Smittetryk faldet: Nyborg fortsætter kampen mod coronavirus
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nyborgs smittetryk er faldet, og de får ikke længere skærpet opmærksomhed af sundhedsmyndighederne.
Nyborg har den seneste uge kæmpet mod corona, men nu er smittetrykket igen faldet.
Byen havde i sidste uge den største procentvise stigning på Fyn. Her havde de ni nye sygdomstilfælde, som betød at det såkaldte incidenstal steg til 31,3. Incidenstallet viser antallet af smittede per 100.000 indbyggere målt over syv dage. Nu er tallene faldet, og det glæder byens Borgmester Kenneth Muhs (V).
- I sidste uge stod vi med ti smittede. Gårsdagens tal viste én smittet, og det betyder, at vi nu har et incidenstal på 3,1, siger borgmesteren.
Borgmester bekymret over smittestigning i Nyborg
Nyborg er en af fem byer, der nu får skærpet opmærksomhed af sundhedsmyndighederne efter en stigning i antallet af smittede med coronavirus.
Nyborg har fået sundhedsmyndighedernes opmærksomhed efter en stigning i antallet af smittede med coronavirus i kommunen.
På Fyn er den største procentvise stigning sket i Nyborg, der har ti nye smittede. Det svarer til 31,3 nye sygdomstilfælde per 100.000 indbyggere i løbet af de seneste syv dage.
Stigningen er nok til, at sundhedsmyndighederne nu sætter særligt fokus på blandt andet Nyborg.
Borgmester: - Vi holder øje med situationen
Det bekymrer kommunens borgmester, Kenneth Muhs (V).
- Vi bonger ud som en rød kommune lige nu, siger borgmesteren til TV 2 Fyn.
Kenneth Muhs fortæller, at kommunen fremadrettet er i tæt dialog med myndighederne omkring situationen.
- Når der er skærpet opmærksomhed på os, holder vi selvfølgelig også ekstra godt øje med situationen.
- Hvis vi sammen med sundhedsmyndighederne vurderer, at smittetallet bliver for højt, kan der indføres særlige krav i kommunen, ligesom vi har set i Silkeborg i dag, siger Kenneth Muhs.
I Silkeborg er der mandag blandt andet indført krav om mundbind i offentlig transport. Derudover anbefales det at bære mundbind i indkøbscentre og supermarkeder i Silkeborg Kommune.
Fokus på de ældre
Sundhedsmyndighederne har skærpet opmærksomhed i fem byer i alt; Silkeborg, Glostrup, Nyborg, Solrød og Sorø.
- Hvis udviklingen ikke vendes, skruer vi yderligere op med yderligere tiltag, siger Magnus Heunicke (S) på mandagens pressemøde.
Grunden til at netop disse byer nu får særligt fokus er, at over 20 personer per 100.000 indbyggere er blevet smittet med coronavirus i de fem kommuner inden for de seneste seks dage.
I Nyborg får de ældre nu særligt fokus, men borgmesteren kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt de indfører særlige hensyn eller regler for at imødegå den stigende smitte.
- Vi har heldigvis ikke nogen smittede blandt kommunens personale og i vores institutioner, men vi er meget opmærksomme på især ældreplejen, siger Kenneth Muhs.
Borgmesteren håber at det stigende smittetal i Nyborg kun er kortvarigt.
- Vi skal nok lige alle sammen huske alle retningslinjerne her efter ferien, siger Kenneth Muhs.
Nyborg Kommunes krisestab træder sammen tirsdag morgen, hvor de sammen vil vende yderligere tiltag
.
Det vil sige, at Nyborg ikke længere får skærpet opmærksomhed fra sundhedsmyndighederne. Alligevel holder byen fast i nogle af de indsatser, som de har sat i værk.
- Vi må ikke slække på vores indsatser. Det rigtig ubehagelige ved det her er, at det kan gå den anden vej, og der er ingen garanti i noget som helst af det her, siger Kenneth Muhs.
Gymnasiet fortsætter med mundbind
En indsats på Nyborg Gymnasium er at alle lærere skal bære mundbind. Og selvom smittetrykket er faldet, er det stadig noget de holder fast i.
- Vi har fået 200 elever fra 40 forskellige nationer, og derfor er det sådan et forsigtighedsprincip om, at vi godt lige vil fortsætte i 14 dage, siger Henrik Vestergaard Stokholm, der er rektor på Nyborg Gymnasium.
Udover mundbind har gymnasiet også indført coronaguides, der skal holde styr på at retningslinjerne overholdes.
- De hjælper eleverne med at holde afstand, og hjælper med at holde til højre og guider dem ind og ud ad kantinen, forklarer rektoren.
Han synes, at eleverne har taget godt imod de nye tiltag, og mener at kunne se en adfærdsændring hos dem.
Afstand og håndsprit
Spørger man nyborgenserne har de da heller ikke tænkt sig at slække på tiltagene.
- Det bliver en rutine og vane, og det må vi bare finde os i at sådan er det, siger Helge Langkilde Rasmussen, der er pensionist i Nyborg.
Han har tænkt sig at fortsætte med at holde god afstand og spritte hænder af, også selvom smittetrykket falder.
Testet negativ for corona: Elever må igen møde i skole
Flere af de hjemsendte elever fra Tornbjerg Gymnasium vender tirsdag tilbage til skolen efter at være blevet testet negativ for covid-19.
Rettelse
Halvdelen af de hjemsendte elever på Tornbjerg Gymnasium slipper for mere virtuel undervisning, og forhåbentligt gælder det også den anden halvdel af klassen, når de i morgen får svar på deres tests.
- Nogle af eleverne har måtte vente lidt længere, da de ikke har kunne få testtider, siger Brian Linke, der er rektor på Tornbjerg Gymnasium.
Onsdag blev en elev testet positiv for coronavirus på gymnasiet, og derfor blev hans 3.g-klasse og lillebror i 1.g sendt hjem med det samme.
Eleverne skal fremvise to negative tests, før de kan komme tilbage i klasselokalet, og mandag eftermiddag begyndte svarene at komme.
- Alle elever som er testet negativ i begge test, må vende til skolen, siger rektoren.
Derfor var halvdelen af den smittedes klasse og hans lillebror tirsdag tilbage på skolebænken.
Gymnasiet følger fortsat myndighedernes retningslinjer og har ikke taget yderligere tiltag i brug efter udbruddet.
Corona-testbil kommer forbi
Onsdag kommer et mobilt coronatestcenter forbi Tornbjerg Gymnasium og laver coronatest på de elever, som selv ønsker det. Testbilen har ikke mulighed for at teste alle eleverne, så rektor Brian Linke har besluttet, at det er 3.g-klasses-eleverne, der skal have muligheden for at blive testet.
- Det er min bedømmelse, at behovet er størst hos 3.g-klasserne, da flere af dem har været ude at rejse, påpeger han.
Den gule testbil vil være på Tornbjerg Gymnasium fra 11-15.
Også hos Lauses Grill holder de fast i de tiltag, som de hele tiden har haft. Her har de ensrettet og ingen ophold indenfor.
- Vi har lavet en regel om, at når folk har burgt stolene udenfor, så vipper de dem, så vi kan se, at vi skal ud og spritte af, før den næste kommer, siger Lene Ringsmose, der er ejer af Lauses Grill.