- Der er nul, der kender os: De drømte stort, men endte med milliongæld og 800.000 usolgte hygiejnebind
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fynsk iværksætterduo havde stjerner i øjnene, da de lancerede deres nyopfundne hygiejnebind lavet af hampefibre, men virkeligheden blev langt hårdere, end de havde forventet.
Intet gik som forventet, da Frederikke Dahl og Simone Westergaard tilbage i januar 2024 var klar til at træde ind i salgsfasen på deres iværksætterrejse.
Med stjerner i øjnene og efter fem års udvikling af et helt unikt bind lavet af hampefibre, var de mere end klar.
Men trods stor produktlancering ved Odense Rådhus med champagne og klapsalver, var hverken kunder, forhandlere eller investorer klar til at kaste penge efter deres opfindelse.
- Jeg føler mig en smule naiv på den her iværksætterrejse, fortæller Simone Westergaard, som er én af de to stiftere bag virksomheden Mewalii.
Ny serie følger iværksætterduo i op- og nedture
I et halvt år har TV 2 Fyns journalister fulgt Simone Westergaard og Frederikke Dahls iværksætterrejse med virksomheden Mewalii. I serien "Høj på bind" kommer man helt tæt på de to kvinder, i deres jagt på millioner og kampen for overlevelse.
Serien kan streames på tv2fyn.dk/play samt på TV 2 Play.
- Folk har generelt været meget positive, men jeg havde regnet med, at det var eksploderet salgsmæssigt, supplerer den anden medstifter, Frederikke Dahl.
I stedet for at opleve en kæmpe salgssucces, stod de to kvinder tilbage med en milliongæld på kontoen og en kæmpe lagerbeholdning hygiejnebind, som de nu skulle have afviklet for ikke at havne i et økonomisk helvede.
(artiklen fortsætter efter videoen...)
Strategien blev omlagt
Efter den første måned var der fortsat kun lavet 50 salg på deres webshop.
Og med 800.000 bind opbevaret på et lager i Tyskland, var det tal langt fra tilfredsstillende.
- Det er jo ikke specielt mange salg, siger Frederikke Dahl, det var det, vi havde håbet på at sælge på første dagen.
Blåbog - Mewalii
Mewalii blev stiftet i 2019, af Frederikke Dahl og Simone Westergaard.
Mewalii producerer nordens første hygiejnebind i hamp fremfor bomuld, da planten har en lang række fordele under dyrkningen, blandt andet at den er tørkeresistent, binder meget CO2 og hæmmer jorderosion i området det dyrkes.
Frederikke Dahl er uddannet B.Sc. i integreret design ved Syddansk Universitet & Simone Westergaard er uddannet cand. scient. i idræt og sundhed ved Syddansk Universitet.
Siden 2024 har Mewalii's hygiejnebind været til salg på deres eget website og i flere COOP-butikker i Danmark.
Den manglende salgssucces skyldes ifølge Simone Westergaard, at de ikke gjorde nok ud af markedsføringen af produktet, imens det blev udviklet.
- Jeg tror, at vi har tænkt, vi har været i gang i så lang tid, så derfor må der være mange, der kender os. Men der er nul, der kender os.
Derfor omlagde de deres strategi.
- Vores første markedsføringsstrategi handlede om at lave salg, men folk skal lære os at kende først, så det går den nye strategi ud på nu, fortæller Frederikke Dahl.
Uventede røde tal på bundlinjen
Salgene ville ellers have været en kærkommen indtægt, som iværksætterduoen havde satset stort på.
Kun én måned før produktlanceringen fandt sted, blev de nemlig nødsaget til at købe deres egentlige investor ud af virksomheden.
Blå bog - Mewalii
Mewalii blev grundlagt i 2019 og lancerede de første produkter i januar 2024.
Mewalii producerer Nordens eneste bind lavet af hampefibre.
Produkterne er lavet af hamp fremfor bomuld og plastik, da det kræver mindre vand og energi at producere hampeplanten, fremfor bomuldsplanten.
Bag virksomheden står Simone Westergaard og Frederikke Dahl der begge er uddannede fra Syddansk Universitet, hvor de også har lært hinanden at kende.
Det betød, at de to kvinder pludselig kiggede ind i en økonomisk virkelighed, hvor hverken markedsføringsbudgettet eller lønnen kunne prioriteres.
- Vi ville ønske, at vi kunne brænde 100.000 kroner af på markedsføring, men det har vi bare ikke råd til lige nu, siger Simone Westergaard.
Tøvende investorer
For at forbedre virksomhedens økonomi, gjorde Simone Westergaard og Frederikke Dahl en stor indsats for at finde en investor.
Blandt andet fik de hjælp af en konsulent, der hjalp dem ved at kontakte investorer i hans eget netværk.
Selvom der var store forhåbninger til samarbejdet, resulterede det samlet set i over 21 afslag.
(artiklen fortsætter efter videoen...)
Det samme skete ved alle de netværksmøder, de to kvinder deltog i, i løbet af foråret. Her blev de udelukkende mødt af høflige afvisninger.
- Hvis vi fik en investor, ville alt kunne gå meget hurtigere, og vi ville kunne ansætte nogle folk med ekspertise i for eksempel markedsføring, så vi kunne bruge vores tid på de ting, vi selv er rigtig gode til, forklarer Frederikke Dahl.
- Vi vil jo bare gerne langt ud over stepperne, supplerer Simone Westergaard.
Generelt er det sværere for kvindelige iværksættere at rejse penge til deres virksomhed. Det viser en analyse lavet af Iris Group for Odense Kommune.
I analysen fremgår det, at danske virksomheder med mandlige stiftere rejser i gennemsnit 3 gange så meget kapital, som virksomheder med udelukkende kvindelige stiftere.
Kim Klyver, professor i iværksætteri ved Syddansk Universitet, mener dog, at det ikke nødvendigvis udelukkende har noget med iværksætternes køn at gøre.
- Det er korrekt, at kvindelige iværksættere til en vis grad diskrimineres. De bliver for eksempel oftere spurgt ind til problemer ved deres forretningsside, mens mænd spørges ind til mulighederne, og det påvirker naturligvis den endelige investeringsbeslutning, forklarer han.
Men at tale om decideret kønsdiskrimination, mener han er stærkt overdramatiserende.
- Problemet er, at der generelt er færre kvindelige iværksættere, og blandt dem er der færre, der ønsker vækst og søger penge. Derfor får de sammenlagt langt færre investeringer, siger Kim Klyver.
Salgspisken blev svunget
For at sikre virksomhedens overlevelse uden investor, tog Simone Westergaard og Frederikke Dahl til sidst fat i deres tidligere mentor Lars Egsvang.
Og mødet endte med at være en hård konfrontation med virkeligheden.
(artiklen fortsætter efter videoen...)
Han hjalp dem med, gennem et simpelt regnestykke, at indse, at deres salgsindsats ikke havde været særlig effektiv.
- Det er altid sværest at få den første kunde, det er også svært at få de første ti kunder. Men mit mantra er, at man uden salg ikke har nogen virksomhed, forklarer Lars Egsvang.
Og det fik de to iværksættere til i den grad at træde på speederen i forhold til, at komme ud at sælge hygiejnebind. Og den mest effektive måde viste sig, at være på den gammeldags måde, simpelthen ved at møde op i butikkerne og tilbyde deres produkt ansigt til ansigt.
Om det lykkes Simone Westergaard og Frederikke Dahl at finde en investor og få solgt deres lagerbeholdning af hampebind, kan du se i dokumentarserien, "Høj på bind". Begge afsnit ligger frit tilgængelige på tv2fyn.dk/play og kan streames direkte i TV 2 Play app'en.
TV 2 FYN PLAY | Høj på bind
2024 July 4, 2024
Blodrøde tal på bundlinjen (1)
Iværksætterlivet starter benhårdt for Simone og Frederikke. De får nej på nej, når hverken investorer eller kunder er overbeviste om deres produkt.
Seneste nyt fra dødsulykke: Der er stadig håb for at finde savnet person i live
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Store vindmøller skal opføres i Lillebælt
Energistyrelsen har torsdag givet tilladelse til at opføre havvindmølleparken Lillebælt Syd mellem Helnæs og Als. Det oplyser energiselskabet SONFOR i en pressemeddelelse.
Vindmølleparken kommer til at bestå af 11 vindmøller med en højde på 256 meter i højden. Tilsammen skal de fra 2029 producere strøm til 148.000 husstande fra år 2029.
- Det er med glæde og en vis stolthed, at vi i dag står med etableringstilladelsen til Lillebælt Syd Vindmøllepark. Det har vi kæmpet og arbejdet for i mange år. Flere gange med en fornemmelse af, at målstregen blev flyttet i takt med, at nye regler kom til eller udviklingen i vindmølleindustrien gik stærkt, siger Tom Hartvig Nielsen, formand for Lillebælt Vind A/S.
Nu går arbejdet med den sidste planlægning i gang, og indenfor et par år vil man begynde selve anlægsarbejdet i Lillebælt.
Lillebælt Vind A/S er halvt ejet af forsyningsselskabet SONFOR og halvt ejet af European Energy. Arbejdet med at planlægge parken har været i gang i 14 år.
Kommer med forbehold
Vindmølleparken har fået tilladelsen med en række forbehold, som har til formål at beskytte livet i havet. Det oplyser Energistyrrelsen.
Blandt andet skal vindmøllerne stoppes eller rotere langsomt i perioden fra 1. april til 31. oktober, når det blæser under seks meter i sekundet.
Desuden skal pælene til vindmøllernes fundamenter nedrammes mellem august og oktober, hvor der er færrest marsvin i området.
Energistyrelsen stiller derudover vilkår om, at Bygherren igangsætter et overvågningsprogram for at tilvejebringe en større og generel viden om havvindmøllers påvirkning af det marine miljø.
Vindmøller giver penge til projekter i Munkebo
Tre vindmøller på Odense Havn genererer ikke bare strøm og penge til Energi Fyn. En del af indtægterne udloddes hvert år til projekter i en radius af 4,5 kilometer fra vindmøllerne.
I år uddeles der 130.000 kroner, oplyser Energi Fyn i en pressemeddelelse.
Pengene går i år blandt andet til sangbøger til Munkebokoret, drejebænke til Munkebo Kulturhus og otte andre lokale projekter.
Det beløb, som vindmøllepuljen uddeler, bestemmes af indtægten på den strøm, som vindmøllerne producerer, oplyser Energi Fyn.
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
Jensen har blitzet sin egen søn i sin fotovogn
Venner, veninder og naboer er bare nogle af dem, der er blevet fotograferet af ATK-operatør Jensens fotovogn, som blitzer bilister, der kører for stærkt. Selv hendes søn har været en tur gennem blitz-systemet - endda i hendes egen bil
LYD
DEL
LYD
DEL
Virksomhederne Leica Geosystems og Innopixel skal i fællesskab 3D-scanne Odense Domkirke, så man i fremtiden kan genskabe en nøjagtig kopi, hvis bygningen eksempelvis skulle gå tabt i en brand.
Scanningen skal både dække bygningen interiør og facade. Scanningen bliver et pilotprojekt, som skal gøre det lettere at lave 3D-scanninger af landets bevaringsværdige bygninger.
– I Italien er der et krav om komplet 3D-scanning inden et renoverings- eller tilbygningsprojekt startes, og det mener jeg, vi bør kopiere i Danmark, siger Niki Christensen, der er administrerende direktør i Leica Geosystems.
Frygtede italiensk flugt fra supersygehus
Valget var let, da Region Syddanmarks politikere mandag skulle vælge, om de vil have tilladelse til at låne og ansøge om en milliard kroner mere til Nyt OUH.
Alternativet var nemlig ikke eksisterende.
Uanset hvor irriterede politikerne har været over forsinkelser, byggesjusk, løndumping-sager og fordyrelser af projektet, kan man bare kaste et blik på situationen i hovedstadsområdet.
Her fyrede regionen den italienske totalentreprenør Rizzani de Eccher sidste år på grund af manglende fremdrift, hvorefter projektet blev yderligere forsinket.
Nyt Bispebjerg skulle have været færdigt i år. Nu taler man om 2029.
Først i efteråret blev det tyrkiske firma det tyrkiske byggefirma Okyanus Grup Leep Insaat hyret til at overtage dele af italienernes arbejde.
- Vi kunne godt kræve, at CMB Itenera betalte deres dagbøder på 377 millioner kroner, men vores advokats vurdering var, at vi så skulle se os om efter en ny totalentreprenør og ud i et nyt udbud. Vores eneste ønske er at få Nyt OUH færdigt, og valget var konflikt eller løsning, fortæller Karsten Uno Petersen, formand for Udvalget for byggeri, indkøb og grøn omstilling.
Regionen har med aftalen forpligtet sig til at betale 525 millioner kroner til OHPT, der består af det italienske joint venture CMB Itenera, for de ekstraopgaver, som regionen erkender, man har bestilt oveni det oprindelige sygehusprojekt.
Det svarer til fem måneder af den nye forsinkelse, har regionen kalkuleret.
Uklart om byggeriet giver overskud
Bestyrelsesformand for OHPT, Simone Bonauguro, udtalte i forbindelse med aftalen i går, at den økonomiske kompensation ikke står mål med de egentlige udgifter, der er forbundet med forsinkelsen.
- For os ser regnestykket nu anderledes ud, end da vi indgik kontrakten, udtaler hun.
Ifølge pressetalsmand Christian Lemvigh er det endnu for tidligt at spå om, hvorvidt tjener eller taber på byggeriet af Nyt OUH, når det forhåbentligt er indflytningsklar ved udgangen af 2027.
CMB Itenera står også bag byggeriet af det nye supersygehus i Køge, der er budgetteret til 4,4 milliarder kroner. Også dette projekt er blevet forsinket, og Region Sjælland har anmodet om yderligere finansiering på 275 millioner kroner.
Region Syddanmark skal nu i gang med at forhandle med sundhedsministeriet om finansiering af op mod en milliard kroner til Nyt OUH, der nu er budgettteret til 9,5 milliarder kroner.
Det skyldes blandt andet, at regionen vil polstre sig med en reservepulje på 250 millioner kroner i tilfælde af yderligere udfordringer for budgettet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her