Borgmester erkender: Ny struktur blev først besluttet på valgnatten
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Som en del af konstitueringsaftalen oprettes to nye forvaltninger i Odense: en sundhedsforvaltning og en miljøforvaltning. Beslutningen blev truffet på valgnatten og blev ikke nævnt med et ord i den foregående valgkamp.
Fra 1. januar skal Odense have to nye forvaltninger. Det blev vedtaget i konstitueringsaftalen efter tirsdagens kommunalvalg.
Men den pludselige nye struktur, der giver ekstra rådmandsposter til Socialdemokratiet og Konservative, møder kras kritik fra en landets førende professorer i offentlig økonomi.
Det bliver dyrt og giver administrativt meget lidt mening, lyder vurderingen fra Per Nikolaj Bukh, som er ekspert og professor i offentlig økonomi.
Professor kalder milliondyr 'rådmands-finte' for komisk og ringe
Professor i offentlig økonomi kalder det en dårlig idé, at Odense Kommune vil oprette to nye forvaltninger.
- Det er helt indlysende en helt komisk, ringe idé. Man kan simpelthen ikke gøre det til en god idé.
Sådan siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i offentlig økonomi ved Aalborg Universitet, om den plan, politikerne i Odense Kommune præsenterede efter en lang nats forhandlinger.
“Jeg kan bare forholde mig til, om der er nogen som helst faglig logik i det her eller nogle effektiviseringsmuligheder. Og der er svaret nej og nej”
For tidlig onsdag morgen havde Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Nye Borgelige lavet en konstituering, som gav borgmesterposten til Peter Rahbæk Juel (S).
Som en del af aftalen blev der også oprettet to nye rådmandsposter, som skal varetage sundhedsområdet samt klima- og miljøområdet.
Dårlig idé til 40 millioner kroner
Før forhandlingerne fandtes de to forvaltninger ikke i Odense Kommune.
- Det giver ingen mening. Det er så indlysende en dårlig idé, at jeg - uden at skulle tænke over det - kan påpege problemstillingerne, fortæller Per Nikolaj Bukh til TV 2 Fyn.
- Det er meget tankevækkende, at man kan opfinde så mange rådmandsposter i en kommune, som man vil. Hvor går grænsen?
Ifølge professoren gør det velfærdssamfundet ringere, klima- og sundhedsindsatsen ringere og dyrere for kommunen. Han henviser til, at andre kommuner, der har lavet samme manøvre, nu har samlet områderne igen.
- De udfordringer, du står med omkring en klimadagsorden, løser du ikke ved at oprette en særskilt afdeling eller en rådmand, der skal tage sig af det. Det skal løses ude i driften i de områder, der har ansvaret. Det gælder også sundheden, forklarer Per Nikolaj Bukh.
Hans beregninger siger, at det vil koste cirka fem millioner kroner om året per forvaltning. Det svarer til cirka 40 millioner kroner over den næste valgperiode.
Nej og nej
Per Nikolaj Bukh har netop torsdag været en del af et kursus for 25 økonomifolk og ledere.
- Alle er - fuldkommen ligesom jeg er - med på, at det her en rigtig, rigtig dårlig idé. Om nogen så skal mistænke politikerne for, at det er et led i nogle konstitueringer, fordi der ikke var flere bestyrelsesposter i zoologisk have, det skal andre gøre, siger professoren.
- Jeg kan bare forholde mig til, om der er nogen som helst faglig logik i det her eller nogle effektiviseringsmuligheder. Og der er svaret nej og nej.
Ifølge borgmester Peter Rahbæk Juel, så handler omstruktureringen om at skærpe fokus på de enkelte områder.
- Der er simpelthen brug for, at vi har et ensidigt fokus på det, så det ikke bliver væk i By- og Kulturforvaltningen, Borgmesterforvaltningen eller andre forvaltninger, hvor der ligger klimaindsatser. Vi har simpelthen brug for, at vi har styr på vores indsats, så vi kan gå ud og gå i partnerskaber med byen, for det er faktisk odenseanerne, der skal stå for 75 procent af den reduktion, der skal være på CO2, siger han i et interview med TV 2 Fyn.
I et interview med TV 2 Fyn erkender borgmester Peter Rahbæk Juel, at beslutningen om den nye struktur først blev taget på valgnatten.
- Det er først på valgnatten, at vi tager beslutningen om at sætte strukturen, lyder det fra den genvalgte borgmester.
Her kan du læse en udskrift af et interview som borgmesteren gav til TV 2 Fyn torsdag.
Per Nikolaj Bukh kalder det både forringende og fordyrende at oprette de her to nye forvaltninger. Hvad siger du til kritikken?
- Først må jeg starte med at rette en faktuel fejl. Diskussionen om at ændre vores organisering på klimaområdet og sundhedsområdet er ikke startet på valgnatten. Det har vi skrevet ind i vores klimahandleplan, at vi skal kigge på og ind i vores seneste budget, fordi vi har set, at vi organisatoriske udfordringer på begge områder, så jeg deler simpelthen ikke den analyse, han har af det.
- Der har også været andre tidligere kommunale topchefer ude at sige, at det er det rigtige at gøre, hvis man vil have fokus på for eksempel klima. Og jeg må bare sige i forhold til sundhedsudgifterne i kommunen. Vi bruger over en milliard kroner på sundhed.
Hvis idéen ikke opstod i løbet af valgnatten, hvorfor i alverden nævnte I det så ikke under valgkampen? Har vælgerne ikke krav på at vide, at deres borgmester går og barsler med idéer og forslag som det her?
- Klima har fyldt rigtig meget i valgkampen. Jeg ser i virkeligheden det her som vores måde at indrette vores virksomhed på, så vi kan nå vores resultat bedst muligt. Sundhed har ikke fyldt så meget i valgkampen, men det er ikke nogen hemmelighed, at der er store forandringer på vej på sundhedsområdet. Der er en sundhedsreform, hvor der skal arbejdes med det nære sundhedsvæsen. Vi ved, at på OUH kommer der 140 færre sengepladser, og vi ser generelt, at der kommer flere sundhedsopgaver over på kommunen, så jo skarpere vi kan blive på sundhedspolitikken og jo sundere odenseanerne kan blive, jo færre udgifter vil der også være, siger Peter Rahbæk Juel.
Ekspert om nye forvaltninger:
- En del af en politisk logik
Professor i offentlig organisation mener, de to nye forvaltninger, der er på vej i Odense, bunder i en politisk kabale, men mener samtidig, at de kan være en god idé.
Som en del af konstitueringsaftalen i Odense blev der oprettet to nye forvaltninger og dermed to nye rådmandsposter.
Fremover får Odense således en rådmand for sundhed og en for miljø og klima.
- Det er et udtryk for en politisk konstituering og det muliges kunst, når man vil have en bred konstituering. Men det er også det, man kan kalde for en politisk logik. Altså at man ønsker at sætte fokus på noget bestemt politisk, fordi man har en kabale, der skal gå op, siger Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisation ved SDU.
- Det er en anden logik, end den vi normalt siger, man skal skrue tingene sammen efter. Nemlig en driftsorienteret eller funktionel måde at få en forvaltning til at gå op.
Her er de nye rådmænd
Borgmester: Peter Rahbæk Juel (S)
Børn- og ungerådmand: Susanne Crawley (R)
By- og kulturrådmand: Søren Windell (K)
Social- og beskæftigelssesrådmand: Christoffer Lilleholt (V):
Ældre- og handicaprådmand: Brian Dybro (SF)
Miljørådmand: Tim Vermund (S)
Sundhedsrådmand: Tommy Hummelmose (K)
Alligevel mener han, at der kan være gode grunde til at omorganisere, som man nu gør i Odense.
- Det her er, hvad man i organisationsteorien taler om som en reorganisering og en gentænkning, og der skal man jo finde smarte løsninger. Og det vil sige, det kan faktisk godt føre til, at man laver effektiviseringer forbundet med det her, samtidig med at man opnår det, som man gerne vil nemlig en specialisering af indsatsen, siger han.
40 millioner kroner
Per Nikolaj Bukh, der er professor i offentlig økonomi ved Aalborg Universitet, har regnet sig frem til, at det vil koste cirka fem millioner kroner om året per forvaltning. Det svarer til cirka 40 millioner kroner over den næste valgperiode.
Men Kurt Klaudi Klausen er uenig med sin kollega i, at der ikke er logik i at oprette de nye forvaltninger.
- Jeg synes, det er en falsk problemstilling at sætte det op som et spørgsmål om varme versus kolde hænder. Det antyder jo, at der er nogen, som ikke er deres penge værd og ikke leverer værdi for samfundet. Det tænker jeg ikke er rigtigt og rimeligt, siger han.
Sin egen fornuft
Per Nikolaj Bukh mener, beslutningen er både dyr og unødvendig, mens Kurt Klaudi Klausen mener, at der kan være fornuft i, at henholdsvis sundhedsområdet og klima- og miljøområdet hver især får en særskilt forvaltning.
- Jeg vil faktisk ikke give ham (Per Nikolaj Bukh red.) ret. At lave omorganisering med henblik på at sætte et bestemt politisk og strategisk aftryk og fokus kan rumme sin egen fornuft. I det her tilfælde må man sige, det er nogle meget klare politiske signaler, og på symbolplan ret vigtigt at sige, at man som kommune sætter fokus på bæredygtighed og miljø og på det sundhedsmæssige, siger han.
Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre og Nye Borgelige er med i den konstituering, som gav borgmesterposten til Peter Rahbæk Juel (S).
Det, jeg gerne vil vide, er, hvorfor du ikke mener, at vælgerne burde vide, at det var den her plan, du har i tankerne. Simpelthen at samle det under separate forvaltninger?
- Det var heller ikke en plan, der lå i skuffen, der er blevet taget op. Tanken om at gå med en ny forvaltningsstruktur opstår jo i nogle samtaler, vi har haft politisk. Men vores organisering har vi politisk erkendt ikke var skarp nok på hverken klima eller på sundhed.
Har I en evaluering, der bekræfter, at det her er en god idé?
- Vi kan se på vores klimahandleplan idet, vi forhandler den, at for det første, så har vi - hvis vi tager alle beslutninger i byrådssalen - så har vi kun fat i 25 procent af byens CO2-udledning. Vi ved, at vi skal ud at lave partnerskaber med byen. Der er simpelthen brug for, at vi har et ensidigt fokus på det, så det ikke bliver væk i By- og Kulturforvaltningen, Borgmesterforvaltningen eller andre forvaltninger, hvor der ligger klimaindsatser. Vi har simpelthen brug for, at vi har styr på vores indsats, så vi kan gå ud og gå i partnerskaber med byen, for det er faktisk odenseanerne, der skal stå for 75 procent af den reduktion, der skal være på CO2.
For bare to år siden stod du i spidsen for at skære i kultur, administration og anlæg for omkring 200 millioner kroner for at flytte det over på velfærd - altså børn, unge og ældre. Hvordan hænger det sammen med, at du nu vil skrue op for administrationen igen og bruge penge på det?
- Jeg ser det som en investering i at nå de mål, vi har. Vi bruger over en milliard kroner på sundhedsområdet. Per Nikolaj Bukh anslår, at det er fem millioner kroner, det vil koste om året at lave en ny sundhedsforvaltning. Det tror jeg ikke nødvendigvis er helt skævt. Vi har ikke finberegnet det, for vi har ikke skabt forvaltningen endnu.
Millionudgifter til nye forvaltninger: Derfor får Odense både miljø-og sundhedsrådmand
Fordelingen af rådmandsposterne i Odense er tæt på at være helt på plads. Borgmesteren kalder udgifterne til de nye forvaltninger en investering i klima og sundhed.
Efter langvarige natlige forhandlinger er fordelingen af de nu syv forvaltninger i Odense tæt på at være helt på plads.
Det bekræfter Peter Rahbæk Juel (S).
- Vi ved, at Christoffer Lilleholt har valgt, at han gerne vil være rådmand for beskæftigelses- og socialområdet. Og så er der tre rådmandsposter, som vi ikke er færdige med at forhandle om, hvordan vi får besat. Det håber jeg, vi kan finde ud af inden alt for længe.
- Men helt sikkert er det, at det er en fra Konservative, en fra Socialdemokratiet og en fra SF, der skal besætte de sidste tre rådmandsposter.
Den genvalgte borgmester understreger, at han regner med, at alle forhandlinger om rådmandsposterne falder på plads i løbet af onsdagen.
- Der bliver snakket på kryds og tværs, men min forventning er, at inden alt for længe ved vi det, siger Peter Rahbæk Juel.
Her er lederne af de syv forvaltninger i Odense
Borgmesterforvaltningen: Peter Rahbæk Juel, Socialdemokratiet
By- og Kulturforvaltningen: Søren Windell, Konservative
Ældre- og Handicapforvaltningen: Brian Dybro, SF
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen: Christoffer Lilleholt, Venstre
Børn- og Ungeforvaltningen: Susanne Crawley, Radikale
Sundhedsforvaltning: Tommy Hummelmose, Konservative
Miljøforvaltning: unavngiven socialdemokrat
Nye forvaltninger
Som en del af konstitueringsaftalen oprettes to nye forvaltninger i Odense; en sundhedsforvaltning og en miljøforvaltning. Ideen om at kigge på organiseringen af de to områder er ikke ny, siger borgmesteren.
- I vores klimaaftale har vi erkendelse af, at det er et stort, bredt og komplekst område, og derfor har vi bedt den kommunale forvaltning om at gennemtjekke vores organisering, fordi vi kunne se, vi kunne blive nødt til at ændre på den.
- Det samme på sundhedsområdet. I vores budget har vi skrevet ind, at vi skal kigge på sundhedsområdet, hvor vi står over for nogle opgaver, vi ikke helt synes, vi er organiseret i med vores nuværende form. Så ideen er ikke ny, men farten og tempoet i det kom jo selvfølgelig i kraft af, at der var en god politisk vilje til at gøre det færdigt.
Hvad håber du, at det her kommer til at betyde for de to områder i Odense?
- Ambitionener helt klart, at ved at vi ruster op både politisk og organisatorisk, så kan vi hurtigere og mere sikkert nå vores ambition om at blive klimaneutrale allerede i 2030.
- Det samme på sundhedsområdet, hvor det betyder, at vi kan øge sundheden blandt odenseanerne og samtidig komme til at stå stærkere organiseret på et område, som vi ved bliver presset rigtig meget af, at der kommer flere ud fra hospitalerne tidligt. Så der er også en økonomisk gevinst i det for kommunen, hvis flere borgere kan profitere bedre af vores sundhedsindsats, siger Peter Rahbæk Juel.
Nye forvaltninger giver nye udgifter
De to forvaltninger kommer med al sandsynlighed til at føre til nye ansættelser og dermed yderligere lønudgifter for Odense Kommune.
Den beslutning kritiserer Christoffer Lilleholt og Venstre, der som det eneste parti står uden for konstitueringsaftalen og altså dermed også aftalen om de nye forvaltninger.
“Det er vist den klassiske bekymring fra Venstre om blandt andet alt”
- I løbet af sådan en valgnat kan der opstå mange mærkelige konstellationer, og vi har set, hvordan man i andre kommuner laver halve borgmesterposter. I Odense har man så valgt at oprette ekstra rådmandsposter og dermed ekstra administrativt ansatte, flere direktører og flere kommunikationsansatte for at skabe mulighed for at indgå en aftale. Det, synes vi, er ærgerligt, siger Christoffer Lilleholt.
Peter Rahbæk Juel ser modsat de to nye forvaltninger som en investering i at nå de målsætninger, der er sat op på både sundheds, klima- og miljøområdet.
- Det er en investering, der vil betale sig selv tilbage igen. Og så står vi med nogle store opgaver på området. Venstre har også været med til at bestille en gennemgang af organiseringen på både klima- og sundhedsområdet, så det er jo ikke nye problemstillinger, vi tager fat på i vores organisation, siger den socialdemokratiske borgmester.
Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt detaljerede beregninger på, hvad det vil koste at oprette de to nye forvaltninger. Det skyldes blandt andet, at der ifølge Peter Rahbæk Juel endnu ikke er taget stilling til, hvad det præcist er af områder, der skal rykke med ind i de nye forvaltninger.
Men han anerkender, at der følger ekstra udgifter med oprettelsen.
- Men der vil selvfølgelig komme nogle udgifter til et setup omkring rådmænd og direktører og udvalg i de nye forvaltninger, siger Peter Rahbæk Juel.
Han vurderer, at de samlede udgifter vil være af en størrelse, som Odense Kommune godt han håndtere inden for den samlede økonomi på 12 milliarder i kommunen, og derfor har de ikke på forhånd foretaget detaljerede beregninger af udgifterne.
- Langt, langt de fleste medarbejdere og indsatser vil blive flyttet fra andre forvaltningsområder, så det vil være yderst begrænset.
Men kan du forstå, at der er nogen, der kan blive bekymret, hvis der ikke er lagt en ramme forud for at det her bliver meldt ud?
- Det er vist den klassiske bekymring fra Venstre om blandt andet alt.
- Jeg ærgrer mig over, at de ikke havde mod til at være med i en bred konstituering som det eneste parti i byrådet, og jeg synes måske det er lidt ærgerligt, hvis de begynder at skamskyde et godt projekt, fordi de ikke havde modet til at være med, siger Peter Rahbæk Juel.
Rådmænd fra 1. januar
De to nye forvaltninger med nye rådmænd og helt nye organisationer skal stå klar til at gå i drift allerede fra 1. januar. Det kan dog godt lade sig gøre, mener borgmesteren.
- Vi vedtager en ny styrelsesvedtægt, som i første omgang skal gælde for de to nye udvalg, klima- og miljøudvalget og sundhedsudvalget, om i samarbejde med økonomiudvalget skal forberede en blivende udvalgsstruktur, som så skal endeligt vedtages senest 1. juli 2022, hvor vi så har en endelig styrelsesvedtægt på plads, forklarer Peter Rahbæk Juel.
Kun udnævnelsen af den kommende socialdemokratiske klima- og miljørådmand mangler fortsat, ellers er der altså nu sat navn på de øvrige ledere af de nu i alt syv forvaltninger i Odense Kommune.
Dette indhold eksisterer ikke længere. Hvis du er interesseret i resultaterne fra Kommunalvalget i 2021, så prøv KMDs valgresultat-site:
- Men det svarer jo til fem promille af hele indsatsen. Kan det gøre, at vi bliver bare tre til fire procent skarpere på vores effekt af vores sundhed, så er de penge længe tjent hjem. Det samme gør sig også gældende på klimaområdet. Jeg ser det her som en investering i, at vi hurtigere kan nå vores ambition om at blive klimaneutrale allerede i 2030.
Per Nikolaj Bukh siger, at det ikke er effektivt, men forringende at bruge flere penge på forvaltninger. Hvorfor ikke bruge de fem millioner kroner om året på mere sundhedspersonale eller solceller, hvor man ved, at det har en effekt?
- Vi har en strategisk udfordring og et politisk ønske om at nå det, og det er det, vi prøver at ruste os til. Per Nikolaj Bukh er professor i økonomistyring, og jeg synes måske lidt, I har spurgt grønthandleren om råd til at købe slagterkød, når han skal fortælle om, hvad der er bedst for at skabe sundhedsfaglighed, og hvad der er bedst for at fremme klimaet. Andre eksperter har rost Odense for det, vi gør på klimaområdet. Det har en tidligere kommunaldirektør også været ude at rose i dag (torsdag red.)
- Der er mange andre kommuner, der også laver særskilte klimaudvalg. Jeg kunne tælle to, der også har lavet en særskilt klimastruktur i forbindelse med det her valg, så jeg synes måske, at den i øvrigt dygtige økonomiprofessor kommer lidt for langt ud af en tangent, hvor han måske heller ikke helt har hjemmebane.
Du siger, at det har været længe undervejs, men var det på valgnatten, at I blev enige om, at det var den her form, at organiseringen skulle have - altså to nye forvaltninger?
- Der var et dybt politisk ønske om, at vi skulle styrke vores klimaindsats og vores sundhedsindsats, og så har vi diskussionen i forhold til organisering: Skal vi sætte gang i noget forberedende organisering, der kan tænke i rammer og det ene og det andet, eller skal vi prøve at skabe en fast struktur og en klar politisk retning.
Her er de nye rådmænd i Odense
Borgmesterforvaltningen: Peter Rahbæk Juel, Socialdemokratiet
By- og Kulturforvaltningen: Søren Windell, Konservative
Ældre- og Handicapforvaltningen: Brian Dybro, SF
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen: Christoffer Lilleholt, Venstre
Børn- og Ungeforvaltningen: Susanne Crawley, Radikale
Sundhedsforvaltning: Tommy Hummelmose, Konservative
Miljøforvaltning: Tim Vermund, Socialdemokratiet
- Den første opgave, som et nyt klimaudvalg og sundhedsudvalg får, bliver at kunne definere indholdet og putte en forvaltningsstruktur omkring det. Så vi valgte simpelthen at gå den vej, som var den mest direkte. Så nu ligger der et forberedende arbejde foran os, så vi kan udvalg og en effektiv forvaltningsstruktur, der gør, at vi kan nå vores mål på klimaområdet, og vi kan gøre odenseanerne sundere og spare en masse penge.
Så det var først på valgnatten?
- Det er først på valgnatten, at vi tager beslutningen om at sætte strukturen.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her