Det handler om et forsøg med levende kopier af menneskehjerner. Det lyder som fiktion, men det er virkelighed.
- Vi kan dyrke minihjerner fra den enkelte patient ved at bruge patientens stamceller, siger Tanja Sheldrick-Michel, der er professor og forsker i Psykiatrien i Region Syddanmark og på Syddansk Universitet.
Hun arbejder på at finde en helt ny vej til at hjælpe mennesker med psykisk sygdom.
Sammen med sit forskerteam ønsker hun at finde årsagen til psykisk sygdom ved hjælp af minihjerner fra en stamcellelinje fra den enkelte patient - og dermed sikre en præcis behandling, der kan helbrede patienten.
- Kort fortalt vil vi gerne hjælpe patienterne med at finde den rigtige behandling på grundlag af patienternes biologi - og ikke kun deres symptomer, siger hun.
Levende kopier af patientens hjerne
Den nye metode går ud på at undersøge små stamcelledyrkede levende kopier af psykiatriske patienters hjerner og stille en sikker og korrekt diagnose ud fra det.
Det vil kunne forhindre fejldiagnoser, mener Tanja Sheldrick-Michel - og samtidig vil det ifølge forskeren kunne mindske de lange forsøgsperioder med forskellig medicin, som patienter med psykisk sygdom ofte udsættes for.
- Mange patienter får behandling og får det bedre, men så bliver de syge igen. Vi har svært ved at finde den rigtige behandling, der hjælper lige netop den patient, vi som klinikere sidder foran. Det er den udfordring, vi har i psykiatrien, siger hun.
Tanja Sheldrick-Michel mener, at hun med den nye teknik, hvor minihjerner bruges som forsøgsmodel for psykisk sygdom, kan afdække de biologiske processer, der ligger bag sygdommen hos patienten.
- Den metode kunne virkelig have hjulpet mig, siger 34-årige Bettina Gejbøl fra Odense.
Hun har som psykiatrisk patient oplevet at få en fejldiagnose og blive fejlbehandlet.
- For 14 år siden fik jeg diagnosen borderline. En sygdom, som det så senere har vist sig, at jeg ikke har. Det var en fejldiagnose, og det resulterede i forkert behandling, der kun gjorde mig værre, siger Bettina Gejbøl.
Hun ville ønske, at forskernes viden om stamcelleteknik og minihjerner havde været der, da hun blev syg for første gang.
Det kunne have hjulpet mig så meget. Og det kunne have gavnet hele systemet.
- Er du gal, hvor kunne jeg være sluppet for meget medicin. Det kunne have hjulpet mig så meget. Jeg kunne have været en bedre mor og en bedre kæreste. Og det kunne jo have gavnet hele systemet, siger Bettina Gejbøl.
I dag døjer Bettina Gejbøl med ADHD, angst og stress, men ifølge hende selv er hun i god behandling og har det godt. Hun ærgrer sig dog over, at hun først skulle igennem mange år med fejldiagnose og fejlbehandling.
- Hver gang, jeg har været forbi en fagperson, så har de sagt: Jeg tror, du fejler det her, jeg tror, du fejler det her. Nu ved jeg, at de ikke har været klogere, siger hun.
Professor Tanja Sheldrick-Michel mener, at den nye metode med minihjerner kan føre til præcise diagnoser.
- Psykiatrien har i mange år forsøgt at finde årsagen til psykisk sygdom. Og vi har ikke fundet de årsager. Men metoden her kan virkelig revolutionere psykiatrien. Og den kan være med til at afstigmatisere psykisk sygdom, siger hun.
Psykisk sygdom er biologisk og ikke på nogen måde patientens egen skyld.
- Jeg har set mange patienter, der har stor skyldfølelse over for deres familie. Jeg har også set pårørende, som har skyldfølelse, fordi de tænker, at det er deres skyld. Og det er det ikke, for det er noget biologi, der ligger bag psykisk sygdom, siger Tanja Sheldrick-Michel.
- Perspektivet er, at man her har en virkelig god mulighed for at lave det, man kalder for precision medicine, altså en meget individualiseret behandling. Teknikken åbner vejen for, at vi kan afprøve medicin, der hjælper lige præcis den patient, der sidder foran os. Det er det, vi gerne vil, siger hun.
