7.000 kroner for en pastaret - unge er bange for at lave mad i eget køkken
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Beboerne i nyt, stort ejendomskompleks i Odense frygter at få en ekstra regning på 7.000 kroner, når de laver mad. Der skal nemlig ikke meget til, før brandalarmen går.
- Det er den dyreste pastaret, jeg nogensinde har spist.
Sådan siger Anna Amalie Andersen, der en helt almindelig aften stod og lavede det, der muligvis bliver den dyreste pastaret i hendes liv. Prisen lyder nemlig på 7.000 kroner, fordi brandalarmen gik i hendes lejlighed i Tigergården i Odense.
- Der var ikke noget, der var brændt på. Løgene var kun lige blevet klare, og så skreg alarmen bare, fortæller hun.
Men det er ikke kun Anna Amalie Andersen, som har oplevet, at alarmen i Tigergården, der består af i alt 215 lejligheder, er gået ind under madlavningen.
Siden de første lejligheder begyndte at blive udlejet i 2021, er brandvæsenet rykket ud til 29 "blinde alarmer", altså fejlalarmer. 21 af dem har været på grund af røg fra madlavning, og otte andre har skyldtes håndværkere i bygningen og i et enkelt tilfælde satte en røgkanon i kælderen gang i alarmen.
Det er Go'Bolig, som ejer Tigergården. Go'Bolig ejer godt 6.900 boliger i 35 byer.
Go'Bolig har i erkendelse af problemet opfordret deres lejere til at lave mad med åbent vindue og med emhætten tændt på fuld styrke. Den opfordring fulgte Anna Amalie Andersen, men alligevel gik alarmen.
Et andet sted i boligkomplekset bor Amanda Hakanowitz Larsen. Hun har også oplevet, at en enkelt madlavning viste sig meget dyrt.
- Der gik lidt tid, og så kunne jeg høre sirenerne udenfor, og så tænkte jeg: "Er det på grund af mig?" Det var det så, og så kom de herop, og jeg kunne vise dem, at det var på grund af min mad. Der var ingen ild. Jeg viste dem endda også, at jeg havde et åbent vindue, så røgen kunne komme ud.
Det står i lejernes kontrakt, at de selv er økonomisk ansvarlige, hvis de blinde alarmer går, men de to lejere mener alligevel ikke, at det er i orden, at de nu står med en stor regning for helt almindelig madlavning.
- Hvis jeg faktisk havde brændt min mad på, så var det helt i orden, men når maden ikke er brændt på, synes jeg, det er meget uretfærdigt, siger Anna Amalie Andersen.
Det samme mener Amanda Hakanowitz Larsen.
- Det står i kontrakten, men jeg tror bare aldrig, jeg har boet et sted, hvor man ikke kan lave helt almindelig madlavning uden, at en alarm går i gang.
Regningen for Anna Amalie Andersens pastaret har da også haft konsekvenser for hendes hverdag.
- Det har betydet, at jeg ikke tør at lave mad i min egen lejlighed.
De har begge modvilligt betalt regningen på de 7.000 kroner. Amanda Hakanowitz Larsen har endda betalt for to blinde alarmer.
Nødvendigt med ændringer
Direktør i Brand og Sikring, Ib Bertelsen, mener også, at det er nødvendigt med ændringer, hvis de blinde alarmer skal undgås i bebyggelsen. Ifølge ham skyldes en del af problemet, at lejlighederne er små.
- Uanset hvor detektoren er sat op i lejligheden, vil den fange røgen, hvis der er meget røg herinde. Det er svært i så lille et rum her at sætte en detektor, så den ikke fanger røgen, for så gør den heller ikke sit arbejde, siger Ib Bertelsen.
Lejlighederne i Tigergården er alle ét-værelses lejligheder i størrelsen 27-35 kvadratmeter.
- Jeg ville nok tage en snak med bygningsejeren om, hvorvidt der er noget med justeringen af disse detektorer; de kan måske tilpasses bedre til dette rum, siger Ib Bertelsen.
Jørgen Dyreholm Jensen, som er direktør for Danske Lejere, mener også, at måden, hvorpå Go'Bolig opkræver deres lejere for de blinde alarmer, er forkert.
- Der er pligtige udgifter som for eksempel husleje. Det er i alles interesse, at den slags bliver opkrævet automatisk, men her er der noget, der faktisk kan være uenighed om, og så putter de bare det ind på den automatiske betaling, og det er bare ikke i orden.
TV 2 Fyn har rejst kritikken for Go'Bolig. De ønsker ikke at stille op til et interview, men skriver i et skriftligt svar:
- Vi kan bekræfte, at der har været tilfælde, hvor vi har opkrævet lejerne for en ”blind udrykning”. Det er dog vigtigt at nævne, at vi ikke automatisk pålægger lejerne et gebyr, hvis alarmen går i gang. Vi opkræver kun lejerne i de tilfælde, hvor vi på grundlag af brandvæsenets tilbagemelding kan fastslå, at lejers adfærd har været uagtsom og direkte årsag til udløsning af alarmen, og hvor en udrykning med rimelighed kunne være undgået.
- Hos Go’Bolig ønsker vi også at minimere risikoen for blind udrykning. Derfor er vi i gang med at undersøge, om der findes andre løsninger, der både lever op til de gældende regler, og som kan begrænse antallet af udrykninger.
Anna Amalie Andersen håber på, at der snart kommer en løsning på problemet med de blinde alarmer.
- Jeg håber, at de gør noget ved de brandalarmer, så man kan lave mad og leve et helt normalt liv uden at skulle være bange for at skulle betale så meget for det.
