Ballade i friluftsbadet: Spyt, trusler og seksuelle tilråb

Det, der skulle have været hyggelig søndag i Odense Friluftsbad for Trine Larsen og hendes børn, blev forvandlet til et mareridt med spyt, trusler og seksuelle tilråb.

Friluftsbadet i Odense åbnede lørdag portene for sæsonen. I år for første gang med gratis adgang.

Det skulle have været en glædelig begivenhed, men for flere af gæsterne blev det også en ubehagelig oplevelse.

Flere af dem har beskrevet på Facebook, hvordan en gruppe på 20-25 unge blandt andet råbte seksuelle opfordringer til en 13-årig pige og opførte sig truende over for et ægtepar.

En af dem, der var i Odense Friluftsbad søndag, var Trine Larsen fra Odense.

- Det var i starten meget hyggeligt at være i friluftsbadet. Men så begyndte en gruppe unge, der sad på femmetervippen, at råbe efter nogle piger på vippen nedenunder. De råber "smukke", god røv" og sådan noget. Og det synes en 13-årig pige selvfølgelig ikke er rart, fortæller Trine Larsen.

- Jeg får at vide, at jeg skal holde min kæft, og så spytter de efter mig, fortæller Trine Larsen.

Den 13-årige piger svarer igen og siger, at "jeg brækker mig".

- Det får drengene i gruppen til at true hende til at holde kæft, ellers vil de komme ned og smaske hende, og at hun er en luder, fortæller Trine Larsen.

Trine Larsen bliver forarget over drengenes opførsel og spørger dem, hvad de bilder sig ind med at tale sådan.

- Jeg får at vide, at jeg skal holde min kæft, og så spytter de efter mig, fortæller Trine Larsen.

Trine Larsen mener, at gruppen af unge skulle have være smidt ud fra starten af.

- De skal ikke have lov til at vise sig her igen, for der var en uacceptabel opførsel, siger Trine Larsen.

Friluftsbadet i Odense åbnede i lørdags portene for sæsonen. I år for første gang med gratis entré. Det skulle have været en glædelig begivenhed, men for flere af gæsterne blev det også en ubehagelig oplevelse. Flere af dem har beskrevet på Facebook, hvordan en gruppe på 20-25 unge blandt andet har råbt seksuelle opfordringer til en 12-årig pige og opført sig truende over for et  ægtepar.

 

Oversigt

    Oversigt