Hanna Lára Sigurdardóttir er 21 år og bor i Odense. Siden hun var otte-ni år har hun døjet med selvmordtanker. Ifølge hende, var det forældrenes alkoholmisbrug, der var skyld i tankerne.
Selvmordstankerne har ikke ført til deciderede selvmordsforsøg, men hun har flere gange været tæt på at fuldføre sine tanker.
- Jeg kan huske en episode, fra jeg var omkring ni år, hvor jeg kom hjem fra skole, og jeg ikke ville leve mere. Så tog jeg en køkkenkniv og drejede den rundt om mit bryst, der hvor hjertet sidder, siger hun.
Hanna husker også, at hun har ligget på togskinner og forsøgt at kvæle sig i en pude, men oftest har det været tankerne i hendes hoved, der har fyldt mest.
Jeg kan huske en episode, fra jeg var omkring ni år, hvor jeg kom hjem fra skole og jeg ikke ville leve mere
Stor stigning i selvmordstanker blandt unge
Antallet af børn og unge, der fortæller, de har selvmordstanker, er steget de seneste år. I 2017 havde Børns Vilkår 2.852 rådgivningssamtaler om selvmordstanker og selvmordsforsøg. I 2013 var det til sammenligning 1.628 børn og unge op til 23 år. Ifølge Børns Vilkår var cirka 600 af samtalerne fra Region Syddanmark.
- For det første er spørgsmålet, hvad stigningen skyldes? Måske er børn og unge blevet bedre til at tage kontakten til Børnetelefonen og tale om, hvordan de har det. Jeg vil dog også sige, at mange børn bliver presset i den præstationskultur, vi lever i, siger Gitte Madsen, der er overlæge i center for selvmordsforebyggelse på Odense Universitetshospital.
Den tendens genkender Else Kirk, der er leder hos Center for Mental Sundhed i Odense.
- Selvmordstanker er det mest alvorlige et menneske kan bære på, fortæller hun.
- Når vi mennesker kommer derud, er vi ude i en afmagt og et mørke, hvilket også medfører, at det ikke er nemt at tale om, siger Else Kirk.
Hun påpeger, at der er et stort tabu forbundet med at snakke om svære følelser som selvmordstanker.
Selvmordstanker er svære at tale om
Da Hanna Lára Sigurdardóttir var 14 år, flyttede hun hjemmefra sammen med sin storebror. Det var også på det tidspunkt, hun første gang forsøgte at fortælle nogen, at hun havde døjet med selvmordstanker.
- Jeg fortalte det til min daværende bedste veninde. Hun blev så ked af det, at det var mig, der måtte trøste hende. Jeg følte mig så flov over mig selv, og der gik mange år, før jeg igen fortalte det til nogen, siger Hanna Lára Sigurdardóttir.
Ifølge Børns Vilkår fortæller flere børn, at de har svært ved at dele deres problemer med deres omgivelser. Det er Hanna Lára Sigurdardóttir enig i.
- Det største problem med de her tanker er, at det næsten er umuligt at tale om. Jeg var bange for, at mine nærmeste ville føle, at det var deres skyld, og så var jeg rigtig flov over, hvordan jeg havde det, fortæller hun.
Også overlæge Gitte Madsen genkender til problemet om, at det kan være svært at tale om selvmordstanker.
- Vi er generelt udfordret af at tale om ting, når det går dårligt. I det her tilfælde er tanken ofte forbundet med skyld og skam, og så vil tanken føles forbudt, hvilket gør det sværere at tale om, siger hun og understreger, at der ikke nogen, der har selvmordstanker, som fortæller om de her tanker bare for at få opmærksomhed.
- Man skal altid tage sådanne tanker alvorligt, siger Gitte Madsen.
Har du brug for hjælp?
Det hjælper at tale om tankerne
Da Hanna Lára Sigurdardóttir var omkring 18 år, tog hun kontakt til PsykInfo i Odense - et åbent anonymt rådgivningscenter - som henviste hende til behandlingscenteret Ung Revers, hvor hun i mere end to år har gået til ugentlige samtaler hos en psykoterapeut.
- Samtalerne hos Ung Revers har givet mig hjælp til at forstå, at selvmordtankerne er en flugtvej, og jeg er blevet bedre til at se bort fra dem, når de kommer, siger hun.
Det er et år siden Hanna Lára Sigurdardóttir sidst har haft selvmordstanker, men ifølge hende, vil de aldrig forsvinde.
Du kan læse rapporten om selvmordtanker blandt børn og unge fra Børns Vilkår her.