Kashmir spiller på Tinderbox til sommer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fredag den 26. juni spiller en af 1990’ernes største danske rockbands, Kashmir, i Tusindårsskoven, når den femte udgave af Tinderbox afvikles.
Efter fem års pause vender det danske rockband Kashmir tilbage i 2020, og Tinderbox kan afsløre, at Kasper Eistrup og resten af gruppen til sommer spiller i Tusindårsskoven.
Rasmus Seebach skal spille på fynsk festival
Når der til august for ottende gang er musik og eventyrlige kulturaktiviteter i forbindelse med H.C. Andersen Festivals i Odense, er det med Rasmus Seebach som hovednavn i Kongens Have.
Den danske popstjerne Rasmus Seebach bliver hovednavn til fredagskoncerten i forbindelse med en af Danmarks største kulturfestivaler, H.C. Andersen Festivals, i august 2020. Det afslører arrangøren.
Koncerten afvikles på scenen i Kongens Have i Odense fredag den 21. august 2020.
- Jeg er stolt over at kunne tilbyde festivalens gæster den særlige koncertoplevelse, som Rasmus Seebach kommer til at stå i spidsen for i Kongens Have i 2020, siger festivaldirektør Peter Bøgholm i en pressemeddelelse.
En af Danmarks største popkunstnere
Rasmus Seebach debuterede i 2009 med singlen "Engel", som blev et hit i Danmark.
Hans debutalbum blev solgt i flere end 240.000 eksemplarer, og han er dermed en af landets bedst sælgende kunstnere.
Alle hans fem soloalbum, hvoraf det seneste er fra 2017, er gået ind som nummer et på den danske albumhitliste.
Musik fra 1980'erne og 1990'erne
Ud over Rasmus Seebach-koncerten vil der to gange i løbet af festivalugen være Vi Elsker-koncerter med musik fra henholdvis 1980’erne og 1990’erne.
Billetter til Rasmus Seebach-koncerten kan købes fra mandag klokken 12. Prisen er 350 kroner.
H.C. Andersen Festivals finder sted for ottende gang i uge 34 i 2020.
- Vi har i flere år set frem til den dag, hvor tiden var inde til et festival-gensyn med bandet, for det er ganske få, der kan udfylde det rum og favne publikum, som vi ved, Kashmir kan, siger festivalchef for Tinderbox Brian Nielsen i en pressemeddelelse.
Foruden Tinderbox-koncerten har Kashmir også annonceret en festivalkoncert på Northside i Aarhus i juni samt to enkeltkoncerter i Royal Arena i København og Boxen i Herning i maj.
Gennembrud og succes i 1990'erne
Kashmir sluttede i 1993 på andenpladsen ved danmarksmesterskabet i rock - efter Dizzy Mizz Lizzy.
Året efter udgav begge bands deres debutplader, slog igennem og blev nogle af dansk rocks vigtigste kunstnere i 1990’erne og frem.
Kashmirs bedst sælgende album er “The Good Life”, der blev udgivet i 1999 og blandt andet indeholder hits som “Mom in Love, Daddy in Space”, “Graceland” og “Lampshade”.
Pause i 2010'erne
Også bandets fjerde album, “Zitilites”, blev et kommercielt hit, men herefter dalede succesen. I 2013 udgav bandet albummet “E.A.R.”, der blev bandets dårligst sælgende nogensinde, og bandet holdt en pause med andre projekter.
Fans af bandet og over 40.000 andre gæster i Tusindårsskoven kan se frem til bandets fjerde koncert på dansk grund efter pausen.
Tinderbox finder sted i Tusindårsskoven i Odense fra den 25. til 27. juni 2020. Post Malone, Lenny Kravitz og Lukas Graham er også annonceret til Tinderbox. Billetter er allerede til salg på festivalens hjemmeside. Kashmir spiller fredag den 26. juni.