Efter afdækning af forbindelse til TV2’s muldvarp: Formand for HCA-pris træder tilbage
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Formanden for H.C. Andersen Priskomité, tidligere advokat Jan Moosmand, trådte onsdag aften med øjeblikkelig virkning ud af komitéen. Hans afgang kommer efter, at TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende kunne fortælle, at advokaten har drevet forretning sammen med TV2's muldvarp Amira Smajic.
En af de bærende drivkræfter bag H.C. Andersen Priskomité valgte onsdag aften at træde tilbage som formand og helt forlade priskomitéen.
- Det er med beklagelse, forståelse og anerkendelse, at vi har taget imod Jan Moosmands tilbagetræden fra H.C. Andersen-komitéen, lyder den kortfattede kommentar fra Karsten Eskildsen, der er medlem af bestyrelsen.
Af en meddelelse på H.C. Andersen Priskomités hjemmeside fremgår det, at formandens udtræden af komitéen hænger direkte sammen TV 2 Fyns og Fyens Stiftstidendes afdækning af Jan Moosmands forbindelse til Amira Smajic i perioden fra slutningen af 2015 til 2019. I netop de år har Amira Smajic i TV2-dokumentaren ”Den sorte svane” fortalt, at hun var involveret i kriminelle aktiviteter med både rockere, bandemedlemmer, erhvervsledere og advokater, og at hun derigennem var medvirkende til økonomisk kriminalitet for et par milliarder kroner.
Formand for HCA-pris drev firma med TV 2’s muldvarp, mens hun svindlede for milliarder
Den tidligere fynske advokat Jan Moosmand, der er formand for H.C. Andersens Priskomité, har drevet advokatvirksomhed sammen med Amira Smajic. De to arbejdede sammen i nogle af de år, hvor Amira Smajic i TV2-dokumentaren ”Den sorte svane” har erkendt, at hun var dybt involveret i kriminalitet.
Med adresse på den prominente Palægade i det indre København drev den fynske advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand i flere år et firma sammen med Amira Smajic, der er blevet landskendt for at være muldvarp i TV2's dokumentarserie "Den sorte svane".
Det kan TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende i dag fortælle på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger fra Erhvervsstyrelsens cvr-register og en gennemgang af arkiverede oplysninger fra to hjemmesider, der i dag er nedlagt. Derudover blev Jan og Julie Moosmand også nævnt med navn, da Amira Smajic i januar forklarede og forsvarede sig, da hun var tiltalt i en stadig uafsluttet sag om millionbedrageri.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
I ”Den sorte svane” fortæller Amira Smajic, hvordan hun igennem 10 år har muliggjort økonomisk kriminalitet i blandt andet rocker- og bandemiljøet for et par milliarder kroner og hvordan det netop skete fra kontoret på Palægade og altså inden for den periode, hvor hun havde forbindelse til Jan og Julie Moosmand.
Af cvr-registret fremgår det, at Jan Moosmand i dag er aktiv i to virksomheder fra et lejemål i den almennyttige boligforening Folkebo. Han er samtidig formand for H.C. Andersens Priskomité, der uddeler ærespriser til mennesker fra hele verden. Komitéen, der er støttet økonomisk af både Kulturministeriet og Odense Kommune, har blandt andet uddelt ærespriser til dronningen, Ghita Nørby, Ib Spang Olsen, Johannes Møllehave og den serbiske kunstner Marina Abramovic for deres arbejde med H.C. Andersens forfatterskab.
Jan og Julie Moosmand forbindelse til Amira Smajic rejser en række spørgsmål om deres kendskab til de ting, som TV2’s muldvarp fortæller om i dokumentaren.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med Jan Moosmand, men han ønsker ikke at udtale sig om sit samarbejde med Amira Smajic.
- Jeg ønsker ikke at blive citeret for noget som helst, siger han.
Drivkraft bag prisuddeling
Hans Christian Andersens Priskomité, der kalder sig selv uafhængig og selvbestaltet, har også adresse hos Jan Moosmand i den almennyttige boligforening Folkebo.
Jan Moosmand har været med siden starten i 1996 og været en af de absolutte drivkræfter i komitéen, som han har været formand for siden 2023.
Komitéen skal ikke forveksles med Hans Christian Andersen Litteraturpris, der uddeler priser til forfattere, hvis værker kan forbindes med H.C. Andersen.
H.C. Andersen Priskomitéen uddeler ærespriser til personer fra hele verden, der repræsenterer et arbejde med H.C. Andersen. Udover Kulturministeriet og Odense Kommune har komitéen en lang række store virksomheder som sponsorer. Komitéen modtog i 2023 et tilskud fra Odense Kommune på 400.000 kroner og fik 50.000 kroner fra Kulturministeriet i 2020.
Julie Moosmand fortæller, at hun har læst nogle enkelte fag på Syddansk Universitet sammen med Amira Smajic. Hun understreger dog flere gange, at hun aldrig har arbejdet sammen med Amira Smajic, selvom en række oplysninger altså fortæller det modsatte:
- Jeg har ikke nogen forbindelse til Amira Smajic. Jeg har ikke kendskab til, hvad hun har udtalt i denne her dokumentar. Jeg er fuldstændig ligeglad med Amira Smajic. Fuldstændig. Jeg har ikke været ansat det samme sted som Amira Smajic.
I har ikke arbejdet samme sted?
- Nej, det har vi ikke. Og det skal du i hvert fald ikke skrive nogen steder, fordi det er en direkte løgn og så falder der brænde ned.
Erkender kriminel fortid
Amira Smajic er født i Bosnien og flygtede sammen med sin familie fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Som barn kom hun til Danmark med sin familie og voksede op i Odense.
Hun blev i 2011 uddannet som erhvervsjurist fra Syddansk Universitet og startede ikke lang tid derefter sin karriere hos den i dag dømte gældsrådgiver Johnny Hast Hansen, der drev forretning fra kælderen i et ganske almindeligt parcelhus på Goldschmidtsvænget i Odense.
I TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane” forklarer den i dag 36-årige Amira Smajic, at hun igennem et årti har arbejdet sammen med advokater, forretningsmænd, rockere og bandemedlemmer og har været med til at muliggøre massiv økonomisk kriminalitet.
- Jeg sidder med advokater og forskellige rigmænd, der krydser min vej, fordi der er nogle penge, der skal bytte hænder. Jeg forklarer dem, hvordan skattesystemet fungerer, opsætter momskarruseller, hvidvasker deres penge, finder på nye måder at få penge ud af statskassen på, siger hun til TV 2 i ”Den sorte svane”.
- På de fleste juridiske kontorer eller revisionskontorer ville de nok bede dig om at forlade stedet, hvis du sagde, at du skulle bruge en stråmand. Men hos os hjalp vi med at finde dem, fortalte hun videre.
Studiekammerat skabte kontakt
Amira Smajic nævner i udsendelserne og over for TV 2 ikke Jan eller Julie Moosmand ved navn.
Det gjorde hun dog, da hun 11. januar i år afgav forklaring i Retten i Odense i en sag, hvor hun selv er tiltalt for bedrageri, tyveri og dokumentfalsk.
Her forklarede hun, at det var en henvendelse fra Jan Moosmand til Johnny Hast Hansen, der indledte hendes samarbejde med Moosmand, da de overtog hans kundekartotek. Det fremgår af retsbogen, hvor Amira Smajic' forklaring er gengivet.
- Han (Jan Moosmand, red) henvendte sig til Johnny Hast, idet han gerne ville på pension, men hans datter Julie, som Smajic har læst sammen med, manglede et job. Jan Moosmand ville gerne lave et selskab, hvor Julie kunne få ansættelse, forklarede Amira Smajic i retten, hvor hun som tiltalt ikke har pligt til at tale sandt.
Generationsskifte med Amiras navn
I Erhvervsstyrelsens cvr-register kan man se, at Jan Moosmand i 2015 stiftede firmaet Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab med adresse på Palægade 3, hvor Amira Smajic og Julie Moosmand en lille måned efter indtrådte som direktører.
Ugeavisen Odense bragte i december 2015 en artikel under overskriften ”Julie Moosmand har overtaget sin fars advokatfirma”, hvor Julie Moosmand selv fortæller, at Jan Moosmand vil fortsætte som advokat i firmaet og at Amira Smajic også skal have en rolle i firmaet.
Reelt var der dog tale om et helt nystiftet firma, der altså bar Amira Smajic’ navn, mens Moosmand-navnet fremgik som et såkaldt binavn.
Forbundet i mere end tre år
Ifølge cvr-registret fratrådte Amira Smajic som direktør i slutningen af 2016, mens Julie Moosmand fortsatte på sin direktørpost indtil november 2017.
På det tidspunkt havde firmaet formelt set ændret navn til Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab, men ifølge advokatfirmaets tidligere hjemmesider var både Julie Moosmand og Amira Smajic fortsat en del af et trekløver sammen med Jan Moosmand.
Forbindelsen mellem dem blev således først brudt i 2019, hvor Amira Smajic’ navn blev fjernet fra listen af ansatte på hjemmesiden www.adv-moosmand.dk og Jan og Julie Moosmands navne blev fjernet fra hjemmesiden www.smajic.dk.
Hvis man tager udgangspunkt i de oplysninger, har Jan og Julie Moosmand altså drevet et firma med Amira Smajic i mere end tre år fra slutningen af 2015 og frem til en gang i 2019, hvor Jan Moosmand endte med at melde Amira Smajic til politiet i en del af sagen mod TV 2’s muldvarp, hvor hun er tiltalt for bedrageri for 200.000 kroner.
Mens hun blandt andet har erkendt sig skyldig i bedrageri for 1,2 millioner kroner mod en bosnisk forening, har hun nægtet sig skyldig i den del, som Jan Moosmand meldte hende til politiet for.
Sagen mod Amira Smajic er endnu ikke afsluttet og forventes at blive genoptaget til efteråret.
Afviser al kendskab til Amira
Julie Moosmand peger på, at hun er lige så rystet og chokeret over afsløringerne i ”Den sorte svane” som alle andre, men afviser, at hun på noget tidspunkt har arbejdet sammen med Amira Smajic.
Hvordan vil du selv betegne den relation, du har haft til Amira Smajic?
- Jeg har ikke haft nogen relation til hende.
I har jo siddet i et firma sammen.
- Nej, det har vi ikke. Det har vi ikke. Aldrig nogensinde. Amira og jeg har aldrig nogensinde været ansat det samme sted – aldrig.
Det har I jo i det firma, som din far stifter og som starter med at hedde Advokatfirmaet Smajic.
- Nej. Nu er det jo ikke mit selskab, så hvis du skal have nogle nærmere oplysninger omkring det, må du jo gå til ejeren selv (Jan Moosmand, red.). Jeg ved, at du har været i dialog med ham i går. Men Amira har aldrig været ansat.
Hun har jo været registreret som direktør.
- Jeg ved bare, at hun aldrig nogensinde har været ansat og aldrig har fået løn. Jeg har været helt almindelig lønansat og havde på daværende tidspunkt ikke nogen indflydelse på, hvordan og hvorledes man driver et selskab. Men jeg ved, at Amira aldrig har været ansat og det har min far også sagt til dig i går.
Hvis vi spoler tiden tilbage til 2015, hvor din far gerne vil gå på pension, så stiller du jo op i Ugeavisen Odense og fortæller om generationsskiftet…
- Men, det har jo ikke noget med Amira at gøre.
Jo, du fortæller jo selv, at Amira Smajic også er en del af firmaet.
- Jamen, hun har aldrig været ansat. Det kan godt være, at hun har lagt en sag i ny og næ eller lavet en henvisning.
Der blev lavet to hjemmesider – en for advokat Moosmand og en for Smajic, hvor Amira også fremgår som ansat hos Moosmand. Det står vel i direkte modstrid med det, du fortæller nu?
- Jamen, prøv at høre. Jeg fortæller dig, hvad jeg ved. Og du har fået samme svar fra min far om, at Amira aldrig har været ansat. Hun har aldrig fået løn. Det er mit svar til dig.
Har afleveret advokat-kort
Den i dag 70-årige Jan Moosmand deponerede i 2019 sin bestalling som advokat.
Det samme gjorde Julie Moosmand i 2020. Året efter blev hun af to omgange idømt bødestraf for at have tilsidesat god advokatskik. Hun arbejder i dag som jurist og er blandt andet tilknyttet retshjælpen i Vestergade i Odense. Derudover er hun udpeget som lejernes repræsentant i boligretterne i Odense og Svendborg.
Startede firma efter sag om underbetaling
Jan Moosmand har ikke været nævnt særligt ofte i pressen igennem hans mangeårige virke som advokat i Odense.
Kort før han stiftede firmaet Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, blev han dog nævnt i forbindelse med en sag om underbetaling af arbejdere fra Østeuropa.
Jan Moosmand var således advokat og kontaktperson for firmaerne DADA ApS og Nicda Holding ApS, som hyrede arbejdere fra især Polen, der fik ansættelse i forskellige virksomheder på det tidligere Lindøværft – det der i dag hedder Odense Havn.
I 2015 kunne TV 2 Fyn afdække, hvordan mange af de udenlandske medarbejdere var ansat på elendige arbejdsforhold, og lønsedler afslørede, at de fik ned til 54 kroner i timen og arbejdede 60 timer om ugen. Begge selskaber havde haft adresse hos Jan Moosmands tidligere kontor i Nørregade i Odense.
Jan Moosmand ejer fortsat firmaet Rådgivning og Regnskabsservice ApS, som er samme firma, som han for år tilbage drev sit advokatfirma i Nørregade fra.
Firmaet, hvor han havde forbindelse til Amira Smajic, blev tvangsopløst i 2020.
Udover Julie og Jan Moosmand har Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn også forsøgt at få kommentarer til sagen fra Johnny Hast Hansen og Amira Smajic. Det har ikke været muligt at træffe Johnny Hast Hansen, og Carlo Siebert, der er advokat for TV 2’s muldvarp, oplyser, at han ikke kan udtale sig om sagen, og at det ikke er muligt at komme i kontakt med Amira Smajic.
- Efter dagens artikel i Fyens Stiftstidende, der sammenkæder Priskomitéens formand, tidl. advokat Jan Moosmand, med den såkaldte ”muldvarp” i TV2's serie ”Den sorte svane”, har Jan Moosmand besluttet at udtræde af komitéen med øjeblikkelig virkning, skriver H.C. Andersens Priskomité på deres hjemmeside, hvor de takker Jan Moosmand for det arbejde, han igennem 28 år har udført i komitéen:
- Jan Moosmand var med til at indstifte prisen for 28 år siden, og ifølge de resterende medlemmer har han været "en bærende kraft i dens ambition om at opbygge et internationalt, levende kunstnerisk og fagligt H.C. Andersen-netværk med base i Odense, nu foreløbigt med 83 prismodtagere.
Drev firma sammen i tre år
Udover at arbejde i priskomitéen var Jan Moosmand også advokat, og som Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn kunne fortælle onsdag, drev han forretninger sammen med Amira Smajic i en årrække.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
Han stiftede i 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab med adresse på Palægade 3 i København, hvor Amira Smajic og Jan Moosmands datter, Julie Moosmand, kort efter blev indsat som direktører.
Ifølge cvr-registret fratrådte Amira Smajic som direktør i slutningen af 2016, mens Julie Moosmand fortsatte på sin direktørpost indtil november 2017. Samtidig ændrede firmaet navn til Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab.
Men ifølge advokatfirmaets tidligere hjemmesider var både Julie Moosmand og Amira Smajic fortsat en del af et trekløver sammen med Jan Moosmand.
Forbindelsen mellem dem blev først brudt i 2019, hvor Amira Smajic’ navn blev fjernet fra listen af ansatte på hjemmesiden www.adv-moosmand.dk og Jan og Julie Moosmands navne blev fjernet fra hjemmesiden www.smajic.dk.
Samme år anmeldte Jan Moosmand Amira Smajic til politiet i en del af sagen mod TV 2’s muldvarp, hvor hun er tiltalt for bedrageri for 200.000 kroner.
Afviser forbindelse
Jan Moosmand har tidligere afvist at kommentere forbindelsen til Amira Smajic over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende. Og det er heller ikke lykkedes at få en kommentar til hans udtræden af priskomitéen.
Hans datter Julie Moosmand benægter, at hun har haft et samarbejde med Amira Smajic, selvom de to ifølge cvr-registret var direktører i samme firma, og selvom hun overfor Ugeavisen Odense i 2015 omtalte hendes samarbejde med Amira Smajic.
- Nej, det har vi ikke. Det har vi ikke. Aldrig nogensinde. Amira og jeg har aldrig nogensinde været ansat det samme sted – aldrig, lød svaret fra hende.
Ingen ny formand
For H.C. Andersen Priskomité kommer formandens afgang på et uheldigt tidspunkt, da komitéen er i gang med at udarbejde et nyt koncept for uddeling af H.C. Andersen Prisen.
Ifølge meddelelsen på komitéens hjemmeside har Jan Moosmand selv vurderet, at hans tidligere forbindelse til Amira Smajic kunne påvirke det udviklingsarbejde negativt.
- Den øvrige priskomité har modtaget Jan Moosmands beslutning med beklagelse, men udtrykker samtidig forståelse for og anerkendelse af, at han ikke ønsker, at en tidligere forbindelse til ”muldvarpen” på nogen måde ville kunne belaste de fortsatte bestræbelser på at udvikle prisen og herigennem styrke netværket, skriver komitéen.
Der er endnu ikke udpeget en ny formand. Det sker om 14 dage, hvor bestyrelsen rekonstituerer sig, og drøfter fremtiden for komitéen.
Følg med live fra retten: Amira Smajic erkender at have snydt pornoskuespiller og fynsk forening
kopieret!
Onsdag er TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn er til stede og livedækker retsmødet.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Lettet landholdsstjerne skød "kilo af skuldrene" i målfest
kopieret!
Hvis håndboldlandsholdets Emil Jakobsen følte sig under særligt pres, da han efter ni minutter mod Algeriet blev spillet op til sin første skudchance fra venstre fløj, er det ikke unaturligt.
Fynske Jakobsen brændte en hel stribe chancer i de to testkampe mod Bahrain i sidste uge og lignede undervejs en spiller, der kæmpede med selvtilliden.
Mod Algeriet gik det bedre. Han sendte bolden i nettet på første forsøg, og så var presset forsvundet.
- Jeg kunne godt mærke, at den første afslutning var lidt ekstra vigtig. Det var fedt at få nogle kilo af skuldrene og spille lidt mere frit. Det var en god kamp, siger Emil Jakobsen.
- Stol på mig
Han nåede helt op på otte fuldtræffere og scorede blandt andet sikkert på to straffekast, som også var et problem for ham mod Bahrain.
Landstræner Nikolaj Jacobsen havde varslet, at han overvejede at sende ansvaret for straffekast på omgang mellem flere spillere, hvis ingen viste den fornødne træfsikkerhed.
Emil Jakobsen nåede dog at antyde, at landstræneren kan stole på ham.
- Men det kan alligevel godt være en god idé nogle gange at skiftes til at skyde, hvis det kan lade sig gøre, siger Emil Jakobsen.
De enorme sejrscifre på 47-22 fortæller i sig selv historien om et knusende overlegent dansk hold. Det var en kamp, hvor spillere som Lasse Andersson og Emil Madsen også nåede at markere sig i anden halvleg.
- Det var fedt at se, hvor mange der bidrog. Nikolaj kan jo nærmest udtage to hold. At han bare kan skifte ud, og de nye kommer ind og gør det lige så godt, det er jo bare fedt, siger Emil Jakobsen.
Elever evakueret efter melding om brand på skole
kopieret!
Politi og brandvæsen rykkede ud tidligt onsdag morgen efter melding om en brand på Øhavsskolen på Toftegårdsvej i Faaborg.
Både elever og personale blev evakueret og befandt sig ikke inden døre, da Beredskab Fyn ankom til stedet. Der var tale om afdelingen Uglen, som er SFO og indskoling.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- Der var kraftig røgudvikling fra en ventilationsskakt på skolen, siger vagtchef Bjarne Tykgaard, der tilføjer, at brandvæsnet konstaterede, at motoren ved ventilationssystemet var overophedet.
Brandvæsnet fik dog hurtigt nedkølet motoren, inden problemet udviklede sig.
Hverken elever, personale eller bygninger kom til skade. Anmeldelsen indkom klokken 06.22 via 112.
Fjernvarme Fyn varsler timelang varmeafbrydelse
kopieret!
Hvis du er bosat i midtfynske Broby, kan det være en god ide at finde skindhandskerne frem her til morgen.
Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Enighedsvej og Fangelvej fra klokken 08 til klokken cirka 13, oplyser selskabet på dets hjemmeside.
Årsagen skal findes i, at de eksisterende fjernvarmerør skal vedligeholdes.
I sommer meldte Fjernvarme Fyn ud, at prisen på varme ville stige med 21,4 procent fra 1. oktober 2024, hvilket rammer mere end 200.000 fynboer.
Du kan se, hvor meget din regning stiger ved at klikke her.
Fynbo misbrugt af russisk medie med falsk opslag - nu blander ministerium sig
kopieret!
De seneste dage er der blevet delt hundredvis af opslag på sociale medier, hvor det ligner, at SF's udenrigsordfører, Karsten Hønge, beder Rusland om hjælp til, at USA ikke overtager Grønland.
Men opslagene er falske, og altså ikke skrevet af SF-politikeren, der i et opslag på det sociale medie X kalder det "fake news".
- Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at jeg ville bede Rusland om nogen former for hjælp. Jeg støtter Grønland, skriver Hønge i opslaget, hvor han også har delt et af de falske opslag.
“Meget alvorligt”
Hos Udenrigsministeriet tager man sagen "meget alvorligt", lyder det til Jyllands-Posten.
- Vi er i tæt dialog med SF om den videre håndtering, som Udenrigsministeriet vil koordinere med andre relevante myndigheder. Dette indebærer også at tage kontakt til X, skriver ministeriet til avisen.
Karsten Hønge fortæller til Jyllands-Posten, at han efterfølgende er blevet kontaktet af journalister fra en række europæiske lande om opslagene - heriblandt flere russiske medier.
En gennemgang foretaget af faktatjekmediet TjekDet viser, at de falske opslag er blevet spredt blandt prorussiske profiler på sociale medier som X, Facebook, Instagram og Telegram.
Opslaget blev første gang delt 10. januar ifølge mediet og er også blevet oversat til en række andre sprog.
Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og forsker i russisk informationskrig, er der en "russisk slagside" i at dele opslagene.
- Det virker orkestreret, men det behøver ikke være Kreml eller statsstyrede medier, der står bag. Ikke desto mindre er der et klart prorussisk formål med at dele det, siger Jeanette Serritzlev til TjekDet.
Fake news on X and Facebook about my wish to form an alliance with Russia against the USA regarding Greenland. There's not a snowball's chance in Hell that I would ask Russia for any kind of support. I stand with Greenland 👍🏻🇬🇱👊#dkpol https://t.co/b8NQEW9ME7
— Karsten Hønge (@khoenge) January 14, 2025
"Den sorte svane" erkender bedrageri af pornostjerne - risikerer flere års fængsel
kopieret!
Fortiden kan nu indhente ’Den sorte svane’. Onsdag er den første af to retsdage i en årelang sag mod Amira Smajic, hvor hun er tiltalt for blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
I alt er hun tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser i perioden 2016 og frem til juni 2021. Sager, som kan betyde, at Amira Smajic ender med en dom på flere års fængsel.
Hun blev landskendt, da hun som muldvarp for TV 2 i dokumentarserien ’Den sorte svane’ åbnede sit eget kontor. Det var fyldt med skjulte kameraer, og herfra dokumenterede hun, hvordan den kriminelle underverden samarbejder med blandt advokater, entreprenører og forretningsmænd om økonomisk kriminalitet.
Erkender bedrageri og dokumentfalsk
I januar 2024 afgav hun en indenretslig forklaring omkring de ti forhold. Her erkendte hun flere af forholdene.
Blandt andet at hun har lavet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som skulle dokumentere, at styrelsen havde bevilliget 6,1 millioner kroner til et projekt i 2023. Ifølge Smajic’ forklaring lavede hun brevet sammen flere andre for at få oplysninger om manden bag projektet
Hun erkender også bedrageri og dokumentfalsk i en sag, hvor hun snød Denice Klarskov, pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold.
Klarskov ville gerne have bragt en historie for Pressenævnet og blev anbefalet at bruge Amira Smajic, som i egenskab af rådgiver skulle hjælpe med at køre sagen i nævnet.
Smajic forfalskede dokumenter fra Pressenævnet, Retten i Næstved og Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at overbevise sin nye klient om, at sagen var ved at blive løst.
Herefter sendte hun en faktura på 56.000 kroner, som Denice Klarskov betalte.
Denice Klarskov ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2, men da sagen senest blev udskudt i september, skrev Klarskov på LinkedIn
- Vi taler om ÅR, jeg har ventet. Hver gang dette sker, banker mit hjerte afsted med 80.000 slag i minuttet. Jeg kan mærke den smerte og det sammenbrud, jeg gennemgik dengang, det hele startede, helt ind i knoglerne. Det er skræmmende, hvordan vi, som ofre for denne kvinde, ikke bliver tilgodeset overhovedet i denne sag.
Snød bosnisk forening for millioner, men vil ikke erkende alvoren af forbrydelsen
Alle forholdene i anklageskriftet er fra før, Amira Smajic indledte sit samarbejde med TV 2, men Smajic har flere gange meldt afbud til retsmøderne. Det skete senest i september 2023, og den langstrakte proces betyder, at nogle af forholdene er mere end otte år gamle.
Retssagens mest alvorlige anklagepunkt er helt tilbage fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed, som har en strafferamme på op til otte års fængsel.
Smajic skulle hjælpe foreningen med at oprette en ny bankkonto. Men i stedet gav hun foreningen sit eget kontonummer i banken. På den måde fik hun i løbet af 2018 overført 1,2 millioner kroner til sig selv. Penge hun senere af Retten på Frederiksberg er blevet dømt til at tilbagebetale.
Amira Smajic erkender at have bedraget foreningen, men hun erkender ikke, at det er bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Kasserer: - Ekstremt frustrerende forløb
Seks gange har sagen været udsat, og kassereren i Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark, Azmir Salihović, fortæller, at det langstrakte forløb har haft store konsekvenser for ham og bestyrelsen.
Flere medlemmer af foreningen er begyndt at tvivle på ham, når han gang på gang har måttet fortælle, at sagen igen er blevet udskudt. Ifølge Salihovic er der folk, som er begyndt at mistænke bestyrelsen for at være medskyldige.
- Det har været et ekstremt frustrerende forløb med de mange udsættelser, og det vil være en kæmpe lettelse for os endeligt at få afsluttet sagen. Vi har brug for en dom, så alle folk kan forstå, hvad hun har gjort. Det lange forløb har skabt mistillid til os i vores forening, siger Azmir Salihovic.
Smajic’ politisamarbejde kan komme frem
Udover selve afgørelsen i den verserende sag, så kan onsdagens retsmøde også ende med kaste et interessant lys på Amira Smajic’ samarbejde med politiet. Der er dog usikkerhed omkring, hvornår samarbejdet begyndte, og dermed også i hvilken grad det overlapper med den kriminalitet, som Amira Smajic er tiltalt for.
I november fortalte Berlingske, at Smajic siden 2019 har samarbejdet med politiets enhed for særlig kriminalitet kaldet NSK.
Til TV 2 har Smajic fortalt, at det første møde med politiet var i august 2020. Kort inden ’Den sorte svane’ rullede over tv-skærmene, forsøgte TV 2 at få lov til at bringe den oplysning, men Smajic modsatte sig dette.
Nogle af forholdene i anklageskriftet er altså fra tiden, hvor hun har samarbejdet med politiet. TV 2s retskorrespondent, Astrid Søndberg, forventer, at Smajic’ samarbejde med politiet kan blive bragt i spil, når Retten i Odense skal tage stilling til de ti forhold.
- Det vil ikke overraske mig, hvis Smajic’ forsvarer vil forsøge at bruge Smajic’ samarbejde med politiet som en formildende omstændighed i forbindelse med en eventuel straffeudmåling. At appellere til, at hun som meddeler bør have en mildere straf. Omvendt vil anklageren måske slå på, at bare fordi man er meddeler, så giver det ikke et fripas til at begå kriminalitet, siger Søndberg.
Smajic både dømt og afsløret i ny kriminalitet siden ’Den sorte svane’
Det var i slutningen af maj, at ’Den sorte svane’ blev sendt på TV 2. Her forklarede Amira Smajic, at hun for længst har lagt sin kriminelle fortid bag sig. Det samme fastslog hun i et interview med Berlingske.
Men i juli måned kunne TV 2 afsløre, at Smajic så sent som i april og maj 2024 snød en håndværker for 65.000 kroner ved at fabrikere en falsk mail fra Skattestyrelsen og redigere i en anden mail fra Gældsstyrelsen.
I august blev hun i Retten i Herning dømt i en anden gammel sag. Her fik hun tre måneders fængsel, hvoraf én af dem er ubetinget for at forfalske en ansættelseskontrakt. Ifølge anklageren skulle kontrakten bruges til at få udbetalt midler fra Lønmodtagernes Garantifond. Den dom ankede Smajic.
Efter onsdagens retsmøde er der afsat yderligere én retsdag. Det er 22. januar.
Dommens dag for "den sorte svane" - voldsomme afsløringer før retsmøde i Odense
kopieret!
Rocker-trusler, fakturafabrikker, underslæb, dokumentfalsk og bedrageri.
Det er en del af den kulørte cocktail, som landets mest omtalte jurist, 36-årige Amira Smajic, bedre kendt som "den sorte svane", i dag skal redegøre for i retten i Odense.
Så nu venter alle spændt på, om hovedpersonen dukker op til retsmødet.
Amira Smajic har allerede på et retsmøde i Odense 11. januar 2024 erkendt sig skyldig i en række af forholdene. Her fortalte hun også om sin ansættelse hos den bedrageridømte Odense-revisor Johnny Hast Hansen og et samarbejde med advokat Jan Moosmand og hans datter Julie Moosmand
Dom mod revisor
Jan og Julie Moosmand har over for TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende tidligere udtrykkeligt afvist et samarbejde med Amira Smajic, mens Johnny Hast Hansen i november 2023 blev idømt to og et halvt års fængsel blandt andet for nogle af de forhold, som også belaster Amira Smajic. Kun det halve år skulle dog afsones.
Erkender at have brudt loven med hemmelig direktør-ansættelse - som at "gå over for rødt lys"
Den tidligere advokat Jan Moosmand nægter, at han har drevet et advokatfirma sammen med TV 2’s muldvarp Amira Smajic og har forklaret, at han indsatte hende og datteren Julie Moosmand som direktører for firmaet, uden at de vidste det. Det ville dog i så fald være ulovligt, vurderer en ekspert.
Amira Smajic og Julie Moosmand vidste ingenting om, at de den 1. november 2015 blev indsat som direktører i et advokatfirma.
Sådan lyder en del af forklaringen fra Jan Moosmand i et offentligt opslag på Facebook og i en enslydende klage til Fyens Stiftstidende, hvor den tidligere advokat og nu afgået formand for H.C. Andersen Priskomité tager skarpt afstand fra Fyens Stiftstidendes og TV 2 Fyns afdækning af hans og datteren Julie Moosmands forbindelse til den i dag landskendte muldvarp fra TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”.
- Det er rigtigt, at jeg lod mit advokatfirma i København bære hendes navn for at tiltrække de mange klienter, hun satte mig i udsigt i straffesagsafdelingen, og jeg udnævnte hende til direktør sammen med min datter uden deres vidende, skriver Jan Moosmand i opslaget.
Om artiklen
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har et løbende samarbejde om udvalgte historier, og denne artikel er en del af vores fælles samarbejdsprojekt.
- Naturligvis ikke lovligt
Skulle det være foregået på den måde, har Jan Moosmand dog brudt loven, vurderer Louise Damkjær Christensen, der er adjunkt på Syddansk Universitet med speciale i børs- og kapitalmarkedsret.
- For at blive registreret som medlem af ledelsen i et selskab skal man blandt andet have adgang til personernes cpr-numre, hvilket jo vil sige, at Jan Moosmand påstår at have haft adgang til både Julie og Amiras cpr-nummer og erkender at have misbrugt det til at lade dem registrere som medlemmer af selskabets ledelse. Det ville naturligvis ikke være lovligt, siger Louise Damkjær Christensen.
Vi har også spurgt Erhvervsstyrelsen, hvordan man på det aktuelle tidspunkt i november 2015 skulle registrere direktører. Erhvervsstyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men oplyser dog, at der tidligere samme år blev indført et system, hvor der automatisk sendes en besked til e-Boks til personer, der bliver registreret som direktører for et selskab.
Hvis Amira Smajic og Julie Moosmand ikke vidste, at Jan Moosmand havde indsat dem som direktører, ville de således finde ud af det med det samme, at det var sket.
Erhvervsstyrelsen peger også på, at det er på kant med loven at indsætte en person som direktør, hvis vedkommende reelt ikke fungerer som sådan. I så fald vil der være tale om det, man kalder en stråmand.
- Den person, som foretager registreringen, indestår personligt for, at registreringen er lovlig, herunder at den person, som bliver indsat, også skal udøve ledelsen i selskabet, skriver Erhvervsstyrelsen.
Forbundet i mere end tre år
Jan Moosmand stiftede den 15. oktober 2015 Advokatfirmaet Smajic Advokatanpartsselskab, som fik adresse på Palægade i København. To uger efter – den 1. november samme år - blev både Amira Smajic og Julie Moosmand indsat som direktører sammen med Jan Moosmand.
Et år efter – mere konkret 7. november 2016 - fratrådte Amira Smajic som direktør. Firmaet bar dog fortsat hendes efternavn som sit hovednavn helt frem til 29. september 2017, hvor det daværende binavn – Advokatfirmaet Moosmand Advokatanpartsselskab – blev gjort til hovednavnet, mens Amiras efternavn nu fremgik som et binavn, indtil det i februar 2019 blev slettet helt.
Kigger man udelukkende på oplysningerne i cvr-registret, er der altså en forbindelse mellem Jan Moosmand og Amira Smajic fra den 1. november 2015 til den 25. februar 2019, hvor Smajic-navnet aktivt bliver slettet som binavn.
Dertil kommer, at Amira Smajic også fremgik under kategorien ”Dit team” på advokatfirmaets hjemmeside helt frem til 2019. Det kan man se i arkiverede oplysninger fra den i dag nedlagte hjemmeside.
Erkender lovbrud
Jan Moosmand har ikke ønsket at stille op til et interview om hans forbindelse til Amira Smajic, men har svaret på en række spørgsmål på skrift.
Her erkender han, at han har brudt loven og sammenligner overtrædelsen med at gå over for rødt lys i et lyskryds.
- Jeg må erklære mig skyldig, ligesom når regeringen fremsætter lovforslag efter den 1. april mod reglerne, eller du som journalist går over for rødt, fordi der ingen trafik er, skriver Jan Moosmand.
Hvad var meningen bag, at de ikke måtte vide det?
- Der var ingen mening bag. Jeg gjorde det bare.
Annoncerede generationsskifte
Vi har også bedt Jan Moosmand forholde sig til en artikel i Ugeavisen Odense, hvor Julie Moosmand fortalte, at hun havde overtaget sin fars advokatfirma.
Artiklen blev bragt lidt over en måned efter, at Julie Moosmand og Amira Smajic var blevet indsat som direktører for det nye advokatfirma, og i artiklen pegede Julie Moosmand på, at Amira Smajic også var en del af firmaet.
- Jeg husker ikke artiklen. Måske har vi talt om det, men sådan blev det ikke, skriver Jan Moosmand, der videre peger på, at firmaet kom til at bære Amira Smajic' efternavn som en del af en markedsføringsstrategi for at tiltrække nye klienter i det kriminelle miljø:
- Derfor blev straffesagsafdelingen i København etableret med hendes navn i selskabsnavnet for at tiltrække de mange kunder, som hun oplyste at have og kunne henvise til advokatfirmaet.
Amira Smajic har forklaret i retten 11. januar 2024, at hun arbejdede på et proforma advokatkontor i Goldschmidtvænget, hvor Johnny Hast Hansen havde revisionskontor.
På kontoret beskæftigede Amira Smajic sig blandt andet med svindel tilrettelagt via såkaldte fakturafabrikker med rocker-involvering.
Avis: Amira Smajic arbejdede som agent i en årrække
Muldvarpen i TV 2's dokumentar "Den sorte svane", Amira Smajic fra Odense, har i flere år fra 2019 og frem været agent for National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).
Det skriver Berlingske på baggrund af dokumenter, som mediet er i besiddelse af.
Dokumenterne omfatter ifølge Berlingske blandt andet en 31 sider lang redegørelse skrevet af Amira Smajic, som var en del af rettens materiale, da hun forsøgte at få nedlagt fogedforbud mod offentliggørelse af dokumentaren.
Ifølge Berlingske fremgår det af Amira Smajics redegørelse, at TV 2 og redaktionen bag dokumentaren kendte til hendes samarbejde med NSK.
Du kan læse TV 2 Fyns portræt af "Isdronningen" her:
Amira Smajic er derudover tiltalt for ti forhold om bedrageri, dokumentfalsk og tyveri.
Sagen skulle have været for Retten i Odense i september, men sagen blev udsat, da hun meldte sig syg.
En af Amiras opgaver var i 2019 at hjælpe en HA-rocker med at oprette fakturafabrikken Swift Factoring A/S, der skulle sende falske regninger, som et rigtigt firma, så kunne bruge til pengevask.
Pengene til stiftelsen af Swift Factoring ialt 200.000 kroner, skulle Egroup Home Aps finansiere, så de blev i første opgang overført til Amira Smajic konto. Hun skulle så videreføre dem til etableringen af Swift Factoring, forklarede hun.
Men det var med politiet lige i hælene, og Egroup var ved at gå konkurs.
Amira Smajic måtte derfor betale pengene kontant tilbage til rockeren, oplyser hun.
Hun er nu tiltalt for selv at have beholdt eller videregivet de 200.000 kroner ulovligt til andre. Det fremgår også af hendes forklaring, at hun blev politianmeldt af Jan Moosmand.
Falsk faktura
Anklagemyndigheden vil også have dømt Amira Smajic for en faktura, som hun sendte til firmaet Teebox for en opdigtet ydelse om bistand til et byggeprojekt på 225.000 kroner. Forsøget mislykkedes dog.
Amira har oplyst, at hun deltog for at slippe for rockerforfølgelse og nægter sig skyldig.
Hun erkender til gengæld, at hun i 2020 fabrikerede et falsk brev fra Socialstyrelsen, der viste, at styrelsen havde støttet et opdigtet projekt “Start op igen” med 6,1 millioner kroner.
I retten forklarede hun, at hun var presset, var blevet kidnappet og ikke så andet valg end at deltage i svindlen.
Hun er også tiltalt for at have kaldt sig advokat, selv om hun kun er juridisk uddannet, at have fået udbetalt 56.000 kroner ved at opdigte et svar fra Pressenævnet. I det forhold erkender hun sig skyldig.
i 2016 var hun direktør i Skattejuristerne, der mod et gebyr hjalp kunderne med at klage til Skatteankestyrelsen. Det betalte en af kunderne knap 64.000 kroner for, men da Skat udbetalte 50 procent i omkostningsgodtgørelse, fik kunden ikke pengene retur.
Skattejurister beholdt selv pengene
Siden gik Skattejuristerne konkurs, da Ankestyrelsens lugtede lunten. Amira Smajic næster sig skyldig.
Til gengæld har hun aflagt fuld tilståelse i en sag, hvor hun “hjalp” en bosnisk forening, Det islamiske trossamfund af Bosniakker, i Odense med at oprette en konto i Nordfyns Bank.
Pengene, 1,2 millioner kroner, havnede på hendes egen konto.
I den mindre afdeling er Smajic tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger, anvendelse af en stjålet bil og falsk underskrift på en lejekontrakt.
Det er alle forhold Amira Smajic nægter sig skyldig i.
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Strafferamme på otte års fængsel
Alene for seks af de 10 anklagepunkter forlanger anklagemyndigheden Smajic dømt efter straffelovens paragraf 286 stk. 2, der kan give op til otte års fængsel for bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Under afhøringen i retten 11. januar 2024 forklarede Amira Smajic, hun ville ønske, at hun havde lavet hvad som helst andet end det, hun har gjort i de år.
- De ting, der foregik af ulovligheder i firmaerne, stod hende ikke klart, før tre betjente bankede på og spurgte, om hun var klar over, hvad hun havde været en del af. Hun blev ansat hos Johnny Hast Hansen i en periode, hvor livet ikke gav så meget mening for hende. Hun har forsøgt at rette op på det ved at aflevere alt, hvad hun har de rigtige steder, er hun citeret for i retsbogen.
Kommer Amira Smajic?
To gange har Amira Smajic haft lovlige begrundelser for at udeblive fra retsmøderne, et enkelt retsmøde har handlet om skift af forsvarer,men den 11. januar 2024 kunne Amira Smajic så svare på nogle af de spørgsmål, som anklager Karina Winther Juhlin gerne ville have svar på, inden et anklageskrift kunne udarbejdes.
Det lå klart den 6. marts 2024, og nu tyder alt på, at den omfangsrige sag kan afgøres.
Senioranklager Karina Winther Juhlin kunne tirsdag oplyse, at hun fortsat forventer fremmøde fra Amira Smajic.
Forsvarer Thomas Brædder er ikke vendt tilbage på TV 2 Fyns henvendelse.
Fynboerne kan se frem til gråvejrsdag med tørvejr
kopieret!
Det bliver en dag med gråvejr og dis, som fynboerne onsdag står op til. Temperaturerne vil dog holde sig over frysepunktet hele dagen med mellem fire og syv grader på hele øen.
Enkelte regnbyger kan kigge forbi, men de fleste vil opleve tørvejr dagen igennem.
Ud på eftermiddagen vil disen være lettet, og enkelte kan endda få lidt kig til solen sidst på dagen.
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær
kopieret!
Langeland Kommune havde landets højeste sygefravær i 2023. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv, som kommunens vicekommunaldirektør nu forholder sig til over for TV 2 Fyn.
- Der er ingen tvivl om, at sygefraværet på, Langeland har været alt for højt, og det var det også i 2023. Det har vi arbejdet på i 2024, og det kan vi faktisk se resultaterne af allerede, siger Henrik Mott Frandsen, der er vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.
I gennemsnit lå sygefraværet blandt kommunens ansatte på 20,9 dage arbejdsdage om året.
Det er dobbelt så meget som det gennemsnitlige sygefravær for samtlige funktionærer på det danske arbejdsmarked.
Så ondt gør det på hesten at blive skamferet i skeden
kopieret!
Endnu en gang er en hest blevet skamferet og skåret i skeden på Fyn.
Mandag aften er det sket på en gård i Stenstrup, og dyremishandlingen er virkelig noget, hesten kan mærke.
- Skærer man i en hest, udløser det en smerte og et fysisk ubehag. Den vil reagere ved at flygte væk fra smerten, siger dyrlæge Lars Bak fra Højgård Hestehospital i Morud.
Ud over smerten rammer det også hestens adfærd.
- De bliver mere nedstemte. De vil stå og kigge og ikke udøve normal adfærd som at æde eller gå rundt på folden. De vil sakke bagud fra flokken og få et lavere velbefindende, forklarer Lars Bak.
Kan man tale om, at hesten bliver psykisk påvirket?
- Det tror jeg godt, man kan, men man ved jo ikke ret meget om det. Smerte oplevet hos dyr opleves langt hen ad vejen på samme måde som på mennesker. Så selvfølgelig bliver den påvirket af det og skal have hjælp, siger Lars Bak.
Pernilles hest døde efter grov mishandling - panisk og skrækslagen efter nyt tilfælde
Fyn er igen ramt af hesteskamfering.
En hoppe fra en gård i Stenstrup er blevet stukket i nærheden af dens skede, og noget lignende oplevede Pernille Nannberg Brandts hest Eydis for et år siden.
- Det er så forfærdeligt. Jeg bliver panisk og skrækslagen og får ondt i maven. Tænk, hvis der kommer én og skærer i en af mine hopper igen. Jeg er klar til at lægge mig over og sove hos hestene, siger Pernille Nannberg Brandt.
Hoppen måtte dengang aflives.
Dybt uretfærdigt
Pernille Nannberg Brandt har i dag fire heste på gården i Voldtofte, hvor der er i alt otte heste.
Hun er dybt påvirket af det seneste tilfælde af hesteskamfering i Stenstrup, der fandt sted mandag aften. Det vækker minder om en periode, som hun beskriver som “psykologisk terror”.
- Eydis er meget savnet. Det er dybt uretfærdigt, at jeg skal aflive min hest, fordi der er nogen, der har skåret i hende. Jeg har så ondt af ejeren og hesten, siger Pernille Nannberg Brandt.
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejeren af den skamferede hest i Stenstrup. Ejeren bekræfter episoden, men ønsker ikke at udtale sig lige nu.
Ét godt råd
Pernille Nannberg Brandt har en række gode råd til ejerne. De skal - for at undgå lignende tilfælde - blandt andet sørge for at få ændret i deres rutiner i stalden, ændre fodretider, stå op og lukke af på forskellige tidspunkter og holde øje med mennesker i området.
Et råd topper dog dem alle.
- Få sat kamera op, siger Pernille Nannberg Brandt.
I Voldtofte stod mishandlingen på i flere måneder, men her var kameraerne en særlig hjælp.
Har I oplevet noget lignende, siden I satte kamera op?
- Der har været helt ro på hos os. 7-9-13, siger Pernille Nannberg Brandt, der får en alarm på telefonen, når der er bevægelser på gårdens kameraer.
Aldrig opklaret af politiet
Sagen om de skamferede heste i Voldtofte er dog aldrig opklaret.
- Jeg fik at vide af politiet, at sagen var afsluttet, da de ikke kan komme videre. Sker der noget, er den åben. Politiet kan ikke gøre noget. Det er de sværeste sager at opklare, siger Pernille Nannberg Brandt.
På gården i Voldtofte er der nu sat ekstra hegn op. Der er overvågningskameraer flere steder i stalden og på folden, og der er vildtkamera samt ekstra tråd ved ledåbninger.
- Det er dyrt at lave ekstra hegn og købe kameraer. Det har været nogle dyre år, men det giver os en sikkerhed. Selvfølgelig kan det stadig ske, erkender Pernille Nannberg Brandt.
Der er set flere lignende tilfælde det seneste år i Jylland og på Sjællænd, hvor to heste er døde som følge af grov mishandling. Nu er mishandlingen igen kommet til Fyn.
- Der må være nogen, der må vide noget. Der må have været nogen, der har set en mærkelig bil eller noget. Det er vanvittigt. Det sker hvert eneste år. Med de tendenser og lyster tænker jeg, det må hænge sammen. Det er uhyggeligt, hvis vi har så mange mennesker, der har sådan en hobby, siger hun.
Frygten skal bearbejdes
Hun er dog glad for, at sagerne om de mishandlede heste får stor medieomtale, og TV 2 Fyn lavede sidste år dokumentaren “De skamferede heste”.
- Vi bliver nødt til at gøre noget og tale om det, så vi kan få det stoppet, siger Pernille Nannberg Brandt.
- Ejerne skal snakke om det med nogen, for man får en frygt for at gå på fold. Det er noget, der tager lang tid at bearbejde. De er velkomne til at ringe eller skrive til os.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48. Politiet vil gerne høre fra vidner, der måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Stationsvej 53 i Stenstrup. Politiet kan fanges på telefon 114.
TV 2 FYN PLAY | De skamferede heste
2024 January 17, 2024
Serie: De skamferede heste (trailer)
Reagerer hesten anderledes på mennesker?
- Det kan godt være. Hvis den har haft en dårlig oplevelse med et menneske, som har påført smerten, kan man godt forestille sig, at næste gang den kommer i kontakt med et menneske, den måske ikke kender, vil den reagere anderledes, for den forbinder det med ubehag, forklarer dyrlægen.
- Det kan være, at ejeren vil opleve, at hesten vil reagere anderledes, når den møder fremmede mennesker den næste periode, indtil den igen har forbundet fremmede mennesker med noget positivt, siger han.
Traume for hesten
Pernille Nannberg Brandt, der flere gange i løbet af de seneste år har oplevet, at hendes heste bliver skamferet, anbefaler hesteejere at tilkalde en adfærdstræner til deres heste.
- Det er et traume, den skal komme sig over, siger Pernille Nannberg Brandt, som fik sin hest Eydis aflivet, efter at den var blevet skåret i skeden.
Selv om der er en voldsom smerte forbundet med at blive skamferet, kan hesten ofte være hurtig til at hele igen.
Ifølge dyrlægen vil det tage mellem syv og ti dage. I andre tilfælde har man været nødt til at aflive dyret på grund af dyremishandlingen.
Det seneste tilfælde med en skamferet hest blev meldt til politiet mandag klokken 18.48.
Fynbo har vigtig rolle i kulissen for landsholdet
kopieret!
Tirsdag aften er det danske håndboldlandshold på banen i Herning i sin første VM-kamp mod Algeriet.
Et hold med masser af fynsk aftryk lige fra fynske spillere fra GOG til landstræner Nikolaj Jacobsen fra Thurø og holdleder Keld Wilhelmsen, der selv har haft en stor håndboldkarriere som både spiller og træner i GOG.
Og netop sidstnævnte glæder sig til aftenens VM-kamp i sin nye rolle. Keld Vilhelmsen blev nemlig udnævnt som holdleder for det danske herrelandshold i november 2024.
Arbejdet som holdleder er noget andet, end han har været vant til. Men han ser frem til kampen og går til opgaverne med åbne arme.
TV 2 Fyn erfarer: Beredskabsaftale sender ikke værnepligtige til Fyn
kopieret!
En ny beredskabsaftale er på plads, men den sender ikke værnepligtige til Fyn i hundredevis, som folketingspolitikere ellers spåede tidligere på året.
Et nyt beredskabscenter på Fyn er nemlig ikke en del af aftalen, som kommer til at tilføre 145 millioner til at Beredskabsstyrelsen kan løse akutte personale- og lokaleudfordringer.
Det bekræfter flere kilder overfor TV 2 Fyn.
Idéen om et beredskabscenter på Fyn er dog ikke helt ude. Den kommer til at indgå i en langsigtet analysearbejde.
Beredskabsaftalen rummer 14 initiativer, der ifølge aftaleteksten skal tage hånd om "akutte behov i Beredskabsstyrelsen og på cybersikkerhedsområdet".
Den præsenteres på et pressemøde onsdag klokken ni.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her