt i længere tid, og derfor forventer vi mere sne der, siger Mette Wagner.
Farligt vejrfænomen
Af DMI's hjemmeside fremgår det, at en varmfront bevæger sig op over landet sidst på eftermiddagen søndag. I overgangen fra sne til regn er der en kortvarig risiko for isslag.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Travl dag i vente
Hos SOS Dansk Autohjælp forventer man ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Det er især døde bilbatterier, som kan give travlhed, men også glatte varer, advarer Anette Bjørn Juncher.
- Man skal huske, at vejbanerne kan være kolde, og kommer der noget nedbør, så bliver vejene glatte, så kør hjemmefra i god tid, lyder rådet.
På Vejdirektoratets hjemmeside kan du se, hvor de advarer om glatte veje.
Viktor Axelsen kastede stjernestøv over tidligere klub: - Han tager sig tid til folk
kopieret!
Lørdag blev Viktor Axelsen kåret til årets sportsnavn for tredje gang som den første atlet nogensinde.
Hjemme i barndomsklubben, Odense Badminton Klub har Viktor Axelsen fortsat kæmpe betydning som rollemodel og forbillede for de unge spillere.
Han træner der stadig sommetider - senest lørdag - inden han fik prisen årets sportsnavn. Men når superstjernen kommer i klubben, er han ganske ydmyg.
Det fortæller Lennart Engler, der er træner i Viktor Axelsens tidligere badmintonklub, OBK, i videoen ovenover.
Nye afgifter får folk til at kigge mod elbiler
kopieret!
Årets første weekend er lig med nytårskur og åbent hus hos bilforhandlerne. I år skete det i skyggen af nye afgiftsstigninger på benzin og diesel.
Hos N. Kjær Biler i Svendborg var hele arbejdsstyrken kaldt ind. For dyrere benzin og diesel har på ingen måde fået interessen for åbent hus hos bilhandlerne til at dale. Tværtimod.
Men interessen var til gengæld koncentreret om elbilerne. Nye modeller vælter ind på det danske marked. Det er ikke fordi, der slet ikke sælges benzinbiler længere. Men hovedinteressen hos de potentielle købere, TV 2 Fyn mødte, var helt klart rettet mod elbiler.
Se mere i videoen ovenover.
Frustrationerne vokser - stort kystprojekt udsat for tredje gang
kopieret!
Alle fynske kommuner arbejder med at få sikret deres kyster mod ødelæggende vandmasser.
Men i Nordfyns kommune er politikerne frustrerede. Her er deres store kystsikringsprojekt til 115 millioner kroner endnu en gang stødt ind i en bureaukratisk mur.
Projektet hedder Bogense Kystdiger og skal dække en 7,5 kilometers strækning omkring Bogense. Men projektet har fået en række klager fra berørte grundejerforeninger og virksomheder.
- Ikke godt nok
De klager har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke nået at behandle til den forventede tid, og nu frygter politikerne, at stormfloderne kommer hurtigere, end myndighederne arbejder.
- Det er simpelthen bare ikke godt nok, lyder det fra formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Anders Thingholm (K), der i videoen ovenover peger fingre ad regeringen.
Nordfyns kommune vil gerne kunne arbejde videre med kystbeskyttelsen, da det ikke er denne, som klagerne er utilfredse med, men blot hvor stort et økonomisk bidrag, de skal stå for.
Afhængig af udfaldet af klagenævnets kommende afgørelse, vurderer Nordfyns Kommune, at projektet i bedste fald kunne startes op til sommer 2025 på udvalgte strækninger, idet digerne skal nå at være bevokset med et stærkt græslag inden efterårets og vinterens storme.
Pligtsejr genskaber Odenses forspring i håndboldligaen
kopieret!
11 kampe og 11 sejre står der nu ud for Odense Håndbold i toppen af kvindernes håndboldliga.
I egen hal havde fynboerne som ventet ikke de store problemer med at besejre Aarhus Håndbold, der blev slået 28-19 efter 14-11 ved pausen.
Dermed er der igen to points afstand fra Odense og ned til Team Esbjergs regerende mestre i tabellen. Esbjerg besejrede lørdag ligaens nummer tre, Ikast Håndbold.
Axelsens far afslører: - Viktor døjede lidt med dumt humør før flot sæson
kopieret!
Lørdag aften kunne Viktor Axelsen lade sig hylde med ikke kun én, men to kåringer.
Først offentliggjorde B.T. ham som vinder af B.T. Guld. En pris, som han fik på baggrund af stemmer fra Danmarks 40 største atleter.
Senere kunne han lade sig hylde i Boxen i Herning ved “Sport 2024”, hvor han for tredje gang i karrieren blev kåret som “Årets sportsnavn”.
Men da 2024 tog sin begyndelse så det langt fra ud til, at Viktor Axelsen skulle hædres i den grad, som det endte med, fortæller hans far Henrik til Ekstra Bladet:
- Viktor døjede lidt med en dum ryg og et dumt humør i starten, men så fik han det alligevel til at flaske sig, og han toppede op til OL, som han skulle.
Stærk Odense-start sikrer vigtig udesejr over Herlev
kopieret!
Syv effektive minutter i første periode var nok for ishockeyholdet Odense Bulldogs, der søndag vandt 4-3 på udebane over Herlev Eagles i Metal Ligaen.
De fynske gæster sendte pucken i nettet tre gange fra minut 10 til 17 i første periode, og selv om Herlev efterfølgende viste god moral og fightede sig tilbage, holdt Odense til sidst stand.
Med sejren cementerer Odense andenpladsen bag det suveræne førerhold, Herning Blue Fox. Herlev ligger nummer fire - fem point bag Odense.
Autohjælp deler snedigt trick - sådan sikrer du nemt, at din bil kan starte efter juleferien
kopieret!
Mandag vender hverdagen tilbage for mange familie, når skolen starter op igen efter en god, lang juleferie.
Af samme årsag er der også mange, der vender tilbage til arbejdspladsen, og derfor forventer SOS Dansk Autohjælp ekstra travlhed mandag morgen, fortæller vagtcentralchef, Anette Bjørn Juncher.
- Traditionelt er den første rigtige arbejdsdag efter jul en meget travl dag, og det forventer vi også, at i morgen bliver.
Og det er særligt en type opgave, som venter, spår Anette Bjørn Juncher. Et problem, som man allerede kan gøre et forsøg på at løse søndag, så man ikke skal bøvle med det mandag morgen.
Kør en kort tur
Den seneste periode med svingende vejr, der har givet både kulde og fugt, er med til at dræbe bilbatteriet, og har du kun kørt småture i sin juleferie, så er der en stor risiko for, at du kommer ud til et dødt batteri og derfor ikke kan starte bilen.
- Men en kort køretur er med til at lade batteriet, fortæller Anette Bjørn Juncher og uddyber:
- Det gode råd er, hvis man vil være sikker på, at bilen kan starte i morgen, lige at køre en god tur på 20 minutter, for så har man ladet bilen op, og så er sandsynligheden for, at man kan starte større.
Travl weekend
Vagtcentralchefen oplyser, at SOS Dansk Autohjælp har haft mere travlt i weekenden, end de plejer. Lørdag var der 40 procent flere opgaver, end der normalt er.
Det er sådan set meget normalt, når frostvejret melder sig, fortæller Anette Bjørn Juncher, der også har et godt råd til dem, der allerede søndag kan konstatere, at batteriet er dødt:
- Hvis man allerede søndag aften tjekker og konstaterer, at batteriet ikke virker, kan man opsøge naboerne for hjælp med startkabler.
- Ellers må man ringe til os, vi har døgnvagt, slutter hun.
DMI varsler farligt vejrfænomen
Der er på tværs af Danmark risiko for let isslag fra søndag aften til mandag formiddag.
Det oplyser Mette Zhang, som er meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt søndag morgen.
Det skyldes en varmfront, som sidst på eftermiddagen søndag vil bevæge sig op over landet med udbredt sne, slud og regn, forklarer hun.
- Varslingen gælder alle dele af Danmark, for fronten ser i løbet af aftenen og natten ud til at skulle bevæge sig ind over hele landet.
Farligt vejrfænomen
Isslag opstår, når underafkølet vand bliver til is på en overflade.
Nedbør, der egentlig falder som sne, bevæger sig således ned gennem et varmere luftlag, hvor det smelter og bliver til vand. Når vandet så når et nyt og koldt lag luft helt nede ved jorden, bliver det underafkølet.
I det øjeblik, hvor vandet rammer jorden, bliver det så til is.
- Alle overflader, der rammes af isslag, bliver glaseret med et tyndt lag is, så det bliver glat. Spejlglat, forklarer Mette Zhang.
- Det er cykelstier, veje, fortove, alt. Så det er et ret farligt vejrfænomen.
Barskt vejr på vej
Der er derfor grund til at være særligt opmærksom, hvis man søndag aften eller nat har planer om at begive sig ud i trafikken.
Også mandag morgen skal bilister, cyklister og fodgængere være klar over risikoen for isslag, siger meteorologen.
Generelt byder søndag aften og nat på barskt vejr.
Dagen starter skyet og tørt, men når eftermiddagens varmfront går i land, kommer der blæst og aftentemperaturer fra -1 grad til 2 graders varme.
- Det vil i den grad føles barskt og ubehageligt. Det kommer til at blæse rigtig gevaldigt, siger Mette Zhang.
Har du set Sisse? Nytårskrudt jog Christinas hund på flugt
kopieret!
- Vi har det virkelig ikke særlig godt. Vi vil bare så gerne have hende hjem.
Sådan lyder det fra Christina Plougheld, der siden nytårsaften har ledt efter sin hund Sisse.
Christina havde taget sine to hunde med ind til en veninde i Odense på Nyborgvej, hvor de alle kunne fejre nytår sammen. Lidt efter klokken 23 gik det dog galt, fortæller hun til TV 2 Fyn.
- Jeg går rundt ude i gården med dem, da der kommer et brag. Sisse bliver forskrækket, og da der kommer et brag mere, får hun vristet sig fri af sin sele og forsvinder.
Har ledt og ledt
Christina Plougheld blev fanget mellem sine to hunde, og først da hun havde fået den anden hund ind i lejligheden, kunne hun suse ud på gade og lede efter Sisse. Men der var hendes hund, som er en dansk-svensk gårdhund med labradortræk, for længst væk.
- Jeg fik fat i min kæreste, der var til en anden fest et andet sted i byen. Han kom og hjalp mig med at lede, men selv om vi efterhånden var en del, der ledte i halvanden time, så kunne vi ikke finde hende.
Og sådan har det været lige siden, fortæller Christina Plougheld, der efterfølgende har fået at vide, at Sisse blev spottet i fuldt spring ned af Fabersgade.
Søndag er Christina igen ude og lede Odense tyndt efter sin hund. Har man bevæget sig forbi en lygtepæl i Odense efter nytårsaften, har man nok heller ikke kunne undgå at se en seddel med Christinas efterlysning af sin hund.
Men selvom eftersøgningen har stået på en lille uges tid, så har det været småt med henvendelser fra folk, der har set Sisse.
Masser af telefonfis
Omkring 15 henvendelser vurderer Christina Plougheld har været fra unge, der har set hendes nummer på efterlysningssedlerne, og har lavet telefonfis med hende.
- Mange af dem ringer med hemmeligt nummer, og derfor er jeg stoppet med at tage opkald fra hemmelige numre, fortæller hun og opfordrer derfor folk til at ringe til Fyns Politi på 114, hvis man har oplysninger om Sisse.
En enkelt brugbar henvendelse er det dog blevet til. Det var fra nogen, der havde set en løs hund ved H.C. Andersens Museet i fredags.
- Der har vi selvfølgelig også været, og vi har efterspurgt overvågning fra museet, som vi afventer svar på nu, fortæller Christina Plougheld.
Hun opfordrer folk til at kigge i deres haver, skurer, garager og andre gemmesteder, hvor hunde kan søge hen for ly og læ.
- Folk er måske ikke så meget i haven på denne tid af året, og derfor kan det være et bedre sted at lede. Det er oftest ikke på sin gåtur, man finder en hund, da de typisk vil forsøge at gemme sig, slutter hun og tilføjer, at selvom hun håber Sisse er i live, så er hendes største håb at få vished og en afklaring.
Sisse beskrives som en lille sort og hvid hund, der er uden sele og halsbånd.
Over 100 husstande mangler strøm efter kortslutning
kopieret!
108 beboere i Odense SV er søndag middag og eftermiddag uden strøm. Det oplyser Energi Fyn på sin hjemmeside.
Årsagen skulle være en kortslutning i et kabelskab. Energi Fyn oplyser, at der er en montør på stedet, og at alle husstande forventes at have strøm igen senest klokken 16.
Kortslutningen er registreret kvart over 11 søndag.
TV 2 Fyn følger sagen.
Troels Bech har fokus på noget "langt større" end at rykke op i Superligaen
kopieret!
Der var store smil og frostgrader, da TV 2 Sport besøgte 1. Divisionsklubben OB på træningsanlægget i Ådalen lørdag.
Ikke normalt et vejr, der får humøret op hos en flok fodboldspillere, som bruger det meste af deres arbejdstid udendørs. Men lørdag var det anderledes.
- Nu har vi haft fire uger fri, og det er måske en uge for meget, synes jeg. Det bliver dejligt at komme i gang, og det var dejligt at se gutterne igen, siger OB’s anfører, Viljar Myhra.
Også klubbens topscorer, Luca Kjerrumgaard, stillede velvilligt op til interview i et par shorts inden dagens træning trods kulden.
- Det bliver en kold omgang, men jeg har glædet mig til at komme tilbage, siger han.
Da træningen først gik i gang, havde Kjerrumgaard dog pakket de målfarlige stænger ind i et ekstra lag.
Et ændret OB
Måske er spillernes træningsiver her på årets første arbejdsdag i virkeligheden et meget godt billede på, at klubben befinder sig et andet sted, end den gjorde i foråret.
Først rykkede klubben ud af Superligaen, og kort tid efter vinkede man farvel til fodbolddirektør Björn Wesström, inden Troels Bech overtog rollen som sportsdirektør i klubben, som har haft stor betydning.
Er det sjovere at være OB-spiller nu end i foråret?
- Det er det på mange måder. Specielt i hverdagen, siger Viljar Myhra, som forklarer, at spillertruppen er begyndt at arrangere sociale arrangementer for at styrke sammenholdet.
Spillerne tager blandt andet på fisketure og shelterture sammen.
- Der er stor forskel på miljøet her nu i forhold til, hvordan det var tidligere, så klubben og os spillere har virkelig gjort et godt stykke arbejde for at forbedre tingene her.
At OB i øjeblikket ligger klart i spidsen af 1. Division med otte point ned til nummer to, er blot frugterne, som bliver høstet af de miljøforandringer, der er sket i klubben over det seneste halve år, mener anføreren.
- Når tingene er bedre i omklædningsrummet, er tingene også bedre ude på banen. Det er resultatet af hårdt arbejde og godt arbejde.
Hvor meget savner I Superligaen?
- Virkelig meget, så vi skal arbejde stenhårdt for at få klubben op, hvor den hører hjemme. Det fortjener byen og klubben og fansene.
Foråret bliver en karaktertest
I OB er det alle mand på træningsbanen. Det gælder også sportsdirektør Troels Bech, der ligesom spillerne var mødt ind lørdag.
Og han har en klar vision for, hvordan man i Odense sikrer, at Danmarks tredjestørste by er repræsenteret i Superligaen efter sommer.
- Det bliver jo en karaktertest. For det er jo før sket for hold, at når man har noget i hænderne, er man bange for at miste det, og så bliver man lidt for defensiv. Det vil vi ikke have – vi vil gerne angribe, siger han.
- Vi vil hele tiden gerne være på jagt, for det klæder de fleste, og det klæder i hvert fald os bedst.
Men spørger man sportsdirektøren ind til det, der – hvis alt går efter planen – venter til næste sæson, er det ikke noget, der fylder i fodboldtankerne.
Hvor meget savner du at have OB i Superligaen?
- Det er faktisk ikke det, der optager mig. Det er mere det med at gøre OB stærke, og hvis vi bliver stærke nok, så spiller vi også i bedre ligaer, end vi gør nu.
- Der er noget, der er langt større for mig, og det er at samle kræfterne i den her klub, så det holder.
OB spiller første kamp i forårssæsonen den 21. februar. Inden da tester de formen med træningskampe mod Superliga-klubberne Sønderjyske, AGF og Silkeborg IF.