Efter 64 dages nedlukning – Zoo sætter ny dato på åbning
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Odense Zoo turde ikke bestille mad og kalde personale ind, inden genåbningen var sikker. Derfor kræver det nogle dages forberedelse.
Zoologiske haver er blandt de institutioner, der sent onsdag aften fik lov til at blive en del af den yderligere genåbning af fase 2.
Det betyder dermed også, at Odense Zoo må åbne med det sammen, og det glæder direktør Bjarne Klausen.
- Det er selvfølgelig enormt rart, og vi er meget spændte. Det er vigtigt, at vi kommer i gang så hurtigt som overhovedet muligt, fordi om vinteren lever vi af det, vi har tjent om sommeren, siger han.
Seruminstitut: Zoo og højskoler kan åbne uden at belaste sygehusene
Danmark kan gå til fase 3 af genåbningen, hvis befolkningen fortsat holder afstand, viser SSI-rapport. Det kan betyde, at Odense Zoo og fynske museer snart får lov at åbne.
Hvis den danske befolkning bliver ved med at holde afstand og har god hygiejne, vil det være muligt at genåbne flere dele af samfundet fra starten af juni, uden at det fører til et voldsomt pres på landets sygehuse.
Det vurderer Statens Serum Institut (SSI) i en rapport, som Folketingets partiledere har fået tilsendt onsdag formiddag forud for forhandlingerne om en yderligere genåbning af Danmark.
Der er regnet på en fase 3 af genåbningen, hvor man åbner museer, teatre, biografer, zoo, højskoler, dele af den offentlige sektor, offentlig forskning, voksenuddannelser - herunder AMU-kurser - og indendørs idræt.
Tredje fase af genåbningen:
- Forbuddet mod forsamlinger hæves til 30-50, herunder udmelding om anbefalinger til
- bryllupsfester, konfirmationsfester mv.*
- Åbning af kulturaktiviteter, fx museer, teatre, kunsthaller, biografer og akvarier, udendørs
- forlystelsesparker*, øvrige zoologiske haver, botaniske anlæg mv. samt sommeraktiviteter
- for børn og unge
- Åbning af dele af den offentlige sektor, der er særligt udsat for ”sagspukler”
- Åbning af offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse
- Åbning af voksenuddannelse målrettet ledige (fx arbejdsmarkedsuddannelser) og
- sprogcentre
- Åbning af højskoler mv.
- Åbning af indendørs idræts- og foreningsliv (fx aftenskoler)
Beregninger baseret på smitte i hovedstaden
I det scenarie vil antallet af indlagte været stagnerende de næste par måneder, viser SSI's beregninger.
Frem mod 1. oktober vil antallet af indlæggelser ligge på under 100 i Region Hovedstaden og 50 i Region Sjælland. Tallene er i øjeblikket henholdsvis 83 og 26.
SSI har kun regnet på belastningen på sygehusene i de to regioner, der har flest smittetilfælde i Danmark.
Det skyldes, at der er lav smittespredning i de tre øvrige regioner, og det har derfor været for usikkert at regne på.
Partierne i Folketinget blev tidligere i maj enige om, at det nuværende forsamlingsforbud på maksimalt 10 personer skulle hæves til 30-50 personer i juni.
Liv i Fyn
På Fyn betyder forhandlinger mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og partierne, at der igen kan komme gang i både kultur og foreningslivet.
Odense Zoo vil igen kunne modtage gæster i parken, Naturama i Svendborg vil igen kunne byde folk indenfor, Odense Teater vil have publikum i salen og Langelandsfortet kan vises frem.
Også H.C. Andersens hus vil være en del af den tidligere genåbning, men det bliver formegentlig en sommer uden de tusindvis af kinesiske og andre udenlandske turister, der plejer at strømme til eventyrforfatterens hjem.
En evntuel grænseåbning kan nemlig medføre, at smittede personer vil rejse ind i landet og derved kunne starte nye smittekæder, der kan få betydning for smittetrykket i Danmark. Det kan også betyde, at der vil være flere mennesker i ferieområder, som kan sprede smitten.
Fynboerne må derfor selv står for at besøge de mange ting, der måske igen kan åbne fra 1. juni.
Stor usikkerhed
Men det har ikke været muligt at regne på konsekvenserne af det, da modellerne ifølge SSI ikke er bygget til at estimere effekten af forsamlinger.
SSI understreger, at der er stor usikkerhed ved modellerne, og at der er mange forhold, som er svære at tage højde for.
Derfor er det ikke fuldt ud muligt at sige, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at åbne flere dele af samfundet.
- Det er på den baggrund ekspertgruppens vurdering, at modellerne på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud kan belyse det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt eller hvornår det er sundhedsfagligt forsvarligt at åbne mere op - herunder betydningen for smittespredning og kapacitetsbelastning på sygehuse i Danmark, skriver SSI.
Udvidet tredje fase og fjerde fase:
Mulig udvidet tredje fase af genåbningen:
- Fuld åbning af DR og TV2
- Øget fysisk tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser
Fjerde fase af genåbningen:
- Åbning af alle øvrige uddannelser
- Åbning af yderligere dele af indendørs sports- og fritidsfaciliteter, fx fitnesscentre, badelande, legelande og svømmehaller
- Åbningen af diskoteker, spillesteder og natteliv
- Forbuddet mod arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor der er flere end 500 personer til stede, fastholdes
Afstand fortsat vigtigst
Ud fra beregningerne fra SSI vil det dog sandsynligvis føre til en stor stigning i antallet af indlæggelser, hvis befolkningen slækker på at holde afstand og god hygiejne.
Hvis kun halvdelen holder afstand og spritter hænder, vil det kunne føre til en stigning i indlæggelser til op mod 850 i Region Hovedstaden og 500 i Region Sjælland.
Overholder alle både afstand og sørger for god hygiejne, har SSI opstillet fire scenarier. Det er dem, partierne onsdag skal forhandle:
Et, hvor man ikke fremrykker noget
Et, hvor man fremrykker fase 3 til 1. juni
Et, hvor man fremrykker fase 3 til 1. juni og en øget tilstedeværelse på offentlige arbejdspladser
Et, hvor fase 4 også er med
Men selvom den zoologiske have længe har trippet for at slå dørene op for gæster, så må de dyreglade fynboer væbne sig med lidt tålmodighed. Den nye åbningsdato er sat til den 27. maj, fordi der lige er nogle ting, der skal ordnes først, fortæller direktøren.
Turde ikke tro på det
Odense Zoo har ikke helt turde tro på, at den nu endelig blev en del af genåbningens fase 2.
Derfor har haven været lidt tilbageholden med at bestille mad og hente hjemsendte medarbejdere ind. Og det betyder, at det hele først er på plads på onsdag, den 27. maj.
- Vi vil gerne tilbyde det hele. Nu har vi ventet så længe, så venter vi lige de tre-fire dage. Så får vi også vasket skiltene og fejet gangene en ekstra gang, inden der kommer gæster, siger Bjarne Klausen.
Ny huntiger skal vænne sig til gæster
I de 64 dage, der er gået siden den zoologiske have lukkede ned, er det kun personalet, der har bevæget sig rundt på gangene mellem dyrene.
- Nogle af dyrene skal lige vænne sig til, at der kommer mange gæster igen, mens andre er ret ligeglade. De ved, hvilken del af deres anlæg de har for sig selv, siger zoo-direktøren.
Fase 2 udvides: Her må de åbne, og her må de vente
Alle partier er enige om en aftale om en udvidelse af genåbningens fase 2. Nogle områder må åbne straks.
Sent onsdag aften er alle Folketingets partier blevet enige om en udvidelse af genåbningens anden fase.
Her må de åbne
- Kulturliv
- Museer, teatre, kunsthaller, biografer (straks)
- Zoologiske haver, akvarier og botaniske haver (straks)
- Udendørs forlystelsesparker
- Sommeraktiviteter for børn og unge
- DR og TV 2 kan åbne helt
- Uddannelser, forskning og aftenskoler
- Voksenuddannelser og sprogcentre
- Videregående uddannelser kan afvikle fysisk undervisning og eksamener, hvor det kræves
- Offentlige forskningsaktiviteter, der kræver tilstedeværelse.
- Højskoler
- Ungdomsuddannelser - herunder gymnasier, HF og EUD
- Aftenskoler, musik- og kulturskoler
- Spejdere
- Fysisk tilstedeværelse genoptages i den offentlige sektor - undtagen i Region Hovedstaden og Region Sjælland
- Besøg på plejehjem, hospice, bosteder, kriminalforsorgens institutioner og lignende kan afvikles, hvis det er sundhedsmæssigt forsvarligt
- Den danske grænsekontrol lempes. Listen med "anerkendelsværdige formål" udvides, hvilket betyder, at sommerhusejere fra Tyskland og de nordiske lande må besøge Danmark fra 25. maj. Det samme gælder kærester, forlovede, bedsteforældre med videre.
Her må de endnu ikke åbne
- Natklubber, diskoteker og spillesteder
- Fitnesscentre og indendørs idræts- og foreningsliv
- Badelande og legelande
- Videregående uddannelser, som ikke allerede er åbnet - hjemmeundervisning fortsætter indtil fase 4
Flertal ville have åbnet
Forhandlingerne har pågået siden onsdag klokken 12.30, og statsministeren indkaldte til dem på baggrund af en rapport fra Statens Serum Institut, der viste, at antallet af indlagte 1. juli vil ligge relativt lavt - trods genåbningnen i fase 2. Derfor var der plads til at udvide, lød det fra statsministeren.
Men det kræver, at vi opretholder de gode vaner. For netop god hygiejne og afstand er altafgørende for, at smitten ikke stiger voldsomt frem mod sommeren, understreger instituttet onsdag.
Et flertal uden om regeringen krævede forud for forhandlingerne at få åbnet næsten hele samfundet, hævet forsamlingsforbuddet og lempet grænsekontrollen.
Men statsminister Mette Frederiksen (S) advarede om, at en for stor åbning kan gøre, at ”virussen kommer ud af kontrol”.
Statens Serum Institut har understreget, at deres beregninger er usikre og at konsekvenserne forud for en yderligere genåbning er usikre, men at ændret adfærd kan føre til en "væsentlig genopblomstring af smitte".
Instituttet har samtidig advaret mod, at man åbner op for større forsamlinger.
Men der vil alligevel blive taget ekstra hensyn til den nye huntiger Rosie, der endnu ikke har oplevet en åben zoologisk have. Og så er der dem, der har glædet sig lige så meget som gæsterne:
- Nogle af aberne vil synes, det er fantastisk. De bruger nok mindst lige så meget tid på at kigge på os, som vi bruger på at kigge på dem.
Viceborgmester ville gerne have brugt gyldne håndtryk bedre
kopieret!
Mere en 10,5 millioner kroner har det kostet Nyborg Kommune at afskedige fem chefer de seneste tre år.
Det er penge, de er overenskomstforpligtet til at betale, når de vælger at splitte med en chef. Alligevel ville viceborgmester Michael Gertsen (C) gerne have brugt pengene anderledes.
Slotsfejring - nu kan Nyborgs butikker juble
kopieret!
Nyborgs 472 millioner kroner dyre slotsprojekt kan betyde kronede dage for Nyborgs handelsliv og turisme.
Det spår det socialdemokratiske folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen efter vedtagelsen i Folketinget.
- Jeg var selv på juleindkøb Nyborg i dag, og jeg mærkede helt klart, at butiksindehaverne glæder sig til, at projektet bliver færdigt, siger Thomas Skriver Jensen.
Han forstår godt, at Enhedslisten har været frustreret over forløbet og nødvendigheden af en anlægslov for at få projektet vedtaget.
- Men jeg er også stolt over det sammenhold, der har været blandt de fynske folketingsmedlemmer for at få slottet åbnet, så historien kan formidles, siger Thomas Skriver Jensen.
Mai Mercado (K), er også begejstret.
- Alt godt kommer tilsyneladende til den, der venter, og vi har i den grad ventet på, at slotsprojektet kom på skinner. Projektet har været behandlet af adskillige kulturministre, siger Mai Mercado.
Hun satte navnet på det beslutningsforslag, som Venstres Erling Bonnesen stod bag om en ny anlægslov.
For Venstres folketingsmedlem er glæden da også til at føle på.
- Jeg er glad for, at det endelig lykkedes. Det er et rigtig godt projekt, og jeg vil gerne takke alle, som har bakket op, siger Erling Bonnesen.
Nu kan fynsk slot til halv milliard bygges helt lovligt
kopieret!
Nu kan gravemaskinerne endelig rykke ind på Slotsholmen i Nyborg.
Et stort flertal i Folketinget har netop besluttet, at slotsprojektet til 472 millioner kroner kan gennemføres. 96 stemte for og 13 imod.
Det skete ved tredjebehandlingen af forslaget om en anlægslov for slotsprojektet.
Projektet har været igennem mange genvordigheder. Lige til det sidste var der bespænd.
Forslaget skulle have været til tredje- og sidste behandling i Folketinget tirsdag, men blev under dramatiske omstændigheder taget af dagsordenen.
Det skete efter, at foreningen Kultur og Arv i en henvendelse til Folketingets formand, Folketingets kulturudvalg og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) kaldte projektet for et muligt grundlovsbrud, fordi en vedtagelse af en anlægslov ifølge foreningen ville suspendere klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet og fratage borgerne muligheden for at efterprøve, om projektet overholder loven.
Jakob Engel-Schmidt kunne ikke nå at svare på henvendelsen inden tredjebehandlingen tirsdag, og bad derfor om udskydelse af behandlingen til i dag.
Det er især bygningen af en stor udstillingsbygning på slotsområdet, der har været stridspunktet.
Kulturministeren har været i samråd i den forbindelse, og det var også derfor et smalt flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet i første omgang forkastede projektet.
Derefter valgte et politisk flertal at ændre museumsloven og vedtage projektet ved en anlægslov.
Under tredjebehandlingen beklagede Enhedslistens Søren Søndergaard med støtte med Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, at projektet blev vedtaget med en anlægslov.
De to partier har hele tiden været modstandere af prpojektet.
Det betyder, at klagemulighederne kan begrænses.
De havde håbet, at man kunne bruge den nye museumslov.
Ballade i Folketinget - omstridt slot pillet af dagsordenen
Er det en overtrædelse af grundloven, hvis Folketinget vedtager slotsprojektet i Nyborg?
Det vil landets lovgivere ikke være i tvivl om.
I hvert fald blev anlægsloven, der skal bane vej for det næsten en halv milliard kroner dyre renoverings- og ombygningsprojekt, tirsdag taget af Folketingets dagsorden, inden det skulle tredjebehandles.
Det er en skrivelse sendt mandag fra foreningen Kultur & Arv til Folketingets formand og til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (V), der har fået kulturministeren til at udskyde 3. behandlingen til på torsdag.
Principiel karakter
Folketingets kulturudvalg havde bedt Jakob Engel-Schmidt svare på spørgsmålet, men det kunne han ikke nå.
I en henvendelse til Folketingets formand Søren Gade, skriver Jakob Engel-Schmidt, at henvendelsen vedrører blandet andet spørgsmål af “principiel karakter”.
- Kulturministeriet er ikke i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmålene inden for den angivne tidsramme og skal på den baggrund anmode om, at 3. behandlingen udskydes til 19. december, hedder det.
Begrundet risiko for grundlovsbrud
I brevet fra Kultur og Arv oplyses det, at “der er begrundet risiko for grundlovsbrud”, hvis Folketinget vedtager lovforslaget, der blandt andet indebærer en ny formidlingsbygning ved siden af Nyborg Slot.
- En anlægslov anvendes typisk til at sikre gennemførelse af store infrastrukturprojekter, såsom motorveje og bro- og tunnelforbindelser. I den type projekter er samfundsnytten afgørende, når anden lovgivning tilsidesættes, og klageadgang afskæres. Anlægsloven for Nyborg Slot vedrører udelukkende et kuldsejlet, ulovligt statsligt byggeprojekt. Ved at vedtage en anlægslov, der blandt andet suspenderer klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, vil Folketinget fratage borgerne muligheden for at få efterprøvet, om projektet overholder relevant lovgivning. Det strider imod de gældende principper i et retssamfund, hedder det i brevet fra Kultur og Arv.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har for nylig været i samråd om projektet, der har mødt modstand fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og i et vist omfang også fra Radikale Venstre.
Opdateres…
Nytår på vej - sådan skåner du din firbenede ven mod fyrværkeri
kopieret!
Nytår nærmer sig og det betyder fyrværkeri om ørerne på dyr og mennesker. Det er særligt velkendt at mange hunde og andre dyr frygter de høje brag. Derfor kommer Dyreværnet med et par gode råd op til den kommende højtid. For har du ikke i forvejen trænet dit dyr til det, kan det blive en plagsom tid.
Ifølge en pressemeddelelse er det bedste at sætte ind med træning i rigtig god tid. Men hvis man er én af dem, som ikke har haft mulighed for det, så skal man ikke fortvivle.
Her er Dyreværnets 7 gode råd der kan hjælpe din hund og kat igennem nytåret
Lad ikke din hund eller kat være alene hjemme. Vær sammen med dit dyr, så du kan hjælpe og berolige.
Behold snoren på når du går tur med hunden, så den ikke kan sætte i spurt, hvis den bliver bange.
Er din kat vant til at komme udenfor, så hold katten indendørs, så længe der skydes fyrværkeri af.Gå en lang tur, mens det er lyst udenfor, og lav træningsøvelser. Lav hjernestimulerende inde aktiviteter inden som fx at lade hunden snuse sig frem til gemte godbidder i huset. Så har du hjulpet hunden til at bruge sin krop og hjerne godt, når de høje lyde går i gang.
Hvor i hjemmet kan dit dyr bedst slappe af? Et rum uden vinduer eller et med mørklægningsgardiner er godt, så dyret er skærmet for lysshowet nytårsaften. Hvis ikke det er muligt, kan du alternativt lave en ’hule’ til dem, som de kan putte og gemme sig væk i. Uanset om det er toilettet eller et soveværelse der er bedst, så gør det hyggeligt og trygt med tæpper og hold dig i nærheden eller sid med det, så dyret føler sig trygt.
Tænd for musikken, så der er et baggrundslydtæppe, der hjælper med at kamuflere bragene
Fyld en Kong (tyggelegetøj) med dåsemad og frys den ned. Giv den til hunden, inden fyrværkeriet begynder, så hunden fokuserer på den gode snack fremfor uroen. Der findes tilsvarende legetøj til katte, hvor katten aktiveres ved at få legetøjet til at bevæge sig, så godbidderne falder ud.
Endelig kan du også rådføre dig hos dyrlægen og få en snak, om hvorvidt angstdæmpende eller beroligende medicin er en løsning, hvis nervøsiteten er særlig stor hos din hund eller kat.
Dige-formand undrer sig - hvorfor er Sydfyn ikke på listen?
kopieret!
En ny kortlægning fra Kystdirektoratet viser, at over halvdelen af landets kommuner er i risiko for oversvømmelse fra vandløb, søer og hav.
Men det er ifølge landsformand for landsforeningen for Digelag i Danmark Bent Alminde ikke nok.
- Sidste år var der en stor storm i oktober, der ramte en hel del områder i det Sydfynske og østvendte kyster på Sjælland. De er ikke på listen, og det synes vi er underligt, siger han til TV 2.
Med udpegelsen følger nemlig opmærksomhed, og muligvis en prioritering, når der søges om midler i den såkaldte kystpulje, pointerer Bent Alminde.
På Fyn er Odense Fjord og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser oftere.
Topboss forlader skuden på udskældt supersygehus
kopieret!
Totalentreprenøren OHPT, der står for byggeriet af Nyt OUH i Odense, skal have ny leder. I hvert fald har Aroldo Tegon efter syv år i spidsen valgt at sige farvel.
Det fremgår af et opslag på hans Linkedin-profil. Det fremgår ikke af opslaget, om han er blevet fyret, eller om han selv har sagt op.
Nyheden kommer mindre end en måned efter, at det stod klart, at Nyt OUH bliver 735 millioner dyrere end først antaget efter en forhandlingsaftale med den italienske totalentreprenør Odense Hospital Project Team (OHPT). Og at patienter først kan rykke ind i slutningen af 2027.
Tarveligt indbrud kort før jul - flere gaver stjålet fra pakkeshop
kopieret!
Julestressen er formentlig ikke blevet mindre for en lang række borgere, der har fået deres pakker leveret til Flügger Farver på Enebærvej i Odense.
Fem minutter over 21 onsdag aften gik alarmen i butikken, og da butikkens chef ankom ti minutter senere stod det klart, at ubudne gæster havde været på besøg.
På butikkens Facebookside fremgår det, at der har været indbrud, og at tyvene er sluppet af med flere pakker.
Malermester Bjørn Andersen, der er indehaver af butikken, fortæller til TV 2 Fyn, at tyvene er kommet ind via kælderen, men at det ser ud til, at de er blevet forstyrret midt i deres ugerning.
Stjal op mod 50 pakker
For tyvene var heldigvis ikke sluppet afsted med alle pakker og måtte blandt andet efterlade to sække fyldt med pakker.
- Men der er forsvundet et sted mellem 45 og 50 pakker, fortæller Bjørn Andersen.
Torsdag har der indtil videre været en person, som personalet i butikken måtte overlevere den kedelige nyhed, at kundens pakke var blevet stjålet.
Kunden tog det heldigvis pænt, fortæller Bjørn Andersen.
Butikken har på sin Facebookside også beklaget de gener, som indbruddet medfører og understreger, at de arbejder på højtryk for at få et overblik over situationen.
Det indebærer blandt andet et besøg af GLS, som scanner de tilbageværende pakker for at finde ud af, hvilke pakker der er stjålet. Herefter vil de berørte kunder blive kontaktet, fortæller Bjørn Andersen.
Har man bestilt pakke til levering i butikken, så er det stadig her, man skal afhente den, når den er leveret, og Bjørn Andersen siger - uden at afsløre for meget - at han har gjort ekstra for at gardere butikken mod et nyt indbrud.
Fynboer ramt af inflation - bortset fra her
kopieret!
I 2023 svandt købekraften ind for den typiske borger i størstedelen af landets kommuner, viser analyse på baggrund af nye indkomstdata. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Kun i 19 kommuner oplevede medianborgeren en fremgang i sin indkomst. Bortset fra Odense Kommune og Bornholm Regionskommune ligger alle kommunerne med positiv udvikling i hovedstadsområdet.
Opgørelsen er korrigeret for inflation, så indkomsttallene i analysen er den reale udvikling i indkomsterne – altså hvor langt indkomsten rækker sammenlignet med året forinden.
Kommune | Vækst |
---|---|
Assens | -0,8 pct. |
Faaborg-Midtfyn | -1,5 pct. |
Kerteminde | -0,8 pct. |
Langeland | -0,8 pct. |
Middelfart | -1,1 pct. |
Nordfyns | -1,6 pct. |
Nyborg | -0,4 pct. |
Odense | 1,1 pct. |
Assens | -1,5 pct. |
Ærø | -1,6 pct. |
Tungt regnvejr giver problemer - politi kommer med opfordring
kopieret!
Himlen har åbnet sig torsdag morgen, og der forventes at falde op mod 11 millimeter regn på Fyn.
TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over vejrets udvikling.
Vejret 19. december
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bekymrede børn får hjælp: - De er ekstra på vagt i julen
kopieret!
I julen bliver der skålet en del i procenter. En klingende lyd som, gør børn i familier med alkoholproblemer særligt bekymrede, fortæller Helle Theede, leder af Barnets Blå Hus i Svendborg.
- Julen er forbundet med et ekstra forbrug af alkohol, og det betyder, at børnene er på vagt.
Barnets Blå Hus er et tilbud for børn med forældre, der har et misbrug. Nogle af børnene bliver henvist, og andre kommer af sig selv. Tilbuddet fra Blå Kors indebærer terapi som behandling for mistrivsel, men stedet tilbyder også børnene oplevelser og pakker til jul.
Barnets Blå Hus findes syv steder i landet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her