Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Storebælt tager nyt våben i brug mod fartsyndere

Nu klapper fælden, hvis du kører for hurtigt over Storebælt. Sund & Bælt, der ejer og driver Storebæltsbroen, har indført permanent fartkontrol på broen mellem Sjælland og Fyn, oplyser Sund & Bælt til TV2 ØST.

Helt konkret registrerer kameraerne køretøjets nummerplade og måler på den måde gennemsnitshastigheden tre forskellige steder på broen. Overstiger bilisterne den tilladte hastighed, modtager de en bøde på e-boks.

Tiltaget stammer fra 2019, hvor den daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) havde en ambition om at stoppe vanvidskørsel hen over Storebæltsbroen. Det er politiet, der skal håndtere overtrædelserne af fartbegrænsningerne, og selvom strækningen er fordelt i tre zoner, skal bilisterne kun forvente én fartbøde.