1. maj. 2020 kl. 16:33
Sune Jørgensen / Ole Holbech (fotograf)

Borgmester og politi med løftet pegefinger: Fynboerne skal huske at holde afstand

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Borgmester Peter Rahbæk Juel og politidirektør Arne Gram mindede fredag om, at coronavirus stadig er på Fyn, og at man stadig skal holde afstand.

Fynboerne er generelt gode til at overholde myndighedernes anbefalinger, men alligevel har Fyns Politi været nødt til at udstede bøder til cirka 40 personer, der ikke har fulgt anvisningerne.

Læs også: Ingen patienter: Svendborg sætter corona-afsnit på pause
Gå tilbage Del
1. maj. 2020 kl. 14:36

Ingen patienter: Svendborg sætter corona-afsnit på pause

Ole Holbech

På Svendborg Sygehus er corona-afsnittet sat på pause, da der i et par dage ikke har været nogle indlagte. Ressourcerne er bedre brugt andre steder, mener direktør på OUH.

På Svendborg Sygehus har alt åndet ro og fred de sidste par dage.

“Der er præcis det samme serviceniveau som før, vi udnytter bare vores ressourcer bedst muligt”

— Michael Dall, direktør, OUH

Tallene for coronaindlæggelser er nemlig de sidste par uger hver dag faldet, og der er derfor ikke flere patienter indlagt på Svendborg Sygehus.

For at udnytte ressourcerne bedst muligt har man derfor valgt fredag at sætte corona-afsnittet på pause.

- Vi er i en situation lige nu, hvor alt er fredeligt. Der er lige nu fem patienter indlagt med coronavirus, og derfor er det et spørgsmål om at bruge ressourcerne ordentligt, siger direktør på OUH Michael Dall til TV 2/Fyn.

Overføres til Odense

Michael Dall fortæller dog, at pausen ikke betyder, at corona-afsnittet bliver afviklet. Hvis smittetrykket stiger igen, så vil Svendborg Sygehus i løbet af få timer kunne opskalere indsatsen igen, og fortsat kunne have corona-patienter indlagt.

For nu vil patienter, med behov for en længere indlæggelse, blive overført til Odense.

- Hvis en patient er rigtig dårlig, så kommer patienten selvfølgelig på vores intensivafdeling. Men ellers vil patienter med coronavirus blive overflyttet til Odense, siger Michael Dall og fortsætter:

- Det er præcis det samme serviceniveau som før, vi udnytter bare vores ressourcer bedst muligt.

Mulighed for at afvikle pukle

Med corona-afsnittet på pause frigives dermed noget personale, som kan varetage andre opgaver i stedet.

Der er nu eksempelvis mulighed for at indhente lidt af de aflyste aftaler med andre patienter, som hidtil har været flyttet af hensyn til coronavirus.

- Det gør hverdagen på sygehuset en smule mere normal, og vi får tid til at afvikle nogle af de pukler, som har oparbejdet sig under coronaudbruddet, siger Michael Dall og tilføjer:

- Hvis vores personale på corona-afsnittet hver dag skulle møde ind uden at have noget at lave, så ville det i sidste ende betyde, at andre patienter på venteliste til forskellige operationer og lignende skal vente endnu længere.

Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) mindede derfor til et pressemøde med politidirektør i Fyns Politi Arne Gram om, at fynboerne fortsat skal overholde sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

- Corona-fjenden er her stadig, og folk bliver stadig smittet. I den forgangne uge har vi set billeder med for mange samlet på Islands Brygge, og der har tilsvarende været antræk på Fyn, hvor man kunne frygte, at det hele skrider en smule, siger Arne Gram på dagens pressemøde.

Klar til ekstra skridt op af alvorsstigen

Politidirektøren fortæller, at Fyns Politi i øjeblikket er meget synligt til stede på Fyn, og at der er blevet indsat ekstra patruljer.

“Vi kan ikke alle sammen samles i Munke Mose, men der er mange andre steder i byen, hvor man kan nyde solen i grønne omgivelser”

— Peter Rahbæk Juel, borgmester, Odense, Socialdemokratiet

- Vi er så langt nu, at ingen kan være i tvivl om reglerne, og vi vil derfor tage et par skridt op af alvorsstigen. Vi fortsætter med at give bøder, og vi vil også kunne benytte os af opholdsforbud, hvis folk ikke forstår de sundhedsmæssige konsekvenser af at sidde for tæt, siger Arne Gram.

Særligt Munke Mose i Odense og Christiansminde Strand i Svendborg har lokket folk til at samles, og det fik politidirektøren til at komme med en reprimande til fynboerne.

- Vi ved godt, at folks tålmodighed er slidt tynd, og at mange trænger til social kontakt. Derfor kan man godt finde på at vove sig ud og tage nogle risici, der ikke er nødvendige. Men lad os nu passe på hinanden, siger Arne Gram.

Læs også: Tudende hyldest: Søfolk takkes for indsats under coronakrisen
Gå tilbage Del
1. maj. 2020 kl. 15:05
Fyn

Tudende hyldest: Søfolk takkes for indsats under coronakrisen

Sune Jørgensen / Ole Holbech (fotograf)

Fredag klokken 12 tudede skibe verden over for at hylde de søfolk, der under coronakrisen stadig trækker i arbejdstøjet og ikke kan komme hjem.

I et opslugende øjeblik, fredag klokken 12, tudede skibe i Fyns, Danmarks og resten af verdens havne højt i kor.

Et af de steder var i Spodsbjerg havn, hvor Langelandsfærgen sammen med en lodsbåd hylede sammen. Lyden fra de to skibes tuden stod for en stund, som en klar hyldest til søfolkene der under coronakrisen hver dag trækker i arbejdstøjet.

- Det er en alletiders idé, så søfolkene kan mærke, at vi også tænker på dem, siger Poul Jørgensen, der er bådmand på lodsbåden i havnen.

For selvom coronakrisen stadig har sit tag i Danmark og i resten af verden, så skal søfolk stadig passe deres arbejde, så forsyninger kan komme rundt.

Hårdt ikke at kunne komme hjem

Siden coronakrisen brød ud, blev vagtskifte på skibe suspenderet. Det betyder, at op imod et par hundrede fynske søfolk i øjeblikket ikke kan rejse hjem

“Jeg har selv sejlet verden rundt, og man glæder sig da til at komme hjem på et eller andet tidspunkt, men på grund af corona er de nu bundet til skibet”

— Christian Rasmussen, overstyrmand, Langelandsfærgen

Lukkede landegrænser og nedlukning af international flytrafik gør det nemlig umuligt at gennemføre et sikkert besætningsskift.

- Det er hårdt, at søfolkene ikke kan komme hjem. Både for dem og for deres familie, siger Poul Jørgensen.

Til ære for netop de søfolk, der ikke kan komme hjem, og som hver dag fortsætter deres arbejde, tudede hornene derfor.

Alle bidrag til hyldest tæller

Christian Rasmussen er overstyrmand på Langelandsfærgen, men før sin tid på færgen mellem Lolland og Langeland sejlede han selv verden rundt.

Han kan derfor godt sætte sig ind i den situation, som søfolkene på havene befinder sig i lige nu.

- Jeg har selv sejlet verden rundt, og man glæder sig da til at komme hjem på et eller andet tidspunkt, men på grund af corona er de nu bundet til skibet, siger Christian Rasmussen.

Og selvom der i Spodsbjerg Havn kun lød tuden fra to skibe, så betyder det stadig noget i det store billede, mener Christian Rasmussen.

- Der er nok ikke så mange, der kan høre, at lige netop vi tuder i dag. Men derfor giver vi stadig vores bidrag til hyldesten. I store havne hvor alle skibe tuder, der betyder det rigtig meget, siger Christian Rasmussen.

Det er den internationale skibfartorganisation ISC, der stod bag initiativet til den verdensompændende hyldest.

Hjemmeside med alternative muligheder

Peter Rahbæk Juel forstår godt, at odenseanerne gerne vil udenfor, når vejret viser sig fra sin pæne side. Han foreslår i den forbindelse, at man forsøger at være kreativ.

- Vi kan ikke alle sammen samles i Munke Mose, men der er mange andre steder i byen, hvor man kan nyde solen i grønne omgivelser, siger Peter Rahbæk Juel.

Mikkel Skov Svendsen
Til pressemødet var der opstillet en kvadrat, hvor fem personer må være samlet for at give et indtryk af, hvornår et område er for tæt pakket.

I samarbejde med Fyns Politi har Odense Kommune derfor udarbejdet en liste over steder, hvor man kan tage ud og nyde vejret.

- Hvis man kommer til en park, og der ser trangt ud, så skal man ikke bare prøve at klemme sig ned. Man skal finde sin telefon frem og gå ind på politiets hjemmeside, så man kan finde en anden park, hvor man kan sidde i stedet, siger Peter Rahbæk Juel.

Listen over de alternative grønne områder i og omkring Odense kan findes på: www.politi.dk/hotspotsfyn

22. dec. 2024 kl. 12:19
Natacha Djervad

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

22. dec. 2024 kl. 5:00

Søndag byder på mulighed for både sne og sol

LYT
Del
Link
kopieret!

Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.

Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.

Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.

De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.

Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.

21. dec. 2024 kl. 19:46

Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger

LYT
Del
Link
kopieret!

Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.

Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.

Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.

Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.

21. dec. 2024 kl. 19:10

Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.

Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.

Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.

Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.

- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.

Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.

- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her