Sundhedsminister:
- Skærpet corona-fokus på Nyborg
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er lige nu skærpet opmærksomhed i fem byer efter coronaudbrud. Det drejer sig om Nyborg, Silkeborg, Glostrup, Solrød og Sorø, oplyser sundhedsministeren på pressemøde.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) siger på et pressemøde mandag, at der er sket en stigning i smitten i coronavirus globalt.
På Fyn er den største stigning sket i Nyborg, der har ti nye smittede. Stigningen er nok til, at myndighederne nu sætter særligt fokus på blandt andet Nyborg.
Vuggestue brød corona-smittekæde: Alle testet negativ
Et barn i vuggestuen Globehuset blev i sidste uge testet positiv for coronavirus. Alle nære kontakter til barnet er siden blevet testet to gange, og alle tests er negative.
Et barn i vuggestuen Globehuset i Odense blev i sidste uge testet positiv for coronavirus. Alle nære kontakter til barnet samt personalet i vuggestuen er nu blevet testet to gange.
Mandag kan Odense Kommune oplyse, at ingen andre børn eller ansatte i institutionen er testet positive.
Det er dermed lykkedes at bryde smittekæden. Det skete blandt andet ved at sende medarbejdere med kontakt til barnet hjem.
- Vi reagerer prompte
En medarbejder i en anden institution i Odense Kommune blev ligeledes testet positiv i sidste uge.
Dengang forklarede borgmester Peter Rahbæk Juel (S), hvordan man havde håndteret situationen i institutionerne.
- Vi reagerer prompte og får isoleret de smittede, sagde han.
Odense Kommune oplyser ikke, hvilken institution den smittede medarbejder arbejder i. Til gengæld fortæller man, at forældre, pårørende og ansatte er orienteret om de positive tilfælde af smitte i begge institutioner.
Globehuset har 36 vuggestuebørn i alderen nul år til to år og ti måneder.
- Ja, der er grund til bekymring, og der er ikke mindst grund til handling hurtigt, siger sundhedsministeren om de byer, hvor stigningen er størst.
I Ringsted er der 27 konstaterede smittede i sidste uge, 42 i Silkeborg og 341 smittede i Aarhus. I Nyborg er der altså ti, men fordi byen er så relativt lille sammenlignet med, stikker Nyborg ud på landsplan.
- Vi har skærpet opmærksomhed i fem byer i alt. Silkeborg, Glostrup, Nyborg, Solrød og Sorø, siger han.
- Hvis udviklingen ikke vendes, skruer vi yderligere op med yderligere tiltag, siger Magnus Heunicke.
Grunden til at netop disse byer nu får særligt fokus er, at over 20 personer per 100.000 indbyggere er blevet smittet med coronavirus i de fem kommuner inden for de seneste seks dage.
SSI-direktør: Smittestigning var forventet
Faglig direktør Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut siger, at man vil sætte forskelligt ind over for coronavirusset alt afhængig af situationen i det ramte lokalområde.
Corona-hjælp til jysk epicenter: Syddanske testbiler sendes til Aarhus
Region Syddanmark sender sine to corona-testbiler til Aarhus, der har anmodet om forstærkning på grund af særlig højt smittetryk.
Smittetrykket fortsætter med at stige i Aarhus, og mange ønsker derfor at blive testet for covid-19. Det presser Region Midtjyllands testcentre, der ikke har kapacitet nok til at teste alle, der ønsker derfor.
Derfor har regionen bedt om assistance fra landets øvrige regioner.
Region Syddanmark har valgt at sende sine to testbiler mod smilets by. De ombyggede ambulancer kører til Aarhus mandag formiddag.
Fynske test
Ifølge Statens Serum Instituts senest offentliggjorte corona-tal, blev 128 danskere testet positiv for covid-19 i fredags. Deraf kom 72 fra Aarhus.
- Region Midtjylland har bedt os om hjælp, og selvfølgelig giver vi dem en hjælpende hånd, fordi vi lige nu ikke finder særlig mange smittede i vores region. De mange smittede i Aarhus lige nu viser, at coronavirus stadig er i blandt os, og at det derfor er meget vigtigt fortsat at følge sundhedsmyndighedernes råd om at vaske hænder og holde afstand, siger Region Syddanmarks regionsrådsformand, Stephanie Lose (V), i en pressemeddelelse.
I første omgang er Syddanmarks testbiler lånt ud til og med fredag den 14. august. Det er dog fortsat muligt at blive testet i Region Syddanmark.
Det kan gøres i et af de faste testcentre, hvis man ikke har symptomer eller på sygehusene, hvis man oplever symptomer.
- Nogen troede måske, at coronaepidimien bare var en dum drøm. Men det er ikke en dum drøm, virus er der stadigvæk. Det var forventet, at vi ville se smittespredning i sensommeren og efteråret.
- Det er situationsafhængigt, hvordan det gribes an, og hvordan epidemien holdes nede fremover, siger Kåre Mølbak på pressemødet mandag eftermiddag.