Derfor falder antallet af hjemløse i Odense
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Antallet af hjemløse stiger på landsplan, men i Odense er antallet af hjemløse faldet med 40 procent. Nu skal både ind- og udland lære af Odense.
Malerierne står stadig på række på spisebordet hjemme hos Søren Phønix Christiansen. Men de skal snart hænges op. Når tiden er til det. Han har ikke travlt. Planen er, at han skal bo her længe endnu.
Den tidligere hjemløse flyttede ind i lejligheden i juli 2019 efter ti år uden et sted at bo, der var hans eget.
- Det er en god lejlighed. En lejlighed, jeg kan betale. Og det var godt at få noget, der var mit for første gang i ti år, siger Søren Phønix Christiansen.
Fynsk boliggaranti skal inspirere internationalt
Indsatsen for at hjælpe hjemløse til egen bolig i Odense skal inspirere resten af Europa til at løse problemer med socialt udsatte.
I udlandet er man imponeret over, at hjemløse i Odense er garanteret en bolig inden for tre måneder.
Det blev slået fast under en konference i Bruxelles i sidste uge, hvor Odenses hjemløseindsats blev fremhævet på en liste som et af de 50 mest innovative boligløsninger for socialt udsatte.
- Mange kigger mod Odense, fordi vi rent faktisk kan finde billige boliger til udsatte borgere. Jeg er selvfølgelig glad for den internationale opmærksomhed, men jeg er først og fremmest glad for, at vi via vores stærke samarbejde med boligforeningerne kan hjælpe hjemløse til at få tag over hovedet, siger beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro i en pressemeddelelse.
Fremhævet før
Det er ikke første gang, Odense bliver fremhævet som det gode eksempel, når det handler om at hjælpe hjemløse. Antallet af hjemløse i den fynske storby er væsentligt lavere end andre steder, og ved den seneste tælling var der i Odense 125 hjemløse, mens tallet i Aarhus var 750.
- Det handler ikke bare om, at vi giver hjemløse en nøgle til en bolig og vender ryggen til. Vi følger op og sørger for, at de får den støtte og hjælp, som de har brug for. Det er nøglen til succes, og det er rigtig godt, at andre rundt omkring i Europa har fået øje på det, siger Brian Dybro.
I løbet af ti år er 480 hjemløse i Odense blevet hjulpet i egen bolig, og 87 procent af dem bor stadig i eget hjem. Det skyldes blandt andet, at kommunen arbejder sammen med boligforeningerne om at sikre boliger med en overkommelig husleje. Hvis det skal fortsætte, skal der fortsat være fokus på billige boliger, mener rådmanden:
- Vi ved også, at vi de kommende år kan blive pressede på billige boliger - blandt andet på grund af ghettopakken. Derfor er det så afgørende, at vi bliver ved med at have fokus på, at vi skal have bygget billige boliger i Odense.
Før det surfede han rundt på sofaer, i sommerhuse og i kollektiver med venner, indtil han endte på et herberg i Odense. Alt for tit kom alkohol til at styre hans liv.
- Jeg har drukket mit – og mere til, siger Søren Phønix Christiansen.
En ny strategi
Herberget han havnede på lå i Odense. Og det var heldigt. For i Odense har man de sidste ti år haft en målrettet strategi for at sørge for tag over hovedet til de hjemløse.
Housing First hedder strategien. Kernen i den er, at den hjemløse ud over nøglen til en billig bolig, også får en støtteperson.
Jan Staunfeldt er pædagog på forsorgshjemmet Store Dannesbo i Odense. Han blev støtteperson for Søren Phønix Christiansen, da han kom til afrusning på forsorgshjemmet sidste sommer.
Strategien Housing First
Der skal være billige boliger tilgængelige. Det kræver et tæt samarbejde med boligforeningerne.
Der skal være passende og relevant støtte til indflytning og løbende støtte de første ni måneder.
Jan Staunfeldt har været med siden Odense indførte den nye strategi. Han oplever, at de hjemløse i langt højere grad end tidligere bliver i deres nye bolig, fordi han og andre er der til at støtte de hjemløse, når de pludselig sidder alene i en ny lejlighed.
- Før var det sådan, at vi satte flyttekasserne, og så sagde vi farvel. I dag er det sådan, at vi har spændt et sikkerhedsnet ud under dem. I op til ni måneder hjælper vi dem, når de har brug for det. Vi er der, fortæller Jan Staunfeldt.
- Hvis de vil have hjælp til at tage til fodbold, gør vi det. Eller til at komme hen på et værested. Så gør vi også det de første gange for, at de kan føle sig trygge. Vi er med hele vejen rundt, uddyber han.
For Søren Phønix Christiansen har det været afgørende for, at han stadig er i lejligheden. Efter 14 dage gik det nemlig galt.
- Lige pludselig sad jeg der helt alene. Så kom min ven. Mister Alkohol, fortæller han.
Se kortet: Sådan har antallet af unge hjemløse udviklet sig på Fyn
Antallet af hjemløse mellem 18 og 29 år er de seneste to år næsten tredoblet i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Der er siden 2017 kommet næsten tre gange så mange hjemløse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det viser tal fra det Nationale Forsknings- og Analysecenter for velfærd.
Centeret laver hvertandet år en landsdækkende kortlægning af antallet af hjemløse. Kortlægningen viser, at der i 2017 var ni hjemløse mellem 18 og 29 år i Faaborg-Midtfyn Kommune, mens rapporten fra i år viser, at det tal er steget til 25.
Artiklen fortsætter under kortet.
Ifølge undersøgelsen er der i alt 6.431 hjemløse i Danmark, hvoraf lidt over halvdelen bor på herberg eller hos familie og venner, mens 732 bor på gaden.
Organisation opfordrer til handling
Vibe Klarup er direktør i Hjem Til Alle alliancen, der er en organisation, der arbejder for at nedbringe antallet af unge hjemløse. Hun opfordrer Faaborg-Midtfyn Kommune til at sætte ind over for udviklingen.
- Det giver mening menneskeligt og økonomisk, og tallene taler for sig selv. Odense og Aarhus er eksempler på kommuner i Hjem til Alle alliancen, der har oplevet et fald. De satser på ’Housing First’ – at skaffe de unge en bolig og støtte - og har skabt lokale alliancer mellem egne forvaltninger og det lokale handelsliv, foreninger, boligorganisationer og borgere, så alle arbejder sammen om at få byens unge ud af hjemløshed, siger hun i en pressemeddelelse.
Ifølge Herdis Hanghøj (V), der er formand for omsorgs- og sundhedsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune, er man opmærksom på problemet.
- Det er ikke blevet politisk forelagt endnu, men administrationen er i gang med at dykke ned i de her tal. Det er vigtigt for os, at vi får dykket ned i, hvad der ligger bag dem, siger hun til TV 2/Fyn.
Hun peger blandt andet på, at man skal undersøge, hvilke former for hjemløshed der er tale om, så man ved, hvordan man kan sætte ind.
- Der kan jo være mange forskellige former. Nogen bor hos venner og på herberg og så videre, siger hun.
Tallene, som rapporten bygger på, blev indsamlet i uge seks i år.
Jan Staunfeldt kom også forbi. Han fik sendt Søren Phønix Christiansen i afrusning.
- Det har været dejligt. Jeg ved, at jeg ikke er alene. Og da jeg kom tilbage til lejligheden anden gang var det noget helt andet. Dér kom jeg hjem, siger Søren Phønix Christiansen.
Andre kigger til Odense
Det kræver ikke alene, at der er støtte undervejs, når en hjemløs kommer i bolig for første gang i måske mange år. Det kræver også, at der er billige boliger til rådighed.
Derfor handler strategien Housing First også om et tæt samarbejde med de almene boligforeninger.
Erling Nielsen, formand for Fyns Almennyttige Boligselskab, FAB, har været med i det samarbejde i flere år.
- Det ligger i vores DNA at være med til at tage et socialt ansvar. Derfor tager vi den her opgave på os. Det har fungeret rigtig godt i Odense. Kommunen vil det, vi vil det og de billige boliger er der. Derfor er det lykkedes så godt.
Udvikling i hjemløshed
Ser man på landets fire største byer har Odense laveste andel af hjemløse per 1000 indbygger:
København: 2,3
Aarhus: 2,2
Aalborg: 1,2
Odense: 0,6
Det kan de lære af i andre byer. De er i gang, fortæller Erling Nielsen, der også er formand for Fyn-kredsen i den landdækkende organisation for Danmarks Almene Boliger, BL.
Blandt andet er Faaborg-Midtfyn Kommune, der har oplevet en kraftig stigning i antallet af hjemløse, nu ved at lære af Odense-modellen Housing First.
Rådmand vil afskaffe hjemløshed
For Brian Dybro, rådmand for beskæftigelses og socialområdet, er det imidlertid ikke nok, at Odense har nedbragt antallet af hjemløse med 40 procent.
Han vil gerne afskaffe hjemløshed i Odense. Det vil han gøre med et større fokus på, hvad den sidste gruppe af hjemløse, der sandsynligvis kæmper med både misbrug og psykiske problemer, har brug for.
- Derfor har jeg indkaldt til et topmøde, hvor nogle af landets klogeste eksperter på området og vores egne fagfolk skal sætte sig ned og komme med nogle bud på, hvad der skal til, og hvad det er vi mangler for at hjælpe de sidste hjemløse ud i en bolig, siger Brian Dybro (SF).
Hos Stefan Phønix Christiansen har han ikke alene fået en bolig. Han har nu også fået frivilligt arbejde på Café Paraplyen.
- Det er frivilligt arbejde, jeg gør for min egen skyld. For at have noget at fylde tiden ud med. Det handler om at komme op af sofaen, siger han.
Hjemløse tilbudt gratis klipning og barbering op til jul
O's Barbershop i Søndergade i Odense har tilbudt brugerne af Kirkens Korshærs varmestue gratis klipning og barbering.
Mandag blev der blev klippet, trimmet og barberet i den gode sags tjeneste hos O's Barbershop i Søndergade i Odense.
En af dem, som havde taget imod barbersalonens tilbud om en gratis klipning og barbering, var Rasmus Møller Nielsen.
Han kommer i Kirkens Korshærs varmestue, hvor ejeren af barbersalonen, Omar Ajjaoui, har givet gæsterne det gode tilbud.
- Det er faktisk bare for at give dem en god oplevelse, og så for at de kan se godt ud juleaften, siger Omar Ajjaoui.
Således kunne Rasmus Møller Nielsen tilbagelænet i frisørstolen konstatere, at det var lang tid siden, han sidst havde fået smurt underansigtet ind i barberskum med en rigtig barberkost og var blevet barberet af en rigtig barber.
Efter en tur under Omar Ajjaouis kyndige jongleren med barbermaskine og saks kan Rasmus Møller Nielsen se nyklippet og nybarberet frem til jul.
- Jamen, fremragende, takkede Rasmus Møller Nielsen Omar Ajjaoui, inden han forlod salonen.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Tre juledage overstået - flere havde indbrud end sidste år
kopieret!
Julen er ovre og de fleste er vendt hjem til egen bolig igen. Det betyder også, at flere har opdaget, at der har været ubudne gæster i hjemmet, mens de har været væk. Ifølge Fyns Politi er der anmeldt lige under 50 indbrud på Fyn fra den 23. december til og med den 26. Det fortælle vagtchef Kenneth Taanquist.
Sidste år var tallet sidst i 20’erne, lyder det.
Alligevel understreger han, at det på trods af en stigning fra sidste år lader til at være godt naboskab og lys i hjemmet, der holder tyvene ude.
- Det er vores indtryk at folk har været gode til at hjælpe hinanden, huske at lade lidt lys være tændt. Og det hjælper altså på det, siger Kenneth Taanquist.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Ville anmelde overfald - endte selv med sigtelse og bortvisning
kopieret!
Det gik ikke helt som ventet, da en ung mand ville anmelde et overfald, han mente var begået på beværtningen Butchers i Odense.
Hos Fyns Politi fik man nemlig indhentet overvågningsmaterialet fra stedet for at gennemgå dette, men det faldt ikke ud til anmelders fordel.
Overvågningsbillederne viste nemlig at den unge mand selv begyndte at indlede sig i slagsmål, idet han med knyttet hånd slog en gæst med en knytnæve i hovedet.
Det førte til, at den 22-årige selv blev sigtet for overtrædelse af Restaurationsloven og fik forbud mod at komme som gæst på Butchers. Det skriver Fyns Politi i døgnrapporten.
Brobizz advarer om svindel-mails
kopieret!
Selskabet Brobizz advarer lige nu sine kunder om falske e-mails og sms’er, hvor der er såkaldt phishing i omløb. Det skriver selskabet på sin hjemmeside.
Når hackere forsøger at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, kaldes det for phishing. Hackerne vil foregive at være en virksomhed eller lignende, som du er fortrolig ved, og derigennem forsøge at få dig til at give dem fortrolige oplysninger – som de derefter kan misbruge.
Derfor anbefaler Brobizz at man grundigt kontrollerer, hvem der er afsender.
På hjemmeside skriver selskabet, at de udelukkende sender SMS’er til kunder, der har været i kontakt med deres kundeservice. Derudover bruger de kun følgende mailadresser:
noreply@brobizz.com
noreply@info.brobizz.com
postmaster@brobizz.com
kundeservice@brobizz.com
Nu bliver bybusser i Nyborg gratis for særlig aldersgruppe
kopieret!
Kan gratis busdrift få de unge til at køre med? Det vil tiden vise i Nyborg Kommune, hvor unge under 16 år snart kan køre gratis med bussen i Nyborg – og det har de unge selv ønsket og være med til at bestemme. Sådan lyder det i opslag på kommunens Facebook-side.
De gratis bybusser er vedtaget af byrådet som en del af budgetaftalen for 2025. Det er lokalruterne 680, 681, 682, 709, 711, 712, 713, 714, 715 og bybus 1 og 2 der fra 1. januar gøres gratis for børn og unge under 16 år.
De regionale ruter (rute 161-162, 195, 800A, 900A, 920-921) og uddannelsesruterne (809, 819, 830, 831, 833, 865) er ikke omfattet af tilbuddet.
Danskere ventes at bytte gaver for over halv milliard
kopieret!
Butikkerne skal regne med, at danskerne kommer til at flokkes dertil for at bytte julegaver, de ikke er helt tilfredse med. I hvert fald hvis man skal tro en prognose fra Dansk Erhverv, der spår, at julegaver for 600 millioner kroner byttes oven på julen i år.
- Vi forventer, at hver fjerde dansker skal ud og bytte i hvert fald en gave, siger Bo Dalsgaard, der er fagchef for forbrugeraftaler og forbrugerklagesystemer hos Dansk Erhverv.
Prognosen baserer sig på to befolkningsundersøgelser, som analyseinstituttet Norstat har lavet for organisationen.
Sidste år endte det med at være omkring 25 procent af danskerne, som fik julegaver, der byttede mindst en af dem.
Chris kæmper mod p-selskab efter afgift på egen p-plads: - Hvor er den sunde fornuft?
kopieret!
Det kan ske for selv den bedste.
Betaling af p-billetten smutter, og i forruden sidder den gule lap med en p-afgift, når du vender tilbage til bilen. Øv.
Men Chris Jensen fra Odense fik forleden en p-afgift for at holde på sin egen p-plads.
Han betaler hver måned for sin egen p-plads, men pludselig sad der en afgift i forruden. Nu kan han ikke få den annulleret, og det frustrerer ham.
Chris Jensens problem er dog, at afgiften sådan set er god nok. Han skal nemlig have et parkeringskort liggende synligt i forruden, når hans bil står på den p-plads, han betaler for. Det har han også til daglig, men denne dag var den gledet ud til siden og altså ikke synligt. Det kostede en afgift på 875 kroner.
- Det er jo som sådan helt i orden. Men jeg skriver så til dem, at jeg har betalt, og jeg har tilladelsen – men det er de ligeglade med, siger Chris Jensen. Han hver måned betaler 450 kroner for sin parkeringsplads.
På Apcoas hjemmeside fremgår det tydeligt, at er ens licens ikke synlig ved kontrol, så koster det en afgift.
Den del medgiver Chris Jensen - han erkender den fejl. Alligevel henvender han sig til Europark, som er ejet af Apcoa, for at få afgiften annulleret.
- Jeg henvender mig til dem og siger noget må være gået galt. Det er min bil, min plads, jeg har kortet, og jeg har betalt for det. Jeg forstår ikke, at der ikke er nogen sund fornuft, der siger: det kan vi godt se, siger Chris Jensen.
Han mener, at det er alt for rigidt et system, når man ikke kan få rettet noget som her, hvor der tydeligt er tale om en fejl, og at der ikke bliver kigget på, at han hver måned betaler for en p-plads, og at afgiften er udstedt til ham, der betaler for pladsen.
- Når de svarer en tilbage er det helt umenneskeligt og ren jura. Jeg gør en indsigelse, fordi jeg er uenig. Der får jeg så bare et brev tilbage, hvor der står, at hvis ikke jeg betaler, må sagen tages videre.
Kan du ikke bare betale afgiften?
- Jo det kunne jeg nemt. Men på et tidspunkt må man også lige stille sig op og sige, hvornår er nok, nok. Det har jeg så valgt at gøre nu, siger Chris Jensen.
TV 2 Fyn har rakt ud til parkeringsselskabet Apcoa, som administrerer den parkeringsplads Chris Jensen betaler for hver måned.
Apcoa har ikke ønsket at stille op til interview. Apcoa er heller ikke vendt tilbage med svar på TV 2 Fyns spørgsmål, som er sendt via e-mail.
Fredagsvejret bliver stille, gråt og mildt
kopieret!
Det bliver en skyet, diset og stedvist tåget dag, hvor der i perioder vil falde lidt regn eller finregn hist og her.
Temperaturen vil befinde sig et sted mellem seks og otte grader, og det vil føles lige så mildt, som det ser ud, at bevæge sig udenfor. Vind vil der nemlig ikke være meget af.
Og det bliver generelt gråt, stille og mildt vejr de kommende dage, indtil vi når søndag. Her forventes en koldfront med regn at bevæge sig ned over landet nordfra.
Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her
kopieret!
Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.
I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.
Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.
Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her