Fra 1. januar skal Odense have to nye forvaltninger. Det blev vedtaget i konstitueringsaftalen efter tirsdagens kommunalvalg.

Men den pludselige nye struktur, der giver ekstra rådmandsposter til Socialdemokratiet og Konservative, møder kras kritik fra en landets førende professorer i offentlig økonomi. 

Det bliver dyrt og giver administrativt meget lidt mening, lyder vurderingen fra Per Nikolaj Bukh, som er ekspert og professor i offentlig økonomi.

I et interview med TV 2 Fyn erkender borgmester Peter Rahbæk Juel, at beslutningen om den nye struktur først blev taget på valgnatten. 

- Det er først på valgnatten, at vi tager beslutningen om at sætte strukturen, lyder det fra den genvalgte borgmester. 

Her kan du læse en udskrift af et interview som borgmesteren gav til TV 2 Fyn torsdag. 

Per Nikolaj Bukh kalder det både forringende og fordyrende at oprette de her to nye forvaltninger. Hvad siger du til kritikken?

- Først må jeg starte med at rette en faktuel fejl. Diskussionen om at ændre vores organisering på klimaområdet og sundhedsområdet er ikke startet på valgnatten. Det har vi skrevet ind i vores klimahandleplan, at vi skal kigge på og ind i vores seneste budget, fordi vi har set, at vi organisatoriske udfordringer på begge områder, så jeg deler simpelthen ikke den analyse, han har af det. 

- Der har også været andre tidligere kommunale topchefer ude at sige, at det er det rigtige at gøre, hvis man vil have fokus på for eksempel klima. Og jeg må bare sige i forhold til sundhedsudgifterne i kommunen. Vi bruger over en milliard kroner på sundhed. 

Hvis idéen ikke opstod i løbet af valgnatten, hvorfor i alverden nævnte I det så ikke under valgkampen? Har vælgerne ikke krav på at vide, at deres borgmester går og barsler med idéer og forslag som det her?

- Klima har fyldt rigtig meget i valgkampen. Jeg ser i virkeligheden det her som vores måde at indrette vores virksomhed på, så vi kan nå vores resultat bedst muligt. Sundhed har ikke fyldt så meget i valgkampen, men det er ikke nogen hemmelighed, at der er store forandringer på vej på sundhedsområdet. Der er en sundhedsreform, hvor der skal arbejdes med det nære sundhedsvæsen. Vi ved, at på OUH kommer der 140 færre sengepladser, og vi ser generelt, at der kommer flere sundhedsopgaver over på kommunen, så jo skarpere vi kan blive på sundhedspolitikken og jo sundere odenseanerne kan blive, jo færre udgifter vil der også være, siger Peter Rahbæk Juel. 

Det, jeg gerne vil vide, er, hvorfor du ikke mener, at vælgerne burde vide, at det var den her plan, du har i tankerne. Simpelthen at samle det under separate forvaltninger?

- Det var heller ikke en plan, der lå i skuffen, der er blevet taget op. Tanken om at gå med en ny forvaltningsstruktur opstår jo i nogle samtaler, vi har haft politisk. Men vores organisering har vi politisk erkendt ikke var skarp nok på hverken klima eller på sundhed. 

Har I en evaluering, der bekræfter, at det her er en god idé?

- Vi kan se på vores klimahandleplan idet, vi forhandler den, at for det første, så har vi - hvis vi tager alle beslutninger i byrådssalen - så har vi kun fat i 25 procent af byens CO2-udledning. Vi ved, at vi skal ud at lave partnerskaber med byen. Der er simpelthen brug for, at vi har et ensidigt fokus på det, så det ikke bliver væk i By- og Kulturforvaltningen, Borgmesterforvaltningen eller andre forvaltninger, hvor der ligger klimaindsatser. Vi har simpelthen brug for, at vi har styr på vores indsats, så vi kan gå ud og gå i partnerskaber med byen, for det er faktisk odenseanerne, der skal stå for 75 procent af den reduktion, der skal være på CO2. 

For bare to år siden stod du i spidsen for at skære i kultur, administration og anlæg for omkring 200 millioner kroner for at flytte det over på velfærd - altså børn, unge og ældre. Hvordan hænger det sammen med, at du nu vil skrue op for administrationen igen og bruge penge på det?

- Jeg ser det som en investering i at nå de mål, vi har. Vi bruger over en milliard kroner på sundhedsområdet. Per Nikolaj Bukh anslår, at det er fem millioner kroner, det vil koste om året at lave en ny sundhedsforvaltning. Det tror jeg ikke nødvendigvis er helt skævt. Vi har ikke finberegnet det, for vi har ikke skabt forvaltningen endnu. 

- Men det svarer jo til fem promille af hele indsatsen. Kan det gøre, at vi bliver bare tre til fire procent skarpere på vores effekt af vores sundhed, så er de penge længe tjent hjem. Det samme gør sig også gældende på klimaområdet. Jeg ser det her som en investering i, at vi hurtigere kan nå vores ambition om at blive klimaneutrale allerede i 2030. 

Per Nikolaj Bukh siger, at det ikke er effektivt, men forringende at bruge flere penge på forvaltninger. Hvorfor ikke bruge de fem millioner kroner om året på mere sundhedspersonale eller solceller, hvor man ved, at det har en effekt?

- Vi har en strategisk udfordring og et politisk ønske om at nå det, og det er det, vi prøver at ruste os til. Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring, og jeg synes måske lidt, I har spurgt grønthandleren om råd til at købe slagterkød, når han skal fortælle om, hvad der er bedst for at skabe sundhedsfaglighed, og hvad der er bedst for at fremme klimaet. Andre eksperter har rost Odense for det, vi gør på klimaområdet. Det har en tidligere kommunaldirektør også været ude at rose i dag (torsdag red.)

- Der er mange andre kommuner, der også laver særskilte klimaudvalg. Jeg kunne tælle to, der også har lavet en særskilt klimastruktur i forbindelse med det her valg, så jeg synes måske, at den i øvrigt dygtige økonomiprofessor kommer lidt for langt ud af en tangent, hvor han måske heller ikke helt har hjemmebane. 

Du siger, at det har været længe undervejs, men var det på valgnatten, at I blev enige om, at det var den her form, at organiseringen skulle have - altså to nye forvaltninger?

- Der var et dybt politisk ønske om, at vi skulle styrke vores klimaindsats og vores sundhedsindsats, og så har vi diskussionen i forhold til organisering: Skal vi sætte gang i noget forberedende organisering, der kan tænke i rammer og det ene og det andet, eller skal vi prøve at skabe en fast struktur og en klar politisk retning.

- Den første opgave, som et nyt klimaudvalg og sundhedsudvalg får, bliver at kunne definere indholdet og putte en forvaltningsstruktur omkring det. Så vi valgte simpelthen at gå den vej, som var den mest direkte. Så nu ligger der et forberedende arbejde foran os, så vi kan udvalg og en effektiv forvaltningsstruktur, der gør, at vi kan nå vores mål på klimaområdet, og vi kan gøre odenseanerne sundere og spare en masse penge. 

Så det var først på valgnatten?

- Det er først på valgnatten, at vi tager beslutningen om at sætte strukturen. 

Som en del af konstitueringsaftalen i Odense blev der oprettet to nye forvaltninger og dermed to nye rådmandsposter. 

Fremover får Odense således en rådmand for sundhed og en for miljø og klima. 

- Det er et udtryk for en politisk konstituering og det muliges kunst, når man vil have en bred konstituering. Men det er også det, man kan kalde for en politisk logik. Altså at man ønsker at sætte fokus på noget bestemt politisk, fordi man har en kabale, der skal gå op, siger Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisation ved SDU. 

- Det er en anden logik, end den vi normalt siger, man skal skrue tingene sammen efter. Nemlig en driftsorienteret eller funktionel måde at få en forvaltning til at gå op. 

Alligevel mener han, at der kan være gode grunde til at omorganisere, som man nu gør i Odense. 

-  Det her er, hvad man i organisationsteorien taler om som en reorganisering og en gentænkning, og der skal man jo finde smarte løsninger. Og det vil sige, det kan faktisk godt føre til, at man laver effektiviseringer forbundet med det her, samtidig med at man opnår det, som man gerne vil nemlig en specialisering af indsatsen, siger han. 

40 millioner kroner

Per Nikolaj Bukh, der er professor i offentlig økonomi ved Aalborg Universitet, har regnet sig frem til, at det vil koste cirka fem millioner kroner om året per forvaltning. Det svarer til cirka 40 millioner kroner over den næste valgperiode.

Men Kurt Klaudi Klausen er uenig med sin kollega i, at der ikke er logik i at oprette de nye forvaltninger. 

- Jeg synes, det er en falsk problemstilling at sætte det op som et spørgsmål om varme versus kolde hænder. Det antyder jo, at der er nogen, som ikke er deres penge værd og ikke leverer værdi for samfundet. Det tænker jeg ikke er rigtigt og rimeligt, siger han. 

Sin egen fornuft

Per Nikolaj Bukh mener, beslutningen er både dyr og unødvendig, mens Kurt Klaudi Klausen mener, at der kan være fornuft i, at henholdsvis sundhedsområdet og klima- og miljøområdet hver især får en særskilt forvaltning. 

- Jeg vil faktisk ikke give ham (Per Nikolaj Bukh red.) ret. At lave omorganisering med henblik på at sætte et bestemt politisk og strategisk aftryk og fokus kan rumme sin egen fornuft. I det her tilfælde må man sige, det er nogle meget klare politiske signaler, og på symbolplan ret vigtigt at sige, at man som kommune sætter fokus på bæredygtighed og miljø og på det sundhedsmæssige, siger han.

Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Nye Borgelige er med i den konstituering, som gav borgmesterposten til Peter Rahbæk Juel (S).