11. jun. 2017 kl. 16:12

Bedstemor til skadet pige på dyrskuet: - Det kunne have gået meget værre

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Arrangørerne af Det Fynske Dyrskue i Odense har ændret på sikkerheden omkring udstillingsområdet. Uheld fredag har ikke haft indflydelse på besøgstallet.


78-årige Tove Rasmussen har været med til dyrskuet i Odense i 40 år. Og vil aldrig glemme dette års skue. Desværre ikke for det gode, men fordi en panisk, løs kvie fredag løb ind i fire børn og to voksne.

Blandet børnene var hendes barnebarn, som lørdag blev opereret for brud på skinnebenet og på anklen.

- Det er nu sat på plads med noget metal. Hun er kommet hjem, men hun må ikke støtte på foden, så hun skal sidde i kørestol og gå med krykker, fortæller en tydeligt berørt Tove Rasmussen til TV 2/FYN. Hun tilføjer, at det bliver vanskeligt for barnebarnet, for hun skal køre i kørestol og gå med krykker.

Hun vidste det kunne ske

Tove Rasmussen er selv dyreavler, så barnebarnet er vokset op med dyr omkring sig og ved, at dyr pludselig kan opføre anderledes end de plejer.

- Så hun ved, at det kan ske, siger Tove Rasmussen.

- Men det var ikke hendes skyld. Hun sad på en bænk ved et bord, da kvien kom løbende ind i bordet. Hun er uden skyld, men det er trist, at det gik sådan.

Tove Rasmussen og familien har udstillet mange gange på skuet, men der har aldrig været alvorlige hændelser med deres dyr:

- Der har ikke sket noget alvorligt i vores familie, når vi har udstillet her. Kun småting - det her er det værste. Det kunne have gået meget værre. Så godt, at der ikke skete mere.

Seks kom til skade

Udover Tove Rasmussens barnebarn, kom en baby og to andre piger til skade. Den otte måneder gamle baby blev trådt i hovedet af kvien og var kortvarigt bevidstløs. Fyns Politi kunne lørdag oplyse, at den lille pige ingen alvorlige mén får efter mødet med kvien.

Læs også: Øjenvidne: - Jeg ser en ung dame, der bliver løbet ned bagfra
Gå tilbage Del
9. jun. 2017 kl. 15:41

Øjenvidne: - Jeg ser en ung dame, der bliver løbet ned bagfra

Anders Høgh

En 500 kilo tung kvie rev sig fredag løs på Det Fynske Dyrskue og torpederede flere unge piger.


En etårig limousine-kvie vristede sig kort før middag fredag ud af sin trækkers greb og for over pladsen på Det Fynske Dyrskue for at nå tilbage til sin stald.

Den nåede at trampe en otte måneder gammel pige i hovedet og en toårig pige i brystet, inden den blev indfanget. Også to syvårige piger, en kvinde og en mand blev væltet omkuld af kvien.

Peter Rasmussen oplevede ulykken på nært hold.

- Der er noget tumult, og lige pludselig kommer der en limousine-kvie rendende rundt om hjørnet. Jeg ser, at den rammer en ung dame, der bliver løbet ned bagfra, fortæller han.

Han beskriver episoden som voldsom.

- Det går så stærkt. Der er ikke nogen, der kan nå at reagere, siger Peter Rasmussen.

Løs kvie køres hjem

Kvien bliver ikke udstillet mere på dette års dyrskue. Den bliver sendt hjem i vante omgivelser.

Landmand Jørgen Ove har opfordret kviens ejer til, at den bliver fragtet ud af pladsen på en vogn.

- Det vil være sindssygt at flytte mere på den kvie. Det har vi sagt til ejeren. En ting er, at den løber fra trækkeren, men når den bliver så hysterisk og vild, må man tage den hjem, mener Jørgen Ove.

Anders Høgh
Det er denne kvie, der trampede flere små piger ned under Det Fynske Dyrskue. 

Ingen af øjenvidnerne, der begge har stor erfaring med kvæg, mener, at der kan placeres et ansvar for ulykken.

- Det er frygteligt, det sker, men der er ikke nogen, der kan gøre for det. Det er en risiko, når man har levende dyr. De kan blive bange, siger Jørgen Ove.

Den otte måneder gamle pige kommer sig uden mén. Den toårige har fået et mindre hul i den ene lunge, og en af de syvårige piger har brækket benet.

Desuden blev en to-årig pige ramt. Ifølge de første meldinger fik hun et mindre hul i den ene lunge, men hun er blevet skannet og der formentlig ikke som frygtet hul i lungen. Pigen er blevet syet for en flænge i den ene arm.

En 50-årig kvinde blev væltet omkuld og slog ryggen, mens en 58-årig mand, der også blev ramt af kvien, klagede over smerter i brystet.

Sikkerhed ændret

Torben Povlsen fra arrangørerne Centrovice oplyser til TV 2/FYN, at man har foretaget en ændring i forhold, når udstillerne trækker dyr fra stalden til udstillingsringen. Istedet for at trække dyrene af samme vej som publikum går, trækkes dyrene nu ad en anden rute, så dyrene kun kortvarigt skal krydse vejen.

Desuden er udstillerne blevet bedt om, at være ekstra opmærksom på, hvordan gæsterne omgås dyrene.

Besøgstal som tidligere

Fredagens uheld har ikke haft indvirken på interessen for dette års skue. Således oplyser arrangørerne, at der i løbet af lørdag var 21.400 gæster og fredag passerede 19.000 gæster indgangen. Det er besøgstal på niveau med de seneste år.

Læs også: Efter uheld på dyrskue: - Vi kigger på sikkerheden
Gå tilbage Del
10. jun. 2017 kl. 12:08

Efter uheld på dyrskue: - Vi kigger på sikkerheden

Arrangørerne af dyrskuet i Odense vil gennemgå en række procedurer efter fredagens uheld, hvor en kvie slap løs og løb ind i flere gæster. Politiet har fundet sikkerheden i orden.


Efter episoden fredag på dyrskuet i Odense, hvor fire børn og to voksne kom til skade, da en kvie vristede sig løs af sin udstillers greb og blandt andet løb ind i gæsterne, overvejer arrangørerne fra Centrovice om sikkerheden på skuet er i orden.

- Vi har talt med udstillerne og vi har kigget i vores planer. Og så vil vi gå ind og arbejde med, hvad vi kan gøre sammen med vores udstillere og vores hjælpere. Og så kigger vi på procedurerne omkring kommunikationen med vores gæster, siger Torben Povlsen, næstformand i Centrovice til TV 2/FYN.

Han mener ikke, at publikum er kommet tættere på dyrene og at der kommet flere dyr, som en mulig årsag til, at kvien gik bersærk.

- Vi har rigtig mange dyr i år. Det har vi også haft tidligere, så det er ikke fordi vi har væsentlig flere dyr end vi plejer at have.

Dyrene er tæt på gæsterne

- Et dyrskue er der, hvor vi kommer tæt på dyrene. Og når dyrene går til og fra ringene er de rigtig tæt på gæsterne, men vi synes ikke det er derfor, vi står i denne situation, siger Torben Povlsen, og råder publikum til altid, at vise respekt og forsigtig i forhold til dyrene.

- Og en rigtig god idé er, at få øjenkontakt med den person der trækker med dyrene, eller lade være med at tage kontakt med de dyr der bliver trukket.

Torben Povlsen mener samtidig ikke man skal være nervøs for eksempelvis at klappe en ko.

- Det er dygtige folk, der har deres dyr med herude. Og der er altid en situation, som kan gå mindre hensigtsmæssigt, som den vi så i dag (fredag, red.) og det er vi rigtig kede af, men det skal afholde folk fra at komme tæt på dyrene.

Politiet har tjekket sikkerheden

Vagtchef Thomas Bentsen oplyser lørdag til TV 2/FYN, at man har været på dyrskuepladsen efter uheldet og tjekket sikkerheden.

- Når vi har sådan hændelse, kører vi ud og ser om der er noget der kan være anderledes. Dyrskuet har afviklet dyrskuet, som de har gjort i generationer, uden at det har givet anledning til nogen problemer, så umiddelbart kan vi ikke se, at der skulle være nogen brist på sikkerheden.

- Men om det giver anledning til, at man fremadrettet vil lave nogle tiltag, det er jeg sikker på, at dyrskuet vil evaluere på, siger Thomas Bentsen.

For 3 timer siden
Tophistorie
Fyn

450 ton beton faldt ned - men skrækkelig dødsulykke kunne være undgået

LYT
Del
Link
kopieret!

Dårlige svejsninger fik 450 ton beton til at kollapse på toppen af biogassiloen i Flemløse på Fyn.


Det fastslår Arbejdstilsynet, og det er forklaring, der nu understøttes af en af landets mest vidende svejseeksperter, nemlig Henrik Bang, der er ansat som svejseingeniør hos Force Technologiy.


Han har læst hele rapporten fra Arbejdstilsynet og mener, at ulykken helt kunne være undgået, hvis svejsningerne havde været udført korrekt.


Dårlig kvalitet

Ifølge Arbejdstilsynets observationer, der illustreres af tegninger i påbuddet til det tyske firma Formtec Spezialschalungs GmbH & Co var flere svejsninger mørke og anløbet og havde givet sig i den stålkonstruktion, der skulle bære støbeformen.

Desuden havde svejsesøm sluppet i selve samlingen, hedder det.

På den baggrund siger Henrik Bang, at de pågældende kantsøm i svejsningen ikke har været lavet i en ordentligt kvalitet

- Der er intet i vejen for at svejse kantsøm som følger svejsereglerne i Eurocode og EN 1090, som er fælleseuropæisk standard, men det skal gøres ordentligt. Skal standarden været helt i top kan man lave fuldt gennemsvejsede svejsesøm – særligt når der er tale om konstruktioner i høj risikoklasse. Her kan man kontrollere kvaliteten inde i svejsningen med eksempelvis ultralyd. Til gengæld er svejsningen formentlig 20-40 procent dyrere, siger Henrik Bang.

Svejsninger skal kvalitetssikres

Han mener dog, at pengene er givet godt ud, hvis det handler om, at ansatte ikke skal komme til skade ved deres arbejde.

- Derfor er det vigtigt, at svejsningerne kvalitetssikres, siger Henrik Bang.

Da jernkonstruktionerne er malede, går han ud fra, at de ikke er svejsede på stedet. Ifølge påbuddet til Formtec Spezialschalungs GmbH & Co tyder alt på, at Henrik Bang har ret.

Overfor Arbejdstilsynet har Formtec nemlig oplyst, at ”virksomheden ikke selv producerer de enkelte dele til støbeformskonstruktionen, men efter støbningen hjemtager den konkrete støbeformskonstruktion, når arbejdet er færdigt, hvorefter de enkelte dele bliver renset, tjekket for fejl mv., hvorefter de bliver genbrugt i en ny konstruktion.”

Tre døde og fire kom til skade ved ulykken i Flemløse.

Arbejdstilsynet overvejer fortsat om et eller flere firmaer skal politianmeldes.

I dag kl. 9:28
Tophistorie
Localeyes / Frants Johannsen / Arkiv

Kendt skyldig efter dødsulykke - idømt bøde på 4.000 kroner

LYT
Del
Link
kopieret!

En yngre kvinde døde af sine kvæstelser, efter hun i sommer var passager i en bil, der forulykkede på Skebyvej.

Fredag er den 19-årige bilist idømt en bøde på 4.000 kroner samt en betinget frakendelse af kørekort i tre år.

Anklageren gik efter en bøde på 10.000 kroner, mens forsvaret mente, at tiltalte skulle nøjes med en bøde på 1.500 kroner.

19-årig for retten

Følg opdateringerne herunder

For 31 minutter siden
Malte Noes

Kemiske stoffer i fjord vækker bekymring: - Blandt de værste i Danmark

LYT
Del
Link
kopieret!

Kemiske stoffer flyder rundt i Nyborg Fjord, og det bekymrer forperson for Alternativet Nyborg, Bjarne Christiansen.

Partiet beder derfor miljøminister, Magnus Heunicke (S), om at forholde sig til potentielle kemiske udledninger i Nyborg Havn og Fjord.

De er samtidig bekymrede for udvidelsen af havnen, hvis det kommer til at betyde, at forholdene bliver endnu værre.

For 1 time siden
Fyn
Thomas Greve

Alt for meget symbolsk klimapolitik - Lilleholt jubler over ny lov

LYT
Del
Link
kopieret!

Din varmeregning bliver nok ikke billigere. Men måske kan du skrue op for radiatoren med lidt bedre samvittighed.


Det er i hvert fald meldingen fra Lars Christian Lilleholt (V), efter et folketingsflertal har besluttet at afskaffe prisloft på overskudsvarme.


- Ved at fjerne prisloftet på overskudsvarme åbnes nye muligheder for at udnytte energi, der ellers ville sive ud i den bare luft.

- Derfor glæder det mig, at Fjernvarme Fyn klart melder ud, at de er i arbejdstøjet og klar til nye projekter, der kan føre til en grønnere fjernvarme, siger Lars Christian Lilleholt.

Prisloft i vejen for grøn omstilling

Prisloftet har frem til i dag i mange tilfælde hindret fjernvarmeselskaberne i at udnytte overskudsvarme. I dag udgør overskudsvarmen kun fire procent af Danmarks fjernvarmeproduktion.

Men nu har fjernvarmeproducenterne altså fået frihed til at indgå aftaler med flere producenter af overskudsvarme.

- Det er reel grøn omstilling og ikke symbolpolitik, som der er alt for meget af i klimadebatten – også i Odense.

Ud over regeringspartierne står Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre bag loven, som altså forventes vedtaget inden sommer.

For 2 timer siden
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Skibsværft i knibe - servicerer både søværnet og russisk skyggeflåde

LYT
Del
Link
kopieret!

Søværnets skibe bliver serviceret side om side med skibe fra den russiske skyggeflåde på det fynske skibsværft Fayard, men det skal nu undersøges, om den praksis kan fortsætte.


Det skriver Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i et svar til Ritzau om det familieejede skibsværft, som på havnen i Odense har serviceret gasskibe, der understøtter den russiske krigsøkonomi.


- Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er bekendt med den beskrevne potentielle problemstilling og er i færd med at afklare de faktuelle forhold heri.

- I forlængelse heraf vil FMI tage stilling til, om disse forhold er forenelige med status som leverandør, skriver styrelsen.

Servicere russisk skyggeflåde

Værftet Fayard servicerer skibe fra den russiske skyggeflåde, som er skibe, der fragter russisk naturgas og kan undgå sanktioner ved ikke at sejle under russisk flag.

EU har sanktioneret 79 skibe som værende del af den russiske skyggeflåde. USA har sanktioneret 183 skibe. Men antallet kan være langt højere.

Fayard er blandt de 12 danske skibsværfter, der for et år siden indgik en "længerevarende aftale" med søværnet om at servicere den danske flåde.

- Disse aftaler omhandler almindeligt værftsarbejde og eftersyn på alle søværnets skibe, skriver styrelsen fredag.

Et godt marked

Flere medier har beskrevet problematikken. Jyllands-Posten beskrev det i 2022, hvor det fra Fayard lød, at arbejdet på gasskibene er "et godt marked for os", som værftet er "rigtigt taknemmelig for".

Fayard servicerer ikke sanktionsramte skibe og følger de gældende regler, lød det tirsdag.

- Vi holder os løbende opdateret herom, lød det fra den danske virksomhed, som er den største i Norden af sin art.

Selv om skibene slører deres tilhørsforhold, er det muligt at lægge to og to sammen.

Det siger dansk-ukrainske Yevgeniy Golovchenko, adjunkt ved Københavns Universitet, der det seneste år har forsket i skyggeflåden.

- Det kan være svært at sige entydigt. Men meget ofte kan man godt regne ud, hvilke skibe der er særlig mistænkelige, når de sejler med for eksempel enten russisk råolie eller naturgas, siger han.

Udover at pengene går til Ruslands krig mod Ukraine, pointerer han, at de udgør en miljømæssig risiko, fordi skibene ofte er gamle, fejlramte eller dårligt forsikrede, hvorfor de danske skatteydere kan komme til at betale, hvis skibene får problemer med olieslip.

Desuden er der mistanke om, at skibene bruges til at sabotere og spionere. Rusland har en tradition med at bruge civilflåden til spionage helt tilbage fra Den Kolde Krig, siger adjunkten.

Vil udvide sanktioner

Tidligere på ugen blev emnet igen aktuelt, da den store internationale avis Financial Times skrev om flere skibsværfter i Europa, herunder Fayard.

Natolandene omkring Østersøen - herunder Danmark - udtrykte tirsdag i en erklæring, at man nu vil sætte hårdere ind over for Ruslands skyggeflåde.

I den forbindelse lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at det "klart" var noget, myndighederne skulle se på.

- Først og fremmest kan jeg simpelthen ikke forstå, hvis det er rigtigt. Altså, jeg kan ikke begribe, hvis der er et dansk værft, der bidrager til Ruslands krig inde i Europa, og det skal de simpelthen få stoppet, sagde hun.

Hun udbad sig tid til at se på sagen, som regeringen ellers tidligere er blevet bedt om at forholde sig til.

Efter statsministerens engagement i sagen er der dog sket noget. I et svar til Ekstra Bladet i september 2024 lød det fra FMI, at værftet ikke havde "forbrudt sig mod dansk lov og danske regler".

For 3 timer siden
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Axelsens gambling gav ham en skidt start i Indien

LYT
Del
Link
kopieret!

Med 9-2 i indbyrdes opgør var Viktor Axelsen favorit mod Loh Kean Yew i fredagens kvartfinale ved India Open, men den lynhurtige singaporeaner er altid en farlig modstander.


Selv om Viktor Axelsen undervejs bøvlede både med at finde sit spil og problemer med ryggen, så endte det med en dansk triumf med 21-19, 13-21, 21-8 mod verdensmesteren fra 2021.


Dermed er den dobbelte olympiske mester klar til lørdagens semifinale i Super 750-turneringen - samme niveau som Denmark Open - hvor enten Jonatan Christie fra Indonesien eller Lin Chun-Yi fra Taiwan venter.


Satsede alt for meget

Hvor Axelsen i sin kamp torsdag kom flyvende fra start og rykkede fra på scoretavlen, var det stik modsat i fredagens kvartfinale.

Axelsen spillede alt for satset, og den lynhurtige Loh udnyttede det til med stærkt kontraspil at spille sig i front med 9-2.

Herefter fandt den danske olympiske mester mere ro i sit spil, og han begyndte at flytte modstanderen mere rundt. Det gav straks pote.

Han ventede, til den rigtige chance kom, før han gik efter pointet, og stille og roligt blev singaporeanerens store forspring spist.

Ved 16-16 var der atter kontakt, og Axelsen stormede videre til 19-16. Men der var grund til dansk bekymring. Axelsen så ud til at døje med lidt rygproblemer.

På trods af at Loh kom på 19-19, fik Axelsen bjærget sættet med 21-19.

Mærkeligt sæt

I andet sæt fulgtes de to spillere pænt ad frem til 6-6. Så virkede det til, at danskeren glemte alt om, hvad der havde virket i kampen hidtil.

Han gik med på at duellere i netspillet, og på få minutter var de nået frem til opholdet i sættet med singaporeaneren foran 11-6.

Det blev et mærkeligt sæt, som derfra foregik i lavt tempo. Axelsen forsøgte ikke for alvor at lave endnu et comeback, og Loh forsøgte at komme så roligt som muligt til sætsejren.

Den rolige vej til sætsejren så imidlertid ud til at have lullet Loh i søvn. Han kom aldrig nogensinde i gang i tredje sæt, hvor der stod Axelsen på det hele.

Inden singaporeaneren havde set sig om, byttede de side med dansk føring på 11-4. Axelsen var komfortabel og rolig, og når han er det, er der ingen andre spillere i verden, som kan hamle op med ham.

Han fortsatte videre til 15-4-føring, hvorfra han stille og roligt kørte sejren i hus.

For 4 timer siden
Fyn

19-årig dømt for uagtsomt manddrab - sådan forløb retssagen

TV 2 Fyns journalist Joachim Næshave var til stede i Retten i Odense, da en 19-årig blev dømt fredag formiddag. Hør journalistens opsummering i videoen.

TV 2 Fyns journalist Joachim Næshave var til stede i Retten i Odense, da en 19-årig blev dømt fredag formiddag. Hør journalistens opsummering i videoen.

Alexander Aagaard

Fynsk fængsel får flere fanger - det er en supertanker, der skal drejes

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kniber med pladsen i de danske fængsler.

Derfor udvider man flere steder, blandt andet i Ringe Fængsel.

Her går man fra 91 til 141 pladser, altså en udvidelse med 50 pladser.

Det er udvisningsdømte, der sidder i fængslet på Midtfyn.

Fængselsforbundet mener, at der mangler op mod 1.000 fængselsbetjente på landsplan. Og det kan også give udfordringer, når man udvider fængslerne.

Det mærker Niels Jensen også. Han er fællestillidsrepræsentant for fængselsbetjente i Syddanmark.

- Når der kommer flere indsatte og færre fængselsbetjente, så påvirker det selvfølgelig vores arbejde, fortæller han til TV 2 Fyn.

Niels Jensen beskriver videre situationen som en supertankertanker, der skal drejes.

Morten Albek

500 forslag til kæmpestenens navn - har du et andet godt bud?

LYT
Del
Link
kopieret!

På bare 12 timer har TV 2 Fyn modtaget knap 500 navneforslag til en knap 20 ton tung, nyfunden sten.

Stenen er fundet i Dalum, hvor den har været gemt i nonnernes have på Dalum Kloster, og det bærer langt de fleste af forslagene præg af.

Absolut flest foreslår, at stenen får navnen Nonnestenen, Dalumstenen eller Klosterstenen, men blandt de mange forslag findes også nogle særligt unikke eller specielle navne.

Blandt andet foreslås Havens vogter og Den store nonne.

Andre lægger sig mere op ad eventyrets verden, hvor H. C. Andersten og Klods Hans Snublesten foreslås.

Flere navne kredser sig om bynavnet Odense, blandt andet forslås Odinklumpen.

Kæmpestenen er den niende af sin slags på Fyn.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
I dag kl. 9:53
Fyn
Amanda Kieler Andersen

Afskaffer prisloft på overskudsvarme - men det er ikke sikkert, prisen falder

LYT
Del
Link
kopieret!

Regeringen og en række af Folketingets partier har valgt at afskaffe det såkaldte prisloft for overskudsvarme.


Dermed er vejen banet for endnu mere grøn varme i de fynske radiatorer.


- Det er træls at hælde energi ud i luften, hvis den kan bruges til noget fornuftigt, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).


Hos Fjernvarme Fyn hilser vicedirektør Kim Winther afskaffelsen velkommen.


- Jeg kan ikke love, at kunderne kommer til at opleve en lavere pris, men når prisloftet fjernes, kan vi bedre udnytte vores anlæg uden risiko for tab. Og det kommer både kunder og klima til gode, siger Kim Winther.


Mere overskudsvarme i radiatorerne

Fjernvarme Fyn var blandt de første varmeproducenter i landet til at investere massivt i et stort overskudsvarmeanlæg. Den fynske varmeproducent aftager blandt andet overskudsvarme fra datacentret Meta.

Mens prisloftet var gældende var Fjernvarme Fyn tvunget til at afvise tilbud om overskudsvarme, fordi prisloftet gjorde det urentabelt. Men med afskaffelsen af prisloftet vil Fjernvarme Fyn nu afsøge markedet igen. Målet er, at der kommer endnu mere overskudsvarme i radiatorerne.

- Nu trækker vi i arbejdstøjet, genbesøger vores projekter og genoptager den dialog vi har haft med mulige samarbejdspartnere. Det vil overraske mig meget, hvis ikke vi i løbet af de kommende år ser flere overskudsvarmeprojekter begynde at pible frem – både her på Fyn og i resten af landet, siger Kim Winther.

Loven træder først i kraft fra sommerferien. Det undrer Kim Winther, at prisloftet ikke bare afskaffes med det samme. Til det svarer ministeren:

- Det er, fordi lov først skal i høring nu. Det er jo demokratiets lod. Men såfremt der ikke kommer udforudsete forhindringer i forbindelse med høringen, så regner vi med, at loven bliver vedtaget i Folketinget inden sommerferien, siger Lars Aagaard.

Ud over regeringspartierne står et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre bag aftalen.

Local Eyes

Midaldrende røver truede personale med stor kokkekniv

LYT
Del
Link
kopieret!

Med en 20 centimeter stor kokkekniv i hånden truede en dansk mand personalet i Superbrugsen i Næsby torsdag aften.

Manden gik ind i butikken på Karlavej klokken 19.40. Han gik direkte til kassen og tvang medarbejderen til at udlevere pengene, hvorefter han løb der fra i ukendt retning.

Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist fortæller, at ingen kom til skade under røveriet, men at personalet naturligvis er chokerede.

Han kan ikke oplyse, om der var kunder til stede i butikken.

- Hvis nogen har set noget, hører vi meget gerne om det, fortæller han til TV 2 Fyn.

Røveren beskrives som en dansk mand i alderen 50-60 år, gråt hår, blå øjne og iført mørkt tøj.

I dag kl. 7:05
Localeyes / Frants Johannsen / Arkiv

Ung kvinde mistede livet - anklager går efter bødestraf til 19-årig bilist

LYT
Del
Link
kopieret!

En 19-årig mand er tiltalt for uagtsomt manddrab, efter en yngre kvinde i sommer mistede livet i en trafikulykke.


Retssagen begynder fredag. Her vil anklageren gå efter en bødestraf til sigtede, fremgår det af anklageskriftet.


Ulykken skete på Skebyvej den 7. juni omkring klokken 19.30. Der var tale om en soloulykke, hvor i alt fire personer kom til skade - herunder den yngre kvinde, der var passager i bilen. Hun døde af sine kvæstelser få dage senere.


Måtte undvige modkørende

Anklageren mener at kunne bevise, at den 19-årige ikke tilpassede farten efter de mange skarpe vejsving, ligesom han undlod at holde så langt til højre som muligt. Ulykken skete, fordi tiltalte måtte undvige en modkørende bil, hvorefter han mistede herredømmet over bilen og forulykkede.

Foruden bøden risikerer den 19-årige en betinget frakendelse af kørekortet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra tiltaltes forsvarer.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her