Dykkere fandt vaskemaskiner og løbehjul i havnen:
- Hvis vi vil færdes i havet, skal vi passe på det
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Søndag var 40 frivillige dykkere taget til Odense Havn for at fjerne affald på bunden af havet, der er skadeligt for havmiljøet.
Når man går en tur langs Odense Havn er det ikke til at se, hvor meget havnebassinet gemmer på.
Men det fik 40 frivillige dykkere lov til at se på tætteste hold, da de søndag hoppede i vandet med våddragt, dykkerflasker og masser af optimisme og dykkede mod bunden.
Diving2000, Os Om Havet og Voi havde søndag inviteret til store oprydningsdag for dykkere og kajakroere for at få ryddet havnen for affald.
Fynboer 3D-printer hjælp til Ukraine:
- Har man et årepres, kan man redde liv
Midt i orkanens øje i Kyiv er der brug for hjælp til de sårede ukrainere. Det hjælper hundredevis af danskere med for tiden ved at 3D-printe dele til årepresser, der direkte kan redde liv.
Rigtig mange fynboer har i løbet af de seneste to uger bidraget med forskellig hjælp til ukrainere i nød. Flygtninge er hentet i busser til Fyn, private har åbnet deres hjem og frivillige har sendt donationer afsted og været med til at gøre det nye asylcenter på Langeland klar.
Og nu er hjælpen blevet endnu mere teknologisk. Hundredevis af IT-nørder i hele landet er nemlig begyndt at 3D-printe dele til årepresser, som bliver sendt direkte til frontlinjen.
- De er ved at løbe tør for sundhedsfaglige forsyninger, og det er meget simple ting, de mangler. Det er ikke tæpper og bamser, der har brug for ved frontlinjen, hvor folk bliver bombet, de har brug for årepres, siger Mikkel Præst, der er traumelæge på OUH og frivillig læge for organisationen Ukraine-Denmark Humanitarians, der leverer nødhjælp til Ukraine.
Hvad er årepresser?
En årepresse, som også kaldes tourniquet, er et middel til midlertidig sammentrykning af en pulsåre for f.eks. at standse en blødning og kan bruges ved operation.
Som regel anvendes en oppustelig manchet ligesom den, der anvendes ved måling af blodtryk. For at opnå blodtomhed oppustes manchetten til et tryk på cirka 200 mm Hg. Som førstehjælp ved pulsåreblødning kan der inden sygehusbehandling i op til en halv time anvendes sammentrykning med forhåndenværende midler, f.eks. et gummibånd eller en snor, der strammes ved snoning med en pind.
Startede under corona
Da coronapandemien for alvor brød ud for to år siden, gik der ikke længe, før værnemidlerne slap op. Dengang satte Mikkel Præst og en anden læge sig ned med virksomheden AM Hub, der beskæftiger sig med 3D-print, for at finde ud af, hvordan man kunne hjælpe. Løsningen blev 3D-printede visirholdere.
Og tankegangen kunne nemt genbruges med en ny krise for døren.
- Jeg talte med min kammerat og kollega Michael, der er med i den nystartede nødhjælpsorganistion. Og han fortalte, at der er brug for årepres til hurtigt at kunne standse blødninger og hurtigt behandling, siger han og tilføjer:
- For det er som under corona, hvor markedet slugte alt. Ukraine har ikke de største ressourcer, så de har ikke haft mulighed for at købe alt ind.
“Det er utrolig flot, og jeg er meget taknemmelig over de muligheder, vi har. Det er muligheder, vi ikke havde under Første eller Anden Verdenskrig”
Og kollegaen Michael kan rapportere direkte fra Kyiv.
- Der har været tunge bombardementer i det nordlige Ukraine i nat, og der går meldinger om, at hospitalerne i Kyiv er hårdt presset. Så det vil have en enorm effekt med årepressene, siger han til Mikkel Præst på en Facetime-forbindelse.
5.000 til 10.000 klar
På mandag bliver den første store sending årepresse sendt afsted mod frontlinjen. Allesammen produceret af frivillige kræfter, der har 3D-printere i hjemmet og som er en del af organisationen Makershelp.com. Et sted mellem 800 og 1.000 maskiner er pt i gang med at printe i danske hjem.
- Det er utrolig flot, og jeg er meget taknemmelig over de muligheder, vi har. Det er muligheder, vi ikke havde under Første eller Anden Verdenskrig, siger Mikkel Præst.
Systuer står klar i Ukraine til at sætte årepressene sammen, til når mellem 5.000 og 10.000 årepresse rammer Kyiv mandag.
Hvem er Makers Help?
Makers Help er en samling af folk, der ønsker at hjælpe humanitært, hvor der opstår en mangel på medicinsk udstyr, værnemidler eller andet, der kan fabrikeres af enkeltpersoner og virksomheder, der ønsker at medvirke til at gøre en reel forskel i en krisesituation.
Lige nu er de i gang med at 3D-printe medicinsk udstyr i form af dele til årepresse, der kan sendes til Ukraine og har i alt 2.300 medlemmer i hele Danmark.
Arbejdet koordineres sammen med foreningen Bevar Ukraine.
Flere fynboer hjælper til med at printe delene til nødhjælpen.
Den fynske traumelæge er rigtig glad for de mange 3D-printede dele, han og organisationen har modtaget og nu er klar til at sende afsted.
- Vi ved ikke, hvornår vi ikke kan operere mere, så jo mere, vi kan få ind, des bedre er det, siger Mikkel Præst.
- Lige præcis den type arrangement kan kun blive en succes. Enten finder vi ikke så meget, og så er det en succes, at havnebassinet er rent og pænt. Ellers finder vi en masse, og så er det en succes, at vi får det op, siger Tobias Theil Madsen, der er souschef i Diving2000.
Chokeret hver gang
Det er ikke hvad som helst, de mange dykkere på skift smider op på land søndag formiddag.
- Man bliver lige chokeret hver gang. Af alt det affald, der ligger i havet, der havner 70 procent på bunden. Så når man går en tur og ser, hvad der ligger, skal man altså lige gange det op, siger Jamilla Lilja, der der formand for organisationen Os Om Havet.
“Jeg håber, at nogen får sig lidt af en øjenåbner, for affaldet er stadig tilstede”
Blandt fangsten er gamle, rustne cykler, flasker, glas, indkøbsvogne og endda en vaskemaskine.
En øjenåbner
På 3,5 timer gav alle mand hele armen med at få bugt med de ting, der gemte sig under overfladen. I alt dukkede 1.091 kilo affald op.
- Vi går meget op i som dykkere, at hvis vi vil færdes i havet, skal vi passe på det, siger Camilla Fejerskov Frandsen, der var med til at dykke efter affald på bunden.
Priserne stiger: Flæskestegen og frikadellerne bliver det næste
Fødevarepriserne eksploderer, men svinekød er stadig billigt. Landbruget forventer dog, at flæskestegen og frikadellerne vil blive dyrere i løbet af det næste halve års tid.
Den strengt symmetriske hovedbygning fra 1858 med de kamtakkede gavle rejser sig stateligt i landskabet denne formiddag i marts, hvor solen netop er trængt igennem rimtågen.
Vi er på vej ud til Sludegaard på Østfyn tæt ved landsbyen Frørup. Herfra driver planteavler og svineproducent Finn Eskelund Andersen sit landbrug. 560 hektar med planteavl og en årlig produktion på 30.000 slagtesvin.
Gårdejeren tager venligt imod os på gårdspladsen, og ret hurtig falder vi i snak om eftervirkningerne fra pandemien, som har sat sit præg på gårdens driftsomkostninger i form af stigende priser på energi, kunstgødning og foder.
Som planteavler har Finn Eskelund Andersen dog ikke noget at klage over. Prisen på korn er steget 40 procent siden sidste år.
- Det koster mig op til 1000 til 1200 kroner ekstra pr hektar at strø kunstgødning, men den del får jeg fint tilbage på den højere kornpris. Set med planteavlernes briller ser situationen ganske fornuftig ud.
Til gengæld ser det noget mere sløjt ud for svineproduktionen.
- De stærkt stigende omkostninger til foder og energi afspejler slet ikke prisen på svin. Hvis ikke der snart sker noget ender det helt galt.
I følge Finn Eskelund Andersen er problemet, at produkter som flæskesteg, svinefars og svinekoteletter stadig er billigt. Alt for billigt i forhold til produktionsomkostningerne.
- Foderet er dyrt, og hvis man skal købe korn til dagspris, binder man som svineproducent omkring 200 til 300 kroner i halen på hver gris, der ryger til slagteriet, siger han.
Højere svinepris i vente
Finn Eskelund Andersen og andre danske svineavlere kan dog inden længe se frem til højere priser på svinekød. I hvert fald hvis man spørger markedsanalytiker Palle Jakobsen fra Agrocom.dk.
- Vi har allerede set prisstigninger på de varer, hvor der er den korteste vej ud til butikkerne. Det gælder korn og brød. Her kan vi (forbrugerne, red.) se frem til en prisstigning på 25 procent oven i den stigning, vi allerede har haft det seneste halvandet års tid.
- I næste omgang bliver det kød og mælk, men jeg er overbevist om, at vi kommer til at se prisstigninger på fødevarer over en bred kam. Den største stigning kommer vi til at se på kødet, hvor vi ligefrem kan se frem til en fordobling af priserne senere på året. Så hvis du har en stor fryser, skal du nok se at få den fyldt op, siger Palle Jakobsen.
Formanden for den fynske landboforening Centrovice, Torben Povlsen, forventer også stigende priser på fødevarer. I følge ham er det et spørgsmål om tid, inden de første prisstigninger slår igennem på svinekød.
- De fynske landbrug består af forskellige bedrifter. Kvægavlere, planteavlere og svineproducenter. I øjeblikket er det griseavlen, som er hårdest ramt med de høje priser på korn og energiudgifter til ventilation af staldene og så videre. Men vi må se, hvordan det udarter sig i løbet af et halvt års tid. Prisen er allerede steget voldsomt i Tyskland og andre steder i Europa de seneste to uger, siger Torben Povlsen.
Krigen er benzin til bålet
Verden var allerede trådt ind i en fødevarekrise, da Rusland startede krigen i Ukraine for et par uger siden. Invasionen har siden sat yderligere skub i udviklingen og virker nu nærmest som benzin på det bål, der startede prisstigningerne i forlængelse af pandemien.
Rusland og Ukraine står nemlig for en tredjedel af den globale verdenshandel med hvede. Nu har krigen sat handelen i stå, og der afskibes ikke længere korn i havnebyerne ved Sortehavet.
“For en fynsk familie betyder det sådan set bare, at de skal af med lidt flere penge, når de køber ind.”
Hvede og andre korn er et basisprodukt, som indgår i mange fødevarer som for eksempel brød, mel, gryn og pasta. Og så er det et vigtig foder til køerne og grisene, som giver os kød, mælk og ost.
- I vores del af verden er der fødevarer nok. Så for en fynsk familie betyder det sådan set bare, at de skal af med lidt flere penge, når de køber ind. Familien skal måske indstille sig på en lidt billigere skiferie eller vente et halvt år med at udskifte Iphonen, fordi fødevarer og brændstof bliver dyrere, siger Palle Jakobsen.
- Men for den fattige del af verden er det her virkelig alvorligt. De mennesker, som er dybt afhængig af billig hvede fra Sortehavet står med et kæmpeproblem. De kan ikke bare byde mere for hveden, for det har de simpelt hen ikke råd til. Så fødevarekrisen vil brede sig og betyde mere uro andre steder i verden, hvor vi vil se mennesker, der demonstrerer over de stigende fødevarepriser, lyder vurderingen fra markedsanalytikeren.
Højeste inflation i 30 år
Forbrugerprisindekset, som blev offentlig gjort tidligere på ugen, viser at de samlede prisstigninger for alvor begynder at slå igennem. Inflationen er nu den højeste i 30 år.
I februar steg det samlede forbrugerprisindeks med 4,8 procent i forhold til februar 2021, og det sender nu en ekstra årlig regning på mindst 20.000 kroner ud til en typisk børnefamilie.
Det er især prisstigninger på el, fødevarer, brændstof og gas, der driver den voldsomme udvikling.
For så vidt angår stigningen på fødevarerne maner Torben Povlsen fra Centrovice dog til besindighed - i hvert fald hvis man bor i Danmark.
- Vi har fødevarer nok. Rundt omkring i verden vil der være tomme hylder. Og vi kan komme til at opleve folkevandringer og hungersnød og andre ubehagelige ting på grund af stigende udgifter til fødevarer. Herhjemme skal vi bare være glade for, at der er mad nok på hylderne, selv om det bliver dyrere, siger formanden for landboforeningen.
Så meget er maden steget i februar 2022:
Brød: 7,3 %
Mel og gryn: 5,4 %
Morgenmadsprodukter: 5,5 %
Okse- og kalvekød: 10,2 %
Fjerkræ: 3,4 %
Svinekød: 0,2 %
Smør: 16,3 %
Mælk: 14,3 %
Yoghurt: 14,0 %
Ost: 12,4 %
KILDE: Danmarks Statistik
Flere gange om året bliver der afholdt arrangementer som den søndag.
- Jeg håber, at nogen får sig lidt af en øjenåbner, for affaldet er stadig tilstede. Det ligger stadig på bunden og forurener det miljø, vi har i vandet, siger Tobias Theil Madsen.
Plastik i havet
I de senere år har Danmarks Naturfredningsforening registreret plast i maven på:
- 95 procent af undersøgte havfugle (mallemukker).
- 20-30 procent af de undersøgte fiskemaver indeholder plast
- 4 ud af 5 blåmuslinger indeholder plast.
80 procent af plastaffald i havet på verdensplan kommer fra aktiviteter på land: Åbne lossepladser, industri, udledninger fra stormflodsafløb, ubehandlet spildevand og turisme, der efterlader affald på strande og kyster.
20 procent af plastaffaldet i havet kommer fra aktiviteter på havet: Containertransport, færger og krydstogtsskibe, offshore industri (olie- og gasplatforme), illegal dumping på havet, efterladt fiskeriudstyr som net og liner.
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her