Demonstration mod Jensens Bøfhus inden retssag
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med en ny demonstration torsdag fortsætter maratonkonflikten mellem Jensens Bøfhus og fagforeningen 3F. Fredag skal arbejdsretten tage stilling til sagen.
Den samlede fagbevægelse på Fyn er torsdag inviteret til en ny demonstration mod Jensens Bøfhus, inden arbejdsretten fredag skal tage stilling til en årelang konflikt mellem fagforeningen 3F og restaurantkæden.
Konflikten har blandt andet betydet, at Jensens Bøfhus ikke har fået del i lønkompensation fra coronapakkerne.
Fynbo fik pengene 3.000 gange igen på vanvidsodds
Mandag aften måtte Danske Spil udbetale "en mindre formue", da en fynbo og en sjællænder vandt på et helt utroligt odds.
Mandag aften scorede en Oddset-spiller fra Ringe 15.125 kroner på et vanvittigt væddemål.
For inden den første af mandagens to ottendedelsfinaler mellem Spanien og Kroatien gik i gang, væddede han en flad femmer på, at både dén og kampen mellem Frankrig og Schweiz ville ende 3-3 i ordinær spilletid.
Det var lige præcis, hvad der skete, da schweiziske Mario Gavranovic i kampens overtid sparkede bolden ind bag Frankrigs målmand Hugo Lloris, og derfor vokser fynboens bankkonto med et trecifret beløb inden længe.
Tjente en mindre formue
Et stort set identisk væddemål blev indgået af en mand i Føtex i Glostrup på Sjælland. Her oddsede han 20 kroner på samme odds. Han tjente 66.000 kroner.
Danske Spil betegner fortjenesten som "en mindre formue".
Tirsdag aften spilles de sidste ottendedelsfinaler, når England møder Tyskland, og Sverige skal forsøge at slå Ukraine.
Ender kampene ligesom mandagens EM-kampe, og oddser du på 3-3 i begge kampe, får du pengene 2.250 gange igen. Det vil indbringe 11.250 kroner for hver femmer, der spilles.
Danmark spiller næste gang lørdag, hvor Tjekkiet skal møde de målfarlige danskere.
Centrum for konflikten er tjenernes løn. Allerede i februar 2020 brød langstrakte overenskomstforhandlinger mellem 3F og Jensens Bøfhus sammen, fordi 3F ikke ville acceptere en lønnedgang for tjenerne.
Derfor har 3F arrangeret endnu en demonstration.
- Den menige mand skal vide, at det her er situationen. Så må man gøre op med sig selv, om man vil støtte det foretagende, siger Charlotte Vincentz Petersen, der er afdelingsformand i 3F Odense GOPS.
Konflikt for retten
Ifølge Jensens Bøfhus er 3F's hovedkonflikt ulovlig, fordi restaurantkædens eksistensgrundlag er truet. Blandt andet fordi konflikten har forhindret Jensens Bøfhus i at få del i statens kompensationspakker under det seneste års coronanedlukninger.
Det har ifølge Jensens Bøfhus' administrerende direktør Anders Nikolaisen betydet, at man reelt har taget kompensationsretten fra cirka 300 ansatte.
- Jeg synes, det er vanvittigt, at vi overhovedet står i den her situation, hvor fagbevægelsen og 3F har udnyttet coronasituationen under konflikten, siger han og fortsætter:
- Jeg mener helt grundlæggende, at når staten lukker ned for virksomheder, er staten forpligtet til at kompensere.
“Et kampskridt af den her styrke er et kampskridt mod hele fagbevægelsen”
Men ifølge Charlotte Vincentz Petersen er 3F ikke skyld i fyringerne:
- Jeg forventer ikke, at han (Anders Nikolaisen, red.) får medhold i sin påstand, for han har fyret sine medarbejdere, siger hun.
I april 2020 fyrede restaurantkæden 250 medarbejdere som følge af coronakrisen, og i alt har kæden reduceret i medarbejderstaben tre-fire gange siden coronakrisens indtog.
- Jeg oplever, at fagbevægelsen styrer beskæftigelseministeren som en hånddukke. Han hævder, at beslutningen er ud fra et neutralitetsprincip. Men man forholder sig jo netop ikke neutral, når man først tvinger forretninger til at lukke, og senere ikke vil kompensere for det, sagde Anders Nikolaisen i april til TV 2 Fyn.
Principiel sag
For 3F og Charlotte Vincentz Petersen har uenigheden om tjenernes lønforhold principiel karakter.
- Jensens Bøfhus vil bevare tjenerfaget og betjening ved bordene, men ikke betale for det, siger hun.
Derfor mener hun, at man må ændre koncept og droppe personlig betjening, hvis ikke man vil punge ud. Hun håber stadig, at der kommer en overenskomstmæssig løsning, men ser ikke med blide øjne på, at Jensens Bøfhus har trukket 3F i retten.
“Skal det her løses, skal det løses for hele branchen. Jeg kan ikke pege på en konkollega, som ikke er interesseret i gode vilkår”
- Et kampskridt af den her styrke er et kampskridt mod hele fagbevægelsen, siger Charlotte Vincentz Petersen.
Anders Nikolaisen er enig i, at sagen er principiel. Men han understreger, at nye tjenere arbejder under samme vilkår som på restaurant Flammen, hvor både drikkevarer og dessert bliver serveret ved bordene.
Han kritiserer 3F for at kaste sig over en virksomhed, som har overenskomst.
- Skal det her løses, skal det løses for hele branchen. Jeg kan ikke pege på en kollega, som ikke er interesseret i gode vilkår, siger Anders Nikolaisen.
Derfor mener han også, at 3F's kritik af Jensens Bøfhus er forfejlet.
- Helt grundlæggende er jeg stor tilhænger af den danske model, og når jeg kigger ud i verden, kan jeg ikke se noget mere fleksibelt system, der tager hensyn til både arbejdstagere og arbejdsgivere, siger han.
Ny demonstration
3F har inviteret den samlede fynske fagbevægelse til en ny demonstration foran Jensens Bøfhus på Læssøegade 215 i Odense M.
Det sker torsdag den 1. juli fra klokken 16.00 til 18.30. Det er toårsdagen for Jensens Bøfhus udmeldelse af arbejdesgiverforeningen Horesta, og dagen inden arbejdsretten skal tage stilling til lovligheden af 3F's konflikt med restaurantkæden.
Pilot landede i Odense for første gang i 17 år
Efter 622 dages pause var der igen turister og lufthavnspersonale i lufthavnen i Odense. En af piloterne vendte tilbage efter 17 år.
Tirsdag eftermiddag var der glæde blandt både rejsende og personalet i Hans Christian Andersen Airport, hvor der igen - efter en pause på 622 dage - blev sendt charterturister fra lufthavnen i Odense og sydpå.
Også piloterne glædede sig over dagens afgang mod Mallorca.
- Det er 17 år siden, at jeg var i Odense sidst. Det var faktisk på min første soloflyvning, så det er gensynsglæde at komme tilbage hertil, siger styrmand Morten Brøns.
Lang tid uden flyvninger
Det er luftfartsselskabet Sunclass, der står for dagens flyvetur med Spies-gæster fra lufthavnen i Beldringe. For piloterne er det godt at være i arbejde igen efter en lang periode med krise i rejsebranchen.
- Det er surrealistisk, at vi sidder her efter så lang tid uden flyvning. Vi er glade, men vi er også koncentrerede og fokuserede på, hvad vi skal, forklarer Morten Brøns.
Han håber på fyldte fly og mange rejselystne danskere, så branchen igen kan komme oven på efter coronaviruspandemien.
TV 2 Fyn sendte direkte fra tirsdagens afgang mod Mallorca. Se liveudsendelsen herunder:
Lufthavnens historie
I 1943 under Besættelsen begyndte tyskerne at anlægge en flyveplads i Beldringe i området omkring Lunde, Allesø, Næsbyhoved-Broby og Lumby. Flere gårde blev fjernet, så Tyskland kunne lande og lette med fly.
I 1945 tog tyskerne flyvepladsen i brug. Der arbejdede cirka 800 tyskere på flyvepladsen. Da Anden Verdenskrig sluttede, overtog staten lufthavnen i Odense.
I 1970 blev den nuværende terminalbygning og det nuværende tårn opført i Odense Lufthavn. Trafikken steg i 1970’erne - blandt andet med rutefly mellem Odense og København hver morgen og aften. Landingsbanen blev forstærket, så den også kunne modtage charterfly.
I starten af 1998 blev lufthavnen efter flere årtier med stabil trafik overdraget fra staten til Fyn - et samarbejde mellem det daværende Fyns Amt og kommunerne Odense, Søndersø, Otterup, Bogense og Munkebo.
I slutningen af 1998 - efter åbningen af Storebæltsforbindelsen - ophørte ruteflyvningen fra Odense Lufthavn. Efter en kort periode begyndte chartertrafikken igen fra lufthavnen.
I 2007 i forlængelse af kommunalreformen overgik ejerskabet af lufthavnen til Odense Kommune og Nordfyns Kommune. Lufthavnen ligger med de nye kommunegrænser i Nordfyns Kommune tæt på grænsen til Odense.
I 2013 skiftede lufthavnen navn til Hans Christian Andersen Airport. Arbejdet med at gøre lufthavnen i Beldringe til en af verdens førende testcentre for droner bliver indledt.
I 2017 fik lufthavnen ny direktør, der dengang håbede på igen at få rutefly mellem Odense og europæiske storbyer. Det er endnu ikke sket.
Kilde: Hans Christian Andersen Airport
Kaptajn: Ret betænkelig for fremtiden
Med sig i cockpittet på tirsdagens afgang fra Hans Christian Andersen Airport havde han også kaptajn Mikael Pedersen.
Han lagde ikke skjul på, at branchen har været igennem nogle hårde måneder.
- Jeg har været ret betænkelig for fremtiden. Desværre er branchen også stadigvæk ret ramt. Vi har også her i firmaet måttet sige farvel til nogle kolleger, siger Mikael Pedersen.
Derfor glædede de sig ekstra meget til at sende 175 danskere på ferie sydpå.
- De første ture har der været en stemning af eufori, forklarer kaptajnen.
Spies sender i løbet af sommeren flere end 1.000 gæster af sted fra Fyn til Mallorca.
I august vil der fra lufthavnen også blive sendt chartergæster til Italien.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagervej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her