Det Fynske Bogtræf: Forlaget Historia afholder skriveworkshop for forfatterspirer
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Går du med en gemt forfatter i maven uden nogen at vise dine tekster til? Så tag dem under armen, og kom til skriveworkshop til Det Fynske Bogtræf.
Du elsker at skrive, men dine tekster kommer ikke videre fra skrivebordet derhjemme. Tvivlen om, hvorvidt du har det, der skal til for at slå igennem som forfatter, melder sig muligvis.
Nu kan du lade tvivlen komme dig til gode, når TV 2/Fyn Event afholder Det Fynske Bogtræf i Tinghuset i Svendborg den 8. februar. Her kan du foruden at møde adskillige fynske forfattere også medbringe dine egne tekster og deltage i en skriveworkshop arrangeret af det odenseanske forlag Historia.
- Vi vil gerne nå ud til de mange forfatterspirer, der sidder og skriver rundt omkring på Fyn. Det er en mulighed for at få sparring og professionel feedback på de tekster, man sidder og arbejder med, forklarer Jack Frederiksen, forlagsdirektør for Historia, og fortsætter:
- Arrangementet er åbent for alle, og man må også gerne deltage, selvom man måske ikke selv har lyst til at læse sin egen tekst op. Man kan nemlig også få noget ud af at høre feedback på de andres ting.
Det Fynske Bogtræf: Kæmpe fejring af fynske forfattere og læsere
For allerførste gang afholdes Det Fynske Bogtræf i Tinghuset i Svendborg. Nu kan du booke din gratis billet.
Nu sker det: Alle fynboer med kærlighed til litteratur - både forfattere og læsere - kan mødes om deres fælles passion og dyrke den en hel dag igennem.
Det Fynske Bogtræf vil byde på en lang række oplevelser med litteraturen som opdrejningspunkt.
Publikum kan møde forlag, forfattere, tegnere, lokale kulturaktører og andre fynboer, der lever og ånder for litteraturen. Det hele sker sker lørdag 8. februar mellem klokken 10 og 17 i Tinghuset i Svendborg.
Fynske sværvægtere
Man kan godt kalde Det Fynske Bogtræf for en lillesøster til mastodonten Bogforum i København.
Men Det Fynske Bogtræf er fynsk hele vejen igennem. Vi har nemlig rigeligt med forfattere af høj kvalitet på Fyn til at skabe vores helt egen platform, hvor vi fejrer litteraturen med et ordentligt brag.
Dagen igennem vil der være interviews med en række af Fyns forfattere.
Øen er måske lille, men ud af den fynske muld er vokset mange forfattere. Nogle er stadig i deres vorden, andre har høstet adskillige priser og er nået langt ud i den store verden med deres bestsellere.
Til Det Fynske Bogtræf kan publikum møde både store og prisbelønnede forfattere som Michael Larsen, Mich Vraa, Jesper Bugge Kold, Morten Møller, Morten Ramsland, Mikael Josephsen og Mads Peder Nordbo. Sidstnævnte er udgivet i 38 forskellige lande.
Alligevel er Mads Peder Nordbo nu igen hjemme i Tommerup, hvor han er vokset op.
En årrække på Grønland gav ham inspiration til arctic noir krimiserien om den sorgfulde journalist Matthew Cave, men nu er Mads Peder Nordbo tilbage på sin barndoms egn. Fyn er svær at undvære.
Derfor kommer debutanten Sara Maria Glanowski også hjem til Fyn hele vejen fra New York, hvor hun bor, og hvorfra hun har skrevet sin debut Skyggebokser, som fik anmelderne helt op i det røde felt.
Mikkel Mosen, Simone Mørch Stjer og Amalie Langballe er også braget igennem i 2019 med anmelderroste udgivelser. De er alle en del af det fyldige program med forfatternavne i alle størrelser, der breder sig ud over dagen.
Lokale, litterære kræfter
Det Fynske Bogtræf er skabt i samarbejde med Anna Holmgaard, der står bag Litteraturhuset Svendborg.
Hun byder blandt andet ind med en såkaldt mikroforlags-bogmesse ved siden af bøgerne fra de større forlag. Publikum ved bogtræffet kan her møde, købe eller bare nyde lidt anderledes udgivelser fra en lang række forlag.
- Vi ønsker med bogmessen at give publikum nye litterære oplevelser og tilbyde dem et indblik i de mange nye, spændende, kringlede og smalle bøger, som særligt i disse år finder sin vej ud. Vi har derfor et område på bogtræffet udelukkende til den smallere litteratur og med fokus på små og mellemstore forlag. Et område, hvor der er plads til at sætte sig med en bog i hånden, kigge på den, bladre i den og samtale om den med hinanden og med områdets litterære nørd, siger Anna Holmgaard, Litteraturhuset Svendborg.
Morgensang og boginspiration
Også Svendborg Bibliotek er med på holdet bag Det Fynske Bogtræf. De byder ind med blandt andet morgensang og bogcafé.
- På Det Fynske Bogtræf byder vi blandt meget andet de besøgende på én af vores udsøgte biblioteks-specialiteter, nemlig Bogcaféen, hvor vi anbefaler gode bøger under et bestemt tema. I dagens anledning præsenterer vi udelukkende bøger, der på den ene eller anden måde er knyttet til Fyn, siger Nanna Ask, koordinator for kommunikation og formidling, Svendborg Bibliotek, og fortsætter:
- Det er en af bibliotekets fornemste opgaver at skabe møder mellem mennesker og litteratur, så vi er meget glade for at kunne bidrage til denne fejring af læsere, forfattere og de oplevelser, der forbinder os, siger Nanna Ask.
Programmet slutter ikke her. Langt fra.
Der vil også være præsentation af helt nye, kunstnerisk/kreative skriveforløb, en marathonoplæsning i anledning af det litterære tidsskrift uDkanTs jubilæum, en åben scene, hvor de modige kan læse deres tekster op, interview med bogblogger Maria Johansen om hendes populære blog Book me up, Scotty og meget mere.
Kreativ workshop
Du kan tilmelde dig kreativ workshop klokken 14.30-16.00, hvor du får mulighed for at lave dit eget bogmærke. Underviser er dukkermager Tringe Juhl fra MagiLaboratoriet, som du kan opleve dagen igennem med hendes unikke forfatterdukker, som hun selv broderer. Tilmelding her
Tilmeld dig Åben scene
Der er også nu åbent for tilmelding til Åben scene. Her kan du som forfatter få 15 minutter til at præsentere dig selv og dit forfatterskab via for eksempel højtlæsning. Ordet er dit, så du bestemmer selv!
Du tilmelder dig via denne doodle. Skynd dig, der er kun ganske få pladser. Tilmelding her
Læs mere på Facebook om begivenheden og se programmet, der løbende vil blive opdateret, her.
Det Fynske Bogtræf
Feedback fra forlagsredaktør og forfatter
Workshoppen er blot et af de mange tiltag, som tilbydes til Det Fynske Bogtræf, hvor fynboer med en forkærlighed til litteraturen samles en hel dag.
I halvanden time, fra klokken 10.00 til 11.25, danner Thit Jensen-lokalet ramme om skriveworkshoppen, hvor forlagsredaktør og forfatter Anders Edahl Frederiksen står for undervisningen.
- Med sin baggrund som både forfatter og forlagsredaktør har Anders mulighed for at tage flere "kasketter" på, når der skal gives feedback, siger Jack Frederiksen.
For Historia er det ligeledes en god måde at udbrede kendskabet til forlaget blandt de fynske forfatterspirer, og hvem ved, om nogle af deltagerne har potentiale til et fremtidigt samarbejde med forlaget.
- Det er selvfølgelig helt uforpligtende at deltage i workshoppen. Men vi håber da, at nogle af deltagerne måske får mulighed for at udkomme på Historia på længere sigt, siger Jack Frederiksen.
Har du fået mod på at få konstruktiv feedback på dine tekster, er det eneste, du skal gøre at booke en gratis billet til Det Fynske Bogtræf og medbringe dine tekster eller uddrag på højst to sider. Alle kan være med, pointerer Jack Frederiksen.
- Det er en workshop for alle, der interesserer sig for at skrive - uanset alder og niveau. Man skal egentlig bare have lyst til at få nogle tips og tricks omkring sit produkt, siger Jack Frederiksen.
Det fynske bogtræf 2020
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.