Drone-eventyr: Firma investerer 15 millioner kroner i lufthavnen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fyns lufthavn får stor fynsk investering. Drone-virksomheden Integra forventer at ansætte omkring 50 personer i Hans Christian Andersen Airport inden for ti år.
Det bliver den hidtil største private investering i den fynske droneindsats, når virksomheden Integra sammen med nogle partnere investerer omkring 15 millioner kroner i Hans Christian Andersen Airport i Beldringe.
Partnerne bag investeringen har blandt andet ombygget en hangar og eksisterende faciliteter til at rumme droneværksted, simulatorrum og uddannelsesfaciliteter.
- De aktiviteter, som vi vil samle på kort og lang sigt i Odense, er samtlige droneaktiviteter samt vores aktiviteter, som er relateret til den tekniske og operationelle drift af en lufthavn, oplyser ejer og direktør Michael Thorsen fra Integra, og tilføjer, at der vil foregå uddannelse i Odense, så Odense kan blive stedet for Integras luftfartsuddannelser i Danmark.
Det fynske roboteventyr vækker amerikansk interesse
USA's nye ambassadør besøgte Fyn, og hun har et godt øje til den lokale robotindustri.
USA's nye ambassadør i Danmark, Carla Sands, lagde mandag for første gang vejen forbi Fyn, hvor en stor del af besøget handlede om menneskets nye bedste ven, robotten.
- Jeg synes, det er meget spændende at se de banebrydende produkter blive udtænkt og designet af de unge mennesker og samarbejdet mellem de forskellige kloge hoveder, der har fundet sammen. Det er meget spændende, og jeg glæder mig til at se produkterne, de endelige versioner, når de er færdige, siger den 57-årige kvinde.
En stor del af ambassadørjobbet består i at skabe forretningsrelationer, og Carla Sands blev vist rundt i Forskerparken, hvor hun besøgte Odense Robotics Start up hub.
Kigger efter samarbejdsmuligheder
For nylig købte det amerikanske selskab Teradyne odenseanske Mobile Industrial Robots, men ambassadøren forsikrede, at hun ikke var på robotindkøb for Trump-administrationen.
- Nej, jeg er ikke kommet for at snuppe nogen danske firmaer overhovedet. Jeg er her for at finde flere virksomheder, hvor danskerne kan investere i USA, eller som USA kan investere i eller arbejde sammen med, siger hun.
Carla Sands fik vist, hvad de fynske iværksættervirksomheder pusler med, og for Odense Robotics er det vigtigt at gøre et godt indtryk, når der er besøg fra en amerikansk topdiplomat.
- USA er jo et kæmpestort marked for robotter. Så det er rigtigt vigtigt at bygge en langsigtet relation til den amerikanske ambassade og den amerikanske ambassadør. En ambassadør er jo en mulighed for at åbne en masse døre for de virksomheder, vi arbejder med. Og så kan vi også se, at der er meget stor interesse fra de amerikanske investorer, som følger med i, hvad der sker i det her miljø, fortæller Odense Robotics forretningschef Mikkel Christoffersen.
Flyvende robotter
Efter besøget i forskerparken gik turen til H. C. Andersen Airport, hvor ambassadøren så på robotternes flyvende fætter, dronen. Inden da bød besøget også på en frokost hos Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (Soc.dem).
- At komme uden for København og se mere af Danmark står højt på min agenda. Jeg bliver ved med at fortælle mine folk, at jeg skal ud og møde danskerne og det danske kongerige, forklarer Carla Sands.
Potentiale i drone-forskning
Indenfor tre måneder vil der ske en række ting med udgangspunkt i Integras investering. Blandt andet vil der blive igangsat forskningsaktiviteter i og omkring Odense med mindst ét nyt projekt.
- Vi håber selvfølgelig der kommer flere, men vi ser et stort potentiale i forskningen omkring anvendelsen af droner. I dag anvendes droner kun meget begrænset. Vi har blandt andet et forsøg i gang med at bruge sensorer til at finde folk i vandet, fortæller Michael Thorsen.
- Hertil kommer anvendelsen af droner i forskningen, hvor vi skal have en indledende snak omkring et nyt projekt på Grønland.
Integra er desuden i gang med at identificere, hvordan virksomheden kan understøtte SDUs dronestrategier for området samt støtte UAS Denmarks fortsatte arbejde som dronetestcenter og national droneklynge. UAS Denmark er ejet af SDU og Udvikling Fyn.
Droner kan give Storebæltsbroen længere levetid
For hver dag dronerne er i luften, sparer de Sund & Bælt flere ugers arbejde.
Droner er i dag fast inventar på Storebæltsbroen, hvor de flyvende vidundere hjælper Sund & Bælt med vedligeholdelsen af den næsten 17 kilometer lange bro.
Med den rette vedligeholdelse kan dronerne vise sig at lægge tid til Storebæltsbroens levetid.
- Vi har lovet, at broen vil holde i mindst 100 år, men det er ikke umuligt, at den kan holde i 200 år, hvis vi vedligeholder den rigtig godt, siger Lars Fuhr Pedersen, som er teknisk direktør hos Sund & Bælt.
Dronerne bliver styret til at flyve rundt og tjekke broens tilstand ved at fotografere betonens overflade.
- Der er for eksempel forekomster af rust og nogle små revner på broen, som vi løbende holder øje med, siger Lars Fuhr Pedersen til TV 2.
Direktør spår om flere droner i broens fremtid
Virksomheden har stadig ikke tilladelse til at bruge dronerne ved broens pyloner, som strækker sig 250 meter over ankerblokkene og er broens højeste punkter.
Men de droner, Sund & Bælt har anskaffet sig indtil videre, er ifølge direktøren kun begyndelsen.
- Hvert år bliver dronerne mindre, får andet hardware, bedre kameraer og bedre positionering. Jeg vil skyde på, at det betyder flere droner og flere billeder i fremtiden, siger Lars Fuhr Pedersen til TV 2.
En god investering
Dronerne har vist sig at være en god forretning for den danske, statsejede virksomhed Sund & Bælt.
Lars Fuhr Pedersen fortæller, at dronen sparer de ansatte for at skulle kravle ud over kanten på den 65 meter høje ankerbukke, der strækker sig fra hav til bro, for at tjekke Storebæltsbroens stand.
En proces, som manuelt tager flere uger. Med dronerne, som kan fotografere op til 9000 billeder om dagen, kan arbejdet klares på en enkelt dag.
Fakta om Integra
Integra er dansk ejet og hjemmehørende i Vedbæk og Holte.
90 procent af den samlede omsætning kommer fra eksport.
50 ansatte om ti år
Integra venter at beskæftige fem til seks ansatte i Odense i 2019 og i 2021 at nå op på femten til tyve ansatte, mens at Integra forventer at beskæftige 50 personer i Odense om ti år.
- Forsvaret kan gøre droner til det næste fynske erhvervseventyr
Forsvaret flytter ind i det nationale dronetestcenter i H.C. Andersen Airport i Beldringe. Odenses borgmester ser store perspektiver militærets kommende tilstedeværelse i centeret.
I forsvarsforliget, der blev indgået søndag, blev dronecenteret i Odense Lufthavn, H.C. Andersen Airport, udpeget som officiel samarbejdspartner med Forsvaret.
Helt konkret betyder det, at Forsvaret vil etablere et kontor med et par ansatte i lufthavnen, som fremover skal stå for samarbejdet med dronecenteret, UAS Denmark. Desuden vil Forsvaret også deltage med en repræsentant i dronecenterets ekspertpanel, det såkaldte advisory board.
“Det er et marked, der spås rigtig stor vækst og et marked, der kan være rigtig stor indtjening og rigtig mange arbejdspladser i. Og der er vi rigtig godt forberedt nu”
Selvom der altså ikke i første omgang følger mange arbejdspladser eller penge med, så håber flere politikere, at Forsvarets officielle blåstempling af det fynske dronecenter vil betyde flere arbejdspladser i fremtiden.
- Sidste år blev H.C. Andersen Airport udpeget til nationalt testcenter for civil droneudvikling. Med det nye forsvarsforlig går Forsvaret med, og det bliver også centrum for den militære udvikling og test af droneteknologi. Så Danmark har peget på, at det er med udgangspunkt i H.C. Andersen Airport, at Danmark skal i front på droneområdet, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).
- Det er et marked, der spås rigtig stor vækst og et marked, der kan være rigtig stor indtjening og rigtig mange arbejdspladser i. Og der er vi rigtig godt forberedt nu, uddyber borgmesteren.
Store perspektiver i Forsvarets engagement
Hvis man nærlæser teksten i det nye forsvarsforlig, så drejer Forsvarets engagement i dronetestcenteret sig i første omgang blot om to-tre ansatte og et fint messingskilt, der viser Forsvarets tilstedeværelse. Groft sagt.
Alligevel mener Peter Rahbæk Juel, at der er store perspektiver i Forsvarets tilstedeværelse i H.C. Andersen Airport.
- For det første så er det jo lagt oveni, at vi allerede er et nationalt center for test og udvikling af droneteknologi. Nu kommer militæret med ind, og det gør, at næste skridt er at få virksomheder med ind, så det her kan gå fra at være gode testfaciliteter til at blive et erhvervseventyr. Ligesom vi har set på robotområdet, siger Peter Rahbæk Juel.
Han mener, at militærets kommende tilstedeværelse i testcenteret i sig selv vil tiltrække nye virksomheder, der arbejder med produkter, som henvender sig til både civil og militær dronebrug.
- Det gør, at virksomheder, der vil teste droner og grej, som både henvender sig til civile og Forsvaret, de kommer nu meget tættere på Forsvaret også, forklarer borgmesteren.
Strategisk vigtige arbejdspladser
På trods af, at Forsvaret i det nye forlig tilføres 12,8 milliarder kroner frem mod 2023, og at der blandt andet skal oprettes 700 nye stillinger, så er Peter Rahbæk Juel ikke skuffet over, at blot to-tre af de nye jobs i Forsvaret ender på Fyn.
- Nej, jeg er faktisk glad for, at vi får det, vi gør. Det kan godt være, det ikke syner af meget, men det er strategisk rigtig vigtigt, og der kan være rigtig mange potentielle arbejdspladser i det her. Jeg tror, at droneområdet har samme potentiale som robotområdet, siger borgmesteren.
Han sammenligner det lidt med medicinalindustrien, der også har brug for at teste og afprøve nye produkter, før de sendes på markedet.
- De testfaciliteter, vi har i H.C. Andersen Airport, det er de eneste af den type testfaciliteter til droner, der er i Europa. Så det svarer lidt til, at hele medicinalindustrien skal til Odense for at teste deres medicin, før det kan komme ud på markedet. Sådan er det med droner. Og med både den civile og den militære indsats er der et rigtig stort potentiale.
- Så er det op til vores egen dygtighed, kløgtighed og tæft at få lavet virksomheder og arbejdspladser ud af det, siger Peter Rahbæk Juel.
Fakta om UAS Denmark
UAS Danmark er et dronetestcenter og national droneklynge, ejet af SDU og Udviklng Fyn.
Ove vil begraves med sin kone og søn på skrotplads
kopieret!
Ove Jensen svinger stålhammeren ned mod den gamle motor. Et stykke af et kraftigt tandhjul flyver af og trimler hen ad jorden, da hammerens bulede hoved med en "tchsjung" smadrer ind i metallet.
- Ah...
Ove Jensen retter sig op og trækker vejret dybt. Med den venstre håndryg tørrer han en tåre bort fra sin næsetip.
Det er efterår og kun få grader varmt, så den 88-årige produkthandler, der er indehaver af firmaet Måre Produkthandel, er klædt i flere lag arbejdstøj. Bukser, sweatre og jakke har tjent ham længe og bærer præg af daglig kontakt med diverse smøreolier fra de maskiner, han stykke for stykke får delt i metaller, han siden kan sælge.
- Jeg er jo ikke 25 år længere. Jeg er 88. Jo, jo - der er er stykke op til 100 endnu, gnægger han og sætter sig på sin trehjulede elscooter.
Køretøjet sikrer, at han kan bevæge sig rundt overalt på det 11.000 kvadratmeter store område. Benene er ikke, hvad de var for blot få år siden. Alligevel er han lige netop på benene hele tiden.
- Jeg arbejder tre timer om formiddagen og tre timer om eftermiddagen. Så laver jeg selv min aftensmad, og det tager to-tre timer, og så er dagen jo næsten gået. Om aftenen sætter jeg mig nogle gange og spiller på min harmonika, Så har det været en god dag, slår Ove Jensen fast.
Skal begraves ved kone og søn
Han bor alene i et lille hus der ligger i den ene ende af skrotpladsen. Sådan har det været i et par år, siden hustruen Bodil gik bort. Hun er dog ikke langt borte, for i den anden ende af pladsen, i et hjørne hvor Ove også har en lille hytte og en grillplads, er hustruens urne sat ned. Det samme er en urne med sønnen Jens-Ove.
- Når jeg dør, skal jeg også ned ved hende. Så er det op til børnene at passe stedet. Det går jeg da ud fra, at de gør. Det kan være de bruger det til sommerhus eller noget, smiler Ove Jensen uden dog at antyde at han er hverken mæt af dage eller træt af sit fysisk hårde arbejde.
- Jeg begyndte vel at arbejde, da jeg var omkring seks år gammel. Det var med at samle kartofler ved Borris, hvor jeg kommer fra. Det gælder om at holde sig i gang. Ja, ja, jeg kan da godt blive så skidt en gang, at jeg må flytte herfra, men det håber jeg ikke. Jeg vil blive boende på landet, slår han fast.
Ove Jensen træder efter en kort pause ned fra sin elscooter og griber metalhammerens lange skaft. Med et kraftigt sving rammer han tandhjulet fra før og et nyt stykke brækker af. Stump for stump nærmer han sig en lille stak, han senere kan sælge. Sådan som han har gjort det lige siden han i 1969 åbnede sin produkthandel.
Politiet leder efter mand i kedeldragt - har du set ham?
kopieret!
Fyns Politi leder fredag aften efter en mand, som har været forsvundet siden torsdag aften, oplyser politikredsen på X.
Manden hedder Poul Frank Andersen og er 70 år gammel. Om eftermiddagen torsdag forlod han sin bopæl i Årslev og gik i en ukendt retning. Han er senest set i området omkring Dømmestrupvej ved Årslev. Det skete omkring klokken 18 torsdag.
Han var iklædt en sort eller grå kedeldragt og har hvidt hår samt gråt fuldskæg.
Hvis du har oplysninger, som kan bringe ham hjem, kan politiet kontaktes på telefon 114.
14-årige Anton gav byrådet en god ide: - Jeg føler at jeg gør en forskel
kopieret!
Anton Sund fra Nyborg har været med til at beslutte at det nu skal være gratis for unge som ham at tage bybussen.
Som en medlem af Ungebyrådet i Nyborg Kommune har den kun 14-årige dreng givet byrådet ideen om de gratis busser for unge. Og nu er ideen blevet til virkelighed.
Fra januar 2025 vil det blive gratis for børn under 16 år, at tage bybussen i Nyborg, det er blevet vedtaget af byrådet.
Og Anton Sund er glad for beslutningen og for at der blev lyttet til de unge som ofte hænger ud inde i byen.
- Vi synes det er en god ide, fordi man gerne vil have flere unge til at tage busserne. Busserne kan man bruge som transport, så man kan se vennerne og ikke bare sidde på et indelukket værelse.
Video viser bil der kørte i havnen
kopieret!
Tidligt torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
Ingen mennesker var i bilen under vandoverfladen, og derfor indstillede beredskaberne hurtigt deres indsats. Politiet efterforsker endnu hvordan den endte i vandet.
Michael Bødker Justesen har haft en undervandsdrone i havnebassinet, for at fotografere bilen. Se videoen øverst i artiklen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejer, som har fået til opgave at få bilen hevet op af havnen.
Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger Trine Bramsen
kopieret!
Da Socialdemokratiets Trine Bramsen i 2019 blev spurgt, om hun ville være forsvarsminister, oddsede hun og familien på, hvor længe hun ville beholde posten.
- Vi vidste godt, at det var øretævernes holdeplads, siger hun til TV 2.
Det fik hun ret i. Nok mere end hun anede dengang.
Både før og efter Bramsens tid i ministeriet har skandalehistorier været et genfærd, der er blevet ved med at spøge i Forsvaret. Men i sin tid som minister ramte de kritiske historier særligt hårdt, og ofte var hun selv i centrum for dem.
- Jeg har da gået og tænkt, hvornår tiden er rigtig til at vise den anden side af fortællingen, siger hun.
Men det bliver tiden aldrig rigtig til.
Bramsen insisterer på, at meget af den kritik, som hun blev mål for i sin ministertid, er forfejlet og i nogle tilfælde det pure opspind. Men de håndfaste beviser, som hun hævder at have, hører under en tavshedspligt, som hun stadig er underlagt.
Skandaler og uretfærdighed
Da Trine Bramsen trådte til, lå der et væld af skandalesager og ventede på hende. En af dem var en spektakulær sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
En anden var om den daværende hærchef, Hans-Christian Mathiesen, som blev beskyldt for nepotisme og pligtforsømmelse og siden idømt 60 dages fængsel i sagen.
Der var faldefærdige bygninger og dårlig mad på kaserner – listen var lang.
- Der var den ene skandale efter den anden. Men de tog til og blev vildere og vildere, siger Trine Bramsen.
Hendes oplevelse var, at sagerne kom til at handle mere og mere om hende.
- Uanset om det var en kantine, hvor der var dårlige sandwich, eller et køretøj, der ikke kunne køre, så blev det jo til en historie om mig. Det var mit billede og mit ansigt, der var på forsiden, siger hun.
Er det ikke meget naturligt, når du var minister, og det var dit område?
- Jo, det er det til en vis grad. Det, jeg oplevede, var bare, at det var hvad som helst, som blev til mit ansvar i en organisation med 33.000 medarbejdere og en hel masse funktioner.
Tidligt traf hun beslutningen om, at hun ikke ville modsige de kritiske historier, selvom de i hendes øjne var falske.
Hvorfor modsagde du dem ikke bare?
- Hellere dårlige overskrifter end at ende i fængsel, siger hun.
Havde du en bekymring for at ryge i fængsel?
- Det har jeg stadigvæk. Jeg har stadig følelsen af, at der er skrevet mange ting, som er forkerte. Men jeg kan ikke gå ud og modbevise dem, for så bryder jeg den tavshedspligt.
Den mest bizarre historie
Det var ikke kun i medierne, at Trine Bramsen oplevede modstand. Også internt i Forsvaret oplevede hun pres i form af lækager og følelsen af at blive modarbejdet.
- Det, jeg blev mest overrasket over, var de mange anonyme læk og forsøg på at smudse mig til. Også med historier, der ikke passede, siger hun.
Indefra?
- Ja, inde fra organisationen. Det kunne også være nogle, der ikke sad i organisationen, men som gerne ville have det til at blive en fiasko for mig.
Den mest "bizarre" ifølge Bramsen selv var en historie om, at hun skulle have fyret forsker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
Forsvarsmediet Olfi gik ud med en historie på baggrund af anonyme kilder, der bekræftede, at det var tilfældet.
Senere meddelte Forsvarsakademiet, at det ikke passede, og Olfis chefredaktør Peter Ernstved Rasmussen måtte skrive et fyldigt genmæle, der sluttede af med opsummeringen:
- Undskyld.
Her kunne man tro, at den sag var lagt død, men det er ikke tilfældet. Fire år efter bliver der stadig talt om den.
I et program på Radio4 med titlen 'Danmarks dårligste forsvarsminister?' fra december i år, fortæller Peter Ernstved Rasmussen, at han ikke længere er så sikker på, at han og mediet dengang tog fejl.
Trine Bramsen, er det grebet ud af den blå luft?
- Ja. Det er det. Jeg har aldrig nogensinde haft noget som helst med den sag at gøre. At man fortsætter med at påstå det, bekræfter, at det nærmest blev en sport at påstå alt muligt, også selvom det var fuldstændig forkert, siger hun.
Stormvejret tog til
Lavinen begyndte for alvor at rulle, da FE-chef Lars Findsen 21. august 2020 blev hjemsendt efter hård kritik fra efterretningstjenesternes tilsynsmyndighed for mulige lovbrud. Findsen og fire andre blev hjemsendt, og i en bog beskylder Findsen Trine Bramsen for at handle politisk.
Stormvejret ville ingen ende tage, husker Trine Bramsen.
- Der var også sager om, at jeg skulle have smidt en journalist ud fra mit kontor. Der var historier om, at jeg skulle have beriget mig selv ved at sejle med hjemmeværnet til Ærø, selvom det var en hjemmeværnsøvelse, som de havde inviteret mig til, siger hun.
Kernen var vel, at det skete oveni, at Danmark trak sig ud af Afghanistan?
- Men den sidste soldat var kommet hjem tre måneder tidligere, så der var ikke en eneste dansk soldat tilbage i Afghanistan. Dem havde jeg taget imod i lufthavnen, siger hun.
Var der ikke noget i dig, som tænkte, at det måske ikke var den klogeste ting at gøre i den tid?
- Jo, hvis jeg havde en krystalkugle. Men sandheden var jo, at vi for længst var sejlet afsted med hjemmeværnet, da meldingerne om Afghanistan kom.
Hold dig fra politik, hvis du vil elskes
Selvom Trine Bramsen vidste, hvad hun gik ind til, var der alligevel plads til overraskelser, fortæller hun.
Hun husker, hvordan journalister gik rundt foran hendes hus og bankede på hos naboerne for at interviewe dem om hende, og hvordan en bil fulgte efter hende, da hun kørte til bageren efter brunsviger.
Det var hårdt, men hun fandt en støtte i skikkelse af en person, der om nogen har været i modvind – forhenværende socialdemokratiske overborgmester i København Ritt Bjerregaard.
Bramsen besøgte ofte Ritt Bjerregaard i hendes hjem. De sad i sofaen i hendes stue og snakkede om sagerne, fortæller hun.
- Hun var den tætteste sparringspartner, for hun havde også prøvet at blive beskyldt for hvad som helst, siger Trine Bramsen.
Ritt Bjerregaard havde en leveregel, som Trine Bramsen ofte ville gentage for sig selv:
- Hvis man gerne vil elskes, skal man ikke gå ind i politik.
Elsket kan man blive i sin familie.
OB-spiller stopper i fodbold
kopieret!
20-årige Hannah Kirketorp-Madsen har valgt at lægge støvlerne på hylden, når hendes kontrakt udløber til nytår. Det skriver Odense Boldklub på dens hjemmeside.
Hun har været en del af akademiet og klubben i Odense Q og siden Odense Boldklub i mange år. Men når Hannahs kontrakt udløber til nytår, har hun valgt at hun vil opleve verdenen uden for fodbold.
- Jeg har kendt Hannah igennem mange år, hele vejen op igennem akademiet, og har også selv trænet hende på et tidspunkt. Hun har min dybeste respekt. Jeg ønsker hende kun alt det bedste fremover, og hvem ved måske vi en dag ser Hannah retur på banen, siger sportschef John Bæksted.
Spis op af julemaden - lav boller af din risalamande
kopieret!
De fleste julearrangementer er overstået, og nu skal der ryddes ud i køleskabet efter julen, desværre lander mange rester i skraldespanden og ikke på tallerkenen.
Too Good To Go, som hjælper restauranter med at komme af med overskudsmad, vil indføre en ny tradition i danskernes juleferie, nemlig 'Spis Op Dag' d. 27 december. Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden, forklarer, at vi køber mere mad end hvad vi har brug for i julen, fordi vi gerne vil sikre, at der er nok til alle.
- Desværre ender meget af maden med at blive smidt ud, selvom den stadig kan bruges. Med 'Spis Op Dag' vil vi opfordre danskerne til at tage et opgør med madspild og give julens rester en chance for at blive nydt.
Alle rester skal bruges
Ifølge en undersøgelse fra Too Good To Go køber 68 procent af danske familier for meget mad til juledagene.
Og det er vigtigt, at selv den sidste rest af flæskesteg bliver brugt fortæller Ken Vanhoegaerden.
- Madspild er noget af det der har størst CO2-udledning. At mindske vores generelle madspild er det vigtigste bidrag vi kan yde til et bedre miljø og en større bæredygtighed.
Derfor har Too Good To Go i samarbejde med den fynske kogebogsforfatter Maria Vestergaard, udformet opskrifter med udgangspunkt i vores rester fra julemaden.
Nedenunder har vi samlet en række bud på retter du kan bruge til at lave dine julerester til.
Opskrifter med rester fra julen
Risalamande-boller
Når mandlen er fundet, stopper mange med at spise videre af risalamanden, derfor står man ofte tilbage med rester af den søde grød.
Heldigvis kan man bruge resterne til en en luftig bolledej med et strejf af jul.
Flæskestegssandwich
En klassiker i juledagene er flæskestegssandwich, her kan du også genbruge rødkålen.
Vil du have sprøde svær dagen efter, så skær sværene fra stegen og gem dem i noget madpapir i køleskabet. Er de allerede blevet bløde, så skær dem fra stegen og put dem i din Airfryer på høj varme.
Biksemad med and og brunkartofler
28 procent af danskerne i Syddanmark svarer, ifølge Too Good To Go, at det de smider mest ud efter jul er kartofler.
Men faktisk kan både dine brune og hvide kartofler bruges i en biksemad, sammen med rester af and og eller flæskesteg.
Kartoffelgratin med and og brunsovs
Har du både brun sovs, and og kartofler til overs fra julen, kan de bruges til en kartoffelgratin.
Du skal blot bruge lidt mozzarellaost til toppen og så er aftensmaden reddet - og du slipper for at smide maden ud.
Flæskesteg i rød karry
Efter tre dage med fed mad og flæskesteg, så er mange nået til et punkt, hvor de gerne vil have noget grønt og helt andet end julemad.
Flæskestegen bruges ofte også i det asiatiske køkken, og der er derfor et hav af retter hvor du kan genbruge dine rester, blandt andet i en rød karry med ris til.
Store byttedag - forretning forventer mere end 10.000 kunder
kopieret!
I Magasin i Odense har de travlt med at hjælpe kunder, der skal have byttet eller returneret en julegave.
Fredag er den helt store bytte dag og Dansk Erhverv forventer at danskere bytter gaver for over halv milliard.
Alligevel fortæller Sofie Andreassen, Store Manager i Magasin Odense, at deres kunder er blevet mere bevidste om deres forbrug og julegaveindkøb.
- Folk efterspørger mere og mere noget der holder, og af god kvalitet - og de vil gerne betale lidt mere for det, fordi de gerne vil væk fra den her brug-og-smid-væk kultur. Så man i stedet får nogen gode ting som modtageren kan have i mange år.
Magasin Odense forventer at få 10.000-12.000 kunder igennem butikken i løbet af fredagen.
På denne ø er sygefraværet stukket helt af
kopieret!
Sygefraværet blandt kommunalt ansatte på Langeland er dobbelt så højt som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Faktisk har kommunalt ansatte på Langeland det højeste sygefravær blandt kommunalt ansatte i hele landet.
Det skriver Dansk Erhverv i en ny analyse, som viser at forskellene på sygefraværet i landets kommuner er meget forskelligt. Til sammenligning er Nordfyns Kommune en af de kommuner, hvor de ansatte har lavest fravær. Her er fraværet 14,7 arbejdsdage om året, mens det på Langeland er 20,9 arbejdsdage om året.
Tallene er fra arbejdsåret 2023.
Svarer til 2800 fuldtidsjobs
Den gennemsnitlige dansker i arbejde har 10,2 sygedage om året, men i kommunerne er gennemsnittet 16,1 sygedage om året.
Ifølge Dansk Erhverv vil det svare til at man ansatte 2800 yderligere fuldtidsansatte, hvis man i kommunerne kan lykkes med at nedbringe sygefraværet til samme niveau som det man har i Nordfyns Kommune.
- En vigtig nøgle til at forbedre den kommunale service er at få nedbragt sygefraværet, fremgår det af analysen.
Fyn og Sjælland klarer sig dårligst i statistikken, mens man i Jylland generelt har et lavere sygefravær. Blandt de 25 kommuner med den laveste sygefravær er 20 jyske, én er på Fyn og fire er på Sjælland.
Prognoser spår elendigt fyrværkeri-vejr
kopieret!
På fyrværkeri og raketter står der hvilken afstand, tilskuere skal have til dem.
Men når det blæser med mere end fem meter per sekund, skal denne afstand fordobles, skriver TV 2 Vejret.
Det samme gælder afstanden til letantændelige materialer, for eksempel bygninger med stråtag. Her skal afstanden være 400 meter i vindretningen, når det blæser.
Prognoserne viser lige nu en middelvind på op til 16 meter per sekund nytårsnat, som svarer til kulingstyrke.
Derudover kan vådt fyrværkeri fyre anderledes af end forventet. Det er derfor særligt farligt at fyre af, hvis det kommer til at stå ude i regnen.
De fem udvidede fyrværkeriråd
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Børn og unge fylder i ulykker med fyrværkeri
kopieret!
Lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret 2023/2024 var under 18 år, og en stor del var ikke gamle nok til selv at kunne købe fyrværkeri. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri - heller ikke knaldperler eller stjernekastere - udgør næsten hver fjerde tilskadekomne ud af de 192, der blev ofre for fyrværkeriskader i nytåret 2023/2024. Det viser tallene fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital (OUH). Den opgør hvert år fyrværkeriskader fra alle danske sygehuse i nytårsdøgnene den 31. december til 1. januar.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her