90-årige Arne drømte om fællesskab:
- Vi er blevet snydt, for kulden går ind i marv og ben
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Drømmen om at bo i en seniorbolig med et stort fællesrum fik for halvanden år siden 90-årige Arne Bang Petersen til at forlade København og flytte til et nyopført seniorfællesskab i Odense. Men udlejerens løfter om et lunt fællesrum, der kunne benyttes både sommer og vinter, holdt ikke.
Udsigten til at kunne nyde sit otium sammen med ligesindede i seniorfællesskabets store fællesrum året rundt, fik for halvanden år siden 90-årig Arne Bang Petersen til at flytte fra sit hus på Amager og flytte til Tekstil Gangen på Rugårdsvej i Odense.
Men i stedet for at nyde kaffen med andre seniorer i det store fællesrum, må Arne Bang Petersen nu drikke kaffen alene i sin lejlighed.
- Der var en dag, hvor jeg stod derude og snakkede med Ole i ti minutter. Da jeg kom ind, var jeg simpelthen iskold gennem marv og ben, siger Arne Bang Petersen.
- Når vi ikke kan være sammen derude, så kan vi jo heller ikke lave nogen fællesskaber. Jeg mener, at vi er blevet snydt.
Heller ikke Helle Lund, der flyttede ind for tre måneder siden, er tilfreds.
- Jeg er dybt skuffet over Probus (udlejningselskabet, red.). Jeg føler mig lidt bondefanget. Alle deres prospekter og hjemmesider fortæller om det sociale liv, så man kan man sidde i Tekstil Gangen og hygge sig. Det kan man bare ikke, siger hun.
”Lunt og behageligt”
Seniorfællesskabet Tekstil Gangen ligger i de lokaler, der tidligere husede virksomheden Nordisk Tekstil. Den gamle fabriksbygning er blevet ombygget til at rumme 27 seniorboliger, som alle er placeret rundt om et stort, lyst fællesrum på 600 kvadratmeter.
Probus Ejendomme & Investering A/S købte de tidligere fabriksbygninger i 2019, og da den ombyggede fabrikshal stod klar med 27 nye seniorboliger i 2020, var det især det store fællesrum med lounge, orangeri og petanquebane, der blev fremhævet som noget særligt og unikt.
Et af mange opslag fra Probus om fællesrummet:
”I Tekstil Gangens 600 kvadratmeter store fællesområde er der lunt og tørt og fyldt med grønne planter” reklamerede udlejeren blandt andet på Facebook, hvor fællesrummet også blev beskrevet således:
”Lejlighederne er ideelt indrettet til både enlige og par og deler 600 kvadratmeter fællesområde under tag, så det både kan benyttes sommer og vinter”. I et andet opslag stod der, at ”temperaturen i Tekstil Gangens fællesområde er faktisk altid behagelig”, og "når det er rigtigt koldt udenfor til februar , vil du stadig kunne nyde at sidde i fællesområdet og drikke kaffe".
- Det lød jo fantastisk med friareal, der var indrettet med bøger, petanque og lounge område, og ikke mindst mulighed for at få nye naboer og skabe nye netværker tiltalte mig, siger Arne Bang Petersen.
Odense: Nye boliger og butikker på vej
Et nyt centerområde med erhverv, butikker og nye og gamle boliger er på vej i det nordvestlige Odense.
Det er det tidligere industriområde med den nu lukkede virksomhed Nordisk Tekstil, der skal blive til et helt nyt centerområde på i alt 22.235 kvadratmeter. Området kommer til at bestå af både boliger, butikker, kontorer, liberale erhverv, service og mindre erhverv.
Odense Kommune sender nu lokalplanen for området i høring, og i følge lokalplanforslaget skal de markante bygninger, de tidligste del af fabriksbygningen, skorstenen og elevatortårnet bevares. Men samtidig bliver det muligt at opføre nyt byggeri i tre etager til byhuse.
I stueetagen vil der efter planen åbne en dagligvarebutik på maksimalt 1000 butikskvadretmeter, mens der i den tidligere væversal på 1. sal skal være boliger og liberale erhverv.
Bygherren har længe ønsket at omdanne de gamle industribygninger til boliger og erhverv, men i lang tid afviste kommunen at give tilladelse til ombygningen før det nye VIVA-center i bymidten stod klart. Men i februar sidste år ændrede kommunen på den holdning, da en detailhandelanalyse viste, at butikkerne i centrum og Tarup Centeret ikke vil blive påvirket af det nye center på Rugårdsvej.
Lokalplanen sendes tirsdag i høring i otte uger.
Ole Larsen, der sammen med sin kone flyttede ind i seniorfællesskabet for et år siden, havde ligeledes store forventninger til sin nye unikke bolig.
- Jamen, det var helt klart, vi følte, at vi kunne tage til Mallorca hver dag, siger han.
Som en villavej
Men de 600 kvadratmeter bliver slet ikke opvarmet, og temperaturen om vinteren følger vejrets luner, og ofte er der ikke mere end 6-7 grader i det store rum.
- Lige nu er det som en almindelig villavej, man kommer hjem, og går ind og lukker døren. Jeg havde forventet, at jeg skulle sidde sammen med Arne, Helle og alle de andre, og drikke kaffe, læse avis og spille petanque, siger Ole Larsen.
Kan du ikke forstå, at det er alt for dyrt at varme så stort et rum op?
- Nej, det kan jeg ikke for så skulle det være annonceret fra starten. De gav indtryk af, at det er lunt og dejligt og varmet op, svarer Ole Larsen.
Legeplads og egne p-pladser
Men varmen i fællesrummet er ikke det eneste problem for lejerne. I salgsmaterialet hed det:
”Til boligerne hører parkeringsplads i Tekstilgangens egen parkeringskælder.”
Men virkeligheden er, at p-kælderen ofte er optaget, og at lejerne må holde andre steder, mener beboerne.
Lejere står svagt efter byggesjusk:
- Det er abnormt, at udlejer behandler lejerne så dårligt
Lejerne i mange af Grønnelys udlejningsejendomme må leve med graverende fejl og mangler i deres boliger. Omfanget af byggesjusk og selskabskonstruktionen hos Grønnely kortslutter lejernes normale muligheder for at få hjælp, mener lejeorganisation.
Regn ind gennem døren, vand der siver ned gennem loftet, farlige elinstallationer, skimmelsvamp og manglende varme.
Som beskrevet på TV2 Fyn de seneste dage, er det bare nogle få af de gener lejere hos Grønnely i Langeskov, Gilleleje og flere andre steder må leve med.
TV2 Fyn har de seneste dage fortalt om utilfredse lejere i både Gilleleje og i Langeskov. Mikkel Møller Kristensen har boet i to måneder i Grønnelys udlejningsejendom i Langeskov. Han sendte kort efter sin indflytning en liste på hundrede sider med fejl og mangler til udlejeren. Siden har han intet hørt.
- Vi kan ikke få noget som helst at vide fra udlejer, for de udtaler sig tilsyneladende ikke om noget udover, at det begynder at se lovende ud. Vi prøver at sende sms'er til dem. Vi prøver at maile dem. Vi prøver at ringe til dem. Men vi hører ingenting, siger Mikkel Møller Kristensen.
I Gilleleje har de 51 lejere dannet en beboerrepræsentation for at stå samlet og stærkere i kampen for at få udbedret graverende fejl og mangler i deres boliger, som de lejer af Grønnely. Men de har stadigvæk svært ved at få myndighedernes hjælp til deres kamp.
- I torsdag fik vi hul igennem til kommunen for at få vide, at de ikke kunne hjælpe os. Der er ingen instanser, der kan hjælpe en. Når man har en lejet lejlighed, løber du panden mod en mur, hvis fejl og mangler ikke bliver udrettet, siger Peter Bergstrøm, der har boet i Grønnelys udlejningsejendom i Gilleleje siden april.
Abnorm behandling
Danske Lejere, der er en forening, som varetager interesser for lejere, får mange henvendelser fra lejere hos Grønnely. Men ofte er det svært at hjælpe lejerne med deres problemer.
- Lejerne står i en situation, hvor hele deres livsgrundlag, som et hjem jo er, bliver revet væk under dem. De bor under nogle forhold, som er så stressende for dem. De har ikke et ordentligt fundament, og det er en forfærdelig situation, de har stået i, og som der ikke bliver taget hånd om fra nogens side, fordi det er så abnormt, at ens udlejer behandler en så dårligt, som Grønnely behandler deres lejere, siger Sofie Mikkelsen, der er jurist hos lejeorganisationen Danske Lejere.
En cirkel uden mening
Grønnely er ejet af brødrene Peder og Kristian Blak. Firmaet har specialiseret sig i at opkøbe og ombygge tidligere offentlige ejendomme i hele landet. Firmaet bruger i mange tilfælde egne håndværkere eller håndværkere fra virksomheder, som også er ejet af de to brødre.
Normalt ville lejerne klage over fejl og mangler til bygherren, som så ville bede den ansvarlige entreprenør om at udbedre fejlene. Men når Grønnely både er bygherre, entreprenør og udlejer, bliver den normale sagsgang sløret og mudret.
- Når Grønnely både er bygherre og har entrepriseselskaberne, vil det sige, at de skulle sagsøge hinanden. Det er samme person, så der ikke nogen, der tager ansvaret, for der er ingen, der har ansvaret, kun Grønnely selv, og det er omsonst for det er en cirkel, der ikke giver nogen mening, siger Sofie Mikkelsen.
Fakta om Grønnely
- De to ejere af Grønnely, Peder Johan Blak og Kristian Eigil Blak, har hver et holdingselskab, og ejer i fællesskab Grønnely A/S.
- Grønnely står for både ombygning- og udlejning af selskabets ejendomme. Ifølge CVR-registret havde selskabet i 2020 et resultat på 58 millioner kroner, men kun én ansat i gennemsnit.
- Tvillingebrødrene ejer også værtshuskæden Old Irish Pub.
- Brødrene har også etableret selskabet Johan Eigil ApS, der har taget navn efter de to brødres mellemnavne. Selskabets formål er ifølge CVR-registret ”at lave byggeentrepriser indenfor el, vvs og kloak, samt aktiviteter i tilknytning hertil.”
- Virksomheden IP-Byggeri, der "yder håndsværksmæssig assistance ved ombygning af ejendomme", bliver også ejet af Blak-brødrene. Ifølge CVR-registret er virksomheden under frivillig likvidation.
- Ifølge Sikkerhedsstyrelsens register har ingen af selskaberne autorisationer i forhold til el eller VVS-arbejde, hvilket betyder, at de ikke må udføre den slags arbejde.
- Kristian og Peder Blak står desuden som skaber som Amust Holding ApS, Midtjysk Byggeri ApS, Natklubben Hillerød ApS og Bar & Diskotek Invest ApS. Ifølge selskabernes regnskaber for 2020 var der enten nul eller en ansat i hver af dem.
Hvis der er problemer med skimmelsvamp, elinstallationer eller brandsikkerhed kan enten Sikkerhedsstyrelsen eller kommunernes beredskab gribe ind. Men for andre fejl og mangler, som for eksempel utætte døre, indsivende vand, skæve gulve eller revner i vægge, er klagegangen kompliceret.
- Jamen det er jo det, der er lidt absurd, fordi vi kan jo faktisk ikke få så meget hjælp, jo vi kan få på skimmelsvamp, men så er det jo spørgsmålet, hvor længe skal det her kører, for det breder sig, siger Christina Søndergaard, der er bestyrelsesmedlem i beboerrepræsentationen for Grønnely Røstgårdvej i Gilleleje.
Langsommelig proces
Hver kommune har et huslejenævn, som utilfredse lejere kan klage til. Når lejere klager over fejl eller manglende vedligeholdelse, kan huslejenævnet iværksætte tvangsvedligeholdelse for udlejers regning. Men sagsbehandlingen er meget langstrakt.
Huslejenævnet kan også indstille lejerne til kompensation for fejl og mangler, men det skal først for retten, før lejerne eventuelt kan få kompensation eller nedsat husleje.
Indtil da må lejerne bo og leve i boliger med mere eller mindre alvorligt byggesjusk. Grønnely har tilsyneladende ingen interesse i at tage ansvar over for deres lejere.
- De er supergrådige og arrogante om, hvad de kan formå i forhold til, hvad de kan lave, lyder det fra Sofie Mikkelsen.
TV2 Fyn har igen tirsdag forsøgt at få en kommentar fra Grønnely. Men Kristian Blak tager ikke sin telefon, og deres presseansvarlige Maria Krüger Torp meddeler, at hun ikke længere arbejder for Grønnely.
Førstehjælp til lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med blandt andre driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
- Vi kan parkere vores biler rundt omkring ejendommen, men ingen af os har fået egne parkeringspladser i kælderen, som vi blev lovet, siger Ole Larsen.
Beboerne er også utilfredse med, at de ikke har fået udendørsarealer, som der stod i salgsmaterialet.
I prospektet til kommende lejere stod der:
”Har du lyst til frisk luft, byder Tekstilgangens omgivelser dig velkommen udenfor. I de grønne udendørsarealer er der solsenge, bord-bænkesæt og en legeplads til dine børnebørn.”
Men indtil videre er der hverken fælles udendørsarealer eller legeplads.
Førstehjælp til Lejere
Hvordan er du egentlig stillet som lejer, hvis din udlejer ikke holder, hvad han lover?
Torsdag den 13. januar rykker TV 2 Fyn Event til Langeskov sammen med driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen fra organisationen Danske Lejere, chefjurist Anders Svendsen fra LLO og Lena Hartmann, Juridisk Direktør, EjendomDanmark, så fynboer, der bor til leje i boliger, der ikke lever op til deres forventninger, kan få svar på deres spørgsmål.
Vi sender live på Facebook, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen, og imens sidder vi klar til at tage imod dine spørgsmål og stille dem videre til eksperten. Du kan også sende dit spørgsmål anonymt allerede nu til os på mailen event@tv2fyn.dk. Ønsker du ikke dit navn offentliggjort, skal du blot skrive det i mailen.
Se med på TV 2 Fyns platforme torsdag den 13. januar klokken 17-18.
- De hæver den fulde husleje hver måned, men vi får ikke den fulde vare retur. Det gælder både fællesrum, parkering og udenomsarealer og andre småting. Så er vi da blevet snydt, siger 90-årige Arne Bang Petersen.
- Det har aldrig været tanken
Ole Larsen har nu klaget til Huslejenævnet i Odense Kommune for at få den boligstandard de blev lovet, da de flyttede ind. Men det kan tage op til 12 måneder før Huslejenævnet kommer med en afgørelse i sagen.
Hos Probus Ejendomme og Investering er man forundret og uenig i lejernes klager og kritik.
- Det har aldrig været tanken, at fællesrummet skulle opvarmes, og jeg kan ikke forstå, hvis nogle lejere har fået den opfattelse, siger Henrik Gorm Nielsen, der er administrerende direktør i Probus Ejendomme & Investering A/S.
Her er Fyns billigste villa
Faaborg, Nr. Nærå og Langeland har ifølge Boligsiden de tre billigste villaer til salg på Fyn for øjeblikket. Se, hvilke huse der er tale om.
Boligsalget boomer lige nu på Fyn og resten af landet. Sidste år blev der solgt hele fem procent flere boliger end året før, viser seneste salgstal.
Og hvis du også overvejer at blive husejer på Fyn, så behøver det ikke nødvendigvis at være nogen dyr affære.
Det er nemlig muligt at erhverve sig hele to villaer for en pris på 150.000 kroner. Det viser Boligsidens liste over i alt 2.232 villaer til salg på Fyn og de omkringliggende øer.
Der er tale om to villaer i henholdsvis Faaborg og Tranekær på Langeland.
Derudover befinder den tredjebilligste villa sig i Nr. Nærå på Roerslevvej 72. Denne villa på 168 kvadratmeter koster derimod 195.000 kroner ifølge Boligsiden.
Fyns billigste villa i Faaborg
På Øster Hæsingevej 46 i Faaborg ligger en mindre hvid etplansvilla på 57 kvadratmeter klar til nye ejere.
- Huset er generelt et lille hus, og dets indvendige tilstand er kritisk. Det er et hus, der ikke er blevet passet meget på eller har fået svinget en støvsuger, siger ejendomsmægler Martin Madsen fra Nybolig Faaborg.
I salgsannoncen har villaen også fået tildelt titlen som "Fyns billigste hus".
Og det har vist sig at give pote. Det lille hus fra 1954 har haft en del fremvisninger og bud fra en interesseret køber, fortæller ejendomsmægleren.
- Det er en lav pris i vores område. Det er ikke mange huse, som vi sælger til sådan en pris, siger han.
For det er ifølge ejendomsmæglerselskabet en villa, hvor ejerne ikke skal være bange for "at smøge ærmerne op" for at gøre huset klar til at bo i.
Forventelig pris på Langeland
I Tranekær på Langeland er en villa til samme pris til salg. En rød murstensvilla på Stoensevej 47 har stået til salg de seneste 126 dage. Boligen her i alt 93 kvadratmeter fordelt på blandt andet fire værelser.
Der er ifølge BoligTilBolig A/S, der står bag salget af denne bolig, tale om et håndværkertilbud. Boligen er også godkendt til nedrivning, hvis man ønsker at bygge noget helt nyt på grunden.
Til trods for den lave pris på 150.000 kroner er det forventeligt for denne villa fra 1936.
- Det skal afspejle værdien af boligen, når det er renoveret. En pris på Langeland kan generelt ikke blive det samme som Svendborg og Odense. Her er prisen bare lavere, siger Thomas Kildemoes, der er ejendomsmægler hos BoligTilBolig A/S.
Flere interesserede købere
Et større renoveringsprojekt, håndværkertilbud og nedrivningsejendom lyder ikke til at slå hverken ejendomsmæglere eller mulige købere ud af kurs.
- I sidste måned havde vi egentlig solgt det (den røde murstensvilla red.). Men ventetiden for at få godkendt renoveringen af huset kunne køber ikke vente på, så han købte noget andet i stedet, siger ejendomsmægler Thomas Kildemoes fra BoligTilBolig A/S.
Hos Nybolig Faaborg har der været delte meningerne om, hvorvidt villaen ville blive solgt hurtigt eller ej. Men Martin Madsen har holdt sig optimistisk i processen.
- Vi har faktisk netop sendt en købsaftale til salgsgennemgang, og så vil der forventligt blive skrevet under fra næste uge, siger han.
I Nr. Nærå har den gule såkaldte "nedrivningsmodne" villa fra 1870 været til salg i over et år - nærmere 450 dage.
Indtil videre har der været fem bud på ejendommen. Dog kunne ingen af dem nå til enighed med sælger. Men Jacob Dall, ejendomsmægler og partner i Home Nordfyn, mener alligevel, at der er grund til optimisme:
- Vi er flere, der arbejder på denne ejendom. Jeg har derfor et håb om, at vi sælger om ikke så længe, siger han.
Top 3: Fyns billigste villaer til salg
Faaborg: Hvid mindre villa på Øster Hæsingevej 46
Kontantpris: 150.000 kroner
Boligareal: 57 kvadratmeter
Liggetid: 21 dage
Byggeår: 1954/1980
Antal rum: 2
Kilde: Nybolig Faaborg, Boligsiden.dk
Tranekær: Rød murstensvilla på Stoensevej 47
- Kontantpris: 150.000 kroner
- Boligareal: 92 kvadratmeter
- Liggetid: 126 dage
- Byggeår: 1936
- Antal rum: 4
Kilde: BoligTilBolig, Boligsiden.dk
Nr. Nærå: Gul villa på Roerslevvej 72
- Kontantpris: 195.000 kroner
- Boligareal på 168 kvadratmeter
- Liggetid på 450 dage
- Byggeår: 1870
- Antal rum: 6
Kilde: BoligTilBolig, Boligsiden.dk
- Når vi skriver, at fællesrummet kan bruges både vinter og sommer, er det korrekt. Det er et udeområde, hvor der vil være mere behageligt end udenfor, men det kan være nødvendigt at have en bluse eller jakke på i vintermånederne, lyder forklaringen fra direktøren, der siger, at de fleste beboere har forståelse for, at fællesrummet ikke er opvarmet, og at Probus har modtaget mange positive tilkendegivelser fra lejerne.
Varmekanoner
Da beboerne første gang klagede over den manglende varme i fællesrummet, anerkendte ejendomsadministrator Jørgen Høegh Andersen fra Probus Ejendomme & Investering problemet, og indkøbte derfor en række varmekanoner til opvarmning af de 600 kvadratmeter.
Varmekanonerne er dog aldrig blevet taget i brug.
Direktøren anerkender heller ikke, at lejerne blev lovet p-pladser i Tekstil Gangens p-kælder, selvom det fremgår af salgsmaterialet.
- Alle beboere har adgang til en p-plads i området, og det er det, der står i lejekontrakten, men der er ikke reserverede pladser. Alle beboere på grundejerforeningens område har adgang til alle parkeringspladserne, og det er ”først til mølle”. Når der i brochuren henvises til ”parkeringskælder” er det de overdækkende parkeringspladser, selvom de ret beset er placeret i niveau med det øvrige terræn, forklarer Henrik Gorm Nielsen.
TV2 Fyn har modtaget lister med fejl og mangler fra fire lejemål, og ifølge beboerne, vi har talt med, bakker ti lejere op om kritikken af Probus.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
47-årig Nicki P skal igen køre på højeste niveau
kopieret!
Der er ikke mange sportsudøvere på højeste niveau, der kan prale af at kunne følge med i en alder af 47 år gammel.
Men det kan speedwaykøreren Nicki Pedersen.
Fynboen, som har udlevet sin drengedrøm i 36 år, hvoraf 25 som professionel, fortsætter på højeste niveau i 2025 efter at have sagt ja til et tilbud i den bedste række i Polen.
- Nu er der kommet en kontrakt i den store liga igen, og det er der ingen tvivl om, at det er det fedeste.
- Det er den største liga i hele verden, vi kører i, så jeg skal tilbage og levere på et dejligt, fornuftigt niveau, og jeg glæder mig helt vildt til at få succes med min nye klub, siger han til TV 2 Sport, der besøger ham værkstedet på Fyn.
Nicki Pedersen rykkede ellers ned i den forgangne sæson fra den bedste række i Polen.
Voldsomt styrt fik ham til at tænke
Hvis vi skuer tilbage til sommeren 2022, var Nicki Pedersen ude for en situation, hvor de fleste ville tænkte: ”Nok er nok”. Her var han involveret i et voldsomt styrt.
- Jeg lå på maven og havde brækket mit bækken, hvor min lårbensknogle sad inde i bækkenet. Det gjorde så ondt. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, forklarer speedwaykøreren og smiler.
Altså Nicki Pedersen tænkte sig da også om, da han lå på det polske hospital. Dog en lidt anden form for tanker.
- Dér lå jeg allerede og tænkte, hvor længe der var fra juni til marts måned. Der kunne jeg godt nå at blive klar igen. Så man er lidt en tosset motorsportsmand en gang imellem, siger han.
Hvorfor ikke stoppe?
Man kan nok godt skrive under på, at Nicki Pedersen går ind under kategorien ’en tosset motorsportsmand’, men alligevel. 47 år gammel og ingen tanker om pension? Det virker ja, tosset.
- Jeg stopper den dag, kroppen ikke kan mere, og når jeg ikke brænder for det eller vil løbe de ture, der skal til. Jeg tror, at den kommer lige pludselig. Nu er den ikke kommet endnu, så jeg er allerede begyndt at komme i form igen til den nye sæson.
- En drengedrøm er gået i opfyldelse for mig, og man skal huske at nyde det så længe, at man kan, konstaterer han.
Nicki Pedersen forklarer videre, at han allerede nu er begyndt at komme i form, da det ikke skal være kiloene, der skal gøre, at han ikke kan følge med i 2025-sæsonen.
DMI afliver den hvide jul - er 100 procent umuligt
kopieret!
Man skal ikke længere gøre sig forhåbninger om hvid jul, for det er "100 procent umuligt" i år, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Vagthavende meteorolog Jesper Eriksen forklarer, at kriteriet for hvid jul er, at mindst 90 procent af landet har mindst én centimeter sne.
- Det kommer absolut ikke til at ske. Det er 100 procent umuligt denne her jul, siger Jesper Eriksen.
Desuden er der kun udsigt til, at vejret bliver varmere.
- Der er varmere luft på vej. I løbet af juleaftensdag kommer der en varmefront ind. Så det bliver lidt varmere end i dag, og i dag er der jo heller ikke sne på vinduet, siger Jesper Eriksen.
Minister vil have hygge og pølsevogne optaget på kulturarvsliste
kopieret!
Hvad er det danske bidrag til verdensarven udover Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot?
Ifølge kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er det også højskoler, cykelkultur, pølsevogne og hygge.
Derfor opfordrer nu danskerne til at indstille deres bedste bud på særlige danske traditioner, skikke eller håndværk.
Buddene vil Jakob Engel-Schmidt tage med til Unesco for at få de bedste optaget på listen over kulturarv.
- Italienerne har operaen, argentinerne har tangoen, og finnerne har fået saunakulturen på Unescos liste, siger han.
Rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland er i forvejen repræsenteret med 11 steder på listen over den materielle verdensarv.
Beboere måtte evakueres under brand i butik - årsag efterforskes
kopieret!
Natten til mandag har politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Fyns Politi siger til TV 2 Fyn, at beboerne allerede over midnat kunne vende tilbage til deres bolig og at branden nu er sendt videre til efterforskning. Her skal der foretages undersøgelser for at fastslå brandårsagen.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her