- Vi glemmer den ældre generation.
Det mener 19-årige Amar Khalil. Derfor har flere af hendes venner efterhånden en del år på bagen.
Hver anden uge læser hun nemlig højt for demente ældre i Demensfællesskabet Lillebælt i Fredericia.
- Det er lige meget, om der er 60 år mellem mig og de ældre. Det, der betyder noget, er, at vi smiler og forstår hinanden, fortæller hun.
I stedet for at tage afstand til dem og vende dem ryggen, hvorfor så ikke lytte og tage erfaringen til os?
Farmor og ensomme ældre satte tanker i gang
Men hvorfor bruger en 19-årig tid på at læse højt for ældre?
Det startede med, at Amar Khalil opdagede, at hendes farmor virkede trist over at føle sig som en byrde. Samtidig så hun i medierne, at der var mange ensomme ældre.
- Jeg kunne da ikke bare sidde og ikke gøre noget ved det, pointerer hun.
Så sidste sommer tog hun en bog under armen og ud på Hvenekilden Plejecenter i Odense, hvor hun læste højt for beboerne.
- Det var fantastisk. Og selvom der var den her kæmpe aldersforskel, betød det ikke noget. Vi havde noget til fælles.
Hvad er 'Vores Fælles Historier'?
Hvorfor glemmer vi de ældre?
Derfra blev hun sikker i sig sag. Hun ville lave et projekt, hvor unge tager ud og læser højt for ældre. Og nu - efter en coronaforsinkelse - er 'Vores Fælles Historier' blevet til virkelighed.
Projektet går i al sin enkelthed ud på, at frivillige unge tager en bog under armen og læser højt for ældre på plejehjem eller demensfællesskaber.
- Vi unge mennesker har så travlt. Vi glemmer, at der er nogle ældre i vores samfund, der har været igennem alt det, vi har været igennem, fortæller hun og fortsætter:
- I stedet for at tage afstand til dem og vende dem ryggen, hvorfor så ikke lytte og tage erfaringen til os?
Gør en forskel
Else Bang, der er frivillig i Demensfællesskabet Lillebælt, kan tydeligt mærke, at Amars højtlæsning gør indtryk på de demente kvinder.
- Man kan se, at de bare er så glade. Det betyder noget, at der kommer et ungt menneske ind, for så kan de lige pludselig huske tilbage på, at de også var unge engang, siger hun.
Men udover grin og samvær sætter højtlæsningen også gang i noget, som demensen tærer på; Minder.
- Nu her i dag har vi hørt noget fra gamle dage. Det kender vi. Og det gør, at alt det, vi har oplevet, kommer op igen, fortæller Maren Christensen, der har demens.
Nu håber Amar Khalil, at 'Vores Fælles Historier' tager fart og får en masse unge ombord. For hun får lige så meget ud af højtlæsningen som de ældre.
- At jeg kan se dem lyse op og tænke på noget, de ikke har tænkt på i mange år. Det er fantastisk. Man går hjem og er bare så lykkelig.